Kapitel 6. Aktivering og udvikling af de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

I dette kapitel undersøger vi, med udgangspunkt i et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger, samt borgerprocessen som er kørt i Herringløse hvilke krav en energiomstilling af boligerne i Herringløse stiller til områdets professionelle aktører. Herudover ser vi på hvordan de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer kan aktivering og udvikles, således at de bliver i stand til at håndtere disse krav.

6.1 Udgangspunktet er lokalt

På baggrund af opstartmødet, workshop 1 og workshop 2 gennemført med beboerne i Herringløse, er det blevet tydeligere, hvad der er med til at motivere dem i en energiomstilling af deres landsby og hvilke behov, interesser, præferencer mv. der har særlig betydning i energiomstillingsprocessen. Endvidere har bl.a. det uddelte spørgeskema været med til at give et indtryk af husene i Herringløse, og de ændringer som husejerne påtænker at gennemføre (Bilag 4.5 – spørgeskema til opstartsmødet). Denne viden må siges at udgøre et afgørende fundament for de professionelle aktører, både det lokale erhvervsliv og andre udefrakommende aktører, der engageres i arbejdet med energiomstillingen i Herringløse.

6.1.1 Boligejernes motivation, ønsker og behov

I nedenstående tabel er beboernes motivation, forhold der er vigtige for dem i en energiomstilling, samt kollektive fremadrettede behov kort sammenfattet – dog i stor udstrækning med deres egne formuleringer:

Tabel 2 Boligejernes motivation, ønsker og behov

Beboernes interesser ved en energiomstilling af deres huse samlede sig, som tidligere beskrevet i kapitel 5, omkring elforsyning, varmeforsyning og energirenovering.

I workshop 2 rettede Elforsyningsgrappen hurtigt deres fokus mod muligheden for at opsætte vindmøller omkring Herringløse, men hvor de skal stå, og hvor store de skal være, er uklart, da gruppen på det tidspunkt manglede viden om området. Det rent visuelle er dog meget vigtigt for gruppen, som formulerede deres umiddelbare holdning til vindmøller således: ”Som vi ser det, er den korteste vej til målet helt klart at satse på opstilling af en eller flere møller i området omkring byen. – At have ”sin egen” vindmølle frem for at ”købe sig ind” i allerede eksisterende møller (evt. havmøller), er efter vores mening det rigtige signal at sende, når vi nu er blevet ”udvalgt” til at være Grøn energi landsby” (Bilag 6.10 – elforsyningsgruppen). For Elforsyningensgruppen er to af de vigtigste motivationsfaktorer ”at producere grøn strøm”, og at denne produktion ”skal kunne ses”, hvilket synes at udspringe af deres forestilling om, at Herringløse skal være selvforsynende med energi (se tabel 2). Det lader derfor heller ikke til at være tilstrækkeligt for dem at vide, at den elektricitet de modtager, kommer fra en vindmølle et andet sted eller at vide, at de eks. ejer en anpart i en vindmølle på havet, der også producerer til andre forbrugere. Selvom de andre muligheder blev diskuteret, så vendte elforsyningsgruppen i løbet af workshop 2 hele tiden tilbage til, at indsatsen skulle ske i eller omkring landsbyen. (Bilag 6.9 – narrativbeskrivelse fra workshop 2; bilag 6.10 – opsamling og referater fra grupperne). Deres diskussion forsatte med at kredse om opsætningen af mindre vindmøller eller husstandsvindmøller, og det til trods for at Christian Oxenvad, Energitjenesten, på workshop 1, havde afvist at husstandsvindmøller hverken energimæssigt eller økonomisk ville være en god ide (Bilag 6.10 – opsamling og referater fra grupperne). Det at producere ”sin egen grønne strøm” omkring landsbyen ser ud til at være den væsentligste motivationsfaktor hos elforsyningsgruppen, der samtidig har givet udtryk for, at det kan være med til at styrke deres følelse af ejerskab til en energiomstilling af landsbyen (Bilag 6.9 – narrativ fortælling fra workshop 2).

Indledningsvis arbejdede varmeforsyningsgruppen både med kollektive og individuelle løsninger, men ved afslutningen af Workshop 2 gav de udtryk for, at de mente, der var for mange usikkerheder og ulemper ved de kollektive anlæg, og at det kunne gå hen og blive alt for arbejdskrævende (se tabel 2). Deres beslutning sammenfattede de sådan: ”Vi ønsker heller ikke at påtvinge fælles varme på nogen, hverken naboer eller fremtidige ejere af vore huse. Vi ønsker heller ikke en varmeforsyning, der er afhængig af en nabos goodwill. Men det er en mulighed for dem, der gerne vil lave klyngevarme i et nabolag. Men vi i varmegruppen er ikke stemt for sådan en løsning” (Bilag 6.10 – Varmeforsyningsgruppen). Andre bekymringer som gruppen har fremført er, at kollektivt anlæg vil blive alt for dyrt, og om man vil være nødt til at grave store dele af landsbyen op i forbindelse med rørlægning (se tabel 2). Varmeforsyningsgruppens fokus er derfor nu på de individuelle varmeløsninger, hvor de først og fremmest motiveres af ønsket om et billigere og CO2-reducerede opvarmningsalternativ til oliefyret.

I løbet af workshop 2 arbejdede Energirenoveringsgruppen meget fokuseret og konkret med, hvilke krav de stiller til energirenoveringer af husene i Herringløse. De formulerede kravene på følgende måde: ”(…) slagordet for energirenoveringen er, at det skal være BILLIGT, GODT OG SMUKT . Det vil sige, at de økonomiske resultater af indsatserne skal gøres håndgribelige, kvaliteten skal være god og leve op til de valgte kvalitetskrav, og resultatet skal være smukt og i overensstemmelse med lokalplanens krav og fællesskabets forventninger” (Bilag 6.10 Energirenoveringsgruppen). Samtidig har gruppen fremhævet, at det er vigtigt, at der gives plads til den enkelte husstands individuelle ønsker i forbindelse med en energirenovering. I relation til kravet om at energibesparende tiltag skal være smukt og godt udført, og i overensstemmelse med lokalplanens krav ligger tillige ønsket om, at der skal mere fokus på de specielle forhold ved de bevaringsværdige huse. Et behov som allerede blev fremført på opstartsmødet (Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet).

Interessen for energirenovering og udskiftning af individuelle varmeanlæg fremgik også af de spørgeskemaer, som blev uddelt på opstartsmødet (Bilag 4.5 – Spørgeskema fra opstartsmøde). Her besvarede 49 husstande i Herringløse spørgsmålene.

Fordelingen af varmekilder hos de 49 husstande kan ses af nedenstående cirkeldiagram:

Figur 6 Fordelingen af varmekilder

Mange af husstandene kombinerer forskellige varmekilder bl.a. el og brændeovn, og varmeanlæggenes alder svinger fra under 1 år til 65 år. Af de adspurgte angav 20 husstande eller knap 40 pct., at de står overfor eller måske står overfor at skulle udskifte deres varmeanlæg, og at det kunne være til jordvarme, varmepumpe, træpillefyr, oliefyr, solvarme, samt solceller til at drive jordvarme/varmepumpe. Endvidere angav 23 husstande eller 47 pct., at de står overfor en renovering, udbygning eller ombygning, og 30 husstande eller 61 pct., at de i den forbindelse eller bare generelt overvejer at energirenovere deres hus.

Typen af energirenoveringer der overvejedes gennemført, fordeler sig således (der kunne sættes kryds ved flere muligheder):

Figur 7 Husstande der overvejer følgende typer af energirenovering

Resultaterne er med til at bekræfte vores indtryk af Herringløse som en landsby med en meget varieret bygningsmasse og mange individuelle varmeanlæg baseret på fossile brændsler. Det ældste hus i vores spørgeskemaundersøgelse er fra 1727 – det yngste fra 2010, og det gennemsnitlige opførelsestidspunkt for husene er ca. år 1915, hvortil der kommer nyere tilbygninger på en del af dem. Dette stemmer også godt overens med data fra Roskilde Kommune afbildet i tabel 1 i kap.3), der viser, at størstedelen af boligarealet i Herringløse er fra før 1930. Endvidere er gennemsnitsstørrelsen på de 49 huse ca. 230 m², og der bor i gennemsnit 3,2 personer pr. husstand. Selvom man på baggrund af disse oplysninger ikke kan sige noget om husenes samlede energitilstand, så peger husenes alder og andelen af varmeanlæg baseret på fossile brændsler på, at der formentlig er et stort energibesparelsespotentiale i mange af husene i Herringløse.

6.1.2 Lokalplanens særlige krav til Herringløse

Herringløse landsby er i regionplanen udpeget som særlig bevaringsværdig landsby, og lokalplanen skal derfor være med til at sikre, at det gamle landsbymiljø bevares (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:6,8). Det stiller en lang række detaljerede krav til husene, eksempelvis skal anlæg til indvinding af solenergi ol. som anbringes på en bygning integreres i bygningens arkitektur, og må ikke fremstå som selvstændige elementer (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:21). For de bevaringsværdige huse gælder, at før de nedrives, ombygges, tilbygges eller ændres eksempelvis ved udskiftning af døre og vinduer, skal ejeren indhente byrådets tilladelse (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:22). Der er ifølge lokalplanen over 50 bevaringsværdige bygninger i Herringløse, hvoraf mindst 30 er klassificeret som værende af ”høj bevaringsværdi” (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:33).

6.1.3 En landsby på vej

I slutningen af workshop 2 blev det klart, at de tre arbejdsgrupper manglede mange af de samme oplysninger for at kunne arbejde videre, og tillige at to af dem, varmeforsyningsgruppen og energirenoveringsgruppen, nu havde fælles fokus på de individuelle varmeanlæg. Den nedsatte styregruppe, bestående af repræsentanter fra de tre grupper samt kommunen og Energiklyngecentret, blev derfor foreslået at løfte opgaven med at koordinere arbejdet med at udarbejde og omdele et spørgeskema/registreringsskema som led i en kortlægning af landsbyens behov for energirenovering (se evt. tabel 2 ovenfor). På det første styregruppemøde blev man herefter enige om, at formålet med spørgeskemaet er: “(…)at få en ide om energiforbruget i landsbyen, interesse og behov for fælles indkøb (eks. el, sparepærer, isolering, håndværkere). Desuden skal spørgeskemaet danne grundlag for oversigten over hvilke klima- og energitiltag, som allerede findes i byen og hvilke håndværker ressourcer, der findes”. (Bilag 9.1 – Referat af styregruppemøde i Energilandsby Herringløse 14.4.2011). Foruden spørgeskemaet var de deltagende på workshop 2 meget positive overfor den idé, vi fremlagde, om at nedsætte en udviklingsgruppe til at udvikle billige og kvalitetssikrede energigennemgange af husene i Herringløse (Bilag 6.9 – Narrativ beskrivelse fra workshop 2). Energirenoveringsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at disse skal være gratis som en slags motivationsfaktor for husstandene (Energirenoveringsgruppen, Seminar om Energirenovering i Roskilde, 28.4.2011). Endvidere har landsbyrådet, på vegne af styregruppen, ansøgt Roskilde Kommune penge til afholdelse af en energidag i landsbyen i midten af august. De ønsker i den sammenhæng at invitere forskellige virksomheder, som kan have en stand på dagen, og hvor beboerne kan henvende sig for at få en energisnak om deres hus (Bilag 9.2 – Mall fra formanden for landsbyrådet i Herringløse til styregruppen).

Beboerne i Herringløse er med andre ord godt i gang, og det stiller krav både til det lokale erhvervsliv og til de øvrige aktører, der forventes at kunne imødekomme disse behov.

6.2 Stævne mellem boligejerne og det systemtekniske perspektiv

De lokale forhold, herunder både landsbyens fysiske rammer og beboernes individuelle såvel kollektive værdier og behov, er et vigtigt udgangspunkt og fundament i lokale energiomstillinger. Samtidig er omstillingen kun mulig, hvis der sker en markant ændring i den praksis, der udfolder sig omkring de professionelle aktører ud fra en målsætning om en omstilling væk fra fossile brændsler. Det stiller krav til den konkrete indsats i boligerne om en helhedsvurdering af det samlede ressourceforbrug og CO2-udledning under hensyn til påvirkningen af miljø, indeklima og æstetik. Som det fremgår af nedenstående, så vil den konkrete lokale indsats dog altid være en forhandling mellem hensynet til den systemtekniske målsætning og boligejernes motivation, ønsker og behov – og dermed mellem de forskellige fornuftsformer, som disse udspringer fra.

Boligejerne motiveres, som vi også tidligere har set i afsnit 5.2.2 af meget forskellige forhold, som ikke nødvendigvis betyder, at der er fokus på gennemførelse af de systemteknisk mest optimale tiltag, hvilket der også er eksempler på i forløbet i Herringløse. Det at producere ”sin egen grønne strøm” omkring landsbyen ser eksempelvis ud til at være den væsentligste motivationsfaktor hos elforsyningsgruppen, og selvom husstandsvindmøller eller mindre vindmøller omkring landsbyen, i en såvel systemteknisk som Økonomisk betragtning, ikke er den mest hensigtsmæssige indsats som led i en energiomstilling af boligerne i Herringløse (Bilag 6.5.2 – specielt om vindmøller – information til elforsyningsgruppen), så er det vigtigt at være opmærksom på den mere symbolske værdi, som den kan have for boligejerne. De kan med andre ord ”se” deres energilandsby. Ud fra et fokus på den samlede ressourceudnyttelse vil det mest fordelagtige formentlig være, at boligejerne enten købte anparter i eks. en havvindmølle, hvor energieffektiviteten er langt større end ved møller på land (Energistyrelsen, 2009:18) eller fokuserede på at lave besparelser i husstandes el og varmeforbrug. Men derved flyttes fokus også fra det, der motiverer denne gruppe af boligejere, og de ville formentlig miste interessen for projektet. Det vigtige her må derfor være at fokusere på kernen i deres motivation, dvs. handler ønsket om vindmøller om vindmøllen i sig selv, eller handler det faktisk om, at boligejerne gerne vil kunne se deres indsats? Ved at være opmærksom på sådanne forhold kan boligejernes motivation og engagement muligvis mobiliseres over i teknologier, der ud fra et systemteknisk perspektiv kan være mere hensigtsmæssige i Herringløse. Som vi så i forrige kapitel, så er boligejerne også påvirkelige og modtagelige overfor ekspertviden, og elforsyningensgruppen har selv meldt ud, at de ikke har overblik over, hvad der er det rigtige at gøre, og at de derfor gerne vil have hjælp fra eksperter.

Det betyder formentlig også, at gruppen ikke vil være låst fast til forestillingen om vindmøller, hvis de kom i dialog med en eller flere fagfolk, der viste dem potentialet i eks. solceller. Eftersom boligejerne i Herringløse er den primære drivkraft i en energiomstilling af boligerne, er det ganske afgørende at holde fast i det, der motiverer dem, også selvom det i udgangspunktet ikke er den mest optimale løsning, de vil arbejde med. Selvom elproduktion ikke synes at være det, der ligger først for ved en energiomstilling af boligerne i Herringløse, så kan man dog forestille sig, at en indsats her potentielt kan resultere i en positiv afsmittende effekt, således at boligejernes øgede interesse for deres elproduktion, også kan lede til et øget fokus på den energi, de forbruger.

Forhold, som dæmper boligejernes motivation som eks. usikkerhed, følelsen af afhængighed af andre eller udsigten til en større arbejdsindsats, har også vist sig at have stor betydning for, hvilke løsninger der bliver fokuseret på i Herringløse. Varmeforsyningsgruppen har eksempelvis på flere måder afvist tanken om at etablere en kollektiv varmeforsyning for hele landsbyen (se tabel 2) og har i stedet vendt sig mod de individuelle varmeløsninger. Selvom et fælles minifjernvarmeværk eller andre fælles løsninger formentlig vil være mere energieffektivt end mange individuelle anlæg, så er det afgørende, at varmeforsyningsgruppen hverken føler sig trygge ved eller tiltalt af tanken om et fælles varmeanlæg, og at de derfor heller ikke umiddelbart er motiveret til at lægge en indsats i at bringe et sådan projekt videre.

I et systemteknisk perspektiv på boligernes energiforbrug er udskiftning af individuelle varmeanlæg noget, der bør sker i sammenhæng med en helhedsvurdering af mulighederne for at nedbringe husets samlede energi- og ressourceforbrug (jf. afsnit 4.1.4), således at nye anlæg eks. ikke overdimensioneres, og varmeforsyningsgruppens arbejde bør derfor også kobles sammen med energirenoveringsgruppens (67). Energirenoveringsgruppen har, som tidligere beskrevet, fremsat en række krav, som kan siges at være det lokale supplement til en sådan helhedsvurdering. Det er centrale forhold, som har betydning for, hvorvidt de i sidste ende ønsker at gennemføre en energiomstilling af boligerne, som omfatter økonomiske forhold, kvalitet, æstetik og individuel frihed (se tabel 2). Flere af kravene understøtter samtidig lokalplanens krav om at bevare Herringløses særlige udtryk og hensynet til de specielle forhold ved bevaringsværdige huse.

6.2.1 Nye krav til de professionelle aktører

Med udgangspunkt i en lokal viden om boligejerne, husene og landsbyen samt en mere generel viden omkring de systemtekniske behov ved en energiomstilling (jf. kap. 4.1.2) og behovet for læring i samarbejder (jf. afsnit 4.1.4) er det nu muligt at opliste en række forhold, som de professionelle aktører skal kunne håndtere i energiomstillingen af boligerne i Herringløse. Det er specielt de udførende, dvs. entreprenører, håndværkere og installatører som der stilles nye krav til, men for at de kan ændre deres praksis, kræver det endvidere, at de understøttes af bl.a. videncentre og uddannelsesinstitutioner, og at de samarbejder med en række andre aktører, eks. banker eller finansieringsinstitutter. En radikal ændring af den nuværende praksis betyder dog, at heller ikke rollefordelingen mellem de forskellige aktørtyper er helt klar, og desuden er den under forandring. De konkrete krav til de udførendes kompetencer kan derfor variere alt afhængigt af, hvor meget andre grupper som eks. arkitekter, ingeniører og rådgivere inddrages.

Helt overordnet, så kan de forhold, som de professionelle aktører skal kunne håndtere, inddeles i henholdsvis forhold af teknisk og forhold af social karakter, hvor førstnævnte er relateret til de professionelle aktørers tekniske kompetencer, og sidstnævnte til de mere sociale kompetencer.

Forhold af teknisk karakter

De professionelle aktører skal:

Systemtekniske krav

• Have en systemteknisk forståelse af energiforbruget i husene og viden om, hvad der skal til for at reducere CO2-udledningen.

• Være i stand til at foretage en helhedsvurdering af det enkelte hus, hvor ressourceforbrug og CO2-udledning vurderes under et, og hvor der samtidig tages højde for påvirkning af indeklima, miljø og æstetik.

Ældre og varieret boligmasse

• Kunne håndtere af en stærkt varieret bygningsmasse.

• Have viden og kunnen i forhold til at kunne gennemføre energirenoveringer af ældre huse.

Økonomi og gennemskuelighed

• Kunne tilbyde økonomiskfordelagtige løsninger ved energirenovering og udskiftning af varmeanlæg.

• Kunne udarbejde gennemskuelige og håndgribelige beregninger af besparelsespotentialet i huset.

Kvalitet og æstetik

• Sikre en god kvalitet af de gennemførte løsninger, der svarer til de valgte kvalitetskrav.
• Have forståelse af og evne til at håndtere lokalplanens krav til de alm. huse, de bevaringsværdige huse og landsbyens samlede udtryk.
• Sikre et smukt resultat i overensstemmelse med lokalplanens krav og fællesskabets forventninger.

Rådgivning

• Kunne rådgive om individuelle anlæg, både til varme- og elproduktion.
• Kunne rådgive om de økonomiske og tekniske muligheder for opsætning af vindmøller omkring Herringløse.
• Tilbyde gratis eller billige kvalitetssikrede energigennemgange af boligerne i Herringløse.

I relation til de systemtekniske sammenhænge kan det diskuteres i hvor stort et omfang, de udøvende skal have et sådan overblik, der rækker udover det enkelte hus. Her vil det muligvis være tilstrækkeligt, hvis de har fokus på det samlede ressourceforbrug i den enkelte bolig og viden om, hvad der udleder mest CO2. Vurderinger af boligernes rolle i den overordnede energiomstilling, og hvilke krav det stiller til den konkrete indsats, kan således med fordel foretages på et andet niveau af eks. forskningen, brancheforeninger eller staten. Den præcise fordeling mellem hvem der skal besidde hvilke kompetencer må dog i sidste ende afhænge af de løsninger, som de professionelle aktører finder frem til i fællesskab. Det væsentligste må i den sammenhæng være, at de professionelle aktører udvikler en fælles målsætning og en overordnet systemteknisk forståelse for energiforbruget i boligerne, der kan være retningsgivende for samarbejdet.

I forhold til rådgivning omkring vindmøller, så skiller dette sig meget ud og er selvsagt ikke noget, man kan forvente af de udførende. Da alle andre typer vindmøller end husstandsmøller er større installationer, der kræver både omkostningsfulde forundersøgelser og tilladelser, bør det være en rådgivning, deri udgangspunktet ligger hos staten eller kommunerne.

En ændring af den nuværende praksis kræver, at langt flere aktører samarbejder, understøtter og medvirker i udviklingen af en ny praksistilgang. Sammen med boligejernes centrale placering i energiomstillingen af boligernes i Herringløse stiller det tillige en række nye krav til de professionelle aktørers sociale kompetencer.

Forhold af social karakter

De professionelle aktører skal:

• Kunne samarbejde med mange forskellige professionelle aktører.
• Kunne samarbejde med landsbyen Herringløse omkring de kollektive interesser.
• Kunne give plads til og være i stand til at indarbejde den enkelte husstands individuelle ønsker og behov.

Specielt den sociale dimension kan være ny og måske svær for flere af de professionelle aktører, da den i høj grad bryder med fagtraditioner og traditionelle måder at drive forretning på (jf. afsnit 4.1.4).

6.3 Det lokale erhvervsliv

Herringløse har trods sin beskedne størrelse ikke mindre end 17 erhvervsdrivende, der potentielt kan være relevante i en energiomstilling af boligerne i landsbyen. Flere af disse har været meget interesserede i initiativet i Herringløse og har deltaget i et eller flere af de i alt tre fælles møder – i den forbindelse med to kasketter på, som henholdsvis boligejer og erhvervsdrivende. På den sidste workshop gav boligejerne i Herringløse udtryk for, at de i første omgang ønsker, at et erhvervssamarbejde skal etableres med håndværkere fra landsbyen (Bilag 6.9 – narrativbeskrivelse fra workshop 2), og det er derfor relevant at kigge nærmere på hvilke ressourcer og kompetencer, der findes hos erhvervslivet i Herringløse.

Allerede tidligt i processen foreslog energirenoveringsgruppen en kortlægning af de lokale kompetencer – hos privatpersoner såvel som det lokale erhvervsliv i Herringløse (Bilag 5.7 – opsamling på gruppernes input på workshop 1) – og gjorde det senere til en af deres hovedprioriteter at tage initiativ til en sådan kortlægning. Det skulle bl.a. ske som et led i etableringen af et lokalt videncenter, der gennem den lokale internetportal hh-portalen.dk skulle samle lokal viden, kompetencer og erfaringer med energi- og CO2-reducerende tiltag i Herringløse (Bilag 5.7 – opsamling på gruppernes input på workshop 1/ Bilag 6.10 – opsamling og referater fra grupperne på workshop 2). Som nævnt i afsnit 6.1.3 arbejder styregruppen i Herringløse på nuværende tidspunkt med et spørgeskema til alle husstande, der bl.a. skal kortlægge de aktørbårne ressourcer og kompetencer i landsbyen.

Hvis man ser på hvilke relevante erhvervsdrivende, der har adresse i landsbyen, fordeler de sig således:

• Entreprenører (5 stk.)
• Murermestre (2 stk.)
• Tømrere (4 stk.)
• Snedker (1 stk.)
• Arkitekter (2 stk.)
• Tag-tjek (1 stk.)
• Isolering (papiruld) (1 stk.)
• Solceller(1 stk.)

Herudover:

Energivejlederuddannet (68) håndværker indenfor klimaskærm (1 stk.) og I/S Herringløse vandværk (fælleseje)

Ovenstående giver et overblik over hvilke typer af erhvervsliv, der er repræsenterede i landsbyen, men det er på den baggrund selvsagt ikke muligt at afgøre, om de har særlige kompetencer, som gør dem mere interessante i relation til at håndtere de tekniske forhold oplistet i afsnit 6.2.1. Vi har dog kendskab til to håndværkere i landsbyen, der har nogle af de efterspurgte kompetencer, og som har udvist stor interesse for initiativet. Den ene har både kendskab til husstandsvindmøller og ældre, bevaringsværdige huse, og den anden er uddannet energivejleder og sælger af miljøvenlige isoleringsmaterialer. En tredje håndværker, der også sidder med i energirenoveringsgruppen, har på workshop 2 tillige givet udtryk for, at han gerne vil engagere sig yderligere, og i den forbindelse vil han gerne tage en energivejlederuddannelse. De oplistede erhvervsdrivende er først og fremmest udførende aktører og er derfor, i relation til de tidligere beskrevne krav, centrale at inddrage i et samarbejde. Udviklingen af en ny tilgang til boligerne i Herringløse, hvor der arbejdes med de lokale forhold og behov i en systemteknisk ramme, betyder dog, at mange andre typer af professionelle aktører med forskellige forståelseshorisonter også må inddrages.

6.4 Udviklingen af en ny tilgang gennem samarbejde

I det følgende vil vi diskutere og komme med et bud på, hvordan der konkret kan etableres et samarbejde mellem de professionelle aktører omkring udviklingen af en ny tilgang til boligerne i Herringløse. Vi vil i den forbindelse kigge på hvilke typer af professionelle aktører, der er vigtige at inddrage, hvilke interesser disse aktører kan have i at indgå i et udviklende samarbejde, og hvordan der konkret kan arbejdes med at etablere en ny forståelseshorisont blandt de medvirkende aktører.

6.4.1 Hvem skal involveres?

Det kan på mange måder være fordelagtigt, at et samarbejde mellem professionelle aktører omkring en lokal energiomstilling af boligerne i Herringløse, tager udgangspunkt i de lokale aktørbårne ressourcer og kompetencer. Dels har boligejerne givet udtryk for, at de ønsker at inddrage det lokale erhvervsliv, dels kan det være en mulighed for fremme lokal vækst ved netop at give de lokale virksomheder mulighed for at komme på banen tidligt. Samtidig så kan det ikke afvises, at det forhold, at de lokale erhvervsdrivende og de øvrige boligejere i flere tilfælde kender hinanden og er en del af samme landsby, kan have betydning for deres villighed til at indgå i et udviklende samarbejde. Energiområdets komplekse natur betyder dog, at det ikke er tilstrækkeligt alene at inddrage lokale aktører i udviklingen af en ny tilgang til boligerne i Herringløse.

For at understøtte udviklingen af løsninger der er holdbare i et systemteknisk perspektiv, mener vi, at det er utrolig vigtigt, at videncentre og forskellige forskningsinstitutioner inddrages tidligt i et samarbejde. Disse besidder den nyeste viden på området og kan både være med til at opridse de vigtigste sammenhænge og rammer for indsatsen i boligerne, og de kan rådgive mere specifikt om eksempelvis de mest energieffektive el- eller varmeproducerende anlæg. Ved at lade forskere ol. indgå i konkrete samarbejder med bl.a. de udførende aktører kan de både være med til at opkvalificere disse aktørers viden, og de kan medvirke til at udvikle innovative tilgange ved at introducere helt nye vinkler på problemstillingen. Forskningen arbejder dog i mange tilfælde også fragmenteret med området (Bilag 7.7 – Interview med Rob Marsh, SBI), og derfor bør forskellige typer af forskningsområder og  forskningstraditioner også inddrages i et samarbejde. Det er imidlertid ikke alle forskere mv., der egner sig til at indgå i tæt interaktion med mange forskellige faggrupper, og det er derfor væsentlig på forhånd at vurdere de konkrete forskeres evne til at formidle og diskutere med udenforstående, hvis en sådan kobling skal blive succesfuld.

Foruden forskningen, der vil få en mere understøttende funktion, er det væsentligt at overveje hvilke typer af aktører, der kan være med til både at udvikle og medvirke i en energiomstilling af boligerne i Herringløse.

I det lokale projekt i Middelfart (jf. kap. 1) etablerede kommunen et deltagernetværk bestående af lokale forsyningsselskaber, Middelfart sparekasse, et lokalt vvs-firma, og en lokal tømrervirksomhed. Herudover fungerede Energitjenesten og Rockwool som henholdsvis uvildig rådgiver og sparringspartner (Bilag 10.1 – Eksempler på nye samarbejdskonstellationer). I forbindelse med projektet søgte kommunen bl.a. at etablere læring og videndeling mellem håndværkerne, således at tømreren også var i stand til at spotte besparelser indenfor VVS området og visa versa. Et af forsyningsselskaberne gennemførte gratis energigennemgange af de medvirkende boligejeres huse, og under gennemgangene var både en VVS installatør og en tømrer tilstede, som efterfølgende kom med et tilbud på de foreslåede energiforbedringer (Bilag 10.1 – Eksempler på nye samarbejdskonstellationer). Netop ideen, om at lade forskellige typer af håndværkere arbejde sammen omkring praktiske eksempler, har vist sig at være meget lærerigt for de deltagende håndværkere (Bilag 7.8 – interview med Morten Westergård, Middelfart kommune). Set fra et systemteknisk perspektiv er det dog væsentligt at inddrage alle relevante typer af håndværkere, da de specialiserede håndværkere må formodes først og fremmest at fokusere på deres eget arbejdsområde.

På samme måde, som i Middelfart, har det lokale projekt i Toksværd fokuseret på at etablere et netværk af professionelle aktører, der skal udvikle og afprøve nye samarbejdsformer indenfor energirenovering af private boliger (Bilag 7.6 – Interview med Anne H. Hansen, EKCS). I modsætning til Middelfart har det dog fra start skulle fungere på markedsvilkår, da Energiklyngecenter Sjælland ikke har midler til eks. at betale en kunstig høj pris for de realiserede energibesparelser (Bilag 10.1 – Eksempler på nye  samarbejdskonstellationer). I erhvervsnetværket i Toksværd, der er faciliteret af Energiklyngecenter Sjælland, deltager Næstved kommune, en bank, en arkitekt, et forsyningsselskab, Videncenter for energibesparelser i bygninger, repræsentanter for håndværksgrupperne VVS, tømrer, murer, installatør samt en glarmester (Bilag 7.6 – Interview med Anne H. Hansen, EKCS). Håndværkerne repræsenterer fem forskellige virksomheder, og de fire af dem (undtaget glarmesteren) er alle uddannede energivejledere, og de havde allerede inden projektets start sat sig sammen og besluttet sig for at samarbejde omkring energirenoveringer af private boliger. I forlængelse af erhvervsgruppen har alle fem håndværksvirksomheder, arkitekten og forsyningsselskabet nedsat en erfaringsgruppe, der kører helt selvstændig (Bilag 7.6 – Interview med Anne H. Hansen, EKCS). Efter at have arbejdet sammen omkring et case-hus har de erfaret, at de langt fra kan sende én håndværker ud for at indhente al viden om et hus, som de øvrige håndværksgrupper derefter kan give et tilbud ud fra, idet: ”De kender ikke hinandens fag godt nok til at kunne gøre det, og spørgsmålet er, om de nogensinde kommer til det. Så erkendelsen var, at alle de aktuelle aktører skai ud og kigge på huset, og på den baggrund lave et tilbud.” (Bilag 7.6 – Interview med Anne H. Hansen, EKCS). Pga. håndværkernes udbredte specialisering er det med andre ord ikke tilstrækkeligt alene at inddrage nogle typer af håndværkere i et samarbejde, der skal udvikle en mere systemteknisk tilgang til energiforbruget i boligerne. Foruden de typer af professionelle aktører som deltager i erhvervsgruppen i Toksværd kunne man tillige overveje at inddrage eks. en ejendomsmægler i energiomstillingen af boligerne i Herringløse. Denne kunne være med til at vurdere, hvad energiforbedringer kan betyde for ejendomsværdien ved salg, hvilket må antages at være af interesse for såvel boligejer som bank og realkreditinstitut. I Herringløse betyder de lokale forhold, at det endvidere er afgørende at inddrage både arkitekter og håndværkere med særlige kompetencer indenfor ældre og bevaringsværdige huse. En udfordring som vi vil komme nærmere ind på i afsnit 6.5.

6.4.2 lncitament til at indgå i udviklende samarbejder

Hvis de professionelle aktører skal indgå i et samarbejde omkring udviklingen af en ny tilgang til energiomstilling af boligerne i Herringløse, kræver det, at de har incitamenter til det. For erhvervslivet handler det i høj grad om økonomiske incitamenter i form af omsætning og beskæftigelse, således at de kan overleve på både kort og længere sigt. Selvom virksomhederne må antages at være interesserede i eksempelvis at forbedre deres image hos kunderne og i at udvide deres forretningsområde, så må det forventes, at specielt de små virksomheder tænker relativt kortsigtet og kan have svært ved at afsætte tid til at indgå i samarbejder. I Middelfart viste projektet sig således at give problemer for håndværkerne, fordi det var meget tidskrævende for dem at deltage og dermed også dyrt for dem. Samtidig er der indtil videre kun blevet realiseret 47.000 KWh ud af de 315.000 KWh energibesparelser, der blev anvist ved energigennemgange af de deltagende boliger (Ole Andersen, projektleder i Middelfart Kommune, seminar for byggesektoren i Roskilde, 28.4.2011). Det betyder, at håndværkerne formentlig ikke har fået de penge ind igen, som de har brugt på at udarbejde tilbud på baggrund af energigennemgange af de medvirkende boliger. I forhold til et udviklende samarbejde omkring en energiomstilling i boligerne i Herringløse er der derfor en væsentlig udfordring i, at bl.a. håndværkerne ikke kan være sikre på, at de får den ordre, som de har lagt tid i at udarbejde et tilbud på. Samtidig har de måske også lagt en del tid i et udviklende samarbejde med andre professionelle aktører, hvilket også er ressourcekrævende for dem. Det er en problemstilling som håndværkere i Roskilde Kommune også fremhæver (unavngivne håndværkere, kommentar på seminar for byggesektoren i Roskilde 28.4.2011).

Omvendt så viser erfaringer fra både Middelfart og Toksværd, at også de små virksomheder er interesserede i at samarbejde, og at der kan være flere fordele for dem ved at indgå i nye samarbejder. Anne H. Hansen fra Energiklyngecenter Sjælland formulerer sin opfattelse af de fordele, som erhvervslivet kan få ud af et tværfagligt samarbejde således:

”(…) de har sat sig sammen i en gruppe og taler på tværs af deres fag, og dermed får en større forståelse for, hvad det er, der skal til for at give et samspil og en helhed i en renoveringscase. Og de får nogle idéer til, hvordan de kan projektlede renoveringer og forhåbentlig får de også inden ret længe nogle praktiske erfaringer, hvor de kan teste deres samarbejde og tilpasse deres koncept, så det glider så gnidningsfrit som muligt. Og det er jo et kæmpe forspring i forhold til mange mange andre håndværkere, der arbejder totalt isoleret i forhold til deres fag. Og det tror jeg også, at de er helt med på, at det er gevinsten, det er også, derfor de investerer tiden i det”. (Bilag 7.6 – Interview med Anne H. Hansen, EKCS).

Større virksomheder, herunder banker, realkreditinstitutter, energiselskaber mv. vil formentlig have lettere ved at indgå i et udviklende samarbejde, fordi de, i modsætning til de små virksomheder, har flere ressourcer til strategiske satsninger, der kan give et afkast på længere sigt. Energiselskaberne har i den sammenhæng nogle særlige interesser, fordi de er blevet pålagt at opfylde en række energispareforpligtelser (jf. kapitel 1). Både i Toksværd og i Middelfart ser spareforpligtigelserne også ud til at være en væsentlig motivationsfaktor for de medvirkende energiselskaber. Middelfart Kommune fremhæver specielt forventningerne til fremtidige stramninger omkring andelen af besparelser fra private boliger som et særligt incitament for energiselskaberne til at deltage i projektet i Middelfart (Ole Andersen, projektleder Middelfart Kommune, kommentar på seminar for byggesektoren, Roskilde, 28.4.2011).

6.4.3 Etablering af en ny forståelseshorisont

Som vi så i kapitel 4, så kræver en ændring af den nuværende praksis blandt de professionelle aktører, at der skabes et rum, hvor mange forskellige aktører med forskellige forståelseshorisonter arbejder sammen om udviklingen af nye tilgange til boligerne med en fælles målsætning om en omstilling væk fra fossile brændsler. Der er således behov for, at der faciliteres en proces, som skaber de optimale forudsætninger for, at der kan ske ændringer af de deltagendes forståelse af problemstillingen og dermed også af de mulige løsninger – med andre ord, at higher order learning kan finde sted (jf. afsnit 4.1.4).

I modsætning til håndteringen af de lokale projekter i Middelfart og Toksværd, der har haft fokus på en udvikling af erhvervsløsninger og forretningsmodeller afskåret fra boligejerne, så viser processen i Herringløse vigtigheden af at tage udgangspunkt i de lokale forhold af såvel teknisk som sociale karakter (jf. afsnit 6.2.1). I Herringløse kunne man konkret arbejde med dette gennem to workshops, der kunne se sådan ud:

Første workshop: Udvikling af systemteknisk forståelse af energiforbruget i boligerne

Formålet med workshoppen er at etablere en fælles målsætning og forståelse af energiforbruget i boligerne, der kan være retningsangivende for samarbejdet. Denne kan etableres, dels gennem oplæg i plenum og dels gennem arbejde i blandede grupper. Det er væsentligt, at de systemtekniske udfordringer fremstilles og diskuteres, samt at der fokuseres på, hvordan disse udfordringer kan anskues ud fra en helhedsvurdering af den enkelte bolig. Der kunne evt. tages udgangspunkt i hus-cases, hvor grupperne internt samarbejder om at udvikle et helhedsorienteret perspektiv på det enkelte hus – med fokus på det samlede ressourceforbrug og CO2-udledning og under hensyn til forhold som indeklima, æstetik og miljø. De deltagende, i form af de lokale erhvervsliv og andre relevante professionelle aktører, kunne omfatte: forskellige typer af håndværkere, entreprenører, installatører, arkitekter, ingeniører, forskellige afdelinger fra kommunen bl.a. planafdelingen og byggesagsafdelingen, et eller flere energiselskaber samt andre, der måtte udvise interesse for at deltage. Udvalgte forskere fra forskellige forskningstraditioner samt Videncenter for energibesparelser i bygninger og Center for bygningsbevaring kunne medvirke i den vigtige rolle som ressourcepersoner. Deres opgave kunne dels være at holde enkelte oplæg i plenum, der skal inspirere grupperne og sætte boligernes energiforbrug ind i et systemteknisk perspektiv og dels at bevæge sig rundt mellem grupperne, når de arbejder og komme med input, svare på spørgsmål osv. Outputtet fra workshoppen kunne være kollektive formuleringer af, hvad der indgår i en helhedsvurdering af den enkelte bolig, bud på hvilke aktører der besidder denne viden, og evt. hvilken viden og kompetencer de mangler.

Anden workshop: Udvikling af løsninger med udgangspunkt i lokale behov

På baggrund af de workshops, som vi på nuværende tidspunkt har gennemført med boligejerne i Herringløse, vil det på den anden workshop for de professionelle aktører være muligt for disse at arbejde med at udvikle nye tilgange og løsninger, der tager udgangspunkt i de ideer, behov, ønsker mv., som boligejerne i fællesskab har formuleret. Disse, mener vi med fordel, kan fremlægges af boligejerne selv, eksempelvis ved, at nogle repræsentanter for de nedsatte arbejdsgrupper præsenterede dem for de professionelle aktører på workshoppen. Forskere og videncentre kunne, på samme måde som i den første workshop for de professionelle aktører, indgå som ressourcepersoner og komme med input samt sparre med de professionelle aktører omkring, hvordan det systemtekniske perspektiv bedst muligt kan integreres med boligejernes krav og ønsker. Det nytter således ikke, at de professionelle aktører allerede efter den første workshop har besluttet, hvad der er vigtigst og er gået i gang med at udvikle nye forretningskoncepter. Det er nødvendigt, at de er i stand til at møde boligejerens ønsker og behov relativt åbent og indarbejde dem i udviklingen af en ny tilgang. Det er derfor også vigtigt, at boligejere og de professionelle aktører kommer i dialog med hinanden så tidligt så muligt og gerne efter det første møde mellem de professionelle aktører. Samtidig så er det vigtigt at være opmærksom på at processen er en gensidig læreproces, hvor både boligejere og de professionelle aktører bliver klogere hele tiden. Derfor er det vigtigt, ikke bare med ét møde, men med en løbende dialog mellem boligejerne og de professionelle aktører i udviklingen en ny tilgang og nye løsninger til en energiomstilling af boligerne i Herringløse.

6.5 Strukturelle begrænsninger for lokale løsninger

Ser vi på de ønsker, behov mv., som boligejerne i Herringløse har formuleret, og de krav som bygningsmassen stiller til de udførendes kompetencer, så viser det sig, at der er nogle begrænsninger af mere strukturel karakter, der har betydning for de løsninger, der kan udvikles lokalt og dermed også for mulighederne for en lokal energiomstilling. Denne problemstilling er meget tydelig i forbindelse med boligejernes ønske om billige eller gratis energigennemgange af deres boliger, samt i relation til de udførendes kompetencer til at gennemføre energiforbedringer i ældre eller bevaringsværdige huse.

Hvis energigennemgange af boligerne i Herringløse skal understøtte et systemteknisk perspektiv på energiforbruget, er det nødvendigt, at der sker en kvalitetssikring af disse. Det er derfor nødvendigt, at flere typer af aktører indgår i udviklingen og vurderingen af, hvad en sådan energigennemgang skal indeholde. Selv om det har været muligt, både i Middelfart og Toksværd, at få energiselskaber til at foretage gratis energigennemgange ved at overdrage dem retten til at indberette evt. realiserede energibesparelser, så ændrer det dog ikke på, at der generelt set mangler økonomiske incitamenter for både energiselskaber og håndværkere til at udføre energigennemgange af boliger. For energiselskaberne kan det bedst betale sig at rette energispareindsatsen mod virksomheder frem for mod private boliger, da energibesparelsespotentialet er større her (Torben Christiansen, Adm. Dir. Roskilde Forsyning oplæg på seminar for byggesektoren i Roskilde, 28.4.2011).

Håndværkerne, på den anden side, giver udtryk for, at der pga. omfattende administration er for meget arbejde ved udføre energigennemgange, idet de samtidig ikke kan vide sig sikre på at få en efterfølgende ordre på baggrund af energigennemgangen (unavngivne håndværkere, kommentar på seminar for byggesektoren, Roskilde, 28.4.2011). Der er således uklarhed om, hvem der bør og kan finansiere og udføre energigennemgange i private boliger.

Der er tillige brug for energigennemgange af ældre og bevaringsværdige huse i Herringløse, men de stiller yderligere krav til kvaliteten af energigennemgangen og de udførendes kompetencer. For at bevare de ældre huse og Herringløse landsbys særlige udtryk er det afgørende, at der ved en energirenovering af disse anvendes specialuddannede håndværkere, der har kompetencer indenfor gamle byggeteknikker og materialer. Det er ikke en problemstilling, der alene relaterer sig til Herringløse, derimod er den væsentlig ved energirenoveringer af ældre boliger generelt – i landsbyer som i større byer.

I samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland har vi med baggrund i de to problemstillinger taget initiativ til at opstarte en udviklingsgruppe, der med deltagelse af bl.a. forskere og videncentre skal undersøge mulighederne for at udvikle energigennemgange, der er holdbare i et systemteknisk perspektiv, herunder også hvordan der kan etableres en efteruddannelse for håndværkere med fokus på udvikling af kompetencer til energirenovering af ældre og bevaringsværdige huse.

6.6 Delkonklusion

I dette kapitel har vi, med udgangspunkt i et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger, samt borgerprocessen som er kørt i Herringløse, undersøgt hvilke krav en energiomstilling af boligerne i Herringløse stiller til områdets professionelle aktører. Herudover har vi set på, hvordan der kan ske en aktivering og udvikling af deres ressourcer og kompetencer, således at de bliver i stand til at håndtere og modsvare disse krav.

Kravene, som en energiomstilling stiller til de professionelle aktører, viser sig at være meget forskelligartede. På den ene side er det afgørende, at der etableres en forståelse for samspillet mellem boligernes energiforbrug og en omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler, under hensyn til miljø, indeklima og æstetik mv. Dette perspektiv må nødvendigvis være målsættende for den praksis, som udfolder sig.

På den anden side udspringer de forhold, som beboerne i Herringløse fremhæver som betydningsfulde for dem, af forskellige fornuftsformer, og er dermed heller ikke nødvendigvis funderet i et systemteknisk fokus på energiforbruget i boligerne. De professionelle aktører, herunder lokale håndværkere, skal således formå at rumme mange forskellige behov i den konkrete indsats, som skal gennemføres i Herringløse. I praksis vil indsatsen dog altid være en forhandling mellem disse forskellige behov. Kravene til de professionelle aktører retter sig i Herringløse specielt mod de udførende, dvs. entreprenører, håndværkere og installatører. For at disse aktører skal kunne håndtere de forskellige behov, må der ske en kompetenceudvikling, som resulterer i en markant ændret praksis. Der er derfor behov for at inddrage videncentre og uddannelsesinstitutioner, der kan bidrage med den nyeste viden på området og dermed være med til at understøtte denne nye udvikling. Vi peger på, at der med fordel kan tilrettelægges et procesforløb for de professionelle aktører, hvor de i fællesskab indledningsvist arbejder med at opnå higher order learning i form af udviklingen af en ny fælles målsætning og systemteknisk forståelse af energiforbruget i boligerne. Herefter er der behov for faciliteringen af et ”møde” mellem denne nye forståelse og boligejernes individuelle og kollektive krav til de professionelle aktører. I et samarbejde mellem de professionelle aktører og boligejerne kan der på denne baggrund opnås enighed om vægtningen af de forskellige behov i den konkrete indsats. Der er dog, som beskrevet afslutningsvist, nogle forhold at mere strukturel karakter, der begrænser mulighederne for en energiomstilling af boligerne i Herringløse. Som en udspringer af det lokale initiativ i Herringløse er der derfor nedsat en udviklingsgruppe, der skal forsøge at adressere nogle af disse mere overordnede udfordringer.

51. HH-portalen.dk: http://www.hh-portalen.dk/forening_Landsbyraad/om_Landsbyraadet.htm 28.4.2011.

52. HH-portalen.dk er landsbyerne Herringløse og Hvedstrups web-informationsside (se også kapitel 3)

53. Egedal lokalavis: http://egedal.lokalavisen.dk/landsby-jubler-over-energi-planer-/20110111/artikler/701119661/1008 10.1.2011.

54. Se afsnit 2.7 for begrebsafklaring.

55. Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet.

56. Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne.

57. Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne.

58. Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne.

59. Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne.

60. Bilag 6.9 – Narrativ beskrivelse fra workshop 2.

61. Bilag 6.9 – Narrativ beskrivelse fra workshop 2.

62. Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne.

63. Bilag 5.7 – Varmeforsyning.

64. Bilag 6.9 – Narrativ beskrivelse fra workshop 2.

65. Bilag 6.10 – Energirenoverlngsgruppen.

66. Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet.

67. Der er fortsat to forskellige arbejdsgrupper, men på workshop 2 blev de enige om bl.a. at deltage i hinandens møder pga. det store sammenfald (Bilag 6.9 – narrativbeskrivelse fra workshop 2).

68. En energivejleder er en håndværker, som har videreuddannet sig til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske mulighederfor at spare energi i en bygning. Denne er samtidig uddannet til at samarbejde med andre fagentreprenører og underentreprenører om en løsning, der dækker flere fagområder, og sikrer ejeren af bygningen en energioptimal løsning. Det er Dansk Byggeri, Tekniq, Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten der står bag energivejlederuddannelsen (http://www.energivejlederen.dk/visEmne.asp?emneID=63 12.6.2011).