Potentialer for lokal & urban bæredygtig udvikling

TAK

Vi vil først og fremmest takke vores informanter, fordi I var så venlige at stille op med vigtig viden, tid og godt humør – til rådighed for vores speciale. Derfor tager vi hatten af for:

Mikkel Georg Schultz og Anna Gulmann fra A/B Søpassagen, René Sommer Lindsay og Pil Boysen fra områdefornyelse Skt. Kjelds kvarter, Øystein Leonardsen og Aske Steffensen fra områdefornyelsen Sundholm, Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen fra HF. Kalvebod, Mariann Andersen og Berit Haarh Hansen fra Center for Miljø, Københavns Kommune og Maria Carlsen fra AB gruppen a/s.

Desuden skal rettes en stor tak til alle i studeadministrationen på Rosilde Universitet, der har udvist tålmodig og imødekommenhed, når vi gentagne gange skulle være sikker på at formalia blev overholdt.

En særlig tak skal rettes til familie, kærester, ekskærester og venner med jeres tålmodighed, opbakning og støtte har I bidraget positivt til at specialeprocessen blev en rigtig god oplevelse.

Sidst, men ikke mindst, et kæmpe tak til vores vejleder Jonas Egmose og hans positive sind. På trods af en travl hverdag, havde du altid overskud til at diskutere pointer og gennemlæse vores materiale.

Af hjertet – tak til alle!

RESUMÉ

Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag.

Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan.

Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling.

ABSTRACT

The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level.

The thesis also examines Copenhagen’s ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens’ space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens’ ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development.