BILAGSOVERSIGT
Teori, metode og proces
A1 – Husserls Fænomenologi
B1 – Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning
B2 – Projektudvikling
B3 – Urbane fællesskaber
Redegørelse over cases og Københavns kommune
B4 – Kort redegørelse Klimaplanen 2025
B5 – Kort redegørelse over Agenda 21
B6 – Kort redegørelse Kalvebod
B7 – Kort redegørelse over Søpassagen
Interviewguide
B8 – Interviewguide Skt. Kjelds Kvarteret
B9 – Interviewguide Sundholmskvarteret
B10 – Interviewguide H/F Kalvebod
B11 – Interviewguide A/B Søpassagen
B12 – Interviewguide Center for Miljø, Mariann Andersen
B13 – Interviewguide Center for Miljø, Berit Haarhr Hansen
Transskribering
B14 – Transskribering Skt. Kjeld Kvarter
B15 – Transskribering Sundholmskvarteret
B16 – Transskribering H/F Kalvebod
B17 – Transskribering A/B Søpassagen
B18 – Transskribering Center for Miljø, Mariann Andersen
B19 – Transskribering Center for Miljø, Berit Haarhr Hansen
B 20 – Transskribering af interview med Martin Von Krauss (KlimaNYT)
BILAG A1 HUSSERLS FÆNOMENOLOGI
Det metodiske udgangspunktet for fænomenologi er, ifølge Edmund Husserl, at gå ”til sagen selv” dvs. at forskeren tager udgangspunkt i en given erfaring som den fremstår for den menneskelige bevidsthed, i modsætning til at forsøge at teoretisere (Rendtorff, 2009: 279-285). Det betyder, at forskeren må betragte informantens udsagn som sandhed. Denne forståelse er en fænomenologisk præmis, som betinger erkendelse, mening og begrundelse. Filosofien i fænomenologien er dermed, at det er afgørende at inddrage subjektiviteten for at forstå fænomenerne og dermed er det nødvendigt at beskrive subjektets intentionalitet, kropslighed, temporalitet, historicitet og intersubjektivitet (Zahavi, 2003: 16). Husserl baserer udviklingen af fænomenologien på en kritik af den positivistiske tankegang om den ”naturlige indstilling” dvs. betragtningen om, at objekter kan forstås og beskrives af uafhængige erkendende subjekter (Hansen og Simonsen 2004: 65-66). Husserl mener i modsætning til positivismen, at objekter altid må forstås som objekter, fordi den menneskelige omverdensrelation er afgørende for forståelsen af objekterne. Med dette udgangspunkt rekonstitueres forståelsen af subjekt-objekt relationen. Husserl anvender begrebet intentionalitet til at beskrive denne ophævelse; i og med at objektet altid er et objekt for nogen, er det også afhængigt af menneskets intention og anvendelse af det. Husserl gør op med den positivistiske tankegang om, at mennesker eksisterer som ”frit flydende” åndsvæsener, og mener derimod, at vi eksisterer i forhold til verden omkring os (Hansen og Simonsen, 2004: 66). Husserls fænomenologi har dermed et epistemologisk udgangspunkt, idet han mener, at ”bevidstheden erfarer verden som en kropslig meningssammenhæng, der betegnes som bevidsthedens rettethed (mod det, den erfarer), dens intentionalitet” (Rendtorff, 2009: 280). For Husserl er det grundlæggende dermed, at erkende fænomenerne, som de viser sig for bevidstheden. I forlængelse af dette anvender Husserl begrebet ”epoché” som et metodisk værktøj i fænomenologien, idet han argumenterer for, at man må sætte omverdenens eksistens i parentes, og have fokus på erfaringens intentionalitet, netop som de viser sig for bevidstheden (Rendtorff, 2009: 280). Husserl bruger ligeledes begrebet ”livsverden” til at beskrive den levede erfaring; den præ-videnskabelige og præ- refleksive del af den menneskelige erfaring, som subjektet tager for givet. Det er inden for denne meningshorisont, at tingene antager mening for subjektet (Hansen og Simonsen, 2004: 66-67).
BILAG B1 – RELATIONEL RUMFORSTÅELSE OG GLOBALISERINGS SKALAPÅVIRKNING
Specialets metodiske tilgang har desuden sit udgangspunkt i Kirsten Simonsens tids-rumlige forståelse, som bygger på en fænomenologisk forståelse og praksistilgang til feltet. Det tids-rumlige i specialet er bl.a. centralt for informanternes motivation til grøn omstilling, hvor flere informanter udtaler at inspirationen er fremmet af globale miljødiskurser og lokal klimaplanlægning i København, hvilket har fået konsekvenser for deres rummelige hverdag. Denne konsekvens betyder at specialets cases aktivt er gået ind i klimaplanlægning af deres respektive foreninger pga. udefrakommende rumlige tendenser – eksempelvis KBH 2025 Klimaplanen. I udgangspunktet undersøger vi fænomener med den tilgang, at informanternes subjektivitet og områdets kontekst skal forstås i samspil med den tidslige og rumlige opfattelse (Simonsen 2005: 10). En forståelse af rummet i vores genstandsfelt er nødvendig for at forstå vores tilgang til opgaveanalysen. Derfor finder vi det nødvendigt at forklare, hvilke rum vi undersøger, samt rummets betydning for projektet både metodisk og analytisk. Vores interesseformål ligger bl.a. i at undersøge, hvordan informanterne i HFK og ABS opfatter deres respektive boligforeningers grønne omstilling, som et bidrag i relation til den omkring verden. Vi opfatter vores genstandsfelt, som kontekstafhængigt, og eksisterende i kraft af dets omgivelser og vi baserer derfor vores forståelse på den relationelle rumopfattelse. F.eks. opfatter informanterne i HFK en nærhed til miljøet pga. haveforeningens placering tæt ved Valbyparken (Int. 3: 573-574), ABS har inspireret sig grafisk af omgivelserne (B7) og i Københavns Kommunes klimaplan nævnes det at byen må tage del af det globale miljøansvar (KK 1: 8). Vi ser dermed de socio-rumlige relationer som interne relationer, idet de sociale processer kun eksisterer internt i de socio-rumlige relationer. De socio-rumlige relationer kan dermed ikke eksistere adskilt fra rummet og samtidig erkender vi, at subjekterne (informanterne) danner deres verdensbillede i relation til omverdenen (Bitsch og Pedersen 2004: 223). Forholdet mellem det rumlige og sociale i specialets cases kan eksemplificeres gennem samfundet og individet, fordi informanterne i foreningerne føler et ansvar for klimaet overfor samfundet og den omkringliggende verden på flere skala. Således kommer inspirationen til grøn omstilling også gennem grønne bevægelser fra samfundet og således influerer ildsjælene i foreningerne og omverdenen hinanden. Dette skal ses i sammenhæng med vores relationelle skalaforståelse af feltet, som bliver uddybet i efterfølgende afsnit. Vi baserer vores relationelle rumopfattelse på baggrund af geografen, Kirsten Simonsens, forståelse af rummet som en social rumlighed. Simonsen ser det rumlige som en del af de sociale praksisser og processer; disse praksisser og processer er situerede i det tids-rumlige, og man kan derfor ikke undlade at se på den rumlige dimension (Hansen og Simonsen 2004: 169). Simonsen mener, at rumligheden er til stede på alle skalaer, og at den menneskelige og sociale dimension skal inddrages (Hansen og Simonsen 2004: 169).
Skala og globalisering
Som nævnt beskæftiger vi os med et socio-rumligt perspektiv i projektet, og derfor er det ligeledes centralt at forstå relationerne mellem skalaerne i feltet. Vi vil i det følgende afsnit udfolde skala i forhold til globaliseringsbegrebet, på baggrund af Kirsten Simonsens udlægning. En globaliseringsdiskussion er nødvendig for at forstå sociale praksisser i den moderne by, men ofte utilstrækkelige som en ramme for forståelse. Dette skyldes, at diskussionerne ofte tager udgangspunkt i en dikotomi, eller at de opstiller rumlige processer som hierarkiske og gensidigt udelukkende (Simonsen 2005: 15-16). I modsætning til denne tendens forsøger Simonsen at rekonstituere begrebet socio-rumlig skala og udvikle en mere differentieret forståelse af byen. Dette bygger på en forståelse af rum og rumlig skala, som konstant socialt produceret og reorganiseret i en konfliktfyldt proces (Simonsen, 2005: 16). Simonsen lægger vægt på, at konstruktionen af skala er det væsentlige fokus for teoretisering frem for skala i sig selv.
Simonsen ser den relationelle forståelse af skala i forhold til globaliseringsprocesser. Ændringer imod mere globale netværk i den tids-rumlige organisering af sociale interaktioner har indflydelse på samfundet, både politisk, økonomisk og socialt (Simonsen 2005: 20). En diskussion af skalabegrebet må tage udgangspunkt i globaliseringsdiskussioner, men ligeledes stille sig kritisk over for globaliseringen som altdominerende; Simonsen fremhæver her især globaliseringens begreber og teorier som generaliserende, og mener der er en tendens til at se globaliseringen som en uomgængelig proces (Simonsen 2005: 20). Skalabegrebet kan her bidrage med mindre generaliserende tilgang til globaliseringen, idet denne kan ses i forhold til en ”reskalering, deterritorialisering og reterritorialisering af socioøkonomiske og politisk-institutionelle rum” (Simonsen 2005: 20). Dette betyder, at organiseringen af skalaer både er en forudsætning for, og et resultat af, rumlige ændringer set i et globalt perspektiv (Simonsen 2005: 20). På denne baggrund er de globale, rumlige ændringer forbundet med moderne teknologi og mobilitet, der flytter information, kapital og mennesker på kryds og tværs af verdens grænser, og er derfor medvirkende til de ændringer, der har fundet sted i både intensiteten og udstrækningen af sociale interaktioner, der sker på en global skala. Ligeledes må globaliseringen også betragtes som en diskurs, der udbredes globalt gennem internationale medier og organisationer, som fastsætter bestemte sociale praksisser (Simonsen 2005: 21). Simonsen fremhæver yderligere begrebet ”glokalisering”, på baggrund af Erik Swyngedouw. Begrebet omhandler i høj grad sociale magtrelationer, og har til formål at overskride den føromtalte dikotomi mellem global og lokal udvikling. I stedet fokuseres på de bagvedliggende processer, som bevæger sig på tværs af skala. Glokaliseringsbegrebet forstår dermed rum og rumlige skala som konstant socialt produceret og reorganiseret i en konfliktfyldt proces, som netop er den forståelse af skalabegrebet, Simonsen søger at fremhæve i sin diskussion (Simonsen 2005: 22).
Ovennævnte teoretisering af rum og skala beskriver, hvordan vores undersøgelsesfelt ikke kan ses uafhængigt af dets omkringliggende og påvirkende skalarelationer. I forståelsen af området ABS og HFK er vi derfor opmærksomme på dikotomien mellem det globale og det lokale, samt på processer, magtstrukturer og mobilitet på tværs af skala. Skalarelationer vil således indgå i projektet som et gennemgående element i vores undersøgelse af specialets cases, hvor vi bl.a. forstår at nogle informanter er motiverede til klimaplanlægning pga. globale klimadebatter, som de tager stilling til og udlever i det lokale. I relation til Københavns Kommunes klimaambitioner, argumenterer kommunen bl.a. for valget af klimastrategien med som at tage globalt medansvar lokalt og derved bliver København en global medspiller (KK 1).
BILAG B2: PROJEKTUDVIKLING
Dette afsnit omhandler projektprocessen og hvordan tilblivelsen af problemformulering samt interessefelt blev formet og derved hvilke fravalg vi måtte foretage.
Den overordnede motivation for projektet er en fælles interesse for bæredygtig planlægning, og hvordan det er muligt at engagere borgerne i en grøn omstilling. Det var således det tema specialet blev bygget op omkring. Undervejs i udvælgelsen af genstandsfelt og cases stødte vi på mange udfordringer i forbindelse med grøn omstilling. Efter at vi var blevet enige om at fokus skulle være bæredygtig planlægning begyndte vi at søge efter ambitiøse bæredygtige projekter på lokal plan, hvor borgerne er en aktiv del af omstillingen på forskellige niveauer. Det var svært at finde frem til omfattende og ambitiøse initiativer, der passede til vores kriterier. Vi vendte derfor vores blik mod Skt. Kjelds-kvarteret (klimakvarter), som netop har fokus på at dialogen med borgerne i forhold til udvikling af området. Vi arrangerede derfor et interview med projektchefen Rene Lindsay Sommer for at få et bedre indblik i deres tilgang til bæredygtig planlægning. Det blev efter interviewet klart for os at fokus i Skt. Kjelds-kvarteret var meget lidt om at engagere folk til at tage stilling i forhold til de klimaet, og hvad man selv kan gøre, som borger. I stedet handlede det i høj grad om hvordan planlæggerne kan engagere borgerne i udviklingen på et meget praktisk niveau og sikre at der kommer et medborgerskab i de nye grønne områder. I forbindelse med vores møde blev vi opmærksomme på en ny klimakarre (52), Østergården, som skulle laves i området. Kommunen havde allerede igangsat forskellige borgerinddragelsesprocesser i forhold til hvordan boligkvarteret skulle udvikles og projektet var særlig interessant fordi Østergården er lejeboliger dvs. at beboerne ikke får økonomisk udbytte i form at renoveringen. Vi synes at det var en oplagt mulighed for at komme med i starten af processen og derigennem få indblik i borgernes motivation for at medvirke i den grønne omstilling. Samtidig var det interessant at projektet samtidig var faciliteret af kommunen, hvilket gav muligheder for diskutere deres rolle i omstillingen. Desværre blev Østergården som klimakarre ikke til noget fordi ejendomsselskabet der ejer Østergården, ikke ville bekoste beboerne med en huslejestigning, som projektet ville medføre. Denne undersøgelsesfase af klimakarreen kan også spores i empirien, og samtidig betød det at vi (igen) måtte søge efter andre cases.
Derefter kom vi via Vores Omstilling (53) først frem til A/B Søpassagen, som var oplagt valg pga. boligforeningens høje ambitionsniveau og arbejdet med inddragende processer med beboerne. Dertil opstod et luksusproblem fordi det var vanskeligt at finde et match, vi kunne spejle Søpassagen op af. Dette er naturligvis et metodisk valg, som vi har argumenteret for i kap??, fordi vores interesse er at undersøge planprocesserne og gå i dybde med motivation, engagement, fællesskab osv. Efter en lang søgningsproces og interne diskussioner faldt vores andet valg på HF Kalvebod. Det virkede som et oplagt valg fordi Energiudvalget i ligeledes havde arbejdet med forklarende elementer og beboerinddragelse. Foreningernes bestyrelser og udvalg har arbejdet målrettet med at motivere de resterende beboere i foreningerne til at investere f.eks. i øget genanvendelse af ressourcer og vedvarende energi. Denne motivation samt bæredygtig planlægning i mikroskala har været central fra specialets påbegyndelse og været med til at forme problemformuleringen. Denne kobling mellem Kalvebod og Søpassagen skabte derfor grobund for de temaer i bæredygtig planlægning, vi ønskede at arbejde videre med og derved formulere arbejdsspørgsmål og problemformulering.
Sideløbende har vi haft tæt kontakt til forskellige bæredygtige udviklingsprojekter i KK, som har forskellige tilgange til planprocessen samt forskellige målsætninger. Gennem interviews med informanter fra Københavns Kommune opdagede vi, hvor forskelligartet bæredygtig planlægning tager sig ud i kommunalt regi og når man arbejder i en politisk organisation. Derudover var det interessant, at høre informanternes egne beretninger om deres tilgang til bæredygtig planlægning ud fra et personlig perspektiv, hvilket giver flere dimensioner end ved at studere officielle publikationer udarbejdet af kommunen. Gennem interviews opdagede vi, også hvilke præmisser informanterne arbejder under og vigtigheden af en målbar målsætning, som kan videreformidles politisk og offentligt og derved illustrere løsninger og udfordringer ved bæredygtig planlægning. Således kom vi frem til at anvende empirien fra KK til at diskutere og analysere lokal bæredygtig planlægning ift. Abs og HFK.
BILAG B3- TÆNKETANKE BYEN 2025
Tænketanken ”Byen 2025”, som er udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udgivet en række visioner byudvikling der styrker fællesskaber. Visionerne er aktuelle i specialet fordi ”Byen 2025” sammenfatter de urbane fællesskaber i en planlægningskontekst på baggrund af en stigning af segregerede områder i danske storbyer (Byen 2025: 4-5). Tænketankens visioner giver en række fysiske eksempler på, hvordan fællesskabet blandt folk på tværs af kulturelle, økonomiske og sociale skel, kan mødes for at skabe større urban sammenhængskraft (Byen 2025: 4-5). Derfor skal tænketanken bidrage til at skabe sammenhæng mellem, hvordan commons og fællesskaber kan udvikles i en bæredygtig kontekst. Herved kan vi opnå en dybere forståelse af hvordan ABS og HKF har planlagt bæredygtig omstilling med udgangspunkt i commons og fællesskab.
Tænketankens motivation tager udgangspunkt i samme dilemmaet, nemlig at folk vælger at bosætte, blandt folk der deler samme værdier som en selv. Samtidig deltager folk også i fællesskaber gennem foreninger, klubber og internetfora, hvor man er sammen om ensdannede interesser. Denne udvikling er med til at skabe social isolation blandt folk med forskellige baggrund og livssyn (Byen 2025: 6). Tænketanken definerer fællesskab meget bredt fra familiefællesskaber til globale ”skæbnefællesskaber”, og mener at byens rum kan skabe plads til fællesskab og danne rammer for demokratisk medbestemmelse, dialog og medejerskab (Byen 2025: 11). Et eksempel på et fælles byrum fra Fredericia er projektet ”Grow Your City”, hvilket vi opfatter som en moderne common, hvor en gruppe borgere i 2012 etablerede en byhave på en tidligere værftsgrund. I dag er byhaven blevet et mødested, hvor borgere på tværs af social baggrund kan mødes uformelt (Byen 2025: 11). Herved blev der skabt et fællesskab omkring et byrum, hvor folk kan mødes uforpligtende om noget fælles og stadig have anderledes baggrund. Samtidig forklarer tænketanken også at:
”Der kan være udfordringer der opstår som følge af økonomisk udvikling og global miljøforurening. I forhold til den slags udfordringer er det forpligtende fællesskab et nødvendigt værktøj, der kan være med til at sikre fremtidig stabilitet og fremdrift” (Byen 2025: 11).
Herved kan fællesskabet blive forstærket af ydrekommende trusler som fx miljøspørgsmålet, og herved er det oplagt at anvende fællesskabet som en ressource, til at planlægge sig ud af miljøudfordringerne. Denne type fællesskab betegnes ”fællesskab med forandringsformer”, hvor fællesskabet bliver en problemløser, og folk går sammen om at skabe positive forandringer der kan styrke nærmiljøet og bidrage til byens udvikling (Byen 2025: 12).
Tænketanken kritiserer fællesskaber der lukker om sig selv, hvilket særligt eksisterer i boligområder med monokulturelle grupper af beboere. Derfor er det vigtigt at denne udvikling ikke lukker om sig selv og afkobler sig fra resten af byen (Byen 2025: 28). Tænketanker anbefaler derfor at boligområder i højere grad samarbejder på tværs af matrikelskel og etablerer partnerskaber mellem boligområder (Byen 2025: 28-29). I et planlægningsperspektiv anbefaler tænketanken aktiv borgerinddragelse og efterspørger en mere demokratisk platform, hvor ekspertviden og bureaukrati kan demotivere den brede skare af borgere:
”Den manglende inddragelse og involvering i planlæggerens og bygherrens udvikling af fremtidens by fører på et borgerniveau til oplevet demokratisk underskud og utilstrækkelig medansvar for udviklingen af fællesskabet” (Byen 2025: 28).
Hertil kan kommunikativ planlægning spille en rolle i udviklingen af bæredygtig omstilling, hvor handlingsparate borgere bliver engageret i lokalområdet og bidrager til KBH25 målsætninger på lokalt niveau. Dette vil medføre øget ejerskab og forståelse for de bæredygtige omstillingsprocesser der kan skabes både gennem borgerinitiativer og i kommunalt regi. Herved er fx commons en oplagt platform, hvor borgerinitiativer kan afprøves for både at styrke fællesskabet, skabe lokal inklusion og samtidig bidrage til bæredygtig omstilling.
Boligforeningerne i dette speciale har allerede etableret former for samarbejde eller har en indsigt i lokalområdet med andre lokale boligforeninger. I HKF har Energiudvalget har bidraget med viden omkring etablering af solceller og bimålere (B16: 733-743), hvilket ligger i tråd med tænketankens anbefalinger. I ABS forklarede Schultz hvordan de omkringliggende lejeboliger ikke kunne implementere bæredygtig omstilling, fordi udlejeren ikke ønskede at hæve boligafgiften.
BILAG B4 – KORT REDEGØRELSE AF KBH 2015 KLIMAPLANEN
I 2009 besluttede en enstemmig Borgerrepræsentation at Københavns Kommune skal være C02-neutral i 2025 (KK 1: 6-8). I forordene til klimaplanen, som bærer Overborgmester Frank Jensens, og daværende Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykals signatur, lægges der vægt på at københavnerne skal være parate til en omstilling i dagligdagen:
”Hvis byens skal være CO2-neutral, kræver det, at vi alle er parate til at gøre op med vores vaner. Når vi skal igennem byen, skal vi gøre cyklen og den kollektive transport til vores fortrukne valg. Øget sortering af vores affald betyder både nye indretninger af vores køkkener og baggårde (…) (KK 1: 4).
Klimaplanens vision er desuden at Københavns skal fungere som et grønt og bæredygtigt forsøgscenter, hvor et bredt samarbejde med staten, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre aktører, kan bidrage til at skabe vækst og eksport af bæredygtige teknologier gennem en række investeringer (KK 1: 4-9).En realiseret vision i 2025 vil skabe et sundere liv og en højere livskvalitet for københavnerne og besparelser på energiregningen samtidig med at byen skaber en række jobmuligheder i den grønne sektor (KK: 1. 4). Klimaplanen forklarer endvidere at København er forpligtet til at vise hensyn til klimaet, og er villig til at gå forrest som verdens første CO2-neutrale hovedstad, der samtidig er førende på i udviklingen af grønne teknologier (KK 1: 8). I Klimaplanen findes konkrete aspekter for at reducering af C02-udledningen, som igen er delt op i fire hovedindsatser: energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed (KK 1: 6).
Energiproduktion:
Kommunen estimerer at 74% af den samlede CO2-udledning kommer fra energiproduktion og derfor er målet for 2025 at Københavns Kommune skal levere CO2-neutral fjernvarme primært baseret på sol- og vindenergi, geotermi, affald og biomasse (KK 1: 36). Planen er, at omlægningen af fjernvarmen skal baseres på forskellige vedvarende energikilder for at opnå fleksibilitet og planlægningen af fjernvarmenettet vil ske i samarbejde med forskellige aktører og kommuner i hovedstadsområdet. Samtidig vil et regerings udspil i 2012 på renovationsområdet samtidig hjælpe denne indsats på vej, men det er svært for kommunen at estimere konsekvenserne og effekten af dette initiativ (KK 1: 36-37).
Energiforbrug:
Omkring 7% af kommunens klimaambitioner skal reduceres gennem energiforbruget, hvorfra kommunens bygninger udgør omkring 5% af det samlede energiforbruget i bygningsmassen i Københavns Kommune (KK 1: 28). Målet skal bl.a. indfries ved at omlægge fjernvarmen til biomassen kombineret med ambitionen om at halvdelen af den danske energiproduktion i 2020 skal leveres fra vindmøller (KK 1: 28). Kommunen forventer en stigning på prisen af fossile brændstoffer, hvilket vil give kommunen og indbyggerne en samlet besparelse på energiregningen. Samtidig vil kommunens Agenda21-plan sætte fokus på energibesparelser i private husstande gennem adfærd og energirenovering (KK 1: 28).
Grøn mobilitet:
Kommunen estimerer at omlægning til grøn mobilitet kan reducere CO2-udledningen med 11%, hvilket er halvdelen af kommunens samlede CO2-udledning i transportsektoren (KK 1: 42-43). Ambitionen er bl.a. at 75% af alle ture i Københavns Kommune sker på cykel, som fodgænger eller i kollektiv transport (KK 1: 42). Samtidig indeholder planen målet at den kollektive transport bliver CO2-neutral og at 20-30 % af lette køretøjer og at 30-40 % af tunge køretøjer benytter sig af enten el, biomasse, brint eller bioætanol. Københavns Kommune forudser at teknologien på grønne drivmidler vil udvikle sig, så køretøjerne bliver mere effektive og samtidig vil prisen på fossile brændstoffer stige til et mindre attraktivt niveau (KK 1: 43). Målet for trafikfordelingen i kommunen er at indbyggerne skal fordele sig på mindst en 1/3 på cykel, mindst 1/3 i kollektiv transport og højst 1/3 i bil. Dette mål skal indfries ved at store investeringer i infrastrukturen 54 (KK 1: 43).
Københavns Kommune som klimavirksomhed:
Den samlede CO2-begrænsning vil være på 2% efter gennemførelsen af det overordnede mål, hvortil driften af kommunens bygninger står for den største udledning (KK 1: 50-51).
Kommunen ønsker at være forbillede for at drive klimavenlig virksomhed, hvilket bl.a. afspejler sig i udskiftningen af gadebelysning, anskaffelse af energirigtige køretøjer og energirenovering af kommunens ejendomme (KK 1: s. 50). Herudover vil kommunens nye byggerier blive opført efter energieffektive standarder og man ønsker at etablere 60.000 m2 solceller på kommunalt byggeri (KK 1: 51).nDesuden vil kommunen gennem bl.a. adfærdskampanger og undervisning inspirere de ca. 45.000 medarbejder til at handle mere klimabevidst på arbejdspladsen (KK 1: 51). Samtidig vil et samarbejde med forskellige vidensinstitutioner og private aktører skal sætte fokus på og formidle klimavenlige teknologier, som være med til at skabe grøn vækst (KK 1: 51).
Status:
KBH 2025 Klimaplanen har allerede sikret en reducering af CO2-nivauet i 2011 med 21% målt i forhold til 2005 (KK: 4). Desuden har klimaplanen høstet international anerkendelse og vundet to store internationale priser. Klimaplanen fik blandt andet en pris af C40 s City Climate Leadership (55) i kategorien Carbon Measurement & Planning, og for klimatilpasningsprojekt i områdefornyelse Skt. Kjelds Kvarter på ydre Østerbro. Samtidig vandt kommunen en Index Award for Klimatilpasningsplanen (KK 2).
BILAG B5 – AGENDA 21 – GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET
LA21 er KKs borgerrettede initiativ med fokus på miljø, som Kommunerne i Danmark med faste årsintervaller skal udarbejde for at sikre at borgerne bliver en del af den bæredygtige udvikling. Planen indeholder forskellige projekter, som skal gøre det lettere at tage de grønne valg i hverdagen. Planer tager højde for, hvilke aktiviteter på klimaområdet, at det er vigtigt og mest effektivt at inddrage borgerne. LA21s grundforståelsen er, at borgerne må inddrages i den bæredygtige udvikling, hvis KK skal opnå klimamålene. Alle aktiviteterne bliver vurderet ud fra nogle bestemte parametre, som er: Formål, aktører, indhold, tidslinje og effekter. Planen er opbygget omkring temaer, som er hjemmet, ressourcer, transport, byrum og femte tværfagligt tema, som omhandler innovation og uddannelse (LA21: 8).
I kategorien ”hjemmet” er der bl.a. aktiviteter, som har til formål at spare på energien i hjemmet, energirenovering og klimatilpasning (LA21: 20).
I kategorien ”ressourcer” er der et forslag om oprettelse af et nyt kreativt ressourceværksted, og flere genanvendelsesforsøg hos borgerne. (LA21: 20-24).
I kategorien ”byrum” er fokus på at holde gade ren, fremme biodiversiteten, skabe mere grønt i byen og støtte med sit skod. (LA21: 25-31).
I kategorien ”transport” forsøger man at finde alternative til bilen ved at påvirke transport adfærden. Bl.a. vil LA21 have flere el-biler, og sjovere cykling (LA21: 33-37).
I kategorien ”innovation og uddannelse” er der fokus på at skabe dialog og samspil omkring nye løsninger imellem borgere og virksomheder. Planen har også et forslag om at uddanne klimaambassadører på skolerne. Til sidst er der et forslag om at interagere med Københavnerne omkring ny teknologi – Smart Citizen (LA21: 34-47).
BILAG B6 – HAVEFORENINGEN KALVEBOD
HFK er en helårsbeboet bebyggelse fra 1920 med 90 havelodder beliggende i Sydhavnen på kanten af Valbyparken (HFK 1, Vores Omstilling 2). HFK har som erklæret mål at blive CO2-neutral og denne omstilling skal bl.a. ske gennem strøm fra solceller monteret på udvalgte hustage og fra nærliggende vindmøller (Vores Omstilling 3). HFK har en vision om at etablere selvforsynende energikilder og varmeproduktion, som er et koncept initiativtagerne kalder ”smart village” (HFK 4). Vedtagelsen af konceptet omfatter mange klimaorienterede tiltag og fokuserer også på løsninger af beboernes transportbehov og vandforsyning på en miljømæssigt forsvarlig måde, hvor nærområdet, økonomi, transport, miljø, mennesker, levevilkår og administration indgår i en organisk sammenhæng (Vores Omstilling 2, HFK 4).
Kalvebods ambitioner på klimaområdet fik i 2010 bestyrelsen til at stifte ”Energiudvalget” der blev etableret som styregruppe for omlægningen af energiproduktion (HFK 3). Ved oprettelse af Energiudvalget fik udvalget bevilget et historisk højt beløb (600.000 kr.) fra bestyrelsen til begynde den indledende planlægning (B16: 502-506). En beslutning der mødte meget stor opbakning på generalforsamlingen, hvor beboerne i haveforeningen diskuterede og stemte om bevillingen (B16: ibid.). På nuværende tidspunkt har Energiudvalget etableret fælles elforsyning (før fik beboerne strøm fra forskellige selskaber), med opsætning af fælles elmåler, samt programmerbare bi-målere til 51 husstande (HFK 4, HFK referat 1). Baggrunden for ændring af elforsyningen var øgede priser hos elleverandøren og ønsker om at være selvforsynende. HFK har desuden investeret i 90 vindmølleandele i Hvidovre, som producerer omkring en fjerdedel af foreningens energiforbrug (HFK 4). Desuden har Energiudvalget installeret solceller på et enkelt tag som leverer strøm til hele haveforeningen. Solanlægget er foreløbig et pilotprojekt som blev indviet med en stor fest i sommeren 2013, og selvom det er et medlem fra Energiudvalget der har lagt tag til, ejes anlægget kollektivt (HFK 3). Ambitionen er at der yderligere skal etableres 10-20 solcelleanlæg mere og målet er at skabe overskudsenergi, der kan bruges til at lade elbiler og op og drive fælles vaskeri (HFK 4).
Kommunikation
Kommunikationen mellem Energiudvalget og beboerne er et vigtig element i forståelsen af klimaplanlægningen i haveforeningen. Derfor var Energiudvalgets første opgave i forbindelse med opsætningen af bimålere, at udvalget besøgte de forskellige husstande, tog billeder af den ønskede placering af bimålerne og snakkede med beboerne omkring udvalgets planprojekter (HFK 3, HFK referat 1). Desuden anvender Energiudvalget illustrative metoder til at simplificere og forklare hvordan forskellige teknisk komplicerede løsninger fungerer f.eks. via tegninger, figurer og sågar en tegnefilm, der forklarer om funktionen af jordvarmeanlæg (INDSÆT EVT BILLEDER HER). Denne pædagogiske tilgang skal både hjælpe beboere til at opnå en dybere forståelse for planlægningen, men kommunikationen sigter også mod andre haveforeninger, der ønsker at udvikle grønne løsninger (referat af 1. Interview). Kommunikationen er baseret på at opdele information i mindre etaper, så alle kan være med og samtidig at ”dosere kommunikationen”, så beboerne ikke bliver forvirrede og drukner i meddelelser (referat 1. Interview).
Historisk baggrund
Den historiske baggrund for HFKs tilblivelse er vigtig for at forstå selvopfattelsen blandt beboerne samt relationen til bl.a. KK. Derfor følger her, en kort historisk redegørelse for at forstå baggrunden og forudsætningen for planlægningen ud fra et historisk perspektiv. HFK er etableret på en tidligere losseplads, og derfor kan beboerne stadig finde kemikalierester og affald i jorden når man graver i haverne (56). Oprindeligt lå HFK direkte ud til vandet, men pga. opfyldninger i havnen og efterfølgende etablering af Valbyparken, befinder haveforeningen sig ca. 500 meter fra vandet (HFK1, HFK 2). De første indbyggere i HFK etablerede et selvbyggersamfund, hvor de første huse blev bygget af genbrugsmaterialer fra lossepladsen og nogle indbyggere har i tider med lavkonjunkturer levet af at sælge affald fra den tidligere losseplads (HFK 2). Dette har medført en tradition for særpræget byggestil, og i dag er der ikke er to huse der ligner hinanden og husene er ofte udført i fantasifulde faconer og farver, som man også kender fra Christiania (HFK 4). Haveforeningen tiltrak i begyndelsen af dens levetid mange boligløse (særligt ufaglærte og landarbejdere) i perioder med boligmangel i København og derfor har der periodevis, boet mennesker mere eller mindre lovligt, hele året (HFK 2, B 1). KK har vendt det blinde øje til denne type beboelse, og i dag accepterer kommunen bebyggelsen på Kalvebod, men på nogle særlige præmisser (HFK 2). Denne historie er ikke enestående for haveforeninger i København, men mange haveforeninger med helårsbeboelse er i dag parcelhusforeninger eller andelsforeninger (B16: 619-623, Klondike 2011). HFK skiller sig på mange måder ud fra konventionelle bebyggelser i København, hvilket kan spores tilbage til haveforeningens historicitet, selvbyggerkultur og organisering:
”Den kollektive og demokratiske tradition i Kalvebod med en stærk trang til uafhængighed og selvstyre er den cement, der binder beboerne i de 90 havelodder sammen på trods af forskellige sociale og økonomiske baggrunde. Det har medført en sammenhængskraft og fælles identitet, der har muliggjort større kollektive projekter” (Vores Omstilling 2).
Denne trang til selvstyre giver samtidig en udfordring pga. Haveforeningens ejerforhold. Kalvebod ejer ikke jorden selv, men lejer jorden af KK, hvilket skaber nogle kontraktmæssige udfordringer ift. at optage realkreditlån fra banker til byggeprojekter (B16: 610-615). Kalvebod har der ikke fået nogen økonomisk hjælp fra fonde eller kommune og derfor projekterne selvfinansierede. HFK har derfor, i samarbejde med advokat Knud Foldshack (57), (gennem 25 år forsøgt at ændre lejekontrakten med KK og derved købe jorden af kommunen, men parterne har endnu ikke fundet en fælles løsning (B16: 611-622, HFK 2). Dette lejeforhold gør det vanskeligt for beboere i haveforeningen at optage lån på samme betingelser som i f.eks. en andelsforening fordi kontrakten med KK i princippet kan opsiges med få ugers varsel (B16, 611-622). Det er tydeligt at medlemmerne fra Energiudvalget er frustrerede over Københavns Kommunes behandling af sagen og den langsommelige sagsbehandling (B16: 614). Derfor er HFKs forhold til KK samtidig med til at motivere medlemmerne af Energiudvalget til at fortsætte med klimaplanlægning for at gøre op med myterne omkring haveforeningen, som informanterne forstår dem (B16: 367-371).
Fysiske forandringer
Gennem tiderne har det omkringliggende nærmiljø i Sydhavnen ændret meget på haveforeningens fysiske miljø og størrelse. Eksempelvis er haveforeningens fysiske areal blevet reduceret gennem årene. Første gang skete i 1967, hvor antallet af haver blev reduceret med 30, da KK etablerede en trafiklegeplads i Valbyparken. Hertil skulle beboerne selv rive deres huse ned, hvilket resulterede i at brandvæsenet måtte rykke ud, da en enkelt beboer i protest med anlæggelsen, valgte at sætte ild til sit hus (HFK 1, Sydhavnens historie). Op gennem 90 erne vedtog Banedanmark (nu Banestyrelsen) at anlægge en godsbane til Øresundsforbindelsen, som skulle gennem Sydhavnen, hvilket medvirkede til at antallet af haver faldt med yderligere seks (HFK 1, Banedanmark). Det omkringliggende samfunds indvirke på HFK er ikke forløbet uden modstand fra havens beboere. Eksempelvis protesterede etablerede HFK sammen med omkringliggende haveforeninger med aktionen ”verdens længste kaffebord”, som opnåede en plads i Guinness Rekordbog, men aktionen var ikke nok til at stoppe godsbanen og betød en yderligere reducering af haveforeningen med seks haver (HFK 1). Dette betyder at HFK i dag ligger som en ø mellem togskinner, park og by (HFK 4).
Senest i 1998 måtte beboerne igen på paraderne fordi Banedanmark havde planer om at anlægge et nyt spor fra Københavns til Ringsted. De fleste løsninger ville (på papiret) skære igennem haveforeningen og Valbyparken, men Banedanmark valgte i sidste ende en anden model (HFK 2). HF Kalvebod karakteriserer derfor et samfund, som ofte har måtte kæmpe om pladsen med det omkringliggende samfund både pga. haveforeningens placering og historicitet, men også pga. deres særprægede ejerforhold, der gør at KK praktisk talt har råderet over området.
Beboere og fællesskab
I dag er Kalvebod præget af sociale forandringer såvel som fysiske forandringer. De fleste af de tidligere arbejdere er væk og erstattet med f.eks. lærere, cand.mag.’er, sygeplejersker, jordemødre og journalister (Berl. 1). Haveforeningens huse bærer præg af professionelt håndværk, og ligner langt fra en losseplads. Derfor er haveforeningen i dag et yderst attraktivt sted at bo, hvilket har medført at den eksterne venteliste er lukket (HFK 5, Berl. 1). Mange huse bliver derfor ofte inden for samme familie og de fleste beboere vælger at bo her hele deres liv, hvilket betyder at beboerne er en blanding af børnefamilier og folk der har boet i foreningen siden 50 erne (Berl. 1). En beboer giver her et indblik i beboersammensætningen:
”Det kan godt være, at beboersammensætningen er blevet mere bred end tidligere, men et sted for jetsettet bliver det aldrig. Det er der alligevel for megen uorden og anarki til. Og samlet set tror jeg også, at indtægtsniveauet her er lavere end i et almindeligt parcelhuskvarter i hovedstadsområdet” (Berl. 1).
På trods af en stigende beboerudskiftning og en tilflytning af yngre beboere med anderledes baggrund, beskriver en af de nyere beboere et fællesskab, som går på tværs af nyere og oprindelige beboere:
”Jeg oplever ikke, at der er et skel mellem de nye og de gamle i kvarteret. Vi spiser ikke sammen hver anden aften, men det er klart et boligområde, hvor det er svært helt at holde sig for sig selv. Det er utænkeligt, at man ikke hilser på hinanden” (Berl. 1)
På anden side oplever Søren og Ole fra Energiudvalget at fællesskabet har ændret sig gennem tiden og forklaringen skal findes både i generationsskiftet og i en dalende selvbyggerkultur, hvor man tidligere hjalp hinanden med at bygge og udbygge, hvor beboerne i dag ofte får arbejdet udført professionelt (B16: 144-160). Samtidig forklarer informanter fra Energiudvalget at de oplever en opblomstring i fællesskabet igen i forbindelse med de fælles visioner for klimaplanlægning, et projekt der ifølge informanter ville have været utænkeligt for bare fem år siden. (B16: 526-532).
Kalvebod er på mange måder et anderledes område i kraft af den specielle historie, som har haft stor betydning for den sociale sammenhængskraft. Historien omkring området giver en bedre forståelse for hvilke forskellige motiver der ligger bag den bæredygtig planlægning, og samtidig hvilke potentialer og udfordringer de møder. Kalvebod adskiller sig meget fra ABS, som vi vil redegøre for i følgende afsnit. Det er altså historien der er interessant i forhold til Kalvebod, hvorimod ABS er interessant på grund af tilgangen og den filantropiske tilgang til arbejdet.
BILAG B7 – ANDELSFORENINGEN SØPASSAGEN
ABS er en andelsboligforening fra 1883 beliggende på Indre Østerbro i København og består af ca. 90 husstande (58) (KK 3). ABS er en unik historie i dansk sammenhæng fordi andelsboligforeningen har erklæret sig 100% CO2-neutrale og målet realiseres ved indkøb af CO2-kvoter, energirenovering og energibesparing (Vores Omstilling 1 og KK 4). Klimafortællingen begynder omkring 2007, hvor daværende bestyrelsesformand Martin Von Krauss søgte efter nye udfordringer som formand og havde en personlig interesse for at skabe bæredygtig udvikling (Bestyrelsens Beretning). I samarbejde med bestyrelsen, fremlagde de en detaljeret handlingsplan med både større og mindre målsætninger for vejen til CO2-neutralitet (B17. 6-15). Bestyrelsesformandens klimaambitioner blev delt af flere beboere (derfra flere repræsenteret i bestyrelsen), som ønskede at handle mere klimabevidst, men manglede muligheder som individer og ønskede at handle efter fælles målsætninger og visioner (Vores Omstilling 1). Initiativtagerne blev yderligere motiveret af det dengang kommende COP15-møde i København i 2009 og den bevidsthed at byggemassen udgør 40% af CO2-udledningen i Danmark (B17. 6-15 og UNFCCC 1.). Martin Von Krauss forklarer at klimaambitionerne fik en blandet modtagelse på det første bestyrelsesmøde, hvor projekterne blev præsenteret (59).
I skrivende stund har ABS fået etableret mange forskellige projekter. De tekniske løsninger, som ABS har fået etableret er bl.a. solcelleanlæg der generer strøm til fællesarealer i bebyggelsen, forskellige vandbesparende installationer, udskiftet el-pærer til sparepærer, installation af lyddæmpende lavenergiruder, nye lavskyldstoiletter, censorfølsomme vandhaner, og foreningen eksperimenterer pt. med en forsøgsvindmølle til fremtidig etablering af vindmøller på taget (Søpassagen 1, KK 3). Desuden har andelsforeningen fået etableret en tagterrasse i forbindelse med oprettelsen af solcelleanlægget, og i fremtiden ønsker ABS at få etableret en delebilsordning med el-biler (Vores Omstilling 1). I forhold til tiltagene, som har et adfærdsændrende aspekt kan nævnes tørreloft, fælles vaskerum med dertilhørende tørresnor, bytterum, drivhus på tagterrassen, grønt område på gaden. Derudover har de haft klimaambassadører på besøg i forhold til nedsættelse af forbruget.
Model Søpassagen
Bestyrelsen i ABS har udviklet en handlingsplan for omstillingen til bæredygtighed, som hedder ”Model Søpassagen”, som har til formål at inspirere boligforeninger der ønsker at gennemgå lignende processer (Søpassagen 1). Handlingsplanen indeholder en model, der er bygget op i tre dele som en trefork, hvor hver spids på treforken henholdsvis repræsenterer mennesker, tekniske løsninger og CO2-kvoter (Søpassagen 1). Første spyd i treforken har fokus på mennesker og mere specifikt, beboerinddragelse, hvor engagementet og tilslutningen til projektet er central for opbakningen til den langsigtede handlingsplan om at reducere antallet af indkøbte CO2-kvoter (Søpassagen 1). Desuden handler denne del af handlingsplanen også om at styrke sammenholdet og stoltheden i ejendommen og skabe personligt ejerskab til projektet, hvilket bl.a. indebar opførelsen af et kæmpemæssigt gavlmaleri (60), der symboliserer den grønne omstilling midt i storbyen, som samtidig illustrere omstillingsprocessen for forbipasserende trafikanter (B17, 147-162 og Søpassagen 3). Det har været essentielt for bestyrelsen at vejen til øget klimatisk bæredygtighed ikke kun skal stå som et midlertidigt projekt, men at tankerne og ideerne i fremtiden overlever skiftende bestyrelser, beboerudskiftning og at beboerne f.eks. reflekterer over energiforbrug og genanvendelse (Søpassagen 1).
En anden central faktor i første spyd er kommunikationen. Bestyrelsens kommunikation til beboerne har været baseret på en overskuelig mængde information og forståelig illustrationer og læsevenlige forklaringer af tekniske løsninger, klimavenlig adfærd samt eksempler med udgangspunkt i beboerfortællinger om en grønnere hverdag (Søpassagen 4). Dette indebærer, at kommunikationen kom ud gennem mange kanaler for at nå bredt ud bl.a. gennem ABSs egen avis ”Søslangen”, information via mail, intern hjemmeside og opslag (Søpassagen 4). Gennem disse medier har bestyrelsen beskrevet mulighederne, gevinsterne og fremtidige initiativer for ABS (Søpassagen 4). Bestyrelsen har været opmærksom på, hvilke fordele beboerne kunne høste af omlægning mod CO2-neutralitet f.eks. mindre bekostelige energiudgifter, fællesskab, god samvittighed, stolthed, belønning, identitet og at projektet kunne trække opmærksomhed udefra hvilket i høj grad har været tilfældet (Søpassagen 4).
Anden del i treforken omhandler det tekniske aspekt i handlingsplanen, hvilket indebar f.eks. klimarenovering og isolering samt anskaffelse af ekspertviden udefra (Søpassagen 1). På længere sigt udgjorde denne del af handlingsplanen også fysiske ændringer i beboernes lejligheder (se længere oppe, hvor de forskellige tiltag bliver forklaret) (Søpassagen 1). Det har været et centralt ønske fra bestyrelsens side at få opbakning til handlingsplanen fra alle beboernes side, hvilket bestyrelsen gjorde ved at implementere mærkbare og synlige spareinstallationer (B17, 52-56).
Tredje del i treforken handler om indkøb af CO2-kvoter. For at kunne erklære sig CO2-neutrale måtte ABS i begyndelsen af projektfasen investere i CO2-kvoter fra Danmarks Naturfredningsforening, som dækkede 85-95% af bebyggelsens samlede CO2-udledning (Søpassagen 2). På længere sigt er det ABSs mål at blive fri for kvotekøb, men samtidig anerkender bestyrelsen at det på nuværende tidspunkt er umuligt at blive komplet CO2- neutral uden indkøb af kvoter (Søpassagen 1). Dette skyldes i høj grad de teknologier der er til rådighed samt beboernes adfærd, og derfor er treforkens del et og to meget centrale for vejen til en reducering af CO2- udledningen i ejendommen (61) (Søpassagen 1 & 2).
Økonomi og synlighed
Finansieringen til projekterne er sket gennem en huslejestigning på 11% samt en række tilskud fra KK til medfinansiering af solceller, Københavns Energi (62) til regnvandsfaskine og forskellige fonde (B17: 63-64 og 70, energihjem.dk). Huslejestigningen, som kunne være vanskelig at legitimere for bestyrelsen, skete på baggrund af en forholdsvis lav husleje, og det har været vigtigt at huslejestigningen, mødte den nødvendige opbakning, netop for at kunne opnå bred konsensus blandt beboerne til handlingsplanen (B17: 76-91). Samtidig understreger Martin Von Krauss, at de udefrakommende tilskud, har været med til at legitimere handlingsplanen over for beboerne, ikke kun på den økonomiske front, men også fordi det gav beboerne et signal om legitimitet og troværdighed fra omverdenen f.eks. at Københavns Kommune stolede på handlingsplanen (B17: 117-133 og energihjem.dk). Samtidig forklarer Mikkel fra bestyrelse at en kombination af kortsigtede og langsigtede projekter i handlingsplanen, har haft den virkning at beboerne hurtigt kunne opleve resultater af miljøorienterede investeringer for at legitimere handlingsplanens langsigtede investeringer (B17: 97-110). Søpassagen har desuden vundet nogle klimapriser i forbindelse med klimahandlingsplanen bl.a. et symposium på KU, der “Communicating the obvious” (klimaevent afholdt af EU-kommissionen, red.) og vinder af Københavns Miljøpris 2009 (KK 5).
Identitet og sammenhold
Et vigtigt tiltag for Søpassagens klimahandlingsplan var at skabe synlighed, identitet og eksponering omkring foreningens klimaplanlægning til omverdenen (Politiken 2). Dette gjorde foreningen ved at lave et gavlmaleri der visuelt fortæller historien om andelsforeningens grønne planlægning, nærheden til Søerne og samtidig har til formål at minde beboerne om den fælles mission (B17: 147-155, Politiken 1). Gavlmaleriet var et af de første led i handlingsplanen og virker som en central del af kommunikationen, Anna Guldman uddyber:
”Miljøhandlingsplanen har jo givet et rigtig godt sammenhold, vil jeg sige, til foreningen. Vi har fået en overordnet vision at arbejde på, et fælles billede af hvad vi godt kunne tænke os at gøre bedre og anderledes. Vi har følt at vi faktisk kunne rykke noget ved, at vi var så mange om det lft. hvis man var alene om det og bare skifte plastikposen ud med en mulepose osv.” (Bestyrelsens Beretning).
Det har været vigtigt for bestyrelsen at skabe et sammenhold i foreningen, ejerskab omkring handlingsplanen og derved danne fælles front for at komme i mål med handlingsplanen (Søpassagen 3). Søpassagen har arbejdet strategisk med at skabe mere sammenhold og fællesskab gennem de forskellige bæredygtige aktiviteter, som de forklarer på deres hjemmeside.
BILAG B8 – INTERVIEWGUIDE – SKT. KELDS KVARTER
Baggrund:
Hvem snakker vi med? Hvilken rolle har I haft i projektet?
København:
Hvorfor er det vigtigt at sætte stærkt ind på klimaområdet?
Klima og lokalplanlægning:
Hvordan er Skt. Kelds Kvarter et klimakvarter?
Hvordan er klimaaspektet i Skt. Kelds Kvarter blevet til? har kommunen ønsket et flagskibsprojekt og derefter fundet et passende sted?
Hvilken værdi kan det nye klimakvarter give for området? (mennesker, ejendomspriser, byen, branding, strategiske elementer).
Hvad betyder Skt. Kjelds klimakvarter for København?
Hvor har I samlet inspiration fra til klimaprojektet?
Hvad er succeskriteriet for klimaprojektet?
Hvordan tænker I klimaudfordringer ind i dette klimatilpasningsprojekt? (Klimatilpasning er en synliggørelse af klimaudfordringerne)
Forsøger I gennem projektet at gøre opmærksom på de klimaudfordringer verden står over for?
Hvordan gør man et så komplekst begreb, som klimaudfordringer til noget håndgribeligt og vedrørende?
Borgerinddragelse:
Hvordan engagerer I borgerne i den grønne omstilling? (engagement/gulerod/inspiration?)
Hvilke udfordringer møder I?
Hvordan er klimakvarteret blevet modtaget blandt de lokale borgere?
Er I fokuseret på en bestemt målgruppe?
Kan der være et socialt integrationsperspektiv i det?
Hvordan undgår man at trække noget ned over hovedet på folk, som de ikke ønsker?
BILAG B9 – INTERVIEWGUIDE SUNDHOLMSKVARTER
Intro:
Hvad er din primære rolle i Sundholmskvarteret?
Hvordan inddrager I overordnet beboerne i de forskellige projekter? (Skaber engagement)
Hvilke metoder mht. inddragelse, oplever I fungerer bedst?
Hvilke udfordringer møder I i jeres arbejde i forhold til at inddrage beboer?
Hvordan får I beboerne til at føle ejerskab over de forskellige projekter? Og fortsætter ejerskabet efterfølgende?
Hvilke projekter er lykkedes og hvilke er fejlet i forhold til inddragelse? Hvorfor?
Fællesskab og ildsjæle:
Fokuserer I på at skabe fællesskab? Hvordan bidrager fællesskab til inddragelse af flere beboer?
Hvordan bruger I ildsjæle som ressource? – og hvordan undgår man at ildsjælene ikke overtager styringen eller den generelle mening?
Hvilke grupper får man med i processer og hvilke falder fra?
Er der nogle grupper, som I oplever er meget svære at nå?
Hvilke klimatiltag har I i Sundholmskvarteret og hvordan har de projekter været anderledes ift. Andre projekter?
Miljø:
Hvordan engagerer i borgerne i klimaspørgsmål?
Hvilke type udfordringer støder I oftest på?
Hvordan arbejder I med sociale forandringsprocesser?
Hvor I jeres arbejde møder i modstand?
BILAG B10 – INTERVIEWGUIDE HF KALVEBOD
Om HF Kalvebod:
Kan I fortælle lidt mere omkring motivationen bag den klimavenlige energi?
Er der en stor generel interesse fra beboerne vedrørende klimaspørgsmål?
Hvordan sikrede I jer opbakning fra bestyrelsen og beboerne?
I har haft meget fokus på at inddrage beboerne fx med opsætning af elmålerne? Kan I forklare lidt mere om hvorfor I gjorde det?
Hvad har været de største udfordringer i forbindelse med klimarenoveringen? Har der været meget modstand?
Hvad er modargumenterne fra skeptikerne? Hvordan er der kommet en mere positiv respons fra skeptikerne?
Fællesskab:
Søren du snakkede sidst om at fællesskabet har ændret sig siden I er begyndt at arbejde med klimaprojekter?
Kan I komme med nogle eksempler på hvordan?
Hvilken type beboer deltager normalt i fællesskaberne?
Er det svært at tiltrække den yngre generation til fællesskabet og energiforeningens arbejde?
Identitet og klima:
Har I en fornemmelse af at de fysiske installationer har ændret det generelle syn på klimaet i form af mere refleksion? Er I blevet mere klimabevidste i hjemmene ift. at skære ned på resurser eller skifte til elpærer osv.?
Er der nogle af klimatiltagene der har betydet at I må omlægge jeres daglige rutiner?
Er det vigtigt for jer at sende klimavenlige signalværdier til omverden? Hvorfor?
Tror I at gennemførelsen af klimaprojekter kan have en attraktionsværdi?
Hvad betyder selvbyggerpræget og selvgroethed for jeres arbejde med klimaløsninger?
Hvad er jeres vigtigste råd til andre foreninger, som gerne vil klimarenovere?
BILAG B11 – INTERVIEWGUIDE SØPASSAGEN
Bestyrelse Kort forklaring af jeres rolle og hvor lang tid I har boet i ejendommen?
Hvor mange er I i bestyrelsen, som har været inden over processen og arbejdet?
Hvilke kvaliteter har I i bestyrelsen til at implantere klimaprojekterne?
Personligt
Hvordan er det at bo i en CO2-neutral andelsforening? (Er det noget I fortæller familie og venner om?). Hvilken identitet er der forbundet med at bo i Søpassagen?
Hvordan har klimaprojekterne i foreningen ændret jeres daglige rutiner?
Hvorfor er Mikkel flyttet ind i en CO2-neutral forening?
Motivation
Hvor mange af beboerne har vist interesse for projektet?
Er det den samme gruppe af mennesker, som er kommet til de sociale arrangementer?
Hvilke aspekter af projektet er mest populært/attraktivt for beboerne? (f.eks. økonomi, grønne områder, klima).
Hvordan har I motiveret beboerne?
Har det været den samme motivation for alle?
Har I haft mange udfordringer med at få folk med på ideen? Hvilke modargumenter stødte I på undervejs?
Hvad er jeres vigtigste erfaringer til andre foreninger, som gerne vil energirenovere?
Værdi og klimainteresse
Kan du mærke om det allerede nu har tilført en værdi for jeres boligforening at være en del af projektet? (Fællesskab, dialog, opmærksomhed omkring lokalområdet).
Er der kommet en større interesse fra beboerne vedrørende klimaspørgsmål?
Hvordan fortsætter I arbejdet nu?
Har beboerne stadig interesse i at arbejde videre med klimaprojekterne?
BILAG B12 CENTER FOR MILJØ, KØBENHAVNS KOMMUNE, MARIANN ANDERSON.
Hvilken rolle har Københavns Kommune haft i projektet udover at være klimakonsulenter?
Og hvor har I manglet sparring til processen?
Hvordan kan man forbedre samarbejdet fremover?
Hvilke løsninger har været lettest at implementere?
Hvad er din primære rolle i Københavns Kommune og hvilke projekter arbejder du primært med lige nu?
Generelt:
Hvad er de største udfordringer ift. klimamålene 2025?
Hvad er den generelle motivation for at energirenovere?
Har du en fornemmelse af om at I får mange henvendelse i forhold til energirenovering og andre klimatiltag?
Hvad er status på at nedsætte den task force der skal hjælpe borgerne med klimarenovering?
Hvilken værdi har det for borgerne at København bliver CO2-neutral?
Borgerne:
En spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel viser, at 80 % af borgerne vurderer, at det er vigtigt, at kommunen bidrager til borgernes muligheder for selv at gøre noget for miljøet. Hvordan bidrager kommunen med at imødekomme disse muligheder for borgerne?
Hvilke elementer af 2025-målene engagerer særligt borgerne?
Hvilke barrierer møder I når I skal engagere borgere i klimaplanlægning?
Hvad kan man som borger i kommunen gøre for at få hjælp til klimaprojekter?
Hvordan arbejder Københavns Kommune med klimaprojekter i boligforeninger?
Hvordan engagerer I borgerne i Kommunens klimastrategi?
Hvordan arbejder I med fællesskaber ift. til at implementere klimaprojekter?
Kommunens Aganda21-plan understreger vigtigheden af at inddrage borgerne centralt i forbindelse med 2025- ambitionerne. Hvordan arbejder I strategisk med klima og borgerinddragelse?
Kommunikation:
Hvordan sikrer I jer at der er en bred deltagelse i på borgerniveau i arbejdet med klimaprojekter, så det ikke kun er ressourcestærke borgere og klimaildsjæle der deltager?
Globale klimaudfordringer og CO2-udslip kan være komplekse begreber at forstå. Hvordan forklarer kommunen nødvendigheden af at arbejde målrettet mod en løsning på disse udfordringer?
BILAG B13 – INTERVIEWGUIDE – AGENDA 21, CENTER FOR MILJØ, BERIT HAAHR HANSEN
Hvad er din primære rolle i Københavns Kommune og hvilke projekter arbejder du primært med lige nu?
Generelt:
Hvad er din rolle i Agenda-21 og hvilke projekter har du været involveret i?
Har du en fornemmelse af om at I får mange henvendelse i forhold til borgere der vil lave projekter i relation til klimaet?
Hvad er status for Agenda21-målene for 2013?
Borgerne:
En spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel viser, at 80 % af borgerne vurderer, at det er vigtigt, at kommunen bidrager til borgernes muligheder for selv at gøre noget for miljøet. Hvordan bidrager kommunen med at imødekomme disse muligheder for borgerne?
Hvordan engagerer I borgerne i Kommunens klimastrategi (Agenda21)?
Hvilke barrierer møder I når I skal engagere borgere i klimaplanlægning? Hvilke områder er det sværest at få borgerne engageret?
Hvilke Agenda21-projekter har været mest succesfulde?
Hvor skal man gå hen, hvis man gerne vil have hjælp til projekter relateret til klimaet? – findes der et fysisk kontor og hvilken type støtte og vejledning kan man få?
Hvordan arbejder Københavns Kommune med klimaprojekter i boligforeninger?
– Hvad er den generelle motivation for boligforeninger til at etablere bæredygtige tiltag som solceller, genanvendelse af affald, vandopsamling osv.?
Hvorfor er det kommunens rolle at begrænse CO2-udledningen?
Hvad får kommunen ud af blive C02-neutral?
Hvilken værdi har det for borgerne at København bliver CO2-neutral?
– Hvor langt kan man gå som myndighed for at overbevise borgerne omkring at handle miljørigtigt?
Arbejder I med fællesskaber ift. til at implementere klimaprojekter?
Kommunikation:
Hvordan sikrer I jer at der er en bred deltagelse i på borgerniveau i arbejdet med klimaprojekter, så det ikke kun er ressourcestærke borgere og klimaildsjæle der deltager?
Globale klimaudfordringer og CO2-udslip kan være komplekse begreber at forstå. Hvordan forklarer kommunen nødvendigheden af at arbejde målrettet mod en løsning på disse udfordringer?
– Hvordan forklarer kommunen gennem en fælles fortælling vigtigheden af at løse klimaudfordringerne f.eks. i hjemmet?
Ekstra:
Hvad er de største udfordringer ift. klimamålene 2025?
Hvad er status på uddannelse af miljøambassadører?
Kunne man lave en ordning, så man får flere engageret ved for eksempel at give de foreninger der gerne vil lave klimaprojekter en form for gulerod?
Specifikt til casen – Kalvebod har ejerforholdsproblemer med kommunen, kan det løses nemmere gennem klimapolitik?
52 Klimakarre er en udvælgelse af ejendomme i Københavns Kommune, som ønsker at gennemgå en bæredygtig totalrenovering. Der findes pt. enkelt klimakarre, Hedebykarren på Vesterbro, København og udgifterne til projektet bliver delt mellem Københavns Kommune og beboerne.
Formålet med klimakarreer er at fungere som flagskib for nye teknologiske løsninger, udviklet i samarbejde med erhvervslivet som byder ind på projektet, og løsningerne skal kunne anvendes bredt til andre boligejendomme.
53. En dansk hjemmeside der har fokus på formidle lokale bæredygtig omstillingsprojekter (voresomstilling.dk)
54. Københavns Kommune udregner CO2 (drivhusgasser) via en såkaldt ”CO2-beregner”, der er udviklet i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Klima- og Energiministeriet og delvist af FNs metoder nedskrevet i Klimakonvention i 1992 (FN 1, KK 1: s. 11). Københavns Kommunes CO2-beregner tillader at trække eventuel overskudsproduktion i energiproduktion (produceret fra vedvarende energikilder), fra CO2-regnskabet. Dette skyldes at energiproduktionen kan trækkes fra kulbaseret energiproduktion og kan derved kompensere for CO2-udledning på andre området (KK1:11).
55. C40 Cites er et netværk af storbyer, som er dedikerede til at imødekomme klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasser, klimaorienterede bæredygtige indsatser og klimatilpasningsprojekter (C40). Infrastruktur, metro, letbaner, optankningsstationer til el og brint samt intelligent trafikstyring (KK 1: 42). Desuden vil Københavns Kommunes gå forrest i anvendelsen af miljørigtige køretøjer og udskifte deres transportflåde på over 500 køretøjer (KK 1: 42).
56. Miljøkontrollen (KK) vurderer at jorden udgør en sundhedsrisiko, men at beboerne ikke tager direkte skade af forureningen, og anbefaler derfor at børn ikke er i kontakt med jorden i længere perioder (HFK 2).
57. Knud Foldshack (f. 1952) er bl.a. advokat for en række alternative organisationsformer og socialøkonomiske virksomheder (f.eks. Ungdomshuset og Christiania) og har indtaget ”de svages” position og vundet en række sager imod forskellige myndigheder. Han blev i 2012 udnævnt som årets københavner af Politiken for sin kamp for demokratiske rettigheder og forskellighed (Politiken 1 og Ecolaw).
58. Der er uoverensstemmelse i specialets forskellige kilder omkring antallet af andelslejligheder i Søpassagen. Der er bl.a. nævnt 85, 89, 90 og 93 andele og de varierende tal kan muligvis skyldes lejlighedssammenlægninger.
59. Forslaget blev vedtaget med 32 stemmer mod 16”, hvilket motiverede ham og bestyrelsen til arbejde med at overbevise de resterende beboere om, at klimaplanlægning var en god ide (ABFnyt 2011).
60. Omkostningerne for gavlmaleriet som blev støttet af Østerbro Lokaludvalg
61. Det skal bemærkes, at der i budgettet kun påregnes kr. 20.000 årligt til køb af CO2-kvoter dækkende 80% af CO2-udledningen. Det er således den konkrete indsats for CO2-reduktion, der er omkostningsfuld, og en boligforening af denne størrelse kan således ved køb af CO2-kvoter for kr. 25.000 årligt teoretisk kalde sig CO2-neutral (CASA).
62. Nu HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR).
