I følgende afsnit vil vi forklare udvælgelsen og den (fortolkende) fænomenologiske tilgang til specialets cases for at udfolde, hvordan empiri fra specialets cases er med til at svare på problemformuleringen, og endeligt hvordan caseudvalget harmonerer med vores videnskabsteoretiske standpunkt. Afsnittet vil desuden argumentere for, hvorfor vi har valgt empiri fra KK og forklare, hvordan de relateres til boligforeningerne for at danne et samlet genstandsfelt. Vi har i alt udvalgt fire forskellige best practice cases, og først vil vi argumentere for valget af boligforeninger hhv. ABS og HFK, som skal give et indblik i arbejdet med bæredygtig udvikling på lokalt plan. De to andre cases er KBH25 og LA21, som skal give et indblik i hvordan KK arbejder med bæredygtig udvikling, og hvordan de kommunale visioner har en betydning på lokalt plan.

BÆREDYGTIG UDVIKLING I LOKALOMRÅDET (MORTEN)

I specialet arbejder vi med cases som en unik hændelse og casebegrebet kan sidestilles med: en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel (Bitsch & Pedersen, 2004: 314). Specialet er opbygget omkring et overordnet tema, som er bæredygtig udvikling, og de underliggende temaer er fællesskab, planlægningstilgange og opfattelser af bæredygtighedsbegrebet. Vi vil gerne undersøge, hvordan temaerne i planlægningen kan opfattes på forskellige måder, hvilket er grunden til at vi har valgt at undersøge flere cases. Specialet bevæger sig i en relationel rumkontekst, hvor vi vægter en forståelse af fænomener i forhold til hinanden, og derfor er det vigtigt at eksemplificere specialets pointer med mere end én case for at opnå flere nuancer (se evt. bilag B1 for nærmere forklaring af relationel rumteori).

Specialet etablerer forbindelse mellem fænomener (fx planlægningstilgange) og anvender flere cases, for at forstå konteksten og forskelligheder af bæredygtig omstilling. Eksempelvis har vi fået mulighed for at undersøge hvordan foreningerne arbejder mod fælles målsætninger, men med forskellige metoder, samarbejdsmuligheder og relation til omverdenen, hvilket influerer planlægningstilgangen. Fx er en del af filosofien bag HFKs grønne omstilling at skabe en positiv opfattelse af haveforeningen hos KK for at forbedre chancerne for at være selvejende. ABS har i stedet benyttet sig af muligheden for at være first mover og erklære sig CO2-neutrale for bl.a. at motivere beboerne og opnå støttepenge (B16: 82-84).

Caseforskeren Robert Yin identificerer forskellige typer cases – eksempelvis kan forskeren undersøge en case (single-casestudie) eller flere cases (multi-case-studie) (Yin, 2003). Dette speciale er et multi-case studie, i det vi har valgt at inddrage flere cases (21). Vi vurderede, at der var flere muligheder og nuancer i et ”multi-case-studie”, hvilket betyder, at vi valgte at undersøge feltet i bredden.

VALG AF AMBITIØSE OG BÆREDYGTIGE BOLIGFORENINGER (MORTEN)

Under udarbejdelse af problemformuleringen og interessefelt for specialet undersøgte vi mulighederne for samarbejde med best practice cases, som vi vurderede kunne være empirisk relevante og interessante for specialets problemformulering. Derfor opstillede vi nogle kriterier for, hvilke cases der skulle repræsentere vores genstandsfelt, som vi ønskede at undersøge for at besvare vores problemformulering. Det væsentligste kriterium, vi opsatte for vores cases, var, at vi gennem empiriindsamlingen kunne identificere en anomali i de to cases, dvs. at de gennem bæredygtig udvikling repræsenterer afvigelser fra andre eksisterende boligforeninger ift. et relativt højt ambitionsniveau af planlægning af bæredygtig omstilling. Best practice-tilgangen betyder, at vi har fået muligheden for at undersøge unikke cases, som er langt i udviklingen af bæredygtig omstilling. Ved at undersøge unikke cases forbedrer specialet sine muligheder for at producere unik viden, hvilket med fordel kan anvendes af aktører, der arbejder med bæredygtig udvikling. Det betyder fx, at boligforeninger, der ønsker at arbejde med bæredygtig omstilling, kan drage fordele af at studere specialets cases for at skaffe viden og få indsigt fra projekter, som allerede er implementerede eller er vedtaget som projekterede projekter. Vi har derfor lagt vægt på at specialets cases skulle være i gang med eller allerede have etableret flere bæredygtige klimaprojekter, hvilket har begrænset udvalget af cases betydeligt. Fx eksisterer der boligforeninger i København, som enten har etableret vedvarende energikilder omfattende affaldssortering og genbrug samt etableret delebilsordningerne. Dog har det har været en udfordring at finde boligforeninger i København, som har lavet en langsigtet bæredygtig vision (22). Det interessante ved de to boligforeninger er, at der eksisterer et ideologisk ønske om at bidrage til den grønne omstilling, som vi gerne vil undersøge nærmere. Specialet tager udgangspunkt i et samspil mellem bæredygtig omstilling og storbyen, fordi vi synes, at spændingerne i en grøn omstilling i det urbane hverdagsliv er interessant. Med specialets cases kan vi udforske og udfolde udfordringerne og potentialerne ved at arbejde med bæredygtig udvikling i storbyen, som pga. en global urbanisering udgør et stort potentiale for bæredygtig udvikling (jf. kap. 1) Derfor er der et stort behov for og undersøge, hvordan eksisterende beboelsesområder i byer med en eksisterende (og forskelligartet) beboermasse implementerer bæredygtig omstilling og får motiveret beboerne til at vedtage planerne.

I en fænomenologisk kontekst arbejder specialet derfor med en forståelse og beskrivelse af socio-kulturelle fænomener, hvilket gør, at specialet anvender konstruktioner af idealtyper (unikke cases), som kan forklare fænomenerne, som de åbenbarer sig, og derved vil konklusionen illustrerer generelle pointer (Bitsch & Pedersen, 2004: 152). Denne metode underbygger den fortolkende fænomenologiske tilgang til genstandsfeltet, for derefter at anvende kritisk hermeneutik som analyseredskab.

Derfor er et af specialets formål at studere ABS og HFK gennem interviews med relevante aktører og undersøge, hvordan de konkrete planlægningstiltag har fundet sted, og rationalerne bag handlingerne. Dette vil danne udgangspunkt for vores analyse af, hvilke centrale fænomener der italesættes i forbindelse med bæredygtig omstilling i boligforeningerne. Særligt baggrunden for boligforeningernes bæredygtige omstilling har derfor også været udslagsgivende for casevalget. Fx er den overordnede bevæggrund og motivation for at implementere klimaorienterede installationer i ABS præget af en filantropisk tilgang, hvor HFKs motivation mere bunder i et ønske om at være selvforsynende og opnå økonomiske fordele – selvfølgelig også med et reelt ønske om at bidrage til en bæredygtig udvikling. Samtidig er begge foreninger inspireret henholdsvis af KKs klimapolitik og Københavns værtskab ved COP15-mødet. Foreningerne har desuden forskellige ambitioner for arbejdet med klimaprojekter, og foreningerne er i forskellige stadier. HFK befinder sig i en opstartsfase eksempelvis med opførelse af solceller og overgang til vedvarende energikilder. ABS er i dag Danmarks første CO2-neutrale andelsforening.

Et andet væsentligt kriterie for caseudvælgelsen har været, at boligforeningerne har fællesnævnere f.eks. ift. placering (i KK), ca. samme størrelse og nogenlunde samme boligform. Dette betyder, at de to cases i udgangspunktet har nogenlunde samme forudsætninger i en skala-kontekst på en række parametre. Fx er der stor forskel på at trumfe beslutninger igennem i en forening med 30 husstande frem for en foreningen med 200 husstande. Heri ligger der også et spørgsmål om kvalificeret administration, som i større boligforeninger vil være mere sandsynlig pga. en større beboerskare. Rent geografisk havde vi desuden et ønske om at specialets cases lå geografisk tæt på København, så vi kunne anvende KKs høje klimaambitioner som rammeforståelse i relation til specialets cases. Derfor afgrænsede vi genstandsfeltet fysiske placering til Storkøbenhavn.

KK – ET PLANLÆGNINGSPERSPEKTIV I RELATION TIL CASES (SIRI)

I foregående afsnit argumenterede vi for valget af to cases på lokalt niveau. I dette afsnit vil vi forklare, hvorfor vi har valgt at inddrage KK, og hvilken betydning det har for specialet. Vi har fra starten været optagede af KKs bæredygtig omstilling med fokus på KBH25 og LA21 (23), fordi planerne er yderst ambitiøse, og samtidig er de nyeste udviklede planer i forhold til de bæredygtige visioner i KK. I kontrast til embedsmændene i KK bygger bæredygtig udvikling i boligforeningerne på en hverdag, hvor man ikke arbejder professionelt med planlægning eller nødvendigvis har en akademisk forudsætning for tilgangen til planlægningsarbejdet. Derfor anvender vi interviews fra to forskellige kommunale embedsmænd, der arbejder med bæredygtig omstilling på to forskellige planer (se afsnittet 3.1.5 for nærmere beskrivelse).

Derfor vil empirien fra informanterne ansat i KK med fokus på KBH25 og LA21 blive anvendt i relation til specialets cases. Dette bliver brugt til at diskutere forskelle og ligheder i planlægningen på forskellige niveauer, med forskellig motivation og bevæggrund samt planlægningstilgange. Vi anvender KBH25 og LA21 at opnå en overordnet rammeforståelse for, hvordan kommunen arbejder strategisk med bæredygtig udvikling.

Anvendelsen af empiri indsamlet fra de to informanter, der repræsenterer KK, vil derfor bruges relationelt mellem cases og kommunal planlægning, og vi bruger derfor KK til at eksemplificere forskellige planlægningstilgange. Vi mener, at denne konstruktion vil nuancere specialets pointer, og samtidig bidrage til en mere selvstændig besvarelse af problemformuleringen. Inddragelse af KK relationen til specialets cases kan afsløre komplementære aspekter af fænomenerne og via kritisk hermeneutik og fortolkende fænomenologi sætte det i en samfundsorienteret rammeforståelse. Det forventede resultatet vil derfor blive et mere robust med flere nuancerede pointer.

VALG AF INFORMANTER OG EMPIRI I BOLIGFORENINGERNE

Vores interesse er at undersøge tilgangen til de bæredygtige tiltag i de to boligforeninger. Derfor har vi valgt at interviewe ildsjælene, som kan give os viden omkring, hvordan processen har forløbet. I HFK er alle vores informanter fra Energiudvalget, og vi har foretaget to interviews. Under det første interview var Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen til stede, men pga. tekniske problemer valgte vi ikke at anvende interviewet. Derefter aftalte vi et nyt møde, hvoraf Hvalkof og Boesen fra det første interview var til stede, hvor vi stillede opklarende spørgsmål og fik et bedre indblik i processen.

I ABS har vi haft et interview med Mikkel Georg Schultz, som er med i bestyrelsen. Derudover har vi fået en rundvisning af Anna Guldmand, som samtidig fortalte om de forskellige tiltag- Anna har været aktiv i bestyrelsen gennem hele processen. Desuden har KK skrevet en rapport om fremgangsmåden model Søpassagen. Modellen vil blive brugt til at understøtte vores pointer i analysen. Blandt andet har vi valgt at transskribere et podcastinterview fra energihjem.dk med ABS tidligere andelsformand, Martin Von Krauss, som har været en af fortalerne for den grønne omstilling (24)

VALG AF INFORMANTER FRA – OG EMPIRI I KØBENHAVNS KOMMUNE

Vores to informanter fra KK arbejder med bæredygtig udvikling i forskellige niveauer. Med forskellige niveauer mener vi, at de arbejder ud fra forskellige planlægningstilgange – samtidig med at der er stor forskel på hvor ”tæt” de arbejder med borgernes perspektiv (udfoldes nærmere i analysen). I modellen nedenfor bliver de præsenteret hver for sig og med angivelse af deres relevans for specialet – de er hver især tilknyttet til KBH25 og LA21.

OPSUMMERING AF CASEVALG

Vi har i dette kapitel redegjort for valg af vores forskellige cases, som har til formål at give os forskellige perspektiver på vores tre analysetemaer (planlægning, bæredygtig udvikling og fællesskab). Dvs. vi har valgt at lave et multi-case-studie med udvalgte best practice cases. De to boligforeninger, hhv. HFK og ABS er begge unikke cases, som er langt i udviklingen af, eller har høje ambitioner vedrørende bæredygtig omstilling. Samtidig er det vigtigt, at boligforeningerne har fællesnævnere i forhold til placering og antal af beboere. Herved har foreningerne på de nævnte parametre nogenlunde samme vilkår for implementeringen af bæredygtige tiltag. Samtidig afviger foreningerne fra hinanden på nogle bestemte områder (fx implementering af bæredygtig omstilling, historicitet og forhold til KK), hvilket giver os et nuanceret billede på bæredygtig omstilling med forskellige tilgange på lokalt plan.

Inddragelse af KK bliver anvendt i relation til specialets cases med fokus på hvilken betydning de kommunale visioner har for lokale bæredygtige initiativer i København. KBH25 og LA21 giver et billede af hvordan KK planlægger bæredygtig udvikling på to forskellige niveauer (25), og skal bruges, som en rammeforståelse til at forstå boligforeningernes handerum og rationaler. Valg af flere cases mener vi i sidste ende giver et mere nuanceret billede af forskellige metoder, rationaler og vilkår i planlægningen af bæredygtig udvikling.

21. Vi kunne også have valgt at beskæftige os med en enkelt case, hvor vi for eksempel kun fokuserer på ABS, hvilket kan have den fordel at opnå dybere forståelse af specifikke fænomener i andelsboligforeningen.

22. Hvis man kigger uden for København, finder man mange eksempler på bæredygtige økosamfund, såsom Økosamfundet i Dyssekilde og Fri og Fro i Odsherred (Dyssekilde, Fri og Fro).

23. Det er relevant at forklare, at vi er bekendt med at KK har mange andre bæredygtige tiltag end KBH25 og LA21 – såsom Miljømetropolen  – Vores Vision CPH 2015 og Ressource – og Affaldsplan 2018 etc. KBH25 og LA21 er altså elementer af en større helhed. Derudover præsenterer KBH25 og LA21 to forskellige syn på, hvordan man håndterer en bæredygtig udvikling, som vi vil uddybe i analysen.

24. Vi er bevidste omkring, at vi med denne metodiske tilgang, hvor vi inddrager sekundær litteratur, ikke har haft mulighed for selv at påvirke og forstå genstandsfeltet ligesom den fænomenologiske tilgang forudsætter. Til gengæld har vi anvendt den kritiske hermeneutik i forhold til at forstå evt. magtbalancer og interesser, som kan have præget enten interviewet med Krauss eller udformningen af model Søpassagen.

25. De to niveauer er bottom up – og top down – planlægning, repræsenteret gennem henholdsvis LA21 og KBH25. Argumentationen for dette syn bliver forklaret gennem analyseafsnit 2.