Som vi har set i de to foregående kapitler, så er det en kompleks proces at aktivere og udvikle boligejernes og de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer til en lokal energiomstilling. For en sådan omstilling af boligerne kan finde sted, er det både nødvendigt at, der blandt områdets professionelle aktører, sker en ændring af praksis i overensstemmelse med de systemtekniske behov, og at boligejerne indgår aktivt i udformningen og gennemførelsen af omstillingen. Der er således tale om to meget forskelligartede dele, der skal kobles, og vi peger derfor på behovet for en initiator og facilitator, der kan skabe rum for, at disse kan mødes. I dette kapitel vil vi med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”, kigge på, hvordan de to dele kan kobles i et ideelt udviklingsforløb og diskutere og vurdere kommunens muligheder for at tilrettelægge og facilitere processen.
7.1 Udviklingsforløb i lokale energiomstillingsprojekter
På baggrund af vores erfaringer med eksperimentet i Herringløse vil vi se nærmere på, hvordan et procesforløb ideelt set kan forløbe, samt på hvilke forhold der er vigtige for en initiator og facilitator af processen at tage hensyn til.
7.1.1 Valg af lokalområde med fokus på social organisering
Som vi har set i processen i Herringløse, så er det vigtigt for gennemførelsen af en energiomstillingsproces, at der er et vist niveau af interaktion mellem boligejerne i lokalområdet samt et lokalt engagement i form af en eksisterende social organisering. Herved er det muligt at kommunikere initiativet ud gennem forskellige kanaler, og ved at tage afsæt i den eksisterende organisering af beboerne er der samtidig mulighed for at forankre initiativet lokalt. Endvidere betyder en høj grad af social interaktion i et lokalområde, at det formentligt er muligt at øge beboernes interesse for initiativet ved at identificere og engagerer lokale opinionsledere samt personer, der kan fungere som lokale ambassadører for initiativet. Den eksisterende organisering af beboerne er kort sagt utrolig vigtig at være opmærksom, når man som initiator udvælger et lokalområde for indsatsen, netop fordi et sådan netværk med stor sandsynlighed ikke bare opstår som en afledning af initiativet. Ved at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering af beboerne og bygge videre på den kan initiativet derimod være med til at etablere et nyt socialt system omkring energiomstilling af boligerne, og samtidig skabe nye organisatoriske strukturer, som kan danne grundlag for, at lignende initiativer kan bæres frem.
7.1.2 Facilitators rolle
Som facilitator af lokale energiomstillingsprojekter, skal man have et forholdsvis klart billede af procesforløbet, førend det igangsættes. Facilitator skal derfor have et veldefineret formål med initiativet, og i store træk vide hvordan processen skal forløbe. Dette indebærer bl.a. at vurdere, hvilke aktører der skal inddrages, hvornår og hvordan. I praksis vil tilrettelæggelsen af processen og selve processen være en vekselvirkende proces, og forløbet kan således tage uventede drejninger. Facilitators rolle er derfor først og fremmest at sætte rammerne og skabe et rum for at en udvikling kan finde sted – og ikke fastsætte udviklingen på forhånd. Det betyder også, at det kun er muligt på forhånd at tilrettelægge opstarten af et procesforløb. Herefter kan facilitator i samarbejde med deltagerne planlægge det videre forløb afhængig af deres ønsker, og af udviklingen i processen.
7.1.3 Rammer for inddragelse af boligejere og professionelle aktører
Procesforløbet i Herringløse har vist vigtigheden af, et procesforløb for boligejerne som faciliterer læring og udvikling af nye kompetencer, og samtidig giver mulighed for at beboerne kan opnå ejerskab til initiativet. På den ene side skal rammerne for et procesforløb omkring lokal energiomstilling derfor være tilstrækkelig vidde således, at der er plads til alle fornuftsformer og rum for, at beboerne selv kan være med til at forme initiativet. På den anden side skal de dog også være tilstrækkelig snævre til at holde et fokus, sådan at det er muligt for facilitator at assistere beboerne med at kanalisere deres ideer ud i nogle konkrete indsatsområder. Det er nødvendigt for efterfølgende at kunne involvere de relevante professionelle aktører og derved skabe fremdrift i energiomstillingsprocessen. Sara fra Energiklyngecenter Sjælland sammenfatter problemstillingen sådan: ”Så et er, at de har ejerskab, men der skal lægges et lokalt arbejde derude for at de ikke giver op og brænder ud og tænker at det simpelt hen er for stor en opgave og det magter vi ikke. Så det er selvfølgelig udfordringen i, at situationen ser ud som den gør nu” (Bilag 7.4 – Sara E. Møller, Energiklyngecenter Sjælland).
Det er med andre ord en af facilitators kerneopgaver at finde den rette balance mellem, på den ene side at engagere og give deltagerne mulighed for at forme initiativet, og på den anden side at samle dem om et fælles fokus og skabe fremdrift. I Herringløse forsøgte vi at skabe denne balance ved at åbne op for, at landsbyboerne i fællesskab kunne etablere en vision for Herringløse som Energilandsby” samtidig med, at vi fastholdt og gentog fokus for omstillingsinitiativet: ”reduktion af energiforbruget og CO2-udledningen fra husene i Herringløse”. Fokus understøttende vi samtidig gennem vores valg af fagligt materiale, faglige oplæg, ressourcepersoner mv. gennem hele procesforløbet.
Som vi har set i kapitel 6, så er det nogle andre forhold, der gør sig gældende for de professionelle aktørers deltagelse i en lokal energiomstilling. Her er det utrolig vigtigt med en mere målorienteret indsats, hvor fokus fastholdes på de systemtekniske behov i relation til boligernes rolle i en omstilling væk fra fossile brændsler. Samtidig kan de professionelle aktørers incitamenter til at indgå i en energiomstilling være meget forskellige fra boligejernes. I en lokal energiomstilling af boligerne kan man derfor med fordel betragte procesforløbet som to spor – et for boligejerne og et for de professionelle aktører.
7.1.4 Et samspil mellem to spor
Der er grundlæggende forskel på hvordan og med hvilket formål, henholdsvis boligejerne og de professionelle aktører inddrages og deltager i en lokal energiomstilling af de private boliger. Der kan derfor skelnes mellem to spor i procesforløbet:
Det første spor vedrører processen omkring inddragelse af boligejerne. Der er tale om en ikke-målstyret proces fordi denne netop skal give plads til boligejernes livsverdensbaserede hverdagsviden og behov, ønsker mv., uanset om de udspringer af kognitiv-instrumentelle eller etiske og æstetiske fornuftsformer. Rammerne er vidde, både for at give plads til disse, og for at give boligejerne mulighed for selv at forme initiativet. Samtidig tilrettelægges processen ud fra et fokus på at skabe kollektive læreprocesser samt understøtte udviklingen af nye kompetencer og en lokal organisering af beboerne.
Det andet spor vedrører processen for inddragelse af de professionelle aktører. Procesforløbet for de professionelle aktører har en fast struktur og er kontinuerligt orienteret mod målsætningen om en omstilling væk fra fossile brændsler. Her er det vigtigste, at der indledningsvist udvikles en systemteknisk forståelse af energiforbruget i boligerne i et samarbejde mellem forskellige professionelle aktører. Herefter er det centralt, at der faciliteres et møde mellem denne nye forståelse og boligejernes individuelle og kollektive behov og krav til de professionelle aktører i udviklingen af nye løsninger.
De to spor kræver således forskellig tilgang, men samtidig er de indbyrdes afhængige, og begge afgørende for at en energiomstilling kan finde sted. Da en lokal energiomstilling kan anses for at være en gensidig læreproces for både boligejere og de professionelle aktører, skal der samtidig ske en løbende dialog mellem de to spor. Samspillet mellem de to spor i den indledende fase af en lokal energiomstillingsproces er illustreret nedenfor. Boksene i hvert spor afspejler de primære fokusområder for de forskellige workshops:
Figur 8 Model over et samlet procesforløb for boligejerne og de professionelle aktører i en energiomstilling af private boliger
Som vi så i afsnit 5.5, så er det muligt at styrke boligejernes position i forhold til de professionelle aktører ved at inddrage dem først i procesforløbet. Dertil kommer et løbende fokus igennem hele processen på læring og udvikling af kompetencer således, at de i en senere dialog med erhvervsliv og eksperter er i stand til at formulere deres konkrete ønsker og behov. I Herringløse er der indledningsvis blevet faciliteret et procesforløb for beboerne bestående af tre borgermøder. Meget tyder dog på at den første workshop for erhvervslivet med fordel kunne være afholdt allerede efter opstartsmødet i landsbyen, hvor beboerne udviste stor interesse for initiativet. Herved havde man hurtigere fået de professionelle med, og mødet mellem boligejerne og de professionelle kunne have fundet sted tidligere – muligvis allerede efter boligejernes anden workshop. Dette havde øget mulighederne for, at udviklingen af den konkrete indsats i landsbyen kunne ske i dialog mellem de to dele, hvor der blev taget hensyn til både de systemtekniske forhold og boligejernes ønsker og behov. Samtidig er det sandsynligt at en tidligere inddragelse af erhvervslivet kunne have virket yderligere motiverende på boligejerne, da de herved ville have oplevet en fremdrift tidligt i forløbet.
7.1.5 Hvornår kan facilitator slippe initiativet?
Et meget vigtigt spørgsmål i tilrettelæggelsen og faciliteringen af en lokal energiomstillingsproces er, hvornår energiomstillingsprocessen kan siges at være blevet selvkørende, sådan at facilitator kan slippe initiativet. Der er primært to forhold, som er afgørende for svaret på dette spørgsmål. For det første, er det nødvendigt, at erhvervsgruppen, som indgår i en lokal energiomstilling, har etableret en forståelse for de systemtekniske forhold som gør sig gældende i relation til en energiomstilling af boliger, samt at denne forståelse er blevet målsættende for deres arbejde. For det andet er det nødvendigt, at der er etableret et socialt system i landsbyen omkring en energiomstilling af boligerne, og at der er sket en formel organisering af denne sociale struktur. Endelig skal der have fundet flere møder sted mellem boligejerne og de professionelle, og der skal være fundet en form for, hvordan den fremtidige dialog mellem disse foregår. I Herringløse tyder det, som tidligere nævnt, på, at der både er dannet et nyt socialt system samt sket en formel organisering af dette system omkring en energiomstilling af boligerne. Men da der imidlertid udelukkende er kørt et procesforløb for beboerne i landsbyen og ikke for erhvervslivet, skulle processen ideelt set have været længere for at understøtte energiomstillingsprocessen.
Som tidligere beskrevet i afsnit 6.1.3 har landsbyrådet, i samarbejde med styregruppen for ”Herringløse som Energilandsby”, taget initiativ til afholdelse af en energidag i Herringløse og har i den forbindelse modtaget støtte fra kommunen. Her ønsker man at invitere relevante aktører fra erhvervslivet, som herefter forventes at udarbejde tilbud til de interesserede beboere (Bilag 9.2 – Mail fra formanden for Iandsbyrådet i Herringløse til styregruppen). Initiativet er således er et godt eksempel på, hvordan boligejeres engagement og involvering tilfører ressourcer til projektet, som kan afstedkomme konkrete og synlige resultater. Initiativet viser dog samtidig vigtigheden af, at erhvervslivet, før de indgår i dialog med boligejerne, har samarbejdet omkring udviklingen af en systemteknisk forståelse for boligernes energiforbrug. Når det ikke er sket, vil de konkrete resultater, som en energidag kan medføre, formentlig bære præg af en fragmenteret energispareindsats i boligerne, hvor de enkelte professionelle aktører arbejder uafhængigt af hinanden. En sådan tilgang kan medføre, at der realiseres energibesparelser og CO2-reduktioner i de enkelte boliger, men vil formentlig ikke være det mest hensigtsmæssige i en systemteknisk betragtning af boligernes energiforbrug. Det er således usikkert, hvorvidt der i Herringløse vil blive realiseret en reel energiomstilling af boligerne, eller om indsatsen vil være præget af realiseringen af enkeltstående og muligvis usammenhængende løsninger.
7.2 Kommunens muligheder for at tilrettelægge og facilitere lokale energiomstillingsprojekter
Som det fremgår af ovenstående, er tilrettelæggelse og facilitering af lokale energiomstillingsprojekter en kompleks og ressourcekrævende opgave, som desuden kræver et langsigtet fokus på de systemtekniske behov i overensstemmelse med en omstilling væk fra fossile brændsler. Det er tydeligvis ikke en opgave, som hverken erhvervslivet eller borgerne med rette kan pålægges. Erhvervslivet agerer fundamentalt set ud fra markedsorienterede interesser og ofte kortsigtede profitmaksimerende løsninger og er i sagens natur derfor ikke i stand til at varetage en langsigtet planlægningsproces. Borgerne, på den side, mangler både de nødvendige ressourcer, overblik over og viden om tekniske forhold, og de er dermed heller ikke i stand til at varetage en sådan opgave. Derimod synes kommunen at være en interessant aktør i denne sammenhæng. De opererer i udgangspunktet med meget længere perspektiver end erhvervslivet og er derfor bedre i stand til at planlægge under hensyn til langsigtede problemstillinger. Samtidig har de også kontakt til borgerne og har et lokalt kendskab, som tillige er vigtige elementer for tilrettelæggelsen af omstillingsprojekter.
7.2.1 Lokale energiomstillingers relevans for kommunen
Lokale energiomstillinger af eksisterende boliger har endvidere stor relevans for mange af landets 98 kommuner, som i stort omfang har opsat politiske målsætninger om at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen i kommunerne. I en rapport om kommunernes klimaindsats, udarbejdet af tænketanken Concito i 2010, konkluderedes det, at næsten halvdelen (69) af kommunerne har klimamålsætninger både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk enhed (70) (Concito, 2010:6). Godt 60 pct. af de adspurgte kommuner beretter endvidere, at de i høj grad eller i nogen grad prioriterer en borgerrettet indsats omkring energibesparelser (Concito, 2010:15). Foruden de energipolitiske mål i kommunerne er der også en del af landets kommuner, som har opsat målsætninger om at bidrage til ”grøn vækst”. Lokale energiomstillinger af de eksisterende boliger kan være med til at styrke det lokale erhvervsliv og dermed være en vej for kommunen til både at opfylde sine klimaforpligtigelser og fremme en lokal grøn vækst.
For at kommunen kan realisere de klimamålsætninger, som relaterer sig til kommunen som geografisk enhed, er det nødvendigt at involvere borgerne og andre relevante aktører. Dette indebærer, at kommunen benytter sig af et råderum, som rækker ud over deres myndighedsrolle, og i stedet påtager sig rollen som initiativtager. Tilrettelæggelsen og faciliteringen af lokale energiomstillingsprojekter er dog et nyt område for kommunerne, som er både ressource- og kompetencekrævende.
7.2.2 Ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling
Traditionelt set har det været fagligheden, som har været et dominerende rationale i planlægningen i kommunerne, hvor resultatet af planlægningen – det fysiske produkt – var i centrum. Undersøgelser viser dog, at selve planlægningsprocessen kommer mere og mere i centrum af den kommunale planlægning ((Sehested, 2003:168). Som vi har set igennem projektet, så kræver en energiomstilling deltagelse og samarbejde mellem mange forskellige aktørtyper, og derfor er et større fokus på den procesorienterede planlægning også helt nødvendig. I dette perspektiv bliver planlæggerens opgave således at fungere som procesplanlægger og facilitator, der skaber rammerne og retningen for deltagelse (jf. afsnit 7.1.1) (Sehested, 2003:184-185). Dette kræver først og fremmest en forståelse for de grundlæggende systemtekniske forhold, som gør sig gældende for boligernes energiforbrug, samt for vigtigheden af at etablere et procesforløb hvor boligejernes udfoldelsesrum er tilstrækkeligt stort til, at de har mulighed for at forme, og dermed opnå ejerskab til, projektet (jf. afsnit 5.4.2). Samtidig betyder dette, at kommunen skal være villig til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med boligejerne, hvor outputtet af processen i høj grad styres af disse.
Det er tvivlsomt hvorvidt flertallet af landets kommuner på nuværende har den nødvendige forståelse af disse forhold samt besidder kompetencerne til at påtage sig en sådan rolle. Hvorvidt kommunerne kan tilrettelægge og facilitere lokale energiomstillingsprojekter er dog ikke udelukkende et spørgsmål om kompetencer – det er samtidig et spørgsmål om de har de nødvendige ressourcer til at udnytte og udvikle disse. I undersøgelsen foretaget af Concito angiver alle de adspurgte kommuner samstemmende, at manglende økonomiske ressourcer er den væsentligste barriere for klimaindsatsen – både hvad angår CO2-reduktion og klimatilpasning (Concito, 2010:19). Tilrettelæggelsen og faciliteringen en lokal energiomstillingsproces kræver, som vi har set, en langsigtet indsats og dermed en prioritering samt allokering af ressourcer til formålet.
7.2.3 Samarbejde omkring tilrettelæggelse og facilitering af lokale energiomstillingsprojekter
Trods de nye udfordringer så besidder kommunen allerede på flere områder allerede kompetencer til at kunne tilrettelægge lokale energiomstillingsprojekter. Kommunen har eks. i kraft af sin myndighedsrolle, viden om lokale forhold, som er væsentlig for en energiomstillingsproces. Dette drejer sig om forhold som f.eks. krav i lokalplaner, visse forhold omkring byggesagsbehandling, opsætning af vindmøller m.m. I en lokal energiomstillingsproces har kommunen således mulighed for samlet at informere og vejlede boligejerne omkring disse forhold, og dermed lette processen (71).
For at tilføre flere ressourcer og kompetencer til en lokal energiomstilling kan det dog være hensigtsmæssigt at reflektere over mulighederne for etablering af et samarbejde mellem kommunen og andre aktører. I Herringløse-initiativet har et samarbejde mellem kommunen og Energiklyngecenter Sjælland været afgørende for initiativets opståen samt for forløbet i Herringløse. Energiklyngecenter Sjælland har i denne sammenhæng bidraget med erfaring omkring tilrettelæggelse og facilitering af processer fra andre energilandsbyer samt ressourcer i form af mandetimer og finansiering af oplægsholdere (Bilag 7.2 – Interview med Thomas Niebuhr, Roskilde Kommune). På grund af sin rolle i etableringen af forskellige energilandsbyer i region Sjælland fungerer Energiklyngecenter Sjælland som et samlingspunkt for viden og erfaringer med forskellige metoder til inddragelse af borgere og erhvervsliv. En sådan videndeling synes meget vigtig for at fremme spredningen af energilandsbyer i regionen. Formålet med energiklyngecentrets arbejde er dog ikke en energiomstilling af boligerne, men at skabe lokal vækst, CO2-reduktioner samt at bidrage til erfaringsudveksling blandt kommunerne (Bilag 7.4 – Interview med Sara E. Møller, EKCS). Hvis Energiklyngecentret skal spille en central rolle i initieringen, tilrettelæggelsen og faciliteringen af lokale energiomstillingsprojekter, er det derfor nødvendigt, at kommunen på forhånd har fastsat et fokus for dette samarbejde; nemlig en reel energiomstilling af boligerne. Derudover kan det overvejes om ikke andre typer af aktører, som eks. være videns- og forskningsinstitutioner, med fordel kan indgå i samarbejdet. Disse har indsigt i den nyeste viden på området – både i relation til tekniske forhold samt deltagerorienterede processer og kan således bidrage til udviklingen af innovative tilgange til tilrettelæggelsen og faciliteringen af lokale energiomstillinger.
- 60 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, hvor de har udfyldt et spørgeskema. 56 af de udfyldte spørgeskemaer har haft en kvalitet, der har gjort det muligt at tage dem med i de kvantitative kørsler.
- En måde hvorpå kommunerne kan forpligtige sig klimamæssigt, for kommunen som geografisk enhed, er ved at underskrive den såkaldte Borgmesterpagt. Pagten er et EU-initiativ for de kommuner, der ønsker at gå længere end EU’s energipolitiske målsætninger om 20 pct. reduktion af CO2, 20 pct. energieffektivisering og 20 pct. vedvarende energi (Zealand Denmark: http://www.zealanddenmark.eu/media/7282/Slagelse%20om%20borgmesterpagte 20.6.2011).
- I Herringløse-initiativet blev der nedsat en projektgruppe bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen. Disse blev alle orienteret omkring initiativet og fik mulighed for at komme med input til tilrettelæggelsen. Endvidere deltog flere af disse som ressourcepersoner (se evt. begrebsafklaring i afsnit 2.7) på borgermøderne afholdt i Herringløse.
