INTERVIEW I SKT. KJELDS KVARTERET MED RENÉ SOMMER LINDSAY OG PIL BOYSEN

BILAG 14

  1. SEPTEMBER 2013

 

Pil er studentermedhjælp i Skt. Kjelds kvarteret og var til stede under interviewet og svarede på få spørgsmål.

I: Hvorfor er det vigtigt at sætte stærkt ind på klimaområdet?

Det er vigtigt at sætte stærkt ind på klimaområdet og på klimatilpasningsområdet. På klimaområdet for at sænke vores CO2- udledning og mindske de fordringer der kommer på klimaet på klimatilpasningsområdet der allerede er sket så mange forandringer der kommer fra menneskeheden og fordi at byerne ikke længere kan håndtere det klima vi faktisk oplever i dag. Her tænker jeg primært ift. regnvand, men der er også tema omkring længere tørkeperioder og der er temaer omkring havvandsstinger som skal forceres. I et tæt bebygget by, som allerede findes, er det mere komplekst end i en ny by, hvor vandet allerede strømmer igennem.

I: Når man arbejder i KK er det politisk at man har nogle ambitioner?

R: Det er det også. Allerede i 2009 blev der sat gang i arbejdet med en klimatilpasningsplan, som blev godkendt i 2010 og så kom der et skybrud i 2011. I klimatilpasningsplanen var tanker om at lave en skybrudsplan, men da der så kom et skybrud, blev det arbejde opprioriteret og det er så blev færdiggjort meget hurtigere og den blev godkendt sidste år og skybrudsplanens konkretisering bliver godkendt nu her.. i løbet af efteråret og fortsætter andre steder i byen. Det er jo interessant nok at man fra kommunen side allerede inden skybruddet havde sat nogle tanker i gang omkring det her. Da der så kom skybrud blev det pludselig meget åbenlyst hvorfor det var så vigtigt at arbejde med. Der vil du opleve at der politiske interesser i det.

I: Det er meget interessant hvordan man kombinere kreativitet og byliv og vandafledning i samme pakke. Hvilken værdi, tror du, at det kan have for området, at man har et vandafledningssytem pakket ind i noget som hedder en regnskov. Hvad tror du, det kan give for de lokale beboere?

R: Det er jo sådan set de to niveauer. På den ene side er der jo den helt konkrete værdi i at her forhåbentlig kommer markant mindre vand i deres kælderene når det regner rigtig meget og det betyder jo en økonomisk genvist helt konkret. Forhåbentligt kan man stadig få forsikret sine kældre, hvilket man ikke kan på Vesterbro længere. Forhåbentlig kan man se på ejendomsværdien fordi man kontrollere regnvandet her i kvarteret. Der er også nogle sociale gevinster i det er præventivt og det er jo behageligt, hvilket gør at man har mere lyst til at komme ud og gå rundt. Der har det også været meget vigtigt at det er blevet til et infrastrukturelt projekt det er kvalitet at vi bliver nødt til at lave et system.. det vil sige at det vand der lander heroppe skal ryge ud i havnen og det betyder at de projekter vi laver, kommer til at binde hele kvarteret fysisk sammen. Hvor der tidligere ikke havde været særlig meget identitet eller særlig meget forståelse for at man har en samhørighed, at hvis man bor i Bryggervangen føler man ikke særlig meget til fælles med dem der bor i Komponistkvarteret eller dem der bor nede i de gamle AB-områder nede på Tåsingegade, at nu bliver de faktisk helt konkret fysisk bundet sammen af et grønt bånd. Så kan man på den ene side sige: det handler om infrastruktur og er i princippet bare ligesom hvis du havde en kloak, men nu er det noget man kan se og det er noget man oplever og derfor øger det den sociale værdi, at man faktisk får et sammenhængende kvarter, som folk kan relaterer sig til.

I: Det lyder spændende. Nu bor jeg selv nede i Fanøgade og har heller ikke meget til fælles med dem i Bryggervangen, så jeg glæder mig til at se hvad der sker og om vi kan blive venner he he. Det var bare for sjov. Men det interessant at du kalder det et stykke infrastruktur for det er det jo i virkeligheden. For normalt når du laver infrastruktur, som kloakering eller elnet, så er det meget basseret på ingeniørberegninger og ekspertviden. Der laver man sjældent borgerinddragelse. Hvordan er klimakvarters-inddragelse anderledes ift. konventionel områdefornyelsesborgerinddragelse?

R: Det kan man sige.. det er ikke synderlig anderledes. Dér hvor det er anderledes er, at man tager den konventionelle områdefornyelsesborgerinddragelse og ligger den ind på et infrastrukturelt projekt. Der er nogle vigtige ingeniørberegninger og der nogle konkrete krav til hvor meget vand der skal håndteres. Det betyder at når vi f.eks. snakker Tåsingegade-kvarteret, kan vi sige at der er en vej, den har en konkret hældning, den kan vi ikke diskutere, den er der bare. Når vi har et vejsnit, så har vi et areal hvor vandet kan strømme igennem – strømningskoefficienten tror jeg det hedder, som kan øges eller mindskes afhængig hvor høj vejen ligger. Det er der nogle ingeniører der kan sidde og beregne: der skal være så meget plads. Om det så er et grønt areal, asfalt eller betonrende, det er jo egentlig ikke vigtig ift. jo det er væsentligt, men ingeniøren skal bare kunne dokumentere at der kan løbe vand nok igennem. Der bliver det så i dialog med de lokale grundejere om vi laver et grønt område eller om vi laver en cykelsti eller om vi laver det ved at skrælle ti cm asfalt af og lade vejen stå som den gør.

I: Men igen er det så ikke en billigere løsning ikke at putte vandet i rør under jorden, så man slipper for at grave op. Så det er måske også en model der er nemmere at sælge til borgerne?

R: Jeg tror at.. det er jo en lang diskussion omkring hvad der er billigst. Det er jo en billigere løsning at anlægge, men hvis vi vælger en løsning med grønne arealer er det jo dyrere i drift. Det er også derfor vi laver borgerinddragelse fordi det er private veje. De grønne elementer er jo faktisk jeres. I skal bare lige vide at det er jer, der skal tage jer af det bagefter. Vi vil gerne have så meget grønt som muligt, men der skal ligesom også være en levedygtighed i det. Hvor de lokale tideligt siger at det er noget de lokale tager sig af. Vi plejer driften så det infrastrukturelt fungerer og sådan at det også ser pænt ud. Ja, som man kan sige.. borgerinddragelsen, det vi har forsøgt at gøre. Det er meget svært for det er et sindssygt kompleks projekt, men det vi forsøger at gøre er at klargøre rammerne, så netop at sige: “der ligger allerede en masse ledninger og rør og kabeler i jorden, det påvirker et træ og hvor det kan være f.eks. et nedsivningsbassin, der er nogle jordbundsforhold, som vi ikke kan diskutere, som også påvirker nedsivning, og hvor vi lige så godt kan afstrømme tingene”. Der er mange forhold der gør, at nogle steder gør vi sådan og andre steder er vi nødt til at gå i meget konkrete forhandlinger med lokale beboere omkring, hvad der kan lade sig gøre eller ej. Når vi så vidt muligt afgør de rammer, så kan vi sige inden for det, så kan vi så diskutere, hvad der så er den mest optimale løsning. Om de får nogle forhaver ud fra de bygninger eller der bliver sat to vejtræer eller der bliver nogle flere parkeringspladser ift. hvad der er af lokale interesser. Selvfølgelig ikke helt frit for kommunen har også nogle ønsker ift. hvad vi gerne vil med byen. Men prøve at sige: “der er nogle ting der skal fungere, der er nogle ting der skal være lovlige, men inden for de her rammer, kan vi diskutere hvad der er bedst”.

I: Hvad er succeskriteriet for Skt. Kjelds Plads? Hvad er det optimale?

R: Jamen, succeskriterierne er igen på mange lag. Områdefornyelsen har en kvarterplan, som indeholder ti projekter, som hver har nogle eksplicitte succeskriterier som vi har send ind til Bygge, Bolig og Landdistrikter og sendt ind til Borgerrepræsentationen, som de begge to har godkendt og givet os vores penge. Så dem skal vi møde. Det hedder at vi har Skt. Kjelds Plads hernede som hedder at.. jeg kan ikke huske den præcise formulering.. den skal være markant mere indbydende ift. ophold og leg og der skal være mere bevægelse end der er i dag. Det er jo en relativt fluffy succeskriterie, for hvis man går ned og ser på pladsen i dag, så kan man jo godt se at det er ret svært at gøre noget som helst for at gøre det til et sjovt sted at være. Så der har vi ligesom Områdefornyelsens succeskriterier der ligger i en kasse og i en pulje også i en pengekasse, så er der klimatilpasningens succeskriterier. De har en mission om at afkoble 30% af arealet, altså fysisk fra kloakken. De skal arbejde med biodiversitet, de skal etablere flere grønne områder, de skal sørge for at der ikke opstår særlig mange varmeøer i kvarteret. Det er ligesom deres succeskriteriet. Så er der en skybrudsplan, som har et succeskriterie at når der er 100-års-regn ikke ligger mere en ti cm vand på overfladen i kvarteret undtagen de designerede skybrudsveje. Det betyder så, at det deres succeskriterium og vi skal så sørge for at få at alle de her ting til at spille sammen samtidig i arbejdet med gårdmiljøerne og med bygningsrenovering, som også er deres egne succeskriterier. Så det er også et rigtig stort spil at få de her ting i kommunen til at spille sammen. Det er også derfor vi har valgt at gøre det her som en områdefornyelser. Det er det områdefornyelser kan, de kan faktisk få alle de her interesser der flyver rundt, til at spille sammen.

I: Hvordan med hensyn til klimaudfordringer. Hvordan har I fået folk til at tænke mere ind i dem, i kraft af at I har at gøre med håndgribeliggørelse af udfordringerne?

R: Altså tænker du på konkrete indsatser vi har haft omkring det?

I: Ja, lige præcis. Hvordan får I borgerne til at blive mere opmærksomme på det her?

R: Altså man kan sige.. Blandt andet arbejder vi sammen med Miljøpunkt Østerbro. Som dengang, inden de gik ind og lavede det der hedder www.2100.nu som var en stor indsats for at sænke CO2-udledningen på Østerbro med 20% i løbet af et år. De har en erfaring med at italesætte energi og ressourcer. Det er samtidig klart, at selvom det hedder “klimakvarter”, så handler det om klimatilpasning. Så derfor snakker vi for 95% af tiden om regnvand. Så selvfølgelig også om ressourcer og bevidsthed omkring hvordan vi bruger ting, men det er lidt mere subtilt. F.eks. kan man sige Områdefornyelsens fysiske ting, har også nogle sociale og kulturelle ting og mange af de kulturelle ting sætter fokus på klima og klimatilpasning. Vi har støttet byttemarkedet for eksempel i forbindelse med Fashion Week havde et stort byttemarkedet inde på Rådhuspladsen sammen med Kildevældsskolen – det første i København faktisk, men vi har ikke været inde og lave det, men vi har støttet det. Og vi har støttet nogle kunstprojekter som også har italesat klima, hvor det er lidt mere italesættelse af det, men her på kontoret arbejder vi mest med regnvand. Samtidig så blev der så lige inden sommerferien besluttet at der kommer en klimakarre herude i kvarteret. Jeg ved ikke om I kender “Hedebykarren” på Vesterbro?

I: Jo

R:..hvor man tidligere har lavet totalrenovering og solceller og alt muligt. De havde små kanaler der opsamlede regnvand til fælles vaskeri i gården og havde alle de eksperimenter der kunne være ift. bæredygtig teknologi. Det blev afprøvet dèr. Nu skal der laves ny klimakarre og den skal være her i kvarteret og de kommer til ar arbejde rigtig meget med energirenovering, ressourcer, genanvendelse, sortering, solceller og vandhåndtering og.. you name it. Så på den måde bliver det en del af det vi laver herude, men det er del af klimakarrekontoret, der laver det. Så det er på en måde også.. ikke mig der laver det. Men altså.. størstedelen af vores ressourcer er i klimatilpasningen. Men vi er jo meget glade for at kilmakarreén ligger her i kvarteret. Så kan vi på den ene side italesætte det at ændre på vores opførsel i forbindelse med at klimaet forandrer sig meget og på den anden side den ressource der kan være i at tilpasse sig de forandringer der nu er her.

I: Hvordan udvælger man en klimakarre?

R: Det har simpelthen været en åben konkurrence. Det har været annonceret i hele København at man kunne indstille sin karré til det. Der har der så været omkring 50 karreér i første omgang, tror jeg, næh 79 måske? Jeg kan ikke huske det. Ganske mange. Så har der så være en screening, hvor man har ledt efter dem med særlige potentialer og inden for dem har man så holdt nogle workshops og har haft samtaler med beboerne. Og set hvordan de har spillet sammen med overordnede kommunale indsatser og hvad deres potentialer var, hvor meget de trængte til at der skulle gøres noget ved det. Også hvor stort lokalt engagement der var – hvor mange beboere der villige til at lave de her ting. Efter de her ting, efter ganske lang tid. Jeg tror efter tre måneder, blev det så besluttet at det skulle være en karré der hedder Østergården, der ligger ned ved Vognmandsmarken, som bliver klimakarre.

I: Hvis man skulle lave et klimakvarter et andet sted i København, som ligger lidt mere væk end Østerbro. Nu kender jeg selv en del til Østerbros generelle sociale forhold, jeg tænker hvis klimakvarteret skulle ligge i Tingbjerg eller Herlev.. Ville man kunne lave klimakvarter alle steder i København eller skal man have en vis mængde engagement fra de lokale? Også ift. til Miljøpunkt Østerbro, som er meget aktive herude og lokaludvalget er også meget aktive på miljøområdet, så det ligger jo lige til højrebenet at lave det her? Hvilke tanker har man egentlig når man placerer et klimakvarter og har det også noget at gøre med timing?

R: Ja, men kan sige. Der er mange ting der spiller ind. Områdefornyelsen er ikke født med klima som hovedtema. Men det betyder meget at have et konkret tema at binde vores indsats op på. Vi har en kvarterplan, det er jo den første plan man laver. Den er meget åben netop fordi at kvarteret er et sted hvor der er mange ting vi kan gribe fat i, der er ikke en ting der skriger til himlen at vi skal løse f.eks. gaderne er fuldstændig smadrede eller at der er meget kriminalitet herovre i hjørnet. Så på den måde er det en relativ åben kvarterplan, som udpeger nogle af de muligheder for indsatser vi arbejder med, hvor det at håndtere regnvand er en af dem. Der er så en mulig for at skrue op for den indsats, så er vi har jo meget gerne ville det. Det er også godt for det er en meget konkret indsats, og det er en meget positiv indsats – det at gå ind og løse – et problem som ikke rigtig er nogens skyld. Man kan sige at hvis det nu lå ude i Tingbjerg, og sagde: “nu skal vi lave klimakvarter i Tingbjerg”, så ville der helt klart være en social dimension i det. Vi gør det også lidt for at give et løft til lidt udsatte boligområder, og de ting der er derovre er jo sådan lidt, altså.. vil man så tænke “deres skyld”. Her løser vi et problem som ikke er nogen skyld, så alle er glade for at det bliver løst, og ingen er rigtig sure over det. Det er ikke et særligt varmt emne for det – altså det er ikke farligt. (Renés kommentar: Politisk)

I: Hvordan forklarer man at der skal være klimakvarter her. Vil der ikke være nogle beboere som vil være imod? Nu mødte jeg Pil forlede, og det var også sådan at dette interview kom i hus, og hun forklarede hvordan folk ikke kunne forstå at de skulle flytte deres bil, for at der kunne komme et træ eller en park. Hvordan forklarer man folk, som er lidt mere nærværende omkring at gaden er en del af deres daglige rum – at I faktisk ikke kun gør noget godt for gaden, men også på en lidt større front?

R: Jamen, man kan sige at vi har sagt herude: “at selvom det er et ekstremt tæt kvarter, selvom vi er på ca. en kvadratkilometer, hvor der bor godt 24.000 mennesker og der er 10.000 arbejdspladser, så har vi faktisk nogle meget brede gader. Vi har næsten ikke noget grønt, men vi har rimelig meget plads”. Vi har lovet ikke at fjerne nogle parkeringspladser, det er også svært politisk og også helt konkret fordi der er så mange private fællesveje, så helt konkret ville vi ikke kunne lave projekterne.. rigtig mange grundejere ville feje det af bordet med det samme, hvis man foreslår at fjerne en parkeringsplads. Så det vi siger, det er: “jo, vi flytter jeres parkeringspladser, men fjerner dem ikke helt, de er der stadigvæk, til gengæld er der plads til at lave nogle grønne arealer, sådan at vi kan håndtere det regnvand der ellers ville ende i jeres kældre. Det er jo umiddelbart et rimligt let argument. Ift. om diskussion omkring hvorfor det ligger herude af alle steder, det er jo ikke sådan at alle kvarterer i Københavns skal have klimakvarterer, men den måde vi angriber klimatilpasning på, er noget der skal kunne overføres til andre i København. De ting vi lærer her, skal også kunne bruges på Vesterbro, Indre By og Nørrebro, når deres skybrudsplanskonkretiseringer skal implementeres. Jeg tror Tingbjerg, også skal gøre, men de ligger lidt på toppen af en bakke, så de har ikke det samme problem..

I: Det kan være at de har nogle andre udfordringer? Hvis man synes at de har nogle sociale udfordringer, så kan de være at de synes at klimaet kommer i anden række?

R: Det jeg tænker, det kan jeg ikke sige på kommunens vegne, men kun på mine egne vegne, at når vi gør det her, så er det ligesom en logisk indsats at ligge det her. Det er en af de væsentlige udfordringer der er her i kvarteret og det er en af de udfordringer der er relative nemme at løse, for vi ligger lige ved siden af havnen, så hvis vi får styret hele det her med regnvand, så har vi afkoblet et helt kvarter. Vi har løst et problem som er present for mange der bor herude, som har haft vand i kældrene. Hvis vi havde lagt hele indsatsen i at løse sundhedsproblemer for folk der bor ovre i kollektivhuset, så det kan det godt ske.. det havde ikke været så tydeligt, hvordan vi havde prioriteret indsatsen. Hvorimod Tingbjerg, og sige: “nu skal vi gøre noget ved jeres vand i kældrene”, så er der måske nogle der vil tænke: “er det det største behov vi har at sikre? Så er der andre ting, der er vigtigere.

I: Hvad tror du det har af betydning for København som by, at man har et klimakvarter. Hvad kan resten af byen bruge det til?

R: Det vi konkret kan se i løbet af de sidste tre-fire måneder, er at vi lige før sommerferien, blev en del af Sustainia. Hvor vi blev udpeget som et af de 100 mest bæredygtige projekter. Det er noget byen kan bruge for at promovere sig selv. I torsdags vandt vi en Index Design Award, for den her klimatilpasningsplan og for måden at angribe det her problem på. Det betyder igen at byen kan vise sig frem til omverdenen som forgangsby om hvordan man kan arbejde bære dygtigt og grønt og løse nogle problemer. Samtidig som overborgmesteren sagde, er det samtidig noget der kan udvikle byen og tiltrække grønne investeringer og skabe grøn vækst. At vi igen kan gå i forvejen og være de første der laver løsninger som vandtårne eller regnvandsbede integreret i en meget tæt by og som resten af verden kommer til at få behov for. Hvor man kan sige at hvis det er os der laver løsningerne først, er det også os der kan sælge dem først. Det er en stor politisk ambition. (Renés kommentar: Grøn vækst spor i både klimaplan, kommuneplan, mm.)

I: Det lyder næsten for godt til at være sandt. I søger at gøre en indsats for klimaet samtidig med noget socialt. Hvilke udfordringer er I stødt på under borgerinddragelsesmøder? Hvad har kritikpunkterne været?

R: Altså.. jeg ved ikke om det er kritikpunkter. Usikkerhedspunktet er.. det første folk spørger om er: “hvad koster det”? Det har været svært at svare på, for der er mange ting der er uafklarede. Tåsinge Plads, som har været den første plads vi laver, har vi sagt: “ok, nu har vi et budget, vi har lavet et udbud, vi har lavet et projekt, vi ved hvordan det fungerer, vi har stort set afklaret driften omkring det, og det er det her område på 5000 KVM”. Vi skal lave hele kvarteret som er.. bare inden for vores projekt, som forhåbentligt skal i jorden inden 2016, taler vi om ti gange så meget.. altså 15 gange så mange KVM. Der er en helt masse ting ift. om det er offentlig vej eller privat vej, der er forskellige regler.. eller forskellige muligheder alt afhængig om det er en plads vi laver eller en vej vi laver. Der er forskellige kriterier. Så skal vi stadig vende den og sige: “hvad skaber den største bykvalitet, når vi taler om Tåsingegade og alt det der foregår der. I: hvordan har opbakningen fra borgerne til aktiviteterne været? R: Jamen, den har været stor. Stor interesse har der været, men den er kommet stille og roligt. Jeg har selv boet herude i femseks år, og har været forbi pladsen mange gange og den har altid stået tom. Gabende kedelig. Da vi lige så stille startede sidste år, kunne vi godt se at folk begyndte at bruge den til noget. Det har både været.. så begyndte folk med børn at være der, fordi der er noget lys med bevægelse i derovre som de kunne kravle rundt på. Og det har været sjovt at se at de rent faktisk gerne vil bruge den. Ellers er der ikke rigtig nogle der har tænkt over den. Der er potentiale i kvarteret her og at den samtidig har mulighed for at være et effektivt led i klimatilpasningen. Så kan man begynde at tale om win-win og kapitalinvesteringer. I: Har du en fornemmelse omkring at folk er blevet mere engagerede i klimaudfordringer? Er det noget som er blevet mere italesat eller blevet mere beviste omkring?

Pil: Jeg ved ikke om folk siger: “så kører jeg mindre i bil”. Sådan helt konkret.. eller om jeg tager cyklen i stedet for bilen (folk er rigtig glade for deres biler herude). Jeg ved ikke om jeg synes det er så tydeligt: “hvorfor betyder det noget for mig”? Nu nævnte du før det her med at placere et træ på en parkeringsplads: “det skal du lade være med, det er min parkeringsplads”. Det der med at se meget, omkring hvad der er omkring folks næser, den synes jeg at man ser rigtig tit. Man kan jo se det på sig selv en gang i mellem. Hvis det ikke er nemt for mig.. f.eks. at dreje til højre for rødt, man gør bare det der nemmest. Det ligger i os. Altså jeg synes ikke det er så tydeligt med klima, man gør jo bare det man vil. Jeg håber det bliver tydeligere efter Tåsinge Plads. Så tror jeg også at folk bliver mere opmærksomme fordi det bliver helt konkret fordi.. “gå ned og kig. Her er der lavet vandopsamling, se at det rent faktisk ser grønt ud”. Så jeg tror det vil hjælpe til at italesætte det.

I: Kunne man forestille sig at folk blev stolte af at bo f.eks. ved Tåsinge Plads og fortælle det videre med stolthed. Altså at de bliver en slags ambassadører?

Pil: Det kan man håbe på. Altså der skal jo dannes et pladslaug, når pladsen står færdig. Jeg ved ikke i hvilket omfang, men tager sig af pladsen i et eller andet omfang. Noget af det er offentligt og noget er privat. Man kunne forestille sig at.. noget af det er fem grundejerforeninger og ved at der bliver repræsentanter for dem, som kan gå tilbage til deres bestyrelser og bringe noget identitet til sig og tage den til sig. Og derigennem.. forhåbentlig sprede budskabet.