Dette kapitel omhandler specialets videnskabsteoretiske tilgang og metode. I specialet anvendes et dobbelt videnskabsteoretisk perspektiv, som vi tager i brug under forskellige perioder i specialeprocessen (Se figur 1). Specialets første udgangspunkt er det fænomenologiske paradigme, som har konsekvenser for empiriindsamlingen, skaber indsigt i livsverdenen og kortlægning af genstandsfeltet. Specialets andet videnskabsteoretiske standpunkt er den hermeneutiske metode, hvoraf vi anvender to forgreninger, som er kritisk og metodisk hermeneutik. Den kritiske retning anvender vi under analysen til at identificere og udfolde de bagvedliggende strukturer, og den metodiske bliver brugt, som et metoderedskab med fokus på en vekselvirkning mellem del og helhed. Det dobbelte videnskabelige perspektiv betyder, at specialet er inspireret af fænomenologi til indsamling og bearbejdning af viden, og den kritiske hermeneutik og metodiske hermeneutik som validitetsværktøj og analyseredskab. Afslutningsvis forklarer vi hvordan vi anvender Steinar Kvales teknikker til udformning og empiriindsamling.
Nedenstående figur er en oversigt over, hvornår i specialet vi anvender forskellige metoder og videnskabsteoretiske retninger.
Figur 1 – Videnskabsteori og metode
EPISTEMOLOGI OG ONTOLOGI
Specialets udgangspunkt er fortolkende fænomenologi (7) og udgør specialets ”briller” og metoden til specialets empiriindsamling. Dvs. at vores overordnet ontologiske udgangspunkt er fokuseret omkring at forstå livsverdenen med fokus på bæredygtig udvikling på lokalt plan. Bæredygtig omstilling har mange forskellige tilgange, betydninger og opfattelser, og derfor er det nødvendigt at indtage feltet åbent for at opfatte flest mulige nuancer. Igennem en undersøgelse af hvordan boligforeningerne (ABS OG HFK) arbejder med bæredygtig udvikling på lokalt plan kan vi få indblik i hverdagslivets erfaringer og rationaler. Inddragelsen af LA21 og KBH25 er således med et ønske om, at forstå nogle af de rammer som boligforeningerne indtager, og hvilken betydning rammerne har for udviklingen af lokale bæredygtige tiltag.
Kritisk og metodisk hermeneutik samt den hermeneutiske cirkel danner specialets epistimologi, hvilket er ”læren om verden”, dvs. hvordan specialets kommer frem til viden. Konkret betyder ontologien, at specialet forholder sig kritisk til empiribearbejdningen (særligt i analysen), dvs. specialet forholder sig kritisk over for informanters udlægninger, og forsøger derved at forstå motiverne bag informanters synspunkter for at forstå rationalerne og motiverne bag bæredygtig omstilling. Eksempelvis kan en bestyrelse opfatte begrebet fællesskab anderledes end øvrige beboere og kan have motiver til at fremlægge fællesskab på en særlig måde.
FÆNOMENOLOGI (MORTEN)
Det fænomenologiske paradigme har inspireret os meget tidligt i projektfasen og har været vores videnskabsteoretiske udgangspunkt ved indsamling af empiri. Specialet tillægges en fænomenologisk vinkel, fordi vi internt havde forskellige forståelser og fælles tilgange til forudindtaget viden eksempelvis opfattelsen af komplekse bæredygtighedsbegreber og rationaler hos KK og boligforeningerne. Derfor anlagde vi en åben og dialogbaseret tilgang til empiriindsamlingen for at forsøge at skabe ny fælles viden, som ikke er baseret på en forudindtaget viden. Derfor er anvendelsen af fænomenologi et oplagt valg, og derved er specialet blevet formet gennem tilegnelse af nye forståelser, som baner vejen til genstandsfeltet samt problemformulering.
HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI
Vi har valgt Martin Heideggers forståelse af fænomenologien. For at forstå Heideggers fænomenologiske ophav er det relevant med en kort introduktion til hans forgænger Edmund Husserls version af fænomenologi (8). Overordnet beskæftiger Husserl sig med forståelsen af fænomener, som mennesker opfatter og erfarer dem (9), hvilket betyder, at fænomenologisk videnskab antager, at viden opstår i samspillet mellem forskeren og deltageren (Hansen og Simonsen 2004: 65, Reiners 2012: 1). Derfor er det centralt, at forskeren ikke teoretiserer sig frem, men indlever sig i og forstår sit genstandsfelt. En anden vigtig pointe er at sætte sine fordomme på standby for empirisk at forstå subjekternes intentionalitet og livsverden (Rendtorff, 2009: 280).
Heidegger, Husserls elev, mener ligeledes, at det er gennem meningshorisonten, at verden tager mening for mennesket (Hansen og Simonsen, 2004: 66). Særligt inden for den geografiske fænomenologi er fokus på det oplevede rum og relationen til den omkringliggende verden og at forstå stedet gennem den levede erfaring. Stedet bliver dermed ikke blot dér, hvor hverdagslivet udfoldes, men bliver selve det, der skaber meningen til livet, idet det ses som erfaringer og følelser, der konstitueres i bevidstheden gennem minder og forventninger (Hansen og Simonsen 2004: 67).
Specialet tager desuden afsæt i Heideggers opfattelse af, at verden giver mening for mennesket gennem deres praktiske ”væren-i-verden” (se bilag A1). Fokus i projektet er dermed på hverdagslivets erfaringer, idet det er inden for denne meningshorisont, at tingene antager form og giver mening for informanterne. Ud fra denne betragtning er det relevant at undersøge, hvordan informanterne opfatter rationaler for bæredygtig omstilling, og hvordan de respektive ildsjæle og embedsmænd formidler rationalerne til beboere/borgere for at legitimere omstillingen. Samtidig er det relevant at undersøge, hvilke forestillinger der ligger omkring planlægning af bæredygtig omstilling forstået ud fra informanterne (10).
Ligeledes tager specialet udgangspunkt i Husserls tese om, at mennesker eksisterer i forhold til verden omkring sig, og at den menneskelige omverdensrelation derfor er afgørende for forståelsen af objekter. I analysen af HFK og ABS vil vi derfor tage udgangspunkt i, at informanterne eksisterer i samspil med en omverdenensrelation. Dette betyder, at informanternes syn på miljøet og iværksættelsen af grøn omstilling er inspireret og påvirket af miljøorienterede diskurser fra den omkringliggende verden, og derfor indstiller foreningerne udledningen af CO2 under den bevidsthed, at udledningen påvirker et globalt miljø.
FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI
Den centrale forskel mellem Husserl og Heidegger er, at førstnævnte fortrinsvis er beskrivende og Heidegger primært er fortolkende og derved markerer overgangen til en kombination af fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori (Reiners 2012: 1). Husserl mente således, at fænomenologien bør suspendere alle formodninger, der er relateret til bevidstheden, og at forskningen i højere grad skal baseres på betydningen af den enkeltes oplevelse. De erfaringer mennesket gør sig af perception, tanker og, hukommelse er rettet mod bevidsthed eller bevidsthed om en genstand eller begivenhed. Således var de kritiske spørgsmål for Husserl: Hvad ved vi som personer (ibid.: 1)? Dermed afviser Heidegger erkendelsesteori (epistemologi) og mener, at ontologi er det centrale for den rette videnskabelige forståelse. Det betyder at Heidegger udviklede en fortolkende fænomenologi ved at udvide fænomenologien i en hermeneutik retning som en filosofisk fortolkning. Således er Heidegger optaget af kritiske filosofiske spørgsmål som: hvad er væren? Derfor er det interessante fortolkningen og beskrivelsen af den menneskelige erfaring, fordi Heidegger mente, at Husserls tese om at sætte ens fordomme i parentes (epoché) ikke var berettiget, fordi fænomenologi (11) formoder forudgående forståelse (ibid.: 2). Derved opfatter vi ikke Heidegger som ”ren” fænomenolog, og derfor eksisterer Heideggers fænomenologi i grænsefeltet mellem (fortolkende) fænomenologi og (kritisk) hermeneutik.
Afrundingsvis betyder dette, at vi i vores empiriindsamling forholder os åbent til ændringer og udvikling i genstandsfeltet, hvilket betyder at specialet løbende tager ny information ind, som det fremkommer. Herved danner fortolkende fænomenologi specialets ontologi (12), som bliver anvendt under empiriindsamling og i interviewsammenhænge.
HERMENEUTIK (SIRI)
Den hermeneutiske metode anvendes til at underbygge specialets tilgang til bearbejdning og forståelse af empirien og derved styrke udgangspunktet for et stærkere analyseapparat. Sagt på en anden måde anvendes hermeneutisk metode til at undersøge og nuancere fortolkningen af genstandsfeltet. Derudover anvender vi den kritiske hermeneutik til at bevare et kritisk perspektiv, som derved kan give os en dybere forståelse af informanternes motiver og forståelser.
METODISK & KRITISK HERMENEUTIK
Helt konkret ligger der i hermeneutikken (13), at fortolkning af tekster, tale og sociale fænomener er en erkendelsesproces, som leder til ny viden. Forskningsprocessen kan udvikle sig på mange forskellige måder alt efter, hvilken retning inden for hermeneutikken forskeren lader sig inspirere af. Hermeneutikken indeholder forskellige traditioner og forståelser og har gennem tiden udviklet sig i fire overordnede retninger (14). Specialet anvender de aspekter af hermeneutikken, som vi finder relevant i forhold til de forskellige niveauer man kan anskue specialet fra (Højberg, 2009: 310).
Gennem det 19. århundrede blev hermeneutikken systematiseret, hvilket blev begyndelsen på den metodiske hermeneutik. Den metodiske hermeneutik undersøger forholdet mellem teksten og dens kontekst. Som metodisk hermeneutiker vil forskeren søge at finde frem til, hvilke intentioner forfatteren har haft med sit værk, og hvordan man kan tolke sig frem til denne forståelse (ibid.: 311). Vi vil anvende denne tilgang, som et metoderedskab til analysen, hvilket vi uddyber i næste afsnit den hermeneutiske cirkel. Den nyeste forskningsretning inden for hermeneutikken er kritisk hermeneutik. Denne retning er udviklet af Paul Ricæur og Jürgen Habermas, som er inspireret af filosofisk hermeneutik, men kritiserede denne for at mangle kritisk distance. For eksempel er Habermas uenig i, at en samtale altid er ligestillet, men mener, at der kan eksistere underliggende magtstrukturer, som påvirker samtalen og samtidig også muligheden for at fortolke uoverensstemmelser. Habermas mener, at det er muligt at forkaste fordomme, hvis man kan identificere fordommenes ideologiske afsæt. Afsløringen af fordomme kan derigennem have et forandringspotentiale (Ibid.: 335). Den kritiske hermeneutik er derfor relevant, idet vi forsøger at komme bag om informanternes motiver for bæredygtig planlægning:
”Habermas fastholder et ”mistankens blik” på verden, og derfor bliver det socialvidenskabens opgave at undersøge, hvilke bagvedliggende magtinteresser og motiver, der gennemtrænger aktørernes handlemuligheder, og at forholde sig kritisk til verden” (Ibid.: 334).
Vi anvender derfor den kritiske tilgang, som et ontologisk redskab under analysen for at søge at forstå handlingsmotiver i specialets cases samt en bagvedliggende forståelse af KK planlægningsmotiver samt generelle omkringliggende strukturer, der udvikler og begrænser mulighederne for en bæredygtig udvikling (Ibid.: 335). Denne tilgang vil anvendes som værktøj til at diskutere og analysere specialets tre forskningsspørgsmål gennem specialets forskelligartede empiriske udsagn.
DEN HERMENEUTISKE CIRKEL
Den cirkulære tankegang er gennemgående for hermeneutikken, deraf begrebet den hermeneutiske cirkel. Dvs. at forskningsprocessen er en cirkulær bevægelse, hvor forskeren løbende undersøger de enkelte dele. Dette leder til ny erkendelse, som ændrer det overordnet billede, hvilket til sidst giver et nyt perspektiv (Højbjerg, 2009: 312). Som forsker er det derfor essentielt, at man løbende revurdere og forsøger at distancere sig fra genstandsfeltet for at igen at opnå ny erkendelse. Igennem specialet forsøger vi ikke at finde én endegyldig sandhed, men i stedet undersøger vi det pågældende genstandsfelts forståelser. Vi er derfor bevidste om, at der ikke findes en form for tilgang til bæredygtig planlægning, men at vi igennem de forskellige fortællinger kan opnå en bedre helhedsforståelse af genstandsfeltet. Helhedsforståelsen er baseret på specialets hypoteser formuleret gennem forskningsspørgsmål og problemformulering.
Specialets metodegrundlag er derfor den hermeneutiske metode, og den bliver benyttet som et analyse- og fortolkningsredskab i bearbejdelsen af interviews og analyse af vores cases (15). Med den hermeneutiske tilgang til forståelsen af empiri tillægges forskeren et tolkningsapparat, der opstår gennem faglig refleksion over tekster i vekselvirkning mellem teori og empiri (Kristensen 2009: 280). Vi forholder os til, at genstandsfeltet (de praksisser der eksisterer i ABS og HFK) ikke kan ses som upåvirkede, enkeltstående elementer, men kan opfattes som en del af en vekselvirkning i større samfundsmæssigt perspektiv. Eksempelvis har den historiske kontekst med KK haft indflydelse på HFKs motivation. På den anden side har ABS via et samarbejde med kommunen og andre aktører fået skabt et samarbejde og økonomisk grobund for at implementere foreningens bæredygtige omstilling. Specialets cases (16) interagerer derved gennem forskellige forståelser, fortolkninger og forhandlinger med det omkringliggende samfund (17), hvor vi via kvalitative undersøgelser kan identificere foreningernes og kommunens metoder til grøn omstilling, hvilket ansporer specialets problemformulering.
INTERVIEWDESIGN (SIRI)
I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har indsamlet empiri, og hvilke konsekvenser denne metode har for specialet. Tilgangen til specialets metodiske empiriindsamling tager udgangspunkt i Steinar Kvale og hans forskningsteknik gennem semikonstruerede kvalitative interviews. Kvale henter inspiration fra både fænomenologien og hermeneutikken og er derved optaget af, hvordan forskeren forstår og fortolker sit genstandsfelt og informanter. Kvale anvendes således som metoderedskab til empiriindsamling gennem udarbejdning af interviewguides og under interviewsituationer.
KVALITATIVE INTERVIEWS
Styrken ved den kvalitative interviewmetode (18) er, at forskeren i interviewsituationen har mulighed for at uddybe både spørgsmål og svar. Metoden giver mulighed for at få nye subjektive og overraskende udsagn, og inddragelsen af informanternes egne ord kan klarlægge en mere dybdegående forståelse end eksempelvis skrevne kilder. Målet med det kvalitative interview er ikke at få en nøjagtig kvantificering, som man for eksempel får ved brug af spørgeskemaer. Kvale understreger, at fordelen ved denne metode er, at den giver mulighed for at få indblik i informantens livsverden (19) – et begreb Husserl, Heidegger og Habermas også benytter (Kvale, 2009: 18).
Vi er opmærksomme på, at brugen af kvalitative interviews har sine begrænsninger, fordi vi kun får muligheden for et enkelt indblik i informantens optik i en afgrænset tidsperiode af planprocessen. Det betyder, at der muligvis vil være emner en informant vil belyse i en interviewsituation, men som ikke kan udtales andre steder – og omvendt. I disse interviewsituationer er det svært for forskeren at tillægge sig en usynlig rolle, og derfor vil resultaterne også blive påvirket af vores spørgsmål og dermed blive til resultater af vores egen virkelighedsopfattelse (ibid:. 23). Vores fremgangsmåde har derfor – i tråd med fortolkende fænomenologisk metode – fordret en objektiv og neutral karakter, men samtidig har vi ikke afvist at gå i dialog med informanterne, hvis det faldt naturligt.
Kvale pointerer vigtigheden i at være grundig i de forberedende stadier, såvel som under selve interviewet (Kvale, 2009: 131). At lave en interviewguide kan hjælpe til at indkredse diverse temaer. Det er stadig op til intervieweren at vurdere, hvor tæt guiden skal følges. Vi har valgt at strukturere guiden, således at den opbygges i temaer, og har nedskrevet en række spørgsmål til hvert tema. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålene ikke blev opremset under interviewet, men at vi lærte spørgsmålene på forhånd og fandt vores egen naturlige måde at spørge ind på (ibid.: 134). På den måde forsøgte vi, at opnå en behagelig interviewsituationen for interviewpersonen samtidig med, at vi forsøgte at skabe en god relation til informanten (ibid.: 134) (20)
Gode interviews kræver, at intervieweren har forberedt sig grundigt til interviewemnets hovedaspekter og de temaer, det er vigtigt at forfølge. Det er også vigtigt, at intervieweren har kundskab med hensyn til dynamikken i samspillet mellem interviewer og informant. Desuden er det væsentligt at stille kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, som den interviewede fortæller, hvilket også ligger i god tråd med kritiske hermeneutiks tilgang (Kvale, 2009: 42). Kvale pointerer, at der er tale om en magtsymmetri, idet det er forskeren, der definerer interviewet og efterfølgende kritisk forfølger svarene (ibid.: 131). Derfor er det essentielt, at intervieweren har gjort et grundigt forberedende arbejde inden interviewet.
I tråd med kritisk hermeneutik valgte vi at medbringe den nye viden og forståelseshorisont, som vi havde opnået gennem det enkelte interview med videre til næste interview. Konkret betyder den metodiske hermeneutiske vinkel, at vi løbende benyttede viden fra forudgående interviews og tillagde derfor en særlig vinkel (tilpasset det enkelte interview). Vi er af den overbevisning, at resultaterne er blevet mere interessante gennem denne tilgang og samtidig ærlige over for informanterne. Denne tilgang vil være med til forfine interviewene undervejs og samtidig medføre et mere nuanceret billede af problemstillingen. Desuden har vi undgået et stort omfang af gentagelser de forskellige interviews imellem, og derfor kan vi være åbne over for informanternes perspektiver (ibid.: 130).
OPSUMMERING AF VIDENSKABSTEORI & METODE
Vi har i det forudgående redegjort for vores videnskabsteoretiske valg og metode, som har betydning for, hvilken viden vi skaber gennem vores interviews. Specialets fænomenologiske standpunkt giver en række værktøjer til at skabe forståelig mening gennem specialets empiri ift. vores problemfelt og klarlægge informanters planlægningstilgange for at forstå og forklare forskellige holdninger og standpunkter vedrørende bæredygtig planlægning. Heideggers fænomenologiske metode benyttes til at analysere fænomenernes betydning som informanterne forstår og fremlægger dem. Anvendelse af fortolkende fænomenologi betyder, at specialets forståelseshorisont forholder sig åbent til genstandsfeltet, som er baseret på den undring, som folder sig ud i problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene.
Vores forståelseshorisont er gennem specialearbejdet blevet bredere og dybere igennem den hermeneutiske cirkel, som giver specialet ny viden og en ny forståelseshorisont. Den kritiske hermeneutik har betydning for forskningsprocessen, idet den tillader os at have en kritisk distance til genstandsfeltet, hvor vi kan undersøge de underliggende strukturer og motiver.
Endeligt har Kvale givet os praktiske redskaber til før og under interviewsituationen i forhold til struktureringen af interviewguide, og til at være opmærksom på hvilken rolle vi indtager.
7. I selskab med Steiner Kvale som bliver forklaret i afsnit 2.2.
8. Husserls fænomenologi bliver ofte betegnet som ”beskrivende fænomenologi”.
9. Eksempelvis gennem sanselige relationer og konkrete praksisser.
10. Her er det centralt at understrege, at informanterne fra KK, selv repræsenterer en individuel opfattelse af bæredygtig udvikling. Derfor anskuer vi ikke KK som en enkeltstående enhed, men som en organisation, hvori der eksisterer forskellige holdninger og forestillinger om tilgangen til bæredygtig udvikling.
11. Beskrivende fænomenologi forstået gennem Husserl.
12. I vekselvirkning med Steiner Kvale, som bliver uddybet senere i kapitlet.
13. Hermeneutikkens grundlæggende princip er ”fortolkning” og har rødder tilbage til det antikke Grækenland (Højberg, 2009: 310).
14. De fire grundlæggende retninger i hermeneutik er henholdsvis traditionel, metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik (Højberg, 2009: 310).
15. Det er vigtigt at understrege, at specialet undersøger KBH25 og LA21, som repræsentanter for KKs samlede klima-politik og ambitioner.
16. Specialets cases er boligforeningerne ABS, HFK, KBH25 og LA21. Udvalg af cases vil blive forklaret i kapitel 3.
17. En nærmere metodisk tilgang til rumlige kontekstafhængighed (som HFK og ABS har med det omgivende samfund) findes i bilag B1.
18. I modsætning til spørgeskemametoden.
19. Vi opfatter fx KK som systemverden (som også indeholder livsverden) og derfor anskuer vi ikke KK/informanter fra KK som værende rendyrkede repræsentanter for livsverden. Informanterne fra KK er interessante/relevante for specialet gennem deres tilknytning til KK, og derfor betragter vi informanterne fra KK som repræsentanter for systemverdenen.
20. Interviewguiderne til de respektive interviews samt transskriptioner af interviewene findes i bilag B8-B20.
