Bilag 16 – H/F Kalvebod

INTERVIEW MED SØREN HVALKOF & OLE BOESEN FRA HAVEFORENINGEN KALVEBOD

BILAG 16

30. OKTOBER 2013

I: Der var noget med motivationen for at lave klimaprojekter, som ikke bare kom fra at man var blevet afkoblet fjernvarmesystemet. Jeg kan huske Karen fortalte at hun havde haft nogle tanker om at sætte solceller op på sit hus, men den der klimamotivation. Hvor kommer den egentlig fra?

O: Ja men den kommer fra mange af medlemmerne, som de havde jo selv.. flere medlemmer havde købt grøn strøm.. altså fået strøm leveret fra nogle af de selskaber, som havde en klimaprofil. Det betalte de jo mere for. Jeg har også hos Dong fået vindmøllestrøm og det har kostet mig det vide ud af øjnene.. det er ret dyrt. Man får jo egentlig ikke noget ud af det på den måde, da vi så blev enige om at lave det her energiudvalg for der er så mange perspektiver i det. Dem der gik ind i energiudvalget vi havde jo de her visioner om at lave vores egen strøm, men det er jo en lang proces. Derfor startede vi i det små. Hvis vi skulle sige at vindmøllestrøm- det er strøm og solceller det er strøm, så skulle vi have et system, som kan bære det hele rundt og det er vores eget net, som vi selv har gravet ned og betalt, så på sin vis var det jo temmelig enkelt, sådan rent teknisk. Så gik ideen på at vi ville udskifte alle dongmålere med bi-målere, så man får en måler op, og så skulle det jo lande på en eller anden måde. Den første idé vi arbejdede med det var at vi selv ville have vores vindmølle ude i Kalveboderne, men det er en kæmpe proces- både fysisk og lovgivningsmæssigt og det hele. Hvis man skal have noget ud af det, så skal man have kablet? – det prøvede jeg så at sige at det var måske bedre at vi købte de der vindmølle andele i Hvidovre, og så har vi det her projekt. Det var det vi blev enige om den her handlingsplan vi lavede. Det er så det vi gik i gang med og fik en generalforsamling til at beslutte det. Men det var ikke bare et par måneder: det var næsten en 2årig proces, hvor vi snakkede om det og fortalte til generalforsamlingen hvad det var vi ville arbejde med og fik deres accept på at vi kunne arbejde videre med det. For vi skulle jo bruge penge til det og måske også til at få noget ekspertise ind og skulle have advokatbistand om vores indsigter var i orden og nu fx ja det var jo så det kan man det. Der er jo en lov der siger at man selv kan bestemme, hvor man kan få sin strøm henne og der havde vi så advokaten til at sige. Det kan man godt hvis I allesammen bliver enige, så skal han bare have et kabel, men det skal man selv betale. Det gjorde vi så.

I: Var der så opbakning dér i starten?

O: Ja der var opbakning i starten til at arbejde med det, men der var masser af røster. De købte strøm og de fik se skide billigt og det skulle ikke blive dyrere..

I: Så det var en proces?

O: Det er en proces, så går vi rundt og taler med folk og fortæller om hvad er de vi har i tankerne og hvad er det vi gør, så skal man jo gå ud og tale med dem også mand mod mand og fortælle hvad det er- både billedligt, men også fysisk at vi tager din måler.. piller den ud og sætter nogle kabler i den fører kablerne ud og sætter på facaden og sætter en ny måler op med et målerskab og du bestemmer selv, hvor du vil have den måler siddende. Så du bliver fri for den inde i skabene. Vi tager jo sikringer og alt det andet: det får de selv lov til. Det var også den måde vi fik folk med ind i processen og det var en god måde til at forstå hvad det var. Og så når vi havde det oppe igen, så blev det vedtaget, så gik vi så i detaljer, hvor vi tog billeder af hvor de ville have deres måler hængende. Så gik det så slag i slag. Så har vi så haft dem oppe nu og alle er glade for det. vi har ikke fået nogle negative.. der var nogle der sagde at de ville bibeholde deres ret og det har I ikke lov til, men nu går vi med på den her måde alligevel. De fik det sidste ord. Nogle sagde at jeg skulle garantere at det blev billigere og det kunne jeg godt for han købte strøm over i Jylland, så det var faktisk dyrere og faktisk også mere end Dong kunne sælge det til. De var så kede af Dongs måde at opføre sig på. Dengang de pludselig lancerede at de tog meget mere for deres målerafgift: det fik de ikke kommunikeret til folk lige pludselig kostede 400 kr. om året. Nu har de lige lavet det modsatte, det har de skrevet til folk. Nu koster 445 kr. i stedet for 860 kr., så det har de lanceret og så har de lavet om på transport priserne, så man skal jo betale for transporten af el lige meget hvor du køber den. Det skal man betale til Dong fordi de er det selskab der skal inddrive pengene, så de kan udbygge og vedligeholde nettet, så det er sådan set rimeligt nok. Der er forskellige alt efter.. så kan de vurdere om dagen er der mange der bruger strøm, så må folk spare for ellers skal vi udvide nettet endnu, så koster det temmelig meget dér – om natten koster det ikke så meget. Det er også derfor at vi har lavet to priser, så rent energipolitisk har vi sagt at det er 10 øre billigere efter kl. 21 om aftenen til kl. 6 om morgenen. Det kan vi så se på vores forbrug at det er skubbet derovre også fordi vi bruger meget el om natten, så folk sparer måske lidt og så har de det tændt om natten, så om dagen skruer de ned. Det tror jeg virker.

I: Det kan man se at folk er blevet bedre til lade batterier op om natten og i weekenderne?

O: Ja man har ikke batterier, man bruger bare robotterne. Vaskemaskiner og sådan noget det bruger de så om natten. Jeg tror også de skruer ned for varmen om dagen og så skruer de lidt op senere. Meget fornuftigt de lader det ikke bare køre derudaf. Jeg mener, at det er 2/3 der er flyttet over- noget var der selvfølgelig i forvejen, men vi kan se at det er flyttet, så det er jo også en god måde.

I: Altså forbruget er faldet?

O: Både forbruget er gået en hel del ned for folk er også blevet bevidste med at købe varmevekslere og sådan noget. Luft til luft er der mange der har købt – det gør jo at man får meget mere ud af energien, så man ikke skal bruge så mange radiatorer, så det kan vi se et fald på. Så på den måde har det været en succes. Den næste fase er jo så det med solcellerne og det har jo været den samme proces vi har været i at fortælle hvordan fortælle hvad vi selv bruger det er jo gratis kan man sige altså en investering koster så og så meget.. om 8 år så er den betalt, men så er alt det strøm man producerer det er jo gratis kan man sige, hvis vi selv bruger det. Hvis vi sætter det ud på nettet om 8 år så får vi 60 øre kilowatt for det og det er jo ikke ret meget.. det dér med netto ordningen der var det 50/50. Det man leverede det kunne man tage tilbage, når man havde brug for det. Det var en god ide for folk og om sommeren når de producerede meget og når de ikke brugte noget, så kunne de få det tilbage om vinteren. Den mulighed har vi ikke her. Det er der ikke nogle der har nu med den nye ordning

O: Det er jo fordi de ikke har været.. de har ikke fået.

I: Det er så meningen at I skal have 10 nye solcelleanlæg?

O: Ja det bliver mindre end det du har set over på karens tag.

I: Men hvordan er det så gået med at få bevilget opbakning til det

O: Ja det.. der var jo en kæmpe diskussion.. Altså da afstemningen kom der var der et stort flertal for.. der var kun 2-3 stykker der stemte imod at vi fik 600.000 kr.

I: Hvad var diskussionen? Hvad gik den ud på?

O: Det var at vi ikke havde. Vi havde ikke lavet nogle projekter. Altså Karens tag derovre. Vi lavede et projekt og indhentede, så havde vi lavet nogle kalkuler på hvad det skulle koste og det måtte ikke koste mere end det. Der var lavet et budget. Nu har vi jo sagt at vi vil lave 5-6 anlæg alt efter. Nu har vi lavet lidt om på det, så vi siger 10 anlæg fordi vi har en filosofi om at jo flere vi er med i processen desto bedre er det for os allesammen også for forståelsen, at vi allesammen er med til at gøre noget både miljøet, men også noget så vi selv kan blive selvforsynende med strøm. Svar på spørgsmålet: Dér bombarderede vi folk med oplysninger og det ville vi ikke gøre denne gang for vi havde jo pilotprojekt… det var jo et pilotprojekt og det var de erfaringer og de priser vi ville overlevere eller arbejde udefra i de nye projekter. Så på den måde var det sådan set ligegyldigt kan man sige.. da vi sagde det sådan at vi ikke ville bombardere folk med informationer, man havde givet tidligere, så var der stor forståelse for det.

I: Hvor meget var klima en del af diskussionen når I havde de her ting oppe?

O: Den er med i det. Det er jo ikke det hele. Det er jo også økonomien. Det er en balance. Altså så var der også sidst, da vi skulle have de der el projekt med bimålerne igennem, så var vi lidt taktiske for vi tænkte vi kan nok ikke få det igennem, hvis vi siger at alle de der 960 kr. man betaler i måleafgift skulle kanaliseres ind i projektet. Så derfor delte vi det på en 3-deling og sagde: noget af det bliver vi nødt til at bruge til at administrerer hvem, der skal kigge efter de der ting og der forestillede vi os på det tidspunkt, at det var nogle udefra der skulle komme for vi ville ikke blandes ind i det der. Så skulle vores eksterne revisor sende en regning ud. og det sagde vi at det kostede 150 kr. og det skal vi afdrage. Det koster 500 kr. (Søren kommer ind af døren) resten det får de så ned i lommen, så får de strømmen billigere. Hej Søren.. Tager du kaffen derude?

S: ja det kan du tro

O: Og det var sådan at man fik noget og man kunne se at i stedet for at betale fordi de dér 960 kr. man betaler i målerleje der betaler man faktisk også administration ved siden af. Hvis man kigger på den der elmåler med alle de der tal, så er der også noget administration ved siden af. På den måde kunne man se, så fik man de dér 260 kr. og det filosofien i det og det var det samme med når vi snakker solceller, så kan de jo godt se at på et tidspunkt så er det jo gratis strøm vi får ind til fællesskabet og det sådan det er jo den økonomiske side også at man kan sige at vi sparer så og så meget CO2 sparer man ved at man selv producerer dem og det er det samme med vindmøllerne selvom det ikke er os selv, hvor vi betaler fuld pris for strømmen vi får ind, så er vi med til at nedbringe CO2en plus at vi tjener nogle penge i fælleskassen og de penge har det vist sig at det er bedre anbringelse af pengene, med det afkast der kommer i forhold til obligationer, sådan som markedet er i øjeblikket. Så på den måde har vi fået en goodwill med de ting vi har sagt. Der har vi både været lidt heldige, men også arbejdet os ned i dyngerne for at være seriøse.

I: Så skeptikere de er?

O: ja de skal i hvert fald være meget grundige for at kunne komme med nogle gode argumenter, hvor det ikke er det almindelige ævl. Men altså hvorfor der også var lidt kritik og diskussion om det sidste solcelle projekt, det er jo også fordi vi har nogle store investeringer til den dér brandsikring og det viser sig så at de budgetter, der har været lavet for nogle år siden de holder ikke en skid. Det viser sig at det er væsentlig dyrere. Udvalget der sidder med det bliver bekymrede om de kan trække på de penge og derfor har de valgt at det er foreningen der betaler det i fællesskab, selvom der er nogle der ikke skal have nogen brandsikring. Hvordan vi ordner det senere, når folk sælger deres hus. Det er en diskussion vi ikke har taget. Jeg har sagt hvad jeg mener om det, at man skal altså den værdiforøgelse, der er kommet i huset. Den skal man betale tilbage til foreningen minus afskrivningen, så bliver den inde i foreningen.

S: Det er i det hele taget urimeligt at folk løber med de penge ned i deres egen lomme når de flytter herfra. Når det er fællesskabet der har betalt det.

O: Det er der faktisk nogle der har fået af dem der har solgt det.

S: vi har ikke været hurtige nok i vendingen.

O: Styrelsen eller foreningen som sådan har ikke været.. jeg mener at dem nede i nr. 15. Der mener jeg der har vi ikke trukket nogle ud. Men det er en anden snak (Grin)

I: Vi kunne godt tænke os at spørge lidt mere lidt mere ind til det her med fællesskab, vi snakkede lidt om det sidst, hvor du sagde noget om at fællesskabet havde ændret sig lidt efter at der var kommet de her nye.. kan I forklare lidt mere omkring hvordan det kommer til udtryk?

O: Altså man kan jo sige at sådan som jeg opfatter det – det fællesskab, som vi havde før i tiden, hvor vi hjalp hinanden med at bygge huse og sådan noget – den er efterhånden den er blevet mindre. Det er blevet mere ligesom ude i samfundet – det er mig og jeg. Og folk betaler sig for det og får håndværkere til at lave husene og mange af dem er så type hus der ligesom er sat ned eller lavet og jeg var personligt. Jeg var lidt træt jeg gad sgu ikke det her. Jeg synes ikke det fællesskab var det jeg havde gået og drømt om skulle blive herude, men så efter vi fik lavet det her energi udvalg. Fik snakket om det her fællesskab og at det skulle være fælles osv. folk bakkede om det og den måde vi kommunikerede med folk på gjorde jo at folk. de synes at det var skide godt vi kom og jeg blev helt glad igen for fællesskabet.

S: ja det er også rigtigt

O: så på den måde synes jeg det har været rigtig godt.

S: jeg har haft den samme oplevelse meget altså fællesskabet var noget vi havde engang men altså der var forholdene også anderledes og det er ikke noget man kan bebrejde den enkelte person, men det er rigtigt nok at der var større fællesskab for 20 år siden eller 25 år siden. Men husene var mindre dengang investeringen var mindre og livet var anderledes. Hastigheden i samfundet var anderledes altså.. folk havde heller ikke så mange penge imellem hænderne dengang faktisk altså indtægterne er steget.. Omkostningerne er også steget. Folk er mere presset arbejdsmæssigt. De har ikke tid til at bygge, så meget de har ikke fri. Så de kan ikke overkomme og så hyre de håndværkere og de bliver meget mere individualiseret, ligesom vi har set i det øvrige samfund og dvs. at mange af de ting.. altså hver gang man skulle lave noget- enten var der ikke nogle der gad eller også var der en masse brok eller også kom der ikke nogle. Det havde været svært at mobilisere folk til noget af mange grund. Det har selvfølgeligt været ærgerligt når man bor sådan og vi har et potentiale. Men det der har ændret sig det er som Ole han siger. Da vi lavede det her der regnede vi med at det ville være vanskeligt for det første at få det gennemført for vi troede.. vi vidste at vi skulle forberede os rigtig godt for at overbevise folk og det var vi så gjort. Da det først gik op for dem at der ville være nogle fordele for dem personligt og der ville også være nogle fordele i forhold til deres det image de kunne.. vi kunne i fællesskab., så kunne de sige at vi bor et sted, som er forkanten med CO2 og som gør noget for samfundet samtidig med at de sparede penge på deres bundlinjen. Den gik ind og det var noget. Det har virkelig motiveret folk og det kunne man så se ved at vi fik rigtig meget opbakning fra folk der var forbavsende lidt modstand.. der var lidt modstand i begyndelsen, men da folk efterhånden fandt ud af hvad det og som Ole siger og fordi vi også gik rundt og snakkede med dem og opsøgte og sendte breve rundt og trykkede dørklokker og bankede på og mødte dem og snakkede om det og folk kom og spurgte. Det.. vi lavede fx. en registrering af bolig altså alt hvad der var af boligregistreringer de der BBR registreringen i kommunen – dem har vi også prøvet på, vi er ikke engang blevet færdig med dem, men vi har fået en del af dem og nogle havde slet ikke fået tilmeldt sig og havde aldrig vidst hvordan man gjorde og kunne ikke finde ud af at skrive de rigtigt til på dem. Så hjalp vi dem med at få ændret deres data, hvor der faktisk stod at de havde sådan og sådan at de havde fået ordentlig vinduer i huset. Det betyder jo noget altså og det var de enormt glade for. Vi tilbød sådan lidt råd og vejledning når vi nu alligevel var i gang og det startede ligesom en interesse og der kunne mærke at de kom jo og bakkede os op også når man sådan mødte folk ude i parken, så kom der nogle og sagde : Det der i har lavet det er sgu et godt udvalg – det skal I bare køre videre med det er rigtig godt og det er vi rigtig glade for og det skal I bare køre videre med. Skide godt at I gider. Så gider man jo godt når man får sådan en opbakning, så er det jo enormt meget mere tilfredsstillende at lave og det har.. Det har virkelig, så har vi holdt sådan nogle.. Vi prøvede at markere, at vi havde fået sat de her solpaneler op ovre..

O: Hver gang vi lavede noget så holdt vi en lille fest. Ja da vi havde fået installeret alle bi-målerne og fået købt strøm udefra fra den store verden. Ude på det der spot marked, hvor man ligesom når man køber penge på Børsen og så det startede, så indviede vi det her med champagne og pindemadder herude og musik. Og det har vi også gjort med solcelleanlægget, så vi markerer det jo.

S: Så har vi jo lavet den lille tegnefilm, som folk jo synes er enorm skæg, som har.. som de også var stolte af.. nej hvor skægt at vi har lavet sådan noget. Så lige pludselig var der en fælles identitet omkring det her og så småt. Også nogle af dem, som vi måske mindst havde troet ville bakke det op har jo bakket os op. Jeg kan jo godt høre at de sidder ovre hos Svend Erik og de snakker og der er store der er virkelig diskussioner og det er jo også det også fint fordi så er der fokus på problematikken 24.22

I: Altså fokus på? Altså diskussionen omkring?

S: Ja om de skal ditten eller datten og hvor meget der skal være fælles og hvor meget der skal være individuelt, men det er jo kun godt at folk begynder at forholde sig til det på en eller anden måde. Men så blive de jo også enige om at det er et godt udvalg vi laver det jo godt. Det er bare det dér med hvor der er jo sådan hvor meget får vi nu af det og kan det nu betale sig, men altså.

O: de får en status hvert år

S: Men det har så først til at der har været mere motivation herude. Folk har kommet til og folk har været glade og holdt sammen. Jeg synes det har givet en andet momentum

O: Ja ja

S: Det synes jeg har været enormt tilfredsstillende. Men endnu mere hvis vi skal have gang i noget mere. Hvis vi skal have lavet det med festpladsen og parkeringspladsen først det tror jeg det bliver. Det skal laves først for det er tilgængeligt.

O: Ah men vi skal lave de dér 6-10 anlæg

S: det skal vi også.

O: Den næste er pladsen

S: det bliver skægt

O: Det er jo så igen en ny proces, fordi pladsen her der holder biler og det hele. Det vi gør at overdække det med ikke sådan den der lukkede. Det skal være ligesom sådan nogle pergola, hvor man kan gå ind i hvor der er åbent lukket, åbent, lukket. Man kan i dag få.. der er lavet, hvor det er mosaik af små carporte. Men også at det er nogle små pavilloner, så hvis man så får lyst til set så kan man lukke siderne og sige nu vil jeg stå her og lave på min bil den næste måned. Så ligger man noget fra, så behøver man ikke gå så lukket inde. Så på den måde hvis man kunne lave sådan nogle pavilloner, der kunne skifter karakter hele tiden og sådan noget

S: og være fleksibel.

O: Det så én vision i det. Men det andet. Det er jo det med at få solceller på. Der er jo en stor udfordring i det fordi det er en stor flade, hvis de skal have en nogenlunde hældning i forhold til solen, så er der noget forhold i det.

S: Det er det er synligt og at det er meget konkret og det er fælles og at de kan se at det kommer nogle vegne faktisk giver resultater på bundlinjen. Det får folk til at holde sammen det må man sige. Så bliver de interesseret i de mere overordnede, nogle er det i forvejen, mål, som drejer sig om at blive CO2 uafhængig og desuden uafhængig i det hele taget altså. Mere uafhængige det bedre. Det kan godt forstå for sådan har vi altid prøvet at køre det herude. I gamle dage fordi vi var bange for myndighederne, så man dukkede sig og så undgik man alt der hed, hvis man helt kunne undgå at gå i byen. Vi havde vores egen købmand. Altså alt det. alle sammen fik kredit, så han gik nedenom og hjem. (grin) Skide smart.

O: Det var nu ikke derfor at han gjorde det.

S: Nej det ved jeg godt, men det var pudsigt. Vi har flere. Vi har flere købmand her.

O : Det var jo også fordi der kom..

S: Ideen om at man er selvforsynende og klarer det selv og ikke vil. Det er så nogle andre motivationer end det var for 30-40 år siden, hvor folk bare var bange for myndighederne. De havde de dér meget dårlige erfaringer nogle af dem, fordi de var nogle lavere.. hvad skal man sige. De var de laveste sociale kategorier med lav indtægter nogle af dem havde også haft alkohol problemer

O: Jo men man kan også sige at fællesskab var jo godt nok stærkere internt, men når det til at står udadtil, så..

S: Så kollapsede det hver gang. Af angst simpelthen.

O: Ja da jeg flyttede herud skulle man ikke stikke hovedet frem. Jeg kan huske at jeg skulle have oplysninger

S: Uha haha..

O: Hvad man egentlig må hvis man nu var en kolonihave, som kommune kunne man ligge retningslinjer for det i bygge loven. Altså man har en byggelov, det havde man dengang i det forskellige kommuner, så kunne de lave nogle bestemte retningslinjer for netop kolonihave områder. Dem havde vi ikke, så dem var jeg så inde. Så jeg måtte sige at det var til studie formål på akademiet, så noget fik jeg. Fordi hvis jeg var kommet herud og sagt, så ville de pande mig én, så ville de ikke kunne forstå det.

S: Det tror jeg heller ikke.

O: Så vi var også medlemmer af noget der hed kolonihave forbundet. Netop fordi de var bange og vi skulle have nogle af alliere os med. Men vi var jo ikke en kolonihave. Vi boede jo hele. De havde vores interesse i forhold til når vi skulle dyrke vores jord..

S: Det er rigtigt

O:..og hvordan vurderede husene og sådan noget. Det brugte dem vi til. Jeg var med i koloniforbundet og jeg har også fået en præmie for min have. Den fik jeg solgt på loppemarked.

S: Solgt præmien? (grin)

O: Ja til en der var på besøg, som boede over i Californien, så hun fik hele historien. Så jeg fik sgu 100 kr. for den. Det tog også 10 min. Men man kunne sige. Jeg blev valgt ind i kolonihaveforbundet, som suppleant

S: jeg kan godt huske at du sad der.

O: De ville.. de var skrækslagen. Jeg fik aldrig en indkaldelse.

S: Da de også fandt ud af at vi ville være helårs og vi sloges for de dér ting.

O: Jamen de vidste det jo godt. De ville bare have deres penge. Nåh men dem er vi ikke medlemmerne af mere

I: Jeg kunne tænke mig at spørge mere ind til fællesskabet og i forhold til sådan hvem der vælger. Fx. i forhold til de projekter I gerne vil fremover. Er der nogle fra den yngre generation, der viser interesse for at føre nogle af de her ting videre eller altså og hvem er det der kommer med til de her arrangementer? For du siger at der var engang et fællesskab og altså hvordan er det?

S: Vi har jo et problem med generationsskifte herude, når du siger den yngre generation, så er det fordi der ikke er ret meget yngre generation. Det er jo et af vores kæmpe store problemer. Mange af vores børn vil jo gerne herud at bo, men vi har jo ikke tænkt, men vi har jo ikke tænkt os, så skal vi jo selv flytte før havde jeg nær sagt. hvor fanden skal de få hus fra. Der er jo kun de dér 90 eller 98 huse.

O: Nej det er ikke. Der er jo sket et stort skift de sidste 5 år.

S: Der er sket noget skift synes jeg. Det er der. Der er yngre personer med, men de helt unge er der ikke så mange af.

O: Men der er nogle helt unge.. Laura hun er helt ung eller er hun? Hun er 19 år. Der er jo nogle. Jeg vil nok sige 25 procent, som også har fået børn

S: Men de er ikke aktive i det her.

O: Laura har været aktiv

S: Hun har siddet i bestyrelsen ikke?

O: Ja på et tidspunkt. Men fællesskab i alt almindelighed

I: Jamen det er det?

S: Nåh i alt almindelighed?

O: Rasmus er også kommet i bestyrelse. Der sker noget. De er bare ikke så synlige endnu. De markerer sig ikke på samme måde

S: Det er også fordi vi har et problem med at vi ikke kan.. der er ikke huse nok i forhold til alle der gerne vil bo herude. Vi har en lang intern liste, som fortrinsvis er unge mennesker. Altså børn, som er vokset op her og født herude, som bare venter på at der kommer et hus til dem. Så der sker et generationsskifte, men det går enormt langsomt. Nu har de lagt et… nu har de besluttet af ligge 1/3 af husene på den interne venteliste, hvilken man kan diskutere om det urimeligt eller ej. Det har de så besluttet på sidste generalforsamling, men det kan vi nå at lave om endnu. Jeg synes det er åndssvagt, men jeg var der ikke. Jeg synes slet ikke man skal gøre det der for det er en hel anden historie.

O: Vil I have lidt oveni? (kaffe) I: Nej tak

S: Vi har svært ved at.. vi vil meget gerne have flere unge mennesker især med børn herude, men der er ikke flere huse, men vi kan ikke udvide- Hvis vi fik lov til at bygge ud i parken og fik lov til at lave noget tilsvarende. Det er jo en genial boligform altså. Der vil være rigtig mange det vil være en løsning for. Det er jo også lidt det vi har i baghovedet. Hvis det her smart village kommer op at stå med alt det her, så bliver det en model, men det er jo ikke bare en model for energi, det er jo også en boligform. Vi håber da at det kan sælge idéen om at man sagtens kan bo og bygge selv. Så kan man lave en eller anden ordning med nogle moduler eller hvad fanden man vil, hvis man vil lave sådan mere systematisk. Men et er jo, man kunne jo godt skaffe billige boliger på den her måde, hvis man bare havde arealet til det. Især hvis man ikke vil have tæt højt byggeri, men gerne vil have noget lavt, som passer bedre ind i landskabet og ikke er så helvedes grimt og så er det jo, det er jo små haver. Vi fylder jo ikke meget. Det er jo ikke parcelhuse. Det er jo tættere. Så vi i hver familie kan man jo selv bestemme sin økonomi i hvor meget man nu har råd til hvor meget man vil udvide og hvor meget man vil have folk til at bygge for sig alt efter hvad man har muligheder for og kan rent håndværksmæssig. Der er også nogle der er skide gode til det, som ikke har nogle penge, men er pisse dygtige håndværkere. De kan jo gøre det hele selv. For dem koster ikke en skid at bygge nyt. Det må man jo ikke mange steder. Her må vi jo godt fordi vi må slet ikke noget. Så i princippet.. Det dér anarki tiltaler folk på den der måde. Derfor har vi selvfølgelig også en ide om og det ligger meget i baghovedet på folk. Det kan man høre på generalforsamling. Det at vi gør her. Gør det med vores energi. Det kan sælges udadtil. Kommunen er interesserede. Folk synes det spændende. Folk synes det positivt. På den måde får vi også legitimeret det med at have et boligfællesskab, som det herude. Det er jo det der har været det springende punkt at få myndighederne til at forstå at det her er ikke slum og vi gider ikke blive betragtet, som røven af 4. division og et slumkvarter. Det har der jo været problemer med. Jeg ved ikke om jeg har fortalt det sidst. Der var en journalist fra information, som ville skrive om hvor elendigt man boede ude i det her haveforeninger og vi blev skide sure og det gjorde hun også – på trods af at vi havde sagt det stik modsatte for hun havde allerede skrevet sin artikel før hun havde interviewet os, hvilket er typisk journalistik. Det er jo sådan journalister arbejder. Ikke alle sammen. Heldigvis. Men det er fandme ikke i orden.

I: Nej det er det ikke. Men der var da den dér sociologiske undersøgelse.

S: nåh ja den har jeg glemt at få kopieret til jer. Simpelthen

I: Okay

S: Send mig lige en e-mail til, så skal jeg sende og scanne den til jer.

I: Meget gerne ja.

S: Det kan jeg gøre en af dagene. Det er vi meget glade for. Den vil vi meget gerne se.

O: jeg tager lige en halv til.. de er gode.. De er næste bedre når de er gamle haha.

I: Vi har konstateret at der bor nogle yngre generationer her. Deltager de så også i de sociale arrangementer der finder sted?

S: Ja fællesarbejde og sådan noget? I: Ja sådan noget.

S og O enstemmigt: Ja ja. Absolut

I: okay. Og hvad med at være med i bestyrelser og forskellige udvalg?

O: Det gør de også

S: Nogle af dem er meget aktive, nogle af dem er ikke så aktive. Det kommer lidt an på..

I: Så på den administrative del- der er der fint generationsskifte også?

S og O: Enstemmigt: Det må man sige.

S: Rasmus og Jonas har jo været meget aktive begge to. Især Jonas. Nej måske ikke Rasmus, men Jonas har omkring det der tele og det der.

O: Nåh ja dengang.

S: De var jo dødaktive.

O: Ja

S: Meget og det er de vidst nok stadigvæk. Laura er i bestyrelsen og meget god.

O: Hun er gået ud.

S: Ja men hun var der. Det er jo klart, hvis man har små børn, så tager det et stykke tid ikke. Der er jo mange der har helt små børn og adskillige af dem, så.. har man nok ikke så helvedes meget tid. Det må man. Det ved vi jo.

O: Det er da dér man har energien ikke

S: Det synes jeg sgu ikke. Du har sgu bare glemt, hvordan det var.

I: Øhm.. jeg kunne godt tænke mig..

O: det var bare døgndrift. Jeg har en tegning min søn har lavet derhjemme, hvor jeg sidder sådan her og væggen og billederne på væggen. Jeg sidder og tegner. Han har tegnet mig bagfra med ryggen. Det fortæller lidt.

S: Jo jo de unge har.. jo dem der er her og bor herude de tager præcis det samme, som alle de andre. Vi har masser af snakke også på kryds og tværs. Vi kender dem jo også fra de blev født. Vi kender jo hinanden alle sammen. De deltager jo. Vi spiser nogle gange. Vi har sådan nogle der mødes, så holder vi lidt fest en gang imellem eller så holder vi Mortens aften, så holder vi det ene og det andet nede på gangen hernede. Plus nogle af dem har boet på gangen, og nogle af dem der er gift med nogle af dem der bor et andet sted. Det er ligesom en landsby næsten

I: Det kan man godt fornemme

S: Dvs. at der er de jo alle sammen med og de kommer alle ungerne altså jo i alle aldre. Nu er de jo blevet voksne, men altså. Nogle af dem er stadig teenagere

O: Om torsdagen her er der fællesspisning.

S: Det skal vi ikke glemme. De har.. har I fået hørt om de her torsdagsarrangementer?

I: Ja

S: Der kommer jo mange. Der kommer især børnefamilien fordi det er det der hjælper dem, så skal de ikke lave mad den dag. De skal kun lave mad én gang, hvis der er nok der er tilmeldte. Dvs. det er jo fedt hver torsdag at man kan bare vade op med sine unger og få det hele serveret, og så går de hjem igen. Hurra altså.

O: Der er sådan en ordning med barselsmad.

S: Den har også virket. Den har jeg fandme været glad for.

O: Den er ved at være. Den er ved at glide.

S: Er den det? Det er jeg sgu da ked af.

O: Det kan godt være..

S: Er det ikke bare fordi at vi er blevet så gamle at vi ikke kan.. (grin og en masse snak oveni hinanden) Det er faktisk sådan at det har været sådan mange steder at når man havde født, så fik man mad i 14 dage faktisk. Så var der nogle hver dag, der lavede mad til én, så man simpelthen ikke skulle lave mad i de 14 dage. Sådan har det været med alle mine børn, så er der kommet nogle og serveret maden og det har været skide lækkert mad med vin nogle gange. Det før at jeg blev uvenner med Andreas, så fik jeg en hel flaske vin af ham. Ja det må jeg sige. Det kan jeg sige om ham. Det var positivt.

O: Han var jo også tjener af profession

S: han var tjener eller ej han ville jo ja han var tjener

I: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at snakke noget mere omkring det her med klima og altså det her med om det faktisk har haft mere diskussion efter at I har fået de her klimaprojekter, og jeg ved godt at det svært at svare på, men fornemmelsen… om det er noget I kan fornemme om det er?

O: Der vil jeg godt sige at den dér tegnefilm, som vi lavede. Der lavede vi jo.. der lavede vi også den folder I har fået. den er de der 8 sider. Den præsenterede vi jo her og der var faktisk fuld hus her. Det var succes.

S: Vi var meget overraskede over hvor mange der kom.

O: Det var en lørdag eftermiddag, hvor folk plejer at være alle mulige andre steder og før jul, hvor man har pissetravlt. Der kom de og der kom også nogle af dem vi have inviteret fra de andre haveforeninger

S: Det var en kæmpe succes og fik Cava. Vi drak det meste af det selv.

O: Det var en god dag. Men de spørgsmål der er kom. Det gjorde jo at det var befordrende og hvad man skal sige. Spørgsmålene rakte også længere ud også i forhold til det vi skrev og det var det med smart village osv. Og det var jo så en cadeau til at vi skulle gå videre med det.. tankemæssigt ikke. Og vi stadigvæk kan trække på økonomien, når vi skal have bistand fra advokater og andre rådgivere.

S: Altså man må sige at det.. det den blanco-check vi fik. altså det var det jo. Vi fik en ret stor blanco:check. vi fik lov til at.. Selvfølgelig skulle vi præsentere det og det skulle godkendes af bestyrelsen, men vi fik et rammebudget på 600.000 kr. til at køre videre med. Det er fandme aldrig sket på en generalforsamling før. Det er jo fordi… der nogle.. der var 1,5 person, som der var én der stemte imod for det gør han altid. Det gør han af princip. Han har også snakket om procedurer i en time, som han også plejer til stor irritation for nogle. Men det var jo ligesom med. Så var der en, som var i et andet udvalg, som stemte imod fordi det ikke var ham der fik pengene

O: De var nervøse for..

S: Han blev så bagefter fyret: det havde ikke noget med os at gøre. De nedlagde hans udvalg.

I: Men kan I mærke at I…?

S: Men bortset fra det, så var vi meget overraskede over den massive opbakning, der var til det. Det var en bevidsthedsøgelse. Det er fordi for det første at folk kan se at det bliver til noget og for det andet kan se nogle perspektiver i det. Og det der med det langsigtede perspektiv og at man gerne vil slippe en halv million.. det er krafteddeme mange penge over en halv million.. Vi er jo bare en haveforening. Det er af egen midler og opsparede midler. Det er fordi folk kan se nogle perspektiver i det ellers ville de AlDRIG have gået med til det vel. Det må man sige er en bevidsthedsøgelse.

I: Altså økonomisk og..?

S: Nej, men også visionen. Det var visionen. Det var jo det de bakkede op. Det var det folk rejste sig op og snakkede om alle sammen. At det var godt for det var præcist det vi skulle stå for og så kunne vi tegne vores haveforening udadtil på en pænere måde og stå på gå på.. det med at vi ligesom foran mange andre og selv havde finansieret og ikke havde bedt om hjælp fra nogle. Ligesom selv havde taget initiativet. Det kan folk godt lide altså. Det er en ændring. Det er jo fordi fællesskabet.. det er jo fordi der er en fællesskabsfølelse. De kan.. vi står sammen om det her. Det er der nogle perspektiver i fremtiden og den bevidsthed var der ikke for 5 år siden.. slet ikke.

O: Det er jo også tilliden til udvalget.

S: Der hviler noget på vores skuldre. Vi kan ikke tillade os..

O: Nej, det ved de også godt at det prøver vi at lade være med. Det kan jo ske.

S: Men man kan jo ikke. Vi kan jo ikke give nogen garanti: vi prøver så godt vi kan.

O: Men det.. det er jo både det dér med miljøet, som gør at de bakker sådan op. Det er også den proces, der har været, hvor vi har snakket om miljøet. Ikke at det skal absolut være kun for miljøet skyld.. det skal også være for pengepungen og noget blivende. Fordi investeringer i solcelleanlæg. Det lever i hvert fald mindst 20 år også 30 år. Fordi der er nogle af de anlæg, der er blevet sat op meget tidligt de kører stadigvæk efter 30 år. De har ikke den samme effekt for de falder jo med årene til en vis størrelse

S: Men de giver noget

I: Men hvordan har I præsenteret.. altså klimaet er jo en meget abstrakt ting. Altså hvordan præsenterer man sådan noget.?

O: Vi gør det ikke højttravende.. Vi siger at vi vil gerne være med i det her.

S: Vi vil gerne sørge for den globale opvarmning altså vi vil gerne være med til den dér CO2 begrænsning og det er vores bidrag til det og samtidig vil vi gerne gøre os uafhængige af forsyningssystemerne i så stort omfang, som muligt for jo mere vi er uafhængige.. jo mere fleksibilitet vi har. jo flere muligheder har vi til at gøre alt muligt sjovt med vores penge og fremtiden. Det kan folk forstå. Det er mere dér den ligger. Vi er ikke gået ind i sådan nogle lange diskussioner omkring klimapolitik og sådan. Det ville folk.. det ville folk ikke gide at høre.

O: Jeg mener også, at man kan sige med stor alvor og vægt at det er jo også fordi jeg tænker at samfundet har ændret sig, hvis vi var kommet med det her for 10 år siden. For jeg har jo snakket.. jeg har været med i de dér klimabevægelser i mange, mange år, hvis vi var kommet med det på samme måde for bare 10 år siden, så tror jeg ikke vi havde fået det ligeså nemt. Det er jo også noget af det der sker. Det jeg synes der også er helt fantastisk det er at de lige pludselig så laver de noget i Tv1 og Tv2 om hvordan man kan spare på energien og pludselig, så ryger reklamerne ind med det ene og det andet. Vi andre har snakket om de samme ting.. Altså de der miljøorganisationer, men vi kommer ikke igennem på samme måde og så kommer det i fjernsynet eller de kører nogle programmer, hvor de får nogle almindelige mennesker ind. De kan se, at se at hvis de lægger lidt mere rockwool op.. det er jo meget synligt ikke. Jamen uh så falder deres.. det kan alle folk se og de skynder sig at ligge noget på tagene eller på lofterne, og tager stikkene ud af strømmen, så alt det dér øh hvad hedder de tomgang.. ja det tror jeg har det har noget med tiden at gøre. Det er blevet nemmere for os og bevidstheden er måske kommet herude fordi vi er tæt på naturen og vi snakker meget om det alligevel. Også fordi der er unge mennesker, der også kan se. Mange af de dér unge mennesker var også nogle af dem der havde købt strøm til de dér grønne selskaber. Nogle andre i Jylland og det var fordi det skulle være billigst. Men det.. sådan noget tror jeg betyder noget.

S: altså man må sige at det har været med til at løfte fællesskabet, men også en bevidsthed om hvor vi går hen og det dér med at have nogle visioner om hvor vi i fællesskab kan gå hen med det her. Det kan bruges til ligesom at legitimere haveforeningen og få den dér kontrakt igennem og hvad er løftestangen.. Det kan folk godt se altså de er jo ikke dumme. Det kan de jo sagtens se. Bare der er nogle andre der gør det for dem. Bare der er nogle der tager initiativet. Der skal være nogle. Der er altid nogle, der skal slæbe.. der er nogle vandbærere, men der er nogle der tager slæbet. Men vi gør det fordi vi synes det er sjovt og fordi vi får opbakning. Det øjeblik, hvor der er nogle, hvis der for meget brok på generalforsamlingerne, så ville jeg ikke gide vel. Altså hvis der var. Hvis man hele tiden skulle mistænkeliggøres for det ene og det andet, så ville jeg sige op. (Snak oveni hinanden)

O: Nogle kender vi jo godt.

S: Det kommer an på hvem det er selvfølgelig. Men man kunne jo høre at hvis var sådan tvivl og meget fodslæbende og måske og sådan noget, så ville vi ikke fortsætte. Men det har der ikke været. Der har været rigtig stor opbakning, men vi skal til at i gang med noget mere fordi.. det er vi jo også, men det er jo bare ikke så synligt. Nu skal vi lave det dér (solcelleanlægget, red.) færdigt. Det er jo først blevet færdigt her for nogle måneder siden.

I: Men hvordan.. hvad er jeres planer er?

O: 5 eller 10 huse til alt efter hvordan vi kan kombinerer det, så må vi jo æde den del det bliver dyrere. Desto mindre anlæg desto dyrere, men så får vi flere med, som vi løfter. Det er det næste skridt. Det vil ske i foråret – det håber vi virkelig. Vi sidder og arbejder med nogle registreringer og vi går ud til folk og siger. Der er nogle der har meldt sig ind og de får selvfølgelig først besøg.

S: Men vi skal lige sige.. det er ikke bare. Tagene skal være i orden.. Underlaget skal være i orden på tagene og det er de ikke. Altid, så er der mange der har udmærket tage, men trænger til en efterisolering det ville være fuldstændigt tåbeligt ikke at gøre før man sætter solfanger op på hele sit tag.. solpaneler.. så skal man jo til at isolere det hele for at sætte det op igen. Det kan man ikke. Det er alt for dyrt, så der er nogle ting der skal gøres, som haveforeningen ikke kan tage sig af. Der ville det være fantastisk, hvis vi kunne få nogle billige lån til at gøre det. Det ville Merkur Bank i princippet være interesseret i, men vi har problemer stadigvæk, med den dér kontrakt. Altså så længe vi ikke har en legal kontrakt, så kan vi jo ikke få de dér banker til en skid. Nogle gør det alligevel fordi de kender os, men arbejdernes landsbank for eksempel, men Nordea og Danske Bank vil ikke røre os vel: vi er simpelthen lagt på is fordi kommunen stadigvæk sylter vores proces (omkring Kalvebods midlertidige status som haveforening, red.). Og så har jeg fundet ud af at de overhovedet ikke kan.. det hjælper ikke at vi får en lejekontrakt hvad angår realkreditlån for det kan vi slet ikke få, hvis det ikke er.. hvis det ikke er én selv der ejer jorden. Dvs. hvis jorden er lejet kan man overhovedet ikke få realkreditlån. Det synes jeg er lidt. Det er et argument vi slet ikke har forholdt os til. Det har jeg lige undersøgt nu. De siger nej ikke på lejet grund, man skal eje- den skal være ejet. Og det er derfor nogle af haveforeningerne ude på Amager, som faktisk er andelshavere, som ejer jorden der har købt den af kommunen på et eller andet tidspunkt og så har de lavet andelsbolighaveforening. De bor der hele året og så har de en andels, så er de andelshavere. De kan sagtens få realkreditlån, så de kan jo få lån til 2 % eller sådan noget eller 1,8.

O: Jeg synes Berit har undersøgt det dér. Hun har en anden opfattelse af det

S: Men jeg har jo spurgt kreditforeningen og de siger nej. Efter krisen har de strammet op.

O: Nåh så det kan være de har ændret det okay

S: Det er fuldstændig. Det finder man ikke mere. Nej, de siger loven er ændret- jeg mener, at det er deres fortolkning af loven. Det kan jo være ligegyldig i praksis betyder det at vi ikke kan få det. De vil ikke røre ved os. Det er i hvert fald ikke nok, hvis vi får en lejekontrakt. Det betyder til gengæld at vi slet ikke har nogen lejekontrakt kan vi slet ikke få noget, som helst.

O: Jeg har glemt dit spørgsmål?

I: Det var det her med det næste projekt?

O: Der er jo det altså det kører jo frem her i sommer. Der prøver vi så at etablere dem i sommer. Men det bliver jo for hvert hus er forskelligt og derfor også.. og som Søren siger er det kompliceret. Derfor bliver det også lidt dyrere end at lave de store anlæg. Men vi gør det for at alle er med. Det næste projekt, det prøver vi også at starte stille og roligt op nu. Det er, at.. vi har lanceret det overfor.. det dér møde vi havde med Smart Village sidste år i September, hvor vi skitserede pladsen. Der var også nogle, der sagde jeg skal fandme ikke sidde og se på det og sådan noget. De skal jo først se hvad det er. Mange kan jo ikke se det på en tegning, hvor man har tegnet nogle tage med nogle huller i og så sige det bliver sådan. Så vi skal lave en model og det vi skitserede var jo bare principperne i det.. det var jo ikke designet, som vi forestillede os. Det så har vi samarbejdet med en anden arkitekt, som også er interesserede i de her problematikker, og han skal komme med et bud på det sammen med os, hvor vi hjælper hinanden med at gøre det. Ud fra nogle af de der principper jeg snakkede om før, og det skal bygges op sådan at når vi laver vores nye fælleshus her, så skal det dér solcelletag, der kommer på det her kunne kombineres på en måde, så det ser pænt ud. Så begge ting skal egentlig laves samtidig. Måske ikke alle funktionerne inde i husene, men det visuelle i det skal lægge sig i det og få det nogenlunde optimale ud af vægtler og alt sådan noget de dér solceller. Det er det næste vi laver. Når vi har fået lavet det, så producerer vi så meget strøm at vi ikke selv kan bruge det til det meste af sommeren. Så skal vi enten sælge det til de dér 60 øre, når der er gået 8 år, så er det 60 øre. Vi når nok ikke.. det bliver nok først omkring de 4-5 år før vi har fået det etableret. Så skal vi have fundet ud af hvad gør vi med den strøm, så vi ikke skal sende den derud, så bliver der en forskel på 1, 40 øren i princippet. Men hvis man bruger den samme pris i dag. Hvad kan vi investere de dér 1,60 eller 1,40 et eller andet sted med at lave nogle systemer, som kan akkumulere den dér strøm, som vi skal bruge. Enten kan man smide dem ned i nogle lagre, som varmer vand op, som man kan bruge senere. Det er det vi snakker med DTU om. Der er vi så i gang med nogle processer, hvor der sidder en studerende, som vi lige har fået kontakt til, som skal prøve at vurdere de økonomiske kalkuler med forskellige tiltag med at lagre energi bl.a. og det er det dér kan få argumenterne til at vi på et tidspunkt går ind og investere vanvittige summer i frohold til det vi plejer at investere i, men som er en længere fremtidsperspektiv. Det er den lidt større vision, som også er skitseret i smart village. Små step, små succeser.

S: Ja der skal være nogle små succeser det er bedre end et eller andet kæmpe stort projekt, som først bliver realiseret om 5 år. Det dur ikke herude. Det er demotiverende.

I: Overvejer I så at lave nogle små projekter i forhold til affaldssortering eller andre tiltag?

O: Der er ikke nogle der går ind og tager teten med affaldssortering. Det er kan du sige. Det er kommunen og så brokker vi os lidt over at vi mangler én til det affald, så får vi det.

O: Så tømmer de det ikke – kommunen. De fylder det ikke op. De kom i går, mens jeg stod ud mod pladsen, der stod jeg fordi jeg skulle hente traileren fordi vi skulle hænge valgplakater op og så kom de pga. stormvejret. Det var lige dér efter stormvejret. Morgenen efter det hele var blæst af helvedet til. Så var den ene container med pap blæst 5 meter til den ene side, den tog de ikke fordi den ikke stod på sin plads. De idioter. Det er kommunens altså det er de dér renholds. Sådan er de!

O: Nu er det ikke engang kommunen. Det er et privat firma fra kommunen…

S: Jeg synes dem der står med det de brokker sig ikke særlig tit. Det skal man gøre. Man skal simpelthen tage tlf. med det samme og sige det her vil vi ikke finde os i. Men altså vi kan bare ikke. Vi kan ikke påtage os alt. Dem der gør det. De gør det så godt de kan. Det er måske ikke godt nok. Det er kommunen der har igangsat det dér affaldssortering. De lader det bare sejle og det er virkelig for dårligt. De står fuldstændig proppet med genbrugs plastic og genbrugspap. Folk de smider det på jorden og de bliver fyldt med vand. Nu er de begyndt at smide det i affaldscontaineren fordi et eller andet sted skal man jo gøre af det. Så virker det ikke og det er virkeligt demotiverende. Altså der er et eller andet med det store system i forhold til det lille system.

O: Man kan jo sige. Her er det jo miljøet, der skal gøre at man sortere det. Der er ikke nogen økonomisk. Før i tiden havde vi jo selv vores flaskeindsamling. Det solgte vi og så fik.. og så havde vi det til juletræ til børnene. Der vidste man hvad det gik til. Ude i Hyldespjældet. Kender I det? Den affaldssortering, som de lavede ude i Hyldespjældet i sin tid?

I: Nej

O: Det var i 96. Der lavede de kæmpe sortering i den boligforening, der var der. Det var almen bolig. De havde 30 forskellige fraktioner. Den dér affaldscontainer kommunen kom med kunne de spare dem væk. De fik den, der måtte jo være én. Men alle de penge de sparede ved det: det brugte de så i foreningen til deres boligforening til at investere i noget. De købte bl.a. lejede noget jord på den anden side, hvor de så dyrkede det. Så på den måde, så kunne de sælge nogle af de fraktioner også. I dag må man ikke selv sælge noget af det. Der skal det være miljøet der gør det. Der er ikke præmier for at man gør det effektivt nok. Så der ligger noget incitament i,

S: Det er så også demotiverende at kommunen ikke tømmer dem til tiden. Det ligger og flyder, så gider folk jo ikke sortere, hvis de alligevel ikke altså.. de er uforskammet, når de kommer.. jeg prøvede at stoppe bilen og sagde: hov hov I venter. De gad ikke stoppe de ignorerede mig fuldstændig. Det var helt klart at når den ikke stod på sin plads, så blev den krafteddeme ikke tømt, så kunne jeg holde min kæft. Den dér attitude.

O: Det er de samme folk der var i kommunen i sin tid, nu er det m.. men hvad hedder det marven.. marius eller sådan noget. Det er jo et privat firma

S: ja men man skal ikke klandre dem, man skal klandre kommunen, så kan kommunen gå videre til dem. Ellers virker det ikke.

I: Hvordan vælger I hvem det er der skal have solfangere på taget?

O: Ja det er jo. Det kan man sige. Det er der ikke faste rammer. Vi har spurgt hvem der kunne være interesseret og så har vi stillet nogle kriterier op at taget skal være nogenlunde i orden og det skal også have nogenlunde hældning og så har vi lavet et soldiagram over haveforeningen, hvor der er bedst. Hvor man nu tager bedst sol. Hvor man i næste base, næste base og hvor det er helt umuligt og det er dér hvor det er bedst vi vil prøve at få anlæg op at stå. Så vil vi også prøve hvis det kan lade sig gøre, så kunne det være sjovt at lave en gruppe på en 5-6 huse, der nogenlunde lå sammen, så man kunne få noget erfaring med det og måske kunne få samlet alle trådene i én i stedet for 5. Men det påstår de dem vi har snakket med at det er ingen fordel for det koster meget at trække ledninger, så det kan godt være at argumentet når vi når dertil stadigvæk tæller. Men ellers er det vi gør.

I: Er der mange der har vist interesse?

O: Ja 10-12 % har sagt.. har skrevet under på en seddel, som vi delte ud her, men så siden, når man så snakker. Så selvfølgelig vil de det.

I: Hvad er det der driver dem?

O: Det er fordi de gerne vil være med

S: De vil bare gerne være med i processen og føle at de også yder noget. Så kan de jo også se at jo flere vi får op ikke. For det første bliver deres tag gennemgået. Vi stiller det jo ikke op på et råddent træ. Taget bliver lavet. Så har man en undskyldning for det. Men de kan jo også se det på deres regning, altså jo flere vi får i fællesskabet jo mindre skal de betale altså. Så det er da også en motiverende faktor.

O: Så prøver vi også at gøre det pænt

S: De vil gerne være med. altså folk vil gerne være med i det

O: Samme princip, som da vi skulle have de der bi-måler sat ud på husene, hvor vil du have dem. Vil du have skåret dem ind i facaden? Det gør på samme måde. jamen her kunne det være godt at have. På den anden side det dur ikke det er helt mod nord- det er helt tosset. Vi går med til også at løse det bedst for det er ligegodt. Syd er selvfølgelig bedst. Men mange af tagene ligger ikke med syd facader på. Nogle har de, men så har de for mange vinduer. Så prøver vi at lave nogle skitser på hvordan det ser ud og så kan de jo se det. Så prøver vi, så arbejder vi på det. Så får de så en liste. Vi går igennem, hvor de kan se at vi er enige om tingene og vi går igennem konstruktionen og sådan noget. Sådan skitsemæssigt i første omgang. Så når vi har lavet en håndfæstning på at de går med til, så går vi i gang med projektet, hvor vi evt. skal have en ingeniør til at beregne det, hvis vi ikke selv lige kan vurdere at det er godt nok. Så får vi så tilbud hjem. så kan der være at der kommer nogle tekniske problemer, når vi er nået dertil så har vi så meget erfaring, at vi godt kan sige at det bliver sådan. Så kan det godt være at det bliver lavet en lille smule om fordi vi finder nogle andre til at levere til os eller at de har fået nogle andre produkter købt ind, som er mere effektiv, så har de en anden form og sådan noget og en anden størrelse. Så det er den måde det kommer til at foregå på. I: Hvad er jeres råd til andre foreninger at det kunne være andelsforeninger eller andre haveforeninger? I siger også at I har inviteret ud i forbindelse med at inspirere andre. Fordi det er jo et ret omfattende.

S: Det kan jeg godt sige. De skal starte med nogle fælles projekter i det små fordi vi har jo haft nogle projekter før vi gik i gang med vores energiprojekt. Vi har haft nogle fællesprojekter, vi har haft vore fælles tlf. anlæg, som var en kæmpe succes, som i øvrigt stadig kører og nu koster det slet ingenting. Men det kører stadigvæk, vi har en fælles tlf. central. Vi har haft andre fælles projekter. Vi har haft vores vandmåler-projekt og sådan noget, sådan nogle forskellige ting, som folk har været lidt skeptiske til, men vil gerne være med på for det var overskueligt og ikke så stort og det kostede ikke så meget at investere i, man risikerede ikke ret meget i det og det lykkedes. Efterhånden som det er lykkedes med de større kollektive ting altså små, men større fordi det involverede alle i princippet. Det har skabt opbakning. Når vi snakker med de andre haveforeninger, som har svært.. når de præsenterer det her, så er det jo større. For det er jo.. for hvis det er mange af husene der skal have det på og det er fælles og det er strømmen og vi skal have en fælles måler og bi-måler på husene. Hvem skal kontrollere? Er det ikke dyrt? Hvis de ikke har nogle erfaringer i forvejen med at lave sådan nogle fælles ting, som ligger udover andet end at feje vejene og sne om vinteren og sådan noget. Det kan i sig selv være et problem. Hvis de ikke har gjort sådan noget for nyligt eller inden for et overskueligt tidsrum og ikke har nogle erfaringer, så har de svært ved at komme igennem med.

I: Så fællesskabet har hjulpet jer?

S: Ja.. så det man skal gøre. Det er simpelthen. Man skal starte meget i det små med noget meget overskueligt. Det behøver ikke lige være el. Det kunne jo også være noget andet. Men start med noget mindre. Små og gerne pilotprojekt. Gerne noget fælles man kunne foreslå. Der er sikkert mange der gerne vil have nogle bedre internet forbindelser fx. altså bare det at få nogle kabler rundt i foreninger kunne være et projekt i sig selv at få fiber kabler rundt, hvis man altså kunne blive koblet på og lave det, som et fælles projekt kunne være sådan noget, som ville give en forståelse for at det kunne godt lade sig gøre at lave noget. Man er nødt til at vise at det kan lade sig gøre at det kan gennemføres og at det kan styres sådan nogle fælles projekter og at det ikke bliver skide dyrt og går op i hat og briller altså. Det tror jeg.

O: Jeg vil sige altså vores eksempel her.. det bruger de jo også. Det giver vi dem. Det siger vi til dem og vi giver dem også noget materiale. Vi har også været over at snakke med Frederikshøj og Engly. Og KAB igennem Green Go, som vi har lavet aftaler med solcellestrøm, der har de fået lavet et system, som vi har med bi:målere. I mange af de store KAB-ejendomme, så det er på den måde, så kan man sige, så jamen bare fordi at de kan se det virker, og vi har sat vores regnestykke op. Vi er helt åbne med det, man kan også se det på nettet og det.. men vi siger også at man selvfølgelig skal starte i det små, men man skal også være langmodig og man skal være seriøs og give god information osv. Så skal man ligesom have alle parametrene med, så skal man også tænke på det med at man også selv får noget i lommen. I Frederikshøj, der tabte de et vagt med en stemme. Det var jo fordi de ikke kunne bliver enige om hvad den dér administration kostede. Det var ikke kun hvad det kostede at måle af, men det var mere alle de spørgsmål der hele tiden ville komme. Der har de jo en administrator, der får 1000 kr. i timen, så bliver det selvfølgelig skide dyrt. Her gør vi det på en anden måde. Der går vi selv ud med vores lille computer dér og så får den alle tallene ind, og så sender vi tallene ind til vores revisor dér og så sender han regninger ud og det kunne de også gøre derovre. Men der bruger dem der er imod det eller som ikke vil være med til det af en eller anden årsag, så bruger de det altså med administrationen. Og nu her med Dong har lavet om på priserne. Det har slået dem ud, men nu har jeg lavet nogle regnestykker.

S: Jamen de har… de er blevet forskrækket over det fordi det er der slet ikke nogen grund til.

O: Nej ikke nu, men dengang de sendte ud. Der kunne vi jo heller ikke finde ud af det. Det kunne være at de havde sat os ned i anden tarif.. hvor vi skulle betale meget mere fordi deres filosofi og deres princip går ud på at desto mere man bruger desto mere skal man betale for transporten for netop at sætte forbruget ned. Det har vist sig at den måde vi har lavet aftaler med Dong, så passer det ikke. For vi får det faktisk bilejere. Vi sparer 20.000 kr. om året med den nye ordning, så på den måde og det vil jeg så sende dem over.

S: Det motivere så folk til at spare på strømmen for jo mere vi sparer jo billiger får vi de faktisk

O: Engly derude de har fået godtaget at de gør det

S: Ja det har jeg hørt, og jeg tror også at Frederikshøj gør det i anden omgang. Men det altså.. der er sådan nogle. Der er nogle forhindringer folk skal kunne se.. de skal være overbevist om at det kan lade sig gøre administrativt at gennemføre. Men i Frederikshøj har de også et andet projekt. Det er deres vand projekt. Der har de fælles måler for det hele. Det de diskuterer nu er om de skal sætte bi-måler. Det har de diskuteret meget og så kommer vi med vores projekter her, at vores vandforbrug det faldt sådan her. Folk vander bare haver, så løber ud og det er er jo sindssygt med de priser i det hele er det også sindssygt for vi får jo ikke noget ud af det med den undergrund vi har her. Der er jo.. det er jo koks og altmuligt og glaskår. Men hvis I er interesserede, så kan jeg jo sende jer nogle af de dér informationsbreve, vi sendte ud til medlemmerne.

S: De er jo meget sjove at se. Det var en god idé.

O: Ja for der kan man jo se, hvor mange gange.. nu sender jeg dem nok ikke alle sammen, men hvor gange vi har skrevet det samme.

S: også det med registrering at vi gerne vil hjælpe dem at få registreret.. Det er noget med at hvis man har elvarme.. nu ved jeg ikke om det stadig gælder.

O: Jo det gør det faktisk rigtig mange penge.

S: Nu har de lige sat den op, så nu skal jeg i gang. uha ja jeg er godt klar over det. Jeg har det frygteligt dårligt med den sag. Det er noget jeg ikke har fået lavet, som jeg havde lovet at tage mig af. Det er noget med at man kan ikke.. Dong kan ikke finde ud af hvis man har, hvis man har el, hvis ens hovedvarme forsyning er el i parcelhus eller bolig, så får man nedsat afgiften for el. Altså el afgiften af Dong, og det har de jo et system der gør og jeg har haft nedsat min i mange år, men vi er jo altså når vi kommer med en måler, som siger at vi bruger en halv million kilowatt timer om året, så siger de: Hold da op. Hvad hedder forbrugeren? Bruger festhuset så meget? Altså hvordan kan vi bruge, så meget varme i et festhus. Jamen det er jo ikke festhuset. Det bliver delt ud til de 90 haver og de bruger jo el til at varme op og det kan vi dokumenter det. Men det kan Dong ikke finde ud af.. deres computer kan ikke give os nedsat afgift fordi det skal gå på familier på den enkelte person.. på personnummer. Så det kan de ikke, og så ved de ikke hvordan de skal gøre for sådan er deres system ikke skruet sammen, så vi kan ikke få den afgift nedsættelse vi faktisk har krav. Det er noget værre pis og for at få, så skal vi det er I nødt til at skrive til ministeriet og så må de finde ud af hvordan man gør det. Det er ikke fordi de ikke gerne vil hjælpe os de kunne bare ikke gøre det fordi sådan er deres system ikke skruet sammen, og sådan nogle ting er der hele tiden. Man løber hele tiden ind i sådan noget og det gør nogle gange at det er eddermanme ikke sjovt for så skal man ringe rundt til administrationen

O: Altså lovgivningen er skruet sådan sammen at hvis man bruger over 4000 kilowatt i sit hus til opvarmning eller i det hele taget forbrug. Man skal ligge i et område, hvor man ikke kan få fjernvarme eller nogle andre varmekilder. Og det gør vi her.. vi kan jo ikke få fjernvarme, så derfor ligger vi inden i den dér. Det er derfor det kan lade sig gøre. Men når vi snakker om fællesskabet. Lige netop med den dér refusionsordning. Der vil vi jo gerne have udvidet det her energi udvalg til en ny gruppe, der kunne tage sig af det. Altså dem der brugte meget strøm. Det var jo meget nærliggende at de gik ind og gjorde det. Og så er vi kaldt ind til flere møder.

S: Men det gør de ikke. Jeg har påtaget mig det for der var ikke nogle der gad det. Jeg gider godt, men jeg har haft travlt, men nu kan jeg ikke blive ved med at sige jeg har travlt for det havde jeg også for et halvt år og et år siden.

S: Før den nye ordning dér. Energi.. energi.. hvad hedder den.. energiaftale de lavede.. de dér forskellige partier her sidste år. Der var det 14 øre man fik per kilowatt tilbage af det man havde betalt.

S: Det har jeg fået i mange år.

O: I dag er det næsten 60 øre. så nu der virkelig noget at hente.

I: Nåh men vi lovede at det kun ville vare en time, men nu har det vare en time og 23 min.

O: Okay, men så kan vi lige nå hjem og lave lidt aftensmad.

S: Så kan jeg lige nå op til mødet om Harestrup å.

I: Skal vi ikke give drengene lidt fri, Siri..?

S: Det vil vi gerne.