PODCAST INTERVIEW MED TIDLIGERE ANDELSFORMAND I SØPASSAGEN, MARTIN KRAYER VON KRAUSS

BILAG 20

FEBRUAR, 2010

VÆRT: CASPER VESTERENG

 

Der er indhentet tilladelse fra energihjem til at bruge deres podcast i specialet http://www.energihjem.dk/klimanyt-boligforening-gar-forrest/

Vært: Hej og velkommen til Energinyt. I denne her uge er jeg taget ud til en andelsboligforening på Østerbro i København, hvor jeg sidder i formand Martins Von Krauss’ lejlighed, hvor vi skal have en snak om et lidt unikt projekt som denne her andelsboligforening har gang i. Den er nemlig ikke som andre andelsboligforeninger for den er Danmarks første CO2- neutrale. Og Martin, kan du forklare lidt om det projekt I har gang i?

Martin: Ja, men det startede tilbage i 2008, hvor vi fremlagde en handlingsplan for vores beboere med den vision at vi skulle blive Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. Tanken udprung af, den viden at bygningsmassen i Danmark udgør ca. 40% af CO2-udledningen i vores samfund og der hvor vi bor, er nu det mest nærlæggende at tage fat i for os, hvis nu vi gerne gøre noget med det her. Derudover troede vi at der var stort potentiale. Vi tænkte vi kan faktisk gøre en forskel og det viste sig også at vi kunne og det fandt vi ud af efter vi udarbejdede den her handlingsplan og satte den i gang og vi kom videre.

Vært: Hvem fandt på ideen?

Martin: Det gjorde jeg. Det gjorde jeg sammen med et par andre inde fra foreningen. Jeg kom på tanken og sagde:” kunne det ikke være sjovt og lidt sejt, hvis vi tænkte ok.. og på det tidspunkt var det blevet offentliggjort at COP-mødet ville være i Danmark. Og så tænke vi at når nu de her kloge mennesker vil komme hertil og forhåbentligt lave en historisk aftale, det viste sig så ikke at være så historisk alligevel, men på det tidspunkt var der mulighed, så ville det være super hvis vi viste at vi også kan noget her i Danmark.

Vært: Nu er det et større projekt at få sådan noget her i gang. I er 89 andele, hvor langt er I nået indtil videre?

Martin: Indtil videre, vil jeg sige, at vi er nået rigtig langt. Rigtig langt fordi vi har taget alle de lavthængende frugter, ok? Vi har systematisk gået igennem og taget alt hvad der hedder sparepære, tætningsliste, tørresnor altså alle de ting man bør lave, har vi lavet. Derudover har vi haft i et omfattende beboerinddragelseskampagne, hvor vi har haft klimakonsulenter på besøg ca. 1/3 af vores beboere som et led i en energisparekonkurrence vi havde sat i gang internt. Via disse besøg giver det mulighed for at tale om disse projekter og det gødede grunden fordi det kan være noget højflyvende at tale om CO2- neutalitet, hvorfor i al verden skal vi som almindelige mennesker der bor på Østerbro bide igennem det? Og så videre og så videre. Jeg tror vi er nået derhen nu, hvor beboerne de ved hvad de snakker om og de bakker om det, hvor i starten var der opbakning, men måske havde de ikke den der ejerskabsfølelse, hvor det mere var sådan noget: “bestyrelsen har fundet på noget, det lyder sjovt”. Nogen bakkede op, andre bakkede ikke op, men ok, vi gør det. Men nu har de taget det til sig, projektet er blevet deres og det er rigtig godt, synes jeg. Det giver mig en slags tryghed, for hvis jeg bliver ramt af en bil i morgen, vil projektet fortsætte, fordi det er blevet en del af foreningsånden, kan man sige.

Vært: Så det er noget som de også er stolte af, når man går og snakker sammen?

Martin: Ja, ja absolut.

Vært: Rent konkret, så handler det meget omkring opførsel og hvordan man gør i hjemmet, men renoveringsmæssigt.. nu sidder vi i din lejlighed.. er der ændre nogle ting her?

Martin: Ja, nu var jeg langt i forvejen, men noget som standby, det er et sted, hvor jeg ikke har været så god. Det har jeg ikke, men der kom klimakonsulenterne på besøg og ved at tilføje nogle ekstra stikledninger her og der, kunne man gøre det sådan, at det var nemmere at slukke fra en kontakt. Desuden har vi fået koblet vores opladningsenheder til en powerbar som man kan tænde og slukke efter behov. I stedet for at have opladere over det hele, som man ved alligevel bruger, når de sidder i.

Vært: Har du kunne måle dig frem til om det så har gjort en forskel?

Martin: Jeg har ikke prøvet at måle mig frem til det, det må jeg indrømme.

Vært: Hvad med andre lejligheder, er der skiftet til energivinduer i andrelejligheder?

Martin: Ikke, altså vinduerne det er bygningsvinduer dvs. det er bestyrelsen der skal ind over at skrifte vinduerne ud, Nu er det sådan at vores vinduer er fra 88′ og det er termoruder, så vi venter lidt med det, men det har været en seriøs overvejelse for der er meget bedre vinduer derude lige nu. Men de her er ikke helt færdige med deres nyttige levetid endnu. Det er de ikke. Så det venter vi lidt med nu.

Vært: Hvor gammel er selve bebyggelsen?

Martin: Vi er fra ca. 1910.

Vært: Men I er nogenlunde gennem fase 1, og I skal i gang med fase 2 nu?

Martin: Det der skete i fase 1 var især de her lavthængende frugter der og så det her virkelig målrettede forsøge med at få folk med ombord, kan man sige. Derudover var der et par tunge tiltag. Noget mellemtungt det var at er en gammel andel med en masse højskyldstoiletter. Det er så et andet mål, det er at sænke vores vandforbrug – det har ikke noget med CO2 at gøre, men det var også et mål fra starten i den her miljøhandlingsplan. Så vi fik skiftet alle de her højskyldstoiletter ud med sparetoiletter, igen som man nu bør, men som igen er et lidt større projekt end bare at skifte en pære ud. Samtidig fik vi skiftet alle vores vandhaner ud, ikke kun er de vandbesparende, men de har også en mekanisme der gør, at man ikke kan forlade vandhanen på højt skyl. Den kommer af sig selv ned på lav strøm, så den er smart. Det var sådan noget vi fik gjort i efteråret, så nu er vi virkelige spændte på om det kan måles i vores forbrugstale. Det har vi desværre ikke nogen resultater på endnu. Ellers i fase 1, var der også planlagt nogle solceller på taget og det var det tungeste tiltag, der var med i fase 1. Det der skete var, at vi søgte noget tilskud til det, og det har taget rigtig lang tid at få svar på. Nu har vi endelig fået svar på det. Vi har fået 1.5 million i tilskud fra Københavns Kommune. Så nu går vi ud med nogle tilbud på det og får projekteret det og så videre og så videre. Samtidig med det, gik vi i gang med fase 2, fordi der var nogle fælles tiltag som hustandsvindmøller på taget, regnvandsgenbrug til vask, hvor vi samler vand fra tag og tagrender og fører det ned til vaskeriet og så en regnvandsfaskine til at samle nedsivende overskudsvand op.

Vært: Så det er de lidt større investeringer?

Martin: Præcis.

Vært: Det med, du siger beboerne har taget ejerskab over projektet og være stolte af det. I mange beboerforeninger er det svært at få beboerne til at acceptere huslejestigninger. I har i denne her forbindelse fået beboerne til at acceptere en 11%- huslejestigning. Selvfølgelig kommer der også noget besparelse ud af det på et tidspunkt. Men når den endelig skal stige, så er det fordi man skal have altaner eller tagterrasse. I skal have en vindmølle på taget. Hvordan har I fået overtalt 89 andelshavere til det her projekt?

Martin: Ja ok. Den pæne udgave af historie, den fine udgave af historie er, at vi kom med en fin vision og en konkret handlingsplan, hvor der var nogle konkrete budgettag, der hørte til handlingsplanen. Så i virkeligheden for os, gjaldt det om at have en vision og en handelingsplan som fik opbakning og som var noget folk kunne stå indenfor og som bagefter har noget konkret. Der skal være styr på det, det skal virke tjekket: “ok, det er fint med den her punkt CO2-neutralitet, men hvad betyder det helt konkret for mig”? Der var det meget vigtigt for at sige: “rent konkret betyder det at vi skal have bygget det her, det her og det her og derudover kommer det til at koste dig, et x-antal kroner i huslejestigning om måneden”. Så det betød at det var meget konkret og folk kunne tage stilling til det. Til historien hører også med, at vi har en forholdsvis lav husleje på stedet. 11% huslejestigning betyder 180kr om måneden for en 50 kvadratmeter lejlighed og det dobbelte, 360 kroner for 100 kvadratmeter lejlighed. Så set i det perspektiv 11%.. og jeg er meget taknemmelig for at beboerne, men man skal også tænke over det. Det er vel fire-fem øl i et værtshus. Hvad ved jeg? Det er den størrelsesorden vi leger med, ik? I starten var der nogle studerende, der synes det var en rigtig god ide, men de var bange for om det har ville gøre ondt på deres SU og så videre. Og dem har jeg siden truffet og det har ikke gjort den store forskel. Det har jeg været meget obs på fra starten, for jeg ville nødig smide nogle for porten pga. vores fine miljøhandlingsplan. Det har der ikke været.

Vært: Hvordan tror du, for der er jo andre boligforinger der.. det er jo et godt projekt og det ville være godt, hvis der var flere der gik med på vognen og prøvede med det her CO2-venlige og der er jo mange boligforeninger der har et stort CO2- udslip..hvordan vil du vurderer chancen, det er jo ikke alle boligforeninger, der ligger helt dernede, hvor I ligger.. altså hvad er deres chancer for at kunne gennemføre sådan et projekt her?

Martin: Altså jeg.. for mig handler det ikke om hvilke præcise tiltag man gennemfører, men mere og at få igangsat en proces, hvor man hele tiden bliver bedre og bedre. Der vil jeg sige: “kom ud, start et sted kom med en handlingsplan der har med de lavthængende frugter at gøre, det der har med det nemme at gøre”. F.eks. det der med toiletterne, forholdsvis stor investering, men igen, den er hjemme igen om to, tre, fire år, hvis du kigger på det vandforbrug, der var i de gammel cisternetoiletter. Tre-fire år er en pæn tilbagebetalingstid, ik? Selvfølgelig er der nogle af de projekter vi går i gang med, som har en tilbagebetalingstid på 20-30 år og det er betydende mindre attraktivt for det almen rationelle menneske, der kun tænker økonomi. Jeg vil sige, at hvis man påfører mening til projektet lige der, hvor folk er og siger: “vi er på det punkt, hvor folk er i stand til at tage de lavthængende frugter og lad os tage det til os og det her er en proces, der varer ved. Og når vi har taget de lavthængende frugter, hvad gør vi så”? Sådan er det jeg ser det. Det er ikke noget som starter der og slutter her. Selv for os, i vores tilfælde har vi en lang liste med ting, vi kunne gå videre med og det er mit håb, at når vi har gennemført de her tiltag i de næste par år og støvet har lagt sig om fire-fem år, at der er nogle nye ildsjæle, der vil tage kampen op og sige: “her er der nogle nye tiltage vi kan gå i gang med, så det bliver endnu bedre”.

Vært: Så der er basis for en fase tre/fire..?

Martin: Ja, absolut. Det er derfor man skal sætte fokus på mennesket for det er mennesker der bærer projektet videre og det er mennesker der afslutter projekterne.

Vært: Ja, men for lige at vende fra mennesket tilbage til økonomien, der har det været en pulje fra Staten for private boligejere. Mandag d. 1. marts der kommer en ordning, hvor private kan få skrottet deres gammel oliefyr, hvis man går med de overvejelser. I har fået tilskud, men hvis der nu er ti boligforeninger der vil søge, så er der ikke nogle tilskud. I har fået lidt fordi I har gået forrest..

Martin: Præcis.

Vært:.. og været det gode eksempel. Altså, mangler der nogle tilskud til foreninger?

Martin: Absolut. Det vil jeg sige uden tvivl. Det er sådan en bekræftelse for vores beboere, at der eksistere de her tilskud. Det har også noget at gøre med værdighed. De her projekter kan godt være lidt abstrakte at forholde sig til for mange, men når der nu kommer en treidemand, som oveni købet har en vis troværdighed, som kommer fra ministeret eller hvad ved jeg og siger: “jeg tror på hvad I laver, vi er villige til at gå ind og betale 30 % af omkostningerne på det I laver”. Ikke kun er der den direkte økonomiske hjælp, det er også en stor hjælp, men det betyder noget for folks økonomi, at det er blevet en tredjedel billigere det her. Så det er blevet bedre. Derudover er der også en kraftig indirekte støtte, som påfører en troværdighed: “okay – det er den vej tingene går nu og vi er ikke alene om det her”. Og jeg vil give dig ret i at de fleste tilskud vi har fået er “frontløbertilskud”, “undtagelsestilskud”, fint-at-i-gør-det-agtige-tilskud”, hvorimod der i høj grad er brug for faste tilskud, så der fremover bliver sådan, at andre kan få nogle penge og de kan se hvordan vi har gjort og fået penge til det. Der skal være et sted de kan henvende sig. Der er lige nu en fast tilskud. Det er Københavns Energi, der giver tilskud til en regnvandsfaskine. Der er gået lidt ged i det, den var tænkt til parcelhuse, men når man anvender den til etagehuse, er det et meget gunstigt tilskud. Fordi der er et nedslag i tilslutningsbidraget og når man er så mange i en bygning, er det et betydeligt nedslag man får. Der har vi kunne bruge den besparelse til nogle andre ting.

Vært: Så den er værd at benytte for andre boligforeninger at bruge?

Martin: Ja, den vil jeg sige.. for alle der bor i en etageejendom, er den absolut interessant.

Vært: Noget I har gjort, for at få opmærksomhed omkring projektet, går jeg ud fra, er at få malet hele jeres facade herude, noget grønt med noget vindmølle på, som signalerer noget med energi og sådan noget. Så lad os bevæge os ned i gården og så lad os få dig til at beskrive, hvorfor I har valgt at gøre det.

Martin: Ja, det gør vi (går ned i gården, red.)

Vært: Så er vi så kommet ned i gården og vi kan se den flotte og store facade. Hvorfor har I fået den, kan du prøve at beskrive den lidt? Den ligner graffiti jo..

Martin: Jaaa, der er absolut nogle træk af graffiti, men det er det man kalder “gadekunst”, og man har i forgrunden den kæmpe store vindmøllen med skylinjen i baggrunden, som er symbolet for den danske miljøteknologiske bevægelse. I baggrunden har vi så Søerne, Sortedamssøen..

Vært: I ligger jo lige ud til Søerne, det skal vi lige nævne.

Martin: Ja, det er et lokalt inspireret maleri, som prøver at sætte fokus på naturens kræfter og den travle hverdag vi møder i her og det er lidt et forsøg på at minde folk om at selvom vi ikke har med naturen at gøre i hverdagen, så skal den natur alligevel være en del af vores etik og tanke, som borger i sådan et samfund. Og hvorfor vi har valgt at gøre det i hele taget? Dels fordi vi gerne ville have noget vores egne beboere kunne samles om, det er et meget stærkt symbol, som de så kan samles om. Dels fordi der er ekstern vinkel på det, den ligger lige ud til søen, der er en cykelsti lige herude, som mange kommer forbi på, på vej til arbejde i byen hver dag. Det var en naturlig ting at gøre når vi nu havde sådan en stor grim væg. Der har før været et træ på nabogrunden, men de skar så træet ned og efterlod gavlen lidt nøgen. Så vi tænkte det er da oplagt at gå videre med det.

Vært: Men det jo et kæmpe stort maleri, det er vel heller ikke gratis at få lavet sådan et?

Martin: Det er det ikke. Det løb op i 80.000 kroner, som vi var så heldige at få støtte til fra Østerbro Lokaludvalg. Så det var rigtig godt at de synes godt om det og at de ville bakke os op omkring det her.

Vært: Hvad har beboerne sagt til maleriet her efterfølgende?

Martin: Jamen de har været rigtig glade. De har været rigtig glade fordi det har været et samlingspunkt, ik? Alle de ting som er mere visuelle i det her, det har den funktion at det samler folk om noget. De har noget til fælles. Der bor jeg, ik? Det er vores væg og alle skal forholde sig til det på godt og ondt. Nogle synes mere om det end andre, men i bund og grund har der været et udbytte igen i det der fælles identitet. Jamen vi er nogen, ik? Vi er en gruppe mennesker der hører sammen. Det synes jeg har været en fantastisk biside af det her projekt. I en tid hvor folk spørger: “giver det mening at have en andelsboligbevægelse eller en andelsforening og det er ikke billige lejligheder mere og så videre” – “nej, der var en oprindelig tanke, det var et fælles projekt og det var noget vi gjorde sammen”. Det her miljøprojekt har faktisk været med til at skabe indhold i vores egen forening. Det har givet noget af det projekt tilbage at folk kunne samles om det og vi er sammen om det her.

Vært: Så det er noget der styrker hele den der gammel andelstanke?

Martin: Absolut. Absolut, vil jeg sige, i en tid hvor der er behov.

Vært: Nu kigger jeg lige op på taget, der har I en tagvindmøllen, men du kalder den en “husstandsvindmølle”?

Martin: Husstandsvindmølle..

Vært: Hvor stor er sådan en?

Martin: De findes i forskellige størrelser. Lige nu kan man købe dem her i Ryesgade i halvanden meter og tre meters højde. Dem vi går efter er så i fem meters højde og det er så det man kalder en cylinder. Det er så en vertikal vindmølle, som står lodret og vipper rundt i en retning. Så det er ikke en traditionel Vestas-vindmølle, som man kender til, men det er en ny funky en, som i fagsprog hedder en Darrieus-vindmølle. Det kan man google og se på, hvad der er en god vindmølle.

Vært: Men ligesom det her gavlmaleri er et samlingspunkt, og noget de ligger mærke til når de løber rundt om Søerne. Vil man se vindmøllerne når de kommer op?

Martin: Det vil man kunne. Nu ligger vores bygning også ud til Tagensvej og Søerne, så vi har faktisk en del færdsel her. Folk der kommer fra arbejde og på vej ud til Lyngbyvej på vej ud til forstæderne. Så hvis alt går godt får vi de her solceller på skråt ud til Tagensvej og så de her vindmøller i baggrunden, så det vil være et virkelig stærkt symbol her i København, synes jeg. Alle dem der hverdag kører nordpå, de vil hver dag møde det her symbol på.. se hvad man kan, ik?

Vært: Men jeg vil håbe at facaden, solcellerne og vindmøllerne vil inspirere andre boligforeninger og held og lykke med det fortsatte projekt i AB Søpassagen.

Martin: Super! Selv tak.