Igennem specialet har vi undersøgt hvordan KK og boligforeningerne arbejder med bæredygtig udvikling med udgangspunkt i de tre forskellige analysetemaer undersøgt gennem tre forskellige forskningsspørgsmål vedr. bæredygtig udvikling, planlægningsrationaler og fællesskab. De tre forskellige analyser og diskussioner af temaerne har givet en nuanceret forståelse for, hvilke potentialer og udfordringer boligforeningerne møder, som en lokal platform for bæredygtig udvikling. Vi har samtidig analyseret KKs bæredygtige visioner med udgangspunkt i KBH25 og LA21 for at få et indblik i hvilke lokale betydninger de bæredygtige visioner har i forhold til at omstille Københavns Kommune til en grønnere fremtid.

Konklusionen er struktureret omkring den todelte problemformulering, hvor vi først svarer på første del, som er fokuseret omkring boligforeningers arbejde, og dernæst betydningen af KKs bæredygtige planer på lokalt niveau. Gennem konklusionen søger vi at besvare nedenstående problemformulering:

HVORDAN ARBEJDER BOLIGFORENINGERNE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING, OG HVILKEN BETYDNING HAR PLANLÆGNINGEN AF KBH25 OG LA21 FOR UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER I KØBENHAVN?

LOKAL FORANKRING – HANDLEMULIGHEDER GENNEM FÆLLESSKAB

Vi har igennem analysen undersøgt hvordan de to boligforeninger, HFK og ABS arbejder med bæredygtig udvikling. Samlet set kan vi gennem vores analyse konkludere, at der findes mange potentialer, rationaler og handlemuligheder for den bæredygtige udvikling i boligforeningerne. Først vil vi udfolde, hvilken betydning fællesskabet har haft for arbejdet med de bæredygtige tiltag. Gennemgående for boligforeningernes informanter er, at sammenholdet i foreningerne har stor betydning for at skabe nye grønne handlerum og bæredygtige løsninger. Fællesskab bliver set som en vigtig forudsætning for bæredygtig omstilling, og overordnet set har informanterne den opfattelse at, arbejdet med den bæredygtige udvikling forstærker sammenholdet, hvortil der empirisk gives udtryk for at fællesskabet har fremmet den bæredygtige omstilling.

I ABS har bestyrelsen udviklet fællesskabet omkring bæredygtig udvikling til bl.a. at skabe en fælles identitet og samhørighed, og derfor kan man argumentere for at fællesskabet i ABS er blevet et vigtigt planlægningsredskab for bestyrelsen, og i en kommunikativ planlægningskontekst har været med til at facilitere ejerskab og inklusion.

HFK har en unik historie og gode rumlige forudsætninger for at genoplive et fællesskab funderet omkring bæredygtige udvikling. Samtidig er sammenholdet blevet forstærket, fordi HFK føler sig afkoblet fra det omkringliggende samfund (navnlig KK), hvilket igen danner basis for at stå sammen omkring bæredygtig omstilling som et selvforsynende minisamfund.

Parallellen er, at fællesskab, om det ifølge Bauman er ægte eller ej, bl.a. er med til at håndgribeliggøre klimaprojekterne. Fællesskaberne kommer forskellige steder fra nogle har altid eksisteret og nye dukker op. Udslagsgivende for de ”nye” fællesskaber er at fællesskaberne er skabt af ildsjæle i administrative roller, der herved faciliterer fællesskabsformer med fokus på bæredygtig omstilling. Derfor kan fællesskab være en vigtig ressource og handlemulighed, som kan udvikle sig til et centralt socialt element, men også til et planlægningsredskab i boligforeningerne. Vi kan i vores cases identificere en lyst til at investere i det lokale fællesskab, og derfor kan den bæredygtige udvikling ses, som en genfortolkning af de tidligere commons, hvilket boligforeningerne har udviklet gennem den kommunikative planlægning.

BOLIGFORENINGERNES RATIONALER & TILGANGE

Rationalerne for boligforeningernes klimavisioner er mangeartede, og har betydning for hvordan de arbejder med den bæredygtige udvikling. Gennemgående for boligforeningerne er ønsket om at bidrage til den bæredygtige udvikling, hvor den primære målsætning er CO2- neutralitet gennem en ændring af energisystemerne. Derudover er en sund økonomi for at få demokratisk opbakning til projekterne, og det er vigtigt at investeringerne er rentable på længere sigt fx via energi- og varmebesparelser. HFKs klimarationaler er unikke, fordi rationalerne også er blandet sammen med en selvbygger-historicitet samt et ønske om at være selvforsynende. Derfor bruges den bæredygtige udvikling ligeledes til at brande boligforeningen udadtil i forhold til at opnå en bedre relation til KK. Samtidig har boligforeningerne opbygget en fælles klimaidentitet, hvilket muligvis har øget attraktionen til foreningerne, hvilket kan dokumenteres gennem lukkede ventelister. Boligforeningernes udvalg er ligeledes inspireret af større miljøtendenser, og er ambitiøse gennem deres visioner for den bæredygtige udvikling.

I implementeringen af den bæredygtige udvikling har boligadministrationerne forsøgt at udvikle en forståelse og ejerskab over planprocessen, hvilket informanterne forklarer som centrale elementer for at målsætningen. Ejerskabet i processen er fokuseret på involvering gennem fællesskab, og der må være balance mellem beslutningsarenaen mellem beboere og administrationen. Hertil er det vigtigt, at administrationerne ikke ophøjer sig til eksperter og giver handlerum til forandringer i planprocessen. Planlægningen af bæredygtig omstilling i ABS og HFK har elementer af en kommunikativ planlægningstilgang i planprocessen, hvilket er meningsgivende i en traditionel foreningsstruktur.

Pga. boligforeningers skala kan beboerne muligvis nemmere relatere til systemerne, fordi mange af systemerne har en fysisk beliggenhed tæt på deres hverdag. Desuden har beboerne været engageret i beslutningsprocessen fra begyndelsen, som ifølge læsningen af Elling og Agger øger ejerskabet og det demokratiske grundlag, som er vigtige elementer af kommunikativ planlægning. Ligeledes hæfter foreningens beslutningstagere sammen med foreningsmedlemmerne, hvilket stiller krav til synlige resultater og rentabilitet, men også inkluderende inddragelse. Klimaprojekterne skal virke, og beboerne skal have en forståelse af deres virkning, placering og økonomiske bidrag.

Rationalerne er knyttet til perspektiver både fra den svage og stærke bæredygtighed, som indeholder forskellige perspektiver på hvordan miljøhensyn skal integreres i den nuværende udvikling. Overordnet er de svage perspektiver mest fremtrædende og viser sig ved, at boligforeningerne primært fokuserer på at bæredygtig udvikling skal ske gennem en teknologisk reformering, som fx ikke har fokus på refleksion over adfærd og nuværende leveformer. Dog har ABS enkelte initiativer (planteworkshops etc.), som er rettet på at motivere borgerne, og skabe nye grønne handlerum. Det betyder, at boligforeningernes planlægningsrationaler minder tilnærmelsesvis (i en anden skala) om planlægningsrationalerne for både KBH25 og LA21.

KBH25S BETYDNING FOR LOKAL UDBREDELSE AF BÆREDYGTIGE INITIATIVER

I den ovenstående del har vi svaret på første del af konklusionen omkring, hvordan boligforeningerne arbejder med bæredygtig udvikling. I denne del vil svare på hvilken betydning henholdsvis KBH25 og LA21 har for udviklingen af lokale bæredygtige initiativer. Vi vil starte med at udfolde KBH25, hvor den svage bæredygtighed er i fokus, idet KBH25 overordnet beskrives, som en teknologisk optimering med fokus på vækstpotentialer uden helhedsorienteret vision, hvor borgerne inddrages. Rationalerne bunder i en politisk og økonomisk rationel forestilling, som kan legitimeres i offentligheden med fokus på CO2-neutralitet, øget livskvalitet og sundhed.

KKs kombinerede rationelle- og inkrementelle planlægningstilgang af KBH25 betyder, at borgerne i KK ikke bliver inkluderet i processen. KBH25s ensidige orientering på ændringer af usynlige systemer, skaber derfor ikke handlerum for lokale bæredygtige initiativer, hvilket kan medføre, at borgerne ikke opbygger forståelse og en refleksivitet omkring ændringerne i systemet. De usynlige systemer vil fx ændre mange af borgeres forbrug (energi, vand, transport etc.) i hverdagen, men borgerne vil sandsynligvis forbruge på samme måde før. Ligeledes kan KBH25 risikere at borgerne føler, at det er overladt til KK at besvare klimaspørgsmål, hvilket kan begrænse forståelsen af fx lokale bæredygtige initiativer. Planlægningstilgangen til KBH25 kan forklares som at have en positivt udgangspunkt for byens CO2-udledning, men hvis fx borgerne ønsker at forbruge mere (fra usynlige systemer) eller køre mere i bil, kan det være svært måle den positive effekt af KBH25 på et borgerniveau.

På den anden side kan KKs satsning på at ændre usynlige systemer være vanskelig at implementere gennem en kommunikativ planlægningstilgang netop pga. KBH25s økonomiske rationaler, og derfor kan rationel/inkrementel planlægning være en effektiv planlægningsform. I denne kontekst, kan man argumentere for, at det er en effektiv tilgang til at opnå målbare resultater – resultater som andre byer og lande har svært ved at skabe. Herefter er det muligt at en synergieffekt vil inspirere borgerne. Samtidig er det bl.a. de manglende resultater på klimaområdet der har motiveret HFK og ABS som fx COP15 og KBH25.

LA21S BETYDNING FOR LOKAL UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER

LA21 kan primært analyseres, som perspektiver med fokus på en stærk bæredygtig tilgang i en overvejende kommunikativ planlægningskontekst, fordi flere af aktiviteterne har til hensigt at skabe refleksion og nye praksisformer i hverdagen. Kommunikativ planlægning kan være en tilgang for inspirere flere lokale bæredygtige initiativer, hvilket bl.a. forudsætter en forståelse for at de usynlige systemer ikke kun er en del af løsningen i en bæredygtig omstilling. Imidlertid bliver LA21 økonomisk nedprioriteret, og bliver forklaret empirisk som at have en støtterolle til KBH25, hvilket kan tolkes som et forsøg på at legitimere KBH25s rationelle målsætninger. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvilke konkrete effekter LA21 har for lokale bæredygtige initiativer. Samtidig giver LA21 et bud på, hvordan bæredygtig omstilling kan implementeres som en inkluderende proces, som kan medvirke til flere handlemuligheder for borgerne og dermed flere lokal bæredygtige initiativer.

BÆREDYGTIG UDVIKLING – LIVSVERDEN & SYSTEMER

Opsamlende kan vi konkludere, at KKs bæredygtige visioner set fra KBH25 og LA21 ikke har en motiverende effekt på udviklingen af lokale bæredygtige initiativer. Det kan have betydning for udviklingen af bæredygtige initiativer, fordi planerne efterlader borgerne med ringe indflydelse og ejerskab over den bæredygtige udvikling. Der eksisterer i KBH25 en mindre vilje til at påvirke de grundlæggende strukturer i hverdagslivet muligvis fordi adfærdsorienterede løsninger ikke opfattes målbare, selvom det er dér, hvor der hvor der er en efterspørgsel på løsninger og handlerum (LA21:5). Hvis KK ønsker at opnå lokal assistance via lokale initiativer og kickstarte lokale bæredygtige processer, må fokus øges på koblingen mellem lokale initiativer og KK. Ellers kan man frygte at bæredygtig udvikling bliver en ”sovepude” dvs. giver borgerne en følelse af, at KK (gennem ekspertviden) varetager og tager ansvar for klimaudfordringerne, som velfærdssamfundet også varetager en lang række vigtige samfundsfunktioner. Systemverdenen automatiserer derfor dele af livsverdenens forbrug uden at tilbyde fx hverdagsalternativer, hvor borgerne på individuelt plan kan bidrage til den samlede klimamission. Derfor må livsverdenen integreres i KKs klimaambitioner, hvis KK skal legitimere klimaambitionerne og få opbygget en ansvarsfølelse for klimaet. Dette ansvar kan faciliteres gennem ejerskab til klimaambitionerne og folk skal kunne forstå, hvorfor og hvordan de selv kan bidrage til KKs klimaambitioner. I stedet skal der skabes initiativer, som får folk til at se dem selv og deres hverdagspraksis, som en del af problemet og løsningen.

45. Her defineres fællesskaber bredt, som noget der kan eksisterer på forskellig skala og ikke nødvendigvis er rumligt forankret fx via internettet.