DEN GLOBALE KLIMAKRISE

Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i dette århundrede, og i dag oplever verden allerede konsekvenserne af de menneskeskabte forandringer – temperaturen stiger, isen smelter, biodiversiteten forringes og kraftige storme og oversvømmelser rammer lande over hele kloden. Gennem flere år har utallige klimaforskere advaret imod alvorlige forandringer i vejret, der er stærkt forbundet med det moderne menneskes forbrug og normer (1). Det økonomiske systems evindelige higen efter vækst undergraver naturens ressourcer, og ødelægger det naturlige økosystem (Shiva, 235: 2007). Klimakrisen er en kompleks global udfordring, idet lokal udledning af C02 påvirker livet på den anden side af kloden. Klimaforandringerne indeholder derfor nogle rumlige og abstrakte udfordringer, og samtidig en tidslig dimension, idet konsekvenserne kommer til at præge de fremtidige generationers liv. Det kræver altså, at den enkelte handler bæredygtigt i hverdagen ud fra en global ansvarlighed over for den nuværende og kommende generationer. Men hvordan er det muligt at skabe et ansvar for bæredygtighed, og skal det ske på internationalt, nationalt eller lokalt plan?

Politikerne erkender, at der er brug for handling, men har svært ved at finde løsninger i fællesskab. De er alle enige omkring alvoren i miljøkrisen, men kan ikke forhandle sig frem til konsensus om en fælles strategi. De utallige mislykkedes klimatopmøder er et tydeligt bevis på dette, og den manglende målbevidsthed hos de internationale beslutningstagere gør behovet for en lokal klimaindsats endnu mere presserende. I Danmark eksisterer der fx stor vidensbasis for visionære energitiltag, men på selve energipolitikken og energirenovering er fx nabolande, som Tyskland meget længere fremme (ABF Blog). Vi mener, at en lokal klimaindsats har potentiale til at gøre omstillingen mere håndgribelig og vedrørende, hvorimod de globale klimamål kan virke abstrakte for den enkelte at tage stilling til (Betsill & Bulkeley, 2006: 143)

URBANE VISIONER

Særligt har byerne et stort ansvar i forhold til at udtænke alternative løsninger på klimaudfordringerne. I dag bor halvdelen af verdens befolkning i storbyer, og FN spår, at 70 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050 (Politiken 3). Herhjemme har Københavns Kommune (2) igangsat flere initiativer i forhold til at markedsføre København, som en klimavenlig by. KBH Klimaplanen 2025 (3) er et eksempel på en storstilet ambition om at gøre København mere bæredygtig, og målsætningen er at blive CO2-neutral i 2025 (KK1:4). KKs klimaambitioner har fået en del opmærksomhed fra udlandet, hvilket har medført en del priser og anerkendelse (KK6, KK7). KBH25 indeholder mange forskellige initiativer, der skal imødekomme en grøn omstilling, og som har til formål at skabe grøn vækst, besparelser på energiregningen og samtidig øge livskvaliteten for københavnerne (KK1:8). Spørgsmålet er, om klimaplanen indeholder de nødvendige tiltag til at løse klimaudfordringerne? Og hvordan får KK engageret borgerne i den grønne omstilling?

Omkring 40 procent af CO2-udslippet i Danmark bliver udledt fra bygningsmassen, og kommunen er derfor optaget af løsninger, hvor de københavnske borgere bliver en del af denne omstilling (B20: 12-13, DAC). Samtidig har danskerne et af de højeste ressourceforbrug på verdensplan, og borgerne er ifølge KK en vigtig del i klimaambitionerne. Derfor har KK formuleret en lokal Agenda 21-plan (4), der skal vejlede og facilitere borgerne til bl.a. at spare på energien og agere mere bæredygtigt i hverdagen. Men hvordan kan en lokal myndighed bedst muligt engagere borgerne til at bidrage i den grønne omstilling? KBH25 og LA21 er højaktuelle i besvarelsen af denne problemstilling, og derfor er det relevant i en lokal bæredygtig kontekst at undersøge ambitionerne for indsatserne for at undersøge rationalerne bag initiativerne og hvilke handlemuligheder planerne skaber for den enkelte borger.

LOKALE INITIATIVER

Sideløbende med de bypolitiske ambitioner vokser der en række initiativer frem i det lokale miljø. Interessen spirer frem i forskellige former – byhaver, fællesspisning, byttemarkeder, reparationscaféer og etablering af solenenergi etc. Der er en nysgerrig og lyst til at udforske alternative levemåder, og undersøgelser foretaget af KK viser, at borgerne gerne vil bidrage i den grønne omstilling, men har svært ved at finde ud af hvordan (LA21: 7). Det kan eksempelvis være uoverskueligt at omlægge forbrug og transport, hvis det grønne alternativ ikke er tilgængeligt eller attraktivt i form af prisniveau og afstand. Der eksisterer altså en række barrierer, der påvirker individets handlemuligheder eller i hvert fald opfattelsen af handlemuligheder. En måde at styrke handlemulighederne på er, at københavnerne går sammen om at løse udfordringerne. Borgerne kan muligvis igennem fællesskab udvikle nye løsninger og engagement (Byen 2025). Men hvordan genskaber man fællesskaberne omkring bæredygtig omstilling i en individualiseret verden, hvor de enkelte mennesker lever en travl hverdag og måske har mindre brug for eller tid til at dyrke fællesskaberne? (IFF 2008). Forskning i fællesskaber har vist, at mange danskere længes efter fællesskaber og efterspørger boformer, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet (Byen 2025, IFF 2008). Spørgsmålet er hvad fællesskaberne skal være ”fælles” om? Derfor er det relevant at undersøge potentialet for fællesskaber i boligforeninger der planlægger bæredygtig omstilling.

PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING

Vores motivation for dette speciale er at undersøge drivkraften og motiverne for en bæredygtig udvikling på lokalt plan. Endvidere vil vi gerne undersøge hvordan KKs klimamålsætninger påvirker de lokale initiativer og omvendt? For at kunne undersøge borgernes handlerum og engagement har vi udvalgt to boligforeninger, som begge har implementeret bæredygtige initiativer på forskellige niveauer. Specialet tager udgangspunkt i A/B Søpassagen (5) på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen (6), og undersøger hvordan ildsjælene i foreninger planlægger bæredygtige initiativer. Valget faldt på boligforeninger, da vi mener, at fællesskabet i boligforeningen kan åbne op for nye muligheder og bæredygtige løsninger, som ellers kan være svært at handle på i hverdagen, som enkeltperson.

Sideløbende tager specialet udgangspunkt i, hvordan KK planlægger bæredygtig udvikling på to forskellige skalaer med fokus på KKs inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. Vi har udvalgt KBH25 og LA21, som begge er vigtige indsatser på klimaområdet. Motivationen for både at undersøge det lokale og KK er troen på, at der må handles på mange forskellige niveauer for at den økologiske krise kan løses. Vi er derfor interesseret i borgernes motiver for at bidrage til den grønne omstilling, og hvordan boligforeningerne formår at gøre omstillingen håndgribelig og vedkommende for det enkelte menneske. Hvordan kan enkelte individer føle bæredygtig ansvarlighed på at samfundsniveau og hvordan arbejder vi som planlæggere, hen imod denne ansvarlighed? Sammenfattet leder disse spørgsmål og undring hen til følgende problemstilling:

HVORDAN ARBEJDER BOLIGFORENINGERNE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING, OG HVILKEN BETYDNING HAR PLANLÆGNINGEN AF KBH25 OG LA21 FOR UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER I KØBENHAVN?

Specialet er opdelt omkring tre forskellige analysetemaer, som er bæredygtig udvikling, planlægningstilgange og fællesskab. De tre forskellige temaer var gennemgående i vores empiri, og samlet set vil de bidrage til at svare på vores problemformulering. Hvert tema indeholder et forskningsspørgsmål, som er udformet i tråd med vores teoriapparat. De lyder, som følgende:

Hvilke retninger, under bæredygtig udvikling, eksisterer i Københavns kommune og boligforeningerne?

Hvilke rationaler ligger bag de forskellige planlægningstilgange i Københavns kommune og boligforeningerne?

Hvordan kan lokale fællesskaber give mulighed for at skabe bæredygtig udvikling?

BEGREBSAFKLARING

Gennem specialet anvender vi ord og begreber som kan have divergerende betydninger. For at fremme forståelsen af specialets ordvalg har vi valgt at indarbejde en begrebsafklaring tidligt i specialet.

BÆREDYGTIG UDVIKLING kan opfattes på mange forskellige måder i forhold til hvilke områder inden for den bæredygtig udvikling man fokuserer på. Eksempelvis kan bæredygtig udvikling også have en social vinkel i udsatte boligområder eller kan hentyde til byggeri af bæredygtige materialer. I specialet benytter vi bæredygtighed til at betegne den proces, hvor KK eller boligforeninger arbejder mod en miljømæssig bæredygtig udvikling og fx implementerer energisystemer fra vedvarende energikilder, varmeisolerer, afholder events med fokus på miljørigtig levevis, genanvendelse af affald og regnvand samt skybrudssikring. Grøn/bæredygtig omstilling og bæredygtige tiltag vil blive nævnt sidestillet med bæredygtig udvikling.

CO2-NEUTRALITET: KK og boligforeningers overordnede målsætning er at blive CO2- neutrale. Særligt KK og ABS har deres egne udregninger i forhold til hvordan de opnår CO2- neutralitet. Vi går ikke nærmere ind og undersøger de tekniske forhold ift. kompensation ved opkøb af CO2-kvoter eller faktisk lokal CO2-udledning. I specialet forstår vi CO2-neutralitet ud fra, hvordan KK eller boligforeningerne anvender begrebet.

FÆLLESSKAB kan opfattes meget bredt, og der eksisterer en række forskellige fællesskaber i boligforeningerne, som vi empirisk ikke har haft mulighed for at kortlægge. I specialet skal begrebet primært opfattes i relation til bæredygtig planlægning, og hvordan fællesskab kan anvendes som ressource til at implementere bæredygtig planlægning. Sekundært anvendes begrebet i relation til ABS og HFK til undersøge værdien af at have fællesskaber i boligforeningerne som informanterne forstår begrebet.

RATIONALER/PLANLÆGNINGSRATIONALER skal opfattes som baggrunden eller motiverne for de pågældende planlægningstilgange fx til at forklare hvorfor boligforeningerne og KK vælger bestemte planlægningsmetoder.

SYSTEMER anvendes, som samlet betegnelse for store og små teknologiske systemer. Store systemer er fx større offentlige/private systemer som fjernvarme og elnettet. Små systemer er mindre private enheder i hjemmet eller i en boligforening som fx automatisk vandbesparer på vandhanen og lokale solcelleanlæg.

USYNLIGE SYSTEMER bruges sidestillende med systemer og teknologiske systemer, men for at illustrere at den almindelige borger fysisk er langt væk fra systemer, og muligvis ikke reflekterer over systemerne i hverdagen, bruger vi betegnelse usynlige systemer. Usynlige systemer kan fx være i forbindelse med affaldsudsmidning, toiletskyld eller brug af energi i hjemmet, hvor brugeren muligvis ikke reflekterer over, hvor ens privatforbrug kommer fra eller hvor restprodukter ender.

1. Der eksisterer dog også skeptikere, såsom Bjørn Lomborg, som har præget klimadebatten, og forsøgt at nedtone alvorligheden i klimaforandringerne. Der er dog bred enighed blandt forskere, hvilket blandt andet kan ses i FNs seneste IPCC rapport, som giver et entydigt svar: Der er 95 procent sandsynlighed for at klimaforandringerne skyldes menneskers udledning af CO2. 252 klimaforskere fra 110 landet har bidraget til rapporten (Kristeligt dagblad).

2. Københavns Kommune vil efterfølgende blive henvist til, som KK.

3. Klimaplanen 2025 vil efterfølgende blive henvist til, som KBH25.

4. Lokal Agenda 21 plan vil efterfølgende blive henvist til, som LA21.

5. AB Søpassagen vil efterfølgende blive henvist til, som ABS.

6. HF Kalvebod vil efterfølgende blive henvist til, som HFK.