I dette projekt har vi undersøgt, hvordan der kan aktiveres og udvikles viden, ressourcer og kompetencer hos boligejerne og de professionelle aktører til en energiomstilling af eksisterende boliger i et lokalområde. Vi har besvaret problemstillingen med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”, som vi har tilrettelagt og faciliteret i perioden primo september 2010 til ultimo april 2011. Baggrunden for undersøgelsen er, at Danmark står overfor en radikal omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler, hvor boligernes energiforbrug spiller en vigtig rolle. Den eksisterende regulering er imidlertid domineret af et markedsorienteret fokus, der fastholder områdets professionelle aktører i en praksis, der er fragmenteret og med fokus på at realisere enkeltstående omkostningseffektive energibesparelser. Den  overordnede omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler er ikke central i denne praksis, og konsekvensen er, at der primært realiseres ”lavt hængende frugter”, hvilket er uambitiøst og utilstrækkeligt i et langsigtet energiomstillingsperspektiv.

Derfor peger vi i denne undersøgelse på, at det er nødvendigt at energiforbruget i boliger anskues i et systemteknisk perspektiv i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og sammenhæng i et energisystem uafhængig af fossile brændsler. Dette indebærer, at der må ske markante ændringer i den eksisterende praksis blandt områdets professionelle aktører (erhvervsliv, Videncentre og uddannelses- og forskningsinstitutioner mv.).

En egentlig omstilling og transformation af vores måde at producere og forbruge energi på kan dog ikke ske ved alene at ændre tekniske systemer og udvikle nye løsninger og produkter, men kræver derimod at alle dele af samfundet, herunder borgerne, inddrages.

Den eksisterende praksis på området anlægger dog et meget forenklet syn på boligejerne som individuelle og økonomisk rationelle forbruger, og den generelle indsats for at overkomme deres tilsyneladende barrierer giver derfor heller ikke boligejerne en reel mulighed for at involvere sig i energiomstillingen af deres boliger. Som udgangspunkt, for at aktivere boligejernes viden, ressourcer og kompetencer til en energiomstilling, har vi derfor argumenteret for, at det er nødvendigt at boligejerne anskues som sociale individer, og at der gives plads til de fornuftsformer, som knytter sig til deres livsverdensbaserede hverdagsviden. Hvis boligejerne skal have mulighed for og lyst til at involvere sig i en energiomstilling af deres egne boliger, skal der samtidig etableres nogle rammer for kollektive læreprocesser, hvor der sættes fokus på boligejerne motivation til at deltage og lære.

Erfaringerne fra eksperimentet i Herringløse viser, at det er hensigtsmæssigt at anskue den indledende fase af en lokal energiomstilling som et procesforløb, der indeholder to forskellige, men alligevel sammenhængende og indbyrdes afhængige, spor. Det ene spor vedrører inddragelsen af boligejerne og det andet de professionelle aktører.

Vores erfaringer fra processen i Herringløse viser, at det er muligt at aktivere boligejernes viden og ressourcer til en energiomstilling, men for at det kan finde sted, er det helt centralt, at der i procesforløbet etableres rum for dem. Inddragelsen af boligejerne skal derfor ske gennem en ikke-målstyret proces, hvor der er rum til de forhold, der vigtige for dem – uanset om de udspringer af kognitiv-instrumentelle eller etiske og æstetiske fornuftsformer. Ved at lade dem indgå som egentlige med-skabere af energiomstillingen i deres lokalområde er der samtidig mulighed for, at der opstår ejerskab til initiativet. I Herringløse forsøgte vi at etablere rum til boligejerne ved ikke alene at gøre energiomstillingen til et spørgsmål om installering af energibesparende tiltag i den enkeltes bolig, men et projekt der skulle udvikles i fællesskab. Vi kan i den forbindelse konstatere, at der er opstået et ejerskab til energiomstillingen af boligerne som et fælles landsbyprojekt, der bl.a. viser sig ved, at enkeltindivider har påtaget sig at motivere og involvere hele landsbyen i energilandsbyprojektet. For at styrke boligejernes position som aktive medspillere i energiomstillingen af deres boliger kan den indledende fase af procesforløbet med fordel tilrettelægges med fokus på kollektive læreprocesser, udvikling af nye kompetencer og lokal organisering. Herved er det muligt at styrke udviklingen af nye individuelle som kollektive kompetencer til senere at indgå i dialog og samarbejde med erhvervsliv og eksperter. Processen i Herringløse har vist, at motivation for læring og deltagelse bedst skabes ved både indledningsvis og løbende at tage udgangspunkt i boligejernes situation og møde dem, der hvor de er.

På baggrund af processen i Herringløse kan vi konkludere, at et vist niveau af interaktion boligejerne imellem, og et lokalt engagement i form af en eksisterende organisering af beboerne i lokalsamfundet er vigtige elementer i energiomstillingsprojekter. Herved er det muligt at kommunikere initiativet ud gennem forskellige kanaler, og ved at tage afsæt i den eksisterende organisering, er der samtidig mulighed for at forankre initiativet lokalt. Endvidere betyder en høj grad af social interaktion i et lokalområde, at det formentlig er muligt at øge beboernes interesse for initiativet ved at identificere og engagere lokale opinionsledere, samt personer der kan fungere som lokale ambassadører for initiativet. Ved at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering i Herringløse har initiativet fået en tydelig lokal forankring, som muligvis havde været svær at etablere, hvis der ikke på forhånd eksisterede netværk mellem landsbyens beboere.

Processen i Herringløse har samtidig tydeliggjort de forskelligartede krav som en lokal energiomstilling stiller til de professionelle aktører. På den ene side er det afgørende, at der hos disse etableres en forståelse for samspillet mellem boligernes energiforbrug og en omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler, som er målsættende for udviklingen af en ny praksis. På den anden side skal de også være i stand til at håndtere de forhold, som beboerne i Herringløse fremhæver som betydningsfulde for dem, og som ikke nødvendigvis er i funderet i et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boligerne. I et procesforløb for de professionelle aktører er det derfor centralt at der indledningsvis sættes nogle rammer, hvor de kan samarbejde omkring udviklingen af en fælles systemteknisk forståelse for energiforbruget i boligerne. Samtidig er det vigtigt at processen understøtter udviklingen af nye kompetencer ved bl.a. at inddrage videncentre og uddannelsesinstitutioner, der kan bidrage med den nyeste viden på området. Herefter er der behov for et ”møde” mellem denne nye forståelse og boligejernes individuelle og kollektive krav til de professionelle aktører. I et samarbejde mellem de professionelle aktører og boligejerne kan der på denne baggrund opnås enighed om vægtningen af de forskellige behov i den konkrete indsats.

En lokal energiomstilling af boliger er således en kompleks proces, hvor der dels skal ske en ændret praksis blandt de professionelle aktører og dels skal ske en involvering af boligejerne. Da de to dele er væsensforskellige, peger vi derfor på, at de i et procesforløb skal behandles som to forskellige spor, der løbende er i dialog med hinanden. For at koble disse er der derfor behov for en aktør, som kan tilrettelægge og facilitere et procesforløb, som understøtter udviklingen for aktørerne i begge spor. Kommunen er i denne sammenhæng en interessant aktør. Dels besidder den vigtige kompetencer og dels har lokale energiomstillinger stor relevans for mange kommuner. Tilrettelæggelsen og faciliteringen af lokale energiomstillinger er imidlertid både ressource- og kompetence krævende, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde mellem kommunen og en andre aktører for at tilføre flere kompetencer og ressourcer til en energiomstillingsproces.