I det følgende vil vi med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” undersøge, hvordan boligejernes ressourcer kan aktiveres, og deres kompetencer udvikles til en lokal energiomstilling. I kapitlet vil vi føre læseren igennem de vigtigste valg, vi har foretaget, og de refleksioner vi har haft i forbindelse med den proces, vi har tilrettelagt og gennemført i landsbyen Herringløse. Med udgangspunkt i de teoretiske rammer for eksperimentet, som vi satte op i kapitel 4, vil vi løbende diskutere og vurdere processen og udfaldet af de valg, vi har foretaget.

5.1. ”Energilandsby” – et kollektivt projekt

Betegnelsen ”energilandsby” dukkede op i Energiklyngecenter Sjællands arbejde med Toksværd og introduktionen af den fælles hjemmeside www.energilandsbyer.dk. Energiklyngecenter Sjælland indførte ”Energilandsbyer” som en slags samlende betegnelse for de landsbyer, der i tiden derefter ville arbejde med at teste forskellige modeller for energirenoveringer – modeller der i sidste ende skulle gøre det lettere og billigere for boligejerne at renovere samtidig med, at der blev skabt vækst og udviklingsmuligheder for det lokale erhvervsliv (Bilag 1.1 – invitation til borgerne i Toksværd).

For os understregede betegnelsen i højere grad den tilgang, vi ønskede at arbejde med i Herringløse, hvor lokalsamfundet skulle indtage en langt mere central placering i en energiomstilling af boligerne, end det var tilfældet i f.eks. Toksværd. Som vi har vist i afsnit 4.2, så træffer boligejerne beslutninger i interaktion med andre og på baggrund af meget mere nuancerede overvejelser end blot økonomiske. Vi ønskede derfor at undersøge, hvordan landsbyen som socialt fællesskab kunne fungere som afsæt for en lokal energiomstilling, og om et sådan udgangspunkt kunne være med til at aktivere boligejernes ressourcer til en sådan omstilling.

Samtidig ønskede vi med et fokus på hele landsbyen, og ikke blot på den enkelte husejer og dennes hjem, at give plads til at landsby-initiativet kunne rumme et fokus på en mere generel landsbyudvikling og dermed på andre forhold end de rent tekniske og økonomiske.

Vi tog derfor hurtigt betegnelsen ”energilandsby” til os og valgte at gøre ”Herringløse som Energilandsby” til det helt centrale omdrejningspunkt for den proces, vi initierede i landsbyen.

5.2 Indledende interesse – en forudsætning for deltagelse

For mange mennesker er hverdagen præget af rutiner og travlhed, og det kan derfor være svært at finde tid og ressourcer til at involvere sig i nye projekter, som ligger udover de mange nødvendige dagligdagsgøremål. Da det kræver – netop tid og ressourcer – for en boligejer at involvere og engagere sig i en lokal energiomstillingsproces, kan det derfor være en kunst for initiativtageren at lykkes med at få boligejernes indledende interesse for initiativet. Som vi har set i kapitel 4, indbefatter en energiomstilling i private huse tekniske såvel som sociale forandringer, og i begge tilfælde er boligejerne afgørende for, at forandringerne kan finde sted. Initiativets levedygtighed er derfor afhængig af boligejernes indledende interesse herfor.

5.2.1 Lokalt fodfæste

Hvis det skal lykkes at skabe en indledende interesse for initiativet, er det nødvendigt at overveje, hvordan man formidler dette til boligejerne og hvilke kommunikationskanaler, der anvendes til formålet. At få et kendskab til den eller de målgrupper, som man ønsker at adressere, er en forudsætning for at kunne formidle et budskab, der opfattes som relevant og vedkommende for modtageren (Sepstrup, 2007:204).

I Herringløse valgte vi indledningsvist at informere om initiativet i det lokale landsbyråd. Hvorvidt landsbyrådet eller medlemmer heraf kunne anses som en lokal opinionsleder, der har indflydelse på øvrige beboeres holdninger og handlinger, havde vi ikke sikkerhed for. Vi havde dog forinden, på en cykeltur rundt i Herringløse, talt med nogle lokale beboere, der gav udtryk for, at Iandsbyrådet havde et generelt positivt omdømme i landsbyen. Derudover valgte vi at besøge et ægtepar i byen, som havde anlagt et jordvarmeanlæg, og også her blev vi bekræftet i, at landsbyrådet var det rigtige sted at starte. En væsentlig årsag til at vi valgte at kontakte netop landsbyrådet, frem for nogle af de andre foreninger i landsbyen, var desuden, at de har et relativt bredt sigte med deres virke. Deres formulerede hensigt er bl.a. at ”(…)samarbejde konstruktivt med bl.a. kommune og amt om løsning af opgaver, der er påtrængende og berettigede(…)” for beboerne i Herringløse (51).

Vi anså derfor landsbyrådet som en mulig lokalkendt sparringspartner og en kommunikationskanal til de øvrige beboere, der kunne være med til at sprede idéen om initiativet og muligvis endvidere være med til at bidrage til en positiv holdning hertil i landsbyen. Herudover anså vi, især på lidt længere sigt, landsbyrådet som en ressource, der kunne være med til at bære projektet frem i landsbyen.

Efter at Roskilde Kommune havde haft en indledende samtale med en repræsentant fra landsbyrådet, der lød positivt indstillet overfor projektideen, forfattede vi herefter et brev til rådet. Brevet beskrev baggrunden og hensigten bag initiativet ”Herringløse som Energilandsby”, Roskilde Kommunes, Energiklyngecenter Sjællands samt vores rolle i og bidrag til projektet. Afslutningsvist stod der, at vi i nærmeste fremtid ville kontakte rådet for at høre nærmere om deres tanker omkring Herringløse som ny Energilandsby og få input til den videre planlægning af forløbet (Bilag 3.1 – Indledende dokument sendt til landsbyrådet).

Brevet blev modtaget af landsbyrådet med blandet respons, hvor bl.a. formanden for rådet gav udtryk for sin tvivl omkring, hvor meget indflydelse landsbyrådet ville få på initiativet. To medlemmer var imidlertid meget positiv indstillet overfor projektideen, hvor den ene meldte tilbage, at han gerne ville være lokal tovholder på projektet for landsbyrådet. Sidstnævnte deltog efterfølgende i et møde sammen med kommunen, Energiklyngecenter Sjælland og os, som fandt sted i kommunens lokaler i december 2010. På mødet viste det sig, at ”den lokale tovholder” var meget engageret, og gennem det efterfølgende forløb i landsbyen har han udvist stor handlekraft og bl.a. været med til at sørge for, at der blev skrevet artikler om initiativet i diverse lokalaviser. Hvor stor indflydelse denne person har haft på, hvordan initiativet er blevet modtaget af resten af landsbyen, er svært helt at vurdere, men hans engagement både under og udenfor møderne har med stor sandsynlighed haft en meget positiv effekt. Samtidig er det vores indtryk, at han er en kendt person i lokalområdet, og at der bliver lyttet til hans synspunkter. Meget tyder derfor på, at vi har fået involveret og engageret en lokal opinionsleder helt indledende i opstarten af initiativet.

5.2.2 Boligejernes motiv for indledende deltagelse

Næste trin i processen var udarbejdelsen af en invitation (Bilag 4.1 – Invitation til opstartsmøde), en plakat til at hænge op forskellige steder i landsbyen (Bilag 4.3 – Opsat poster) samt et opslag til hh-portalen.dk (52) (Bilag 4.4 – Opslag på hh-portalen.dk), angående opstartsmødet for Energilandsby Herringløse initiativet. Da vi havde fokus på, at materialet skulle være relevant og vedkommende for beboerne i landsbyen, havde vi gjort os mange overvejelser omkring, hvad der kunne motivere dem til at deltage i opstartsmødet.

I denne proces lænede vi os både op at vores besøg hos ægteparret i Herringløse, dialogen med repræsentanten fra landsbyrådet og Energiklyngecenter Sjællands erfaringer med opstarten af Energilandsby Toksværd. Som tidligere nævnt, var det vigtigt for os at introducere initiativet som et fælles landsbyprojekt båret frem af et lokalt engagement. På baggrund af sparring med ansatte fra flere af Roskilde Kommunes afdelinger og med Energiklyngecenter Sjælland besluttede vi os dog for i invitationen mv. at fokusere meget mere på, hvad den enkelte boligejer kunne opnå via initiativet, selvom vi i udgangspunktet var uenige i et sådan fokus. Af samme årsag blev vi også mere fokuserede på, at det første møde ikke bare skulle være et informationsmøde, men et møde der skulle have noget at byde på for de fremmødte.

Fortsat var det helt centralt for os, at initiativet blev igangsat som et landsbyinitiativ med fokus på at skabe motivation og engagement hos beboerne omkring udvikling af ”Herringløse som Energilandsby”. Dette blev kombineret med et fokus på at gøre mødet tillokkende ved at invitere ildsjælen Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, til at holde oplæg på mødet. Samtidig udbød vi også to energigennemgange på mødet, der også skulle fungere som et trækplaster.

I udformningen af invitationen mv. var vi meget opmærksomme på, at nogle boligejere formentlig havde nogle negative forestillinger eller erfaringer med realisering af energibesparelser i deres hjem, og at andre ville føle sige motiveret af de positive gevinster, som de kunne opnå herved. Vi valgte derfor at henvende os til begge grupper ved at beskrive såvel barrierer såvel som muligheder ved realisering af energibesparelser.

Det var helt afgørende for os, at initiativet i Herringløse kom til at tage udgangspunkt i boligejernes interesser, ønsker og behov. Derfor valgte vi, i modsætning til projektet i Toksværd (Bilag 1.1 – Invitation fra Toksværd), ikke på forhånd at definere målet med initiativet. I stedet valgte vi at sætte nogle overordnede rammer for projektet, nemlig, at det handlede om at reducere energiforbruget og CO2-udledningerne fra husene i Herringløse.

I materialet gjorde vi det også klart, at initiativet byggede på et frivilligt samarbejde mellem boligejerne, Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland, men at deltagelse på opstartsmødet var uforpligtende. Det fremgik dog af programmet, at initiativet havde landsbyrådets opbakning, da en repræsentant herfra sammen med formanden for Teknik og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, Torben Jørgensen, ville byde velkommen.

Herudover indeholdt materialet information om de førnævnte trækplastre, nemlig, oplægget ved Søren Hermansen og udbydelsen af to gratis energigennemgange foretaget af Energitjenesten. Vi havde gjort os umage for at ”sælge” Søren Hermansen så godt, som vi kunne og omtalte ham som en ildsjæl, der bl.a. havde været en af drivkræfterne bag forvandlingen af Samsø til et verdenskendt ø-samfund baseret på 100 pct. vedvarende energi. Vi nævnte desuden, at han bl.a. havde modtaget miljøets svar på Nobelprisen, Göteborgprisen, som tidligere er blevet tildelt Al Gore. Invitationen til opstartsmødet blev husstandsomdelt i Herringløse, og samtidig havde den lokale ni-gruppe (se kapitel 3) tilbudt at hænge opslagene op rundt omkring i landsbyen.

Inden opstartsmødet formulerede vi desuden, i samarbejde med Roskilde Kommune, en pressemeddelelse (Bilag 4.6 – Pressemeddelelse fra Roskilde Kommune). Pressemeddelelsen inkluderede et citat fra Torben Jørgensen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, som signalerede en politisk opbakning til initiativet: ”I Roskilde Kommune har vi en ambitiøs klimapolitik, hvor kommunen selv går foran, men hvor vi også gerne vil inspirere og engagere kommunens borgere til at blive mere klimavenlige. Energiforbedringer i privatboligen er både til gavn for borgernes privatøkonomi og kan styrke de lokale håndværkere. Derfor ser vi meget frem til, hvad der er muligt i Herringløse og håber på stort lokalt engagement”.

Pressemeddelelsen resulterede i fire trykte artikler i lokale aviser før opstartsmødet – bl.a. i Egedal lokalavis – som vi tidligere havde fået fortalt af en beboer fra Herringløse, er den mest læste i Herringløse. I artiklerne er vores kontaktperson fra landsbyrådet citeret for at have udtalt, at landsbyrådet bakker op omkring projektet, og at ”planerne lyder rigtig spændende(…)” (53), og citatet af Torben Jørgensen fra pressemeddelelsen indgår også i en af artiklerne. Samlet set må det siges, at vi lykkedes med at skabe en indledende interesse for initiativet, da over 80 engagerede beboere fra Herringløse mødte frem til opstartsmødet.

5.2.3 Overvejelser om årsagen til den store indledende interesse

Det kan være svært at pege på hvilke enkelte tiltag, som har haft størst effekt i forhold til at skabe en indledende interesse for Herringløse initiativet. De forskellige tiltag må da også antages at have haft forskellig betydning for beboerne i landsbyen og dermed for deres valg om at møde op.

Lokale ambassadører

Som vi vil se senere, så har valget om at inddrage landsbyrådet tidligt i processen været meget vigtig for den videre proces, men hvorvidt at det har haft en afgørende betydning for det store fremmøde på opstartsmødet, er uvist. Det har muligvis haft en positiv effekt for nogle beboeres indledende interesse, at en repræsentant for landsbyrådet ville byde velkommen til aftenen og i øvrigt har udtalt sig positivt om initiativet i flere trykte artikler. Hermed signaleredes det, at initiativtagerne var interesserede i at inddrage de lokale i projektet. For de beboere, som kan identificere sig med landsbyrådets formål og virke, kan det endvidere tænkes, at landsbyrådets aktive deltagelse kan have været med til at blåstemple initiativet. Et tiltag som med sikkerhed har haft en positiv effekt på nogle beboeres valg om at møde frem til opstartsmødet, var besøget hos ægteparret tidligt i forløbet. Det viste sig nemlig, at de havde talt meget positivt om initiativet til deres naboer og andre beboere, der havde anlagt jordvarme som dem selv, og opfordret dem til at deltage på mødet. Mange af disse mødte op på opstartsmødet. Under vores besøg hos parret, der boede i et bevaringsværdigt hus, havde de gjort det klart, at de ikke selv var interesserede i at energirenovere deres hus, da de var bange for, at huset ville tage skade af det. Derfor er det tankevækkende, at besøget hos dette ægtepar bar frugt dels i form af flere fremmødte på opstartsmødet, dels i form af deres videre engagement på både workshop 1 og workshop 2. Det er meget tidskrævende, at besøge enkeltpersoner eller familier, som et led i planlægningen af en inddragelsesproces, men til gengæld kan det være meget givende. Ikke alene kan disse personer være med til at sprede projektideen til lokalsamfundet og skabe en positiv holdning hertil, men de kan også bidrage med vigtig viden om hvilke konkrete faktorer, der har betydning for beboerne i en energi omstillingsproces.

Fokus på den enkeltes motiv

Et andet valg vi traf, som vi er overbeviste om, har haft positiv betydning for det store fremmøde, var at fremhæve dels hvilke fordele, der kunne opnås, dels hvilke barrierer der kunne overkommes for den enkelte boligejer som led i initiativet – vel at mærke med øje for de forhold, som vi indledningsvis havde fået et indtryk af, havde betydning for dem. Hvis vi i stedet, udelukkende, havde fokuseret på initiativet som et fælles landsbyprojekt i den indledende fase, havde det været tvivlsomt, om vi ville have opnået samme succes. Selv om vi havde arbejdet med initiativet i lang tid, og vi havde gjort os mange refleksioner omkring vigtigheden af, at det blev et fælles landsbyprojekt, var det vigtigt, at vi hele tiden formåede at sætte os i beboernes sted – og mødte dem, hvor de var. Hvis initiativet skulle udvikle sig til at blive et fælles landsbyprojekt, ville det kræve, at vi netop tillod denne udvikling at finde sted. Det at vi indså, at vi først og fremmest var nødt til at tænke i den enkeltes motiv for deltagelse på opstartsmødet, mener vi således har været afgørende for skabelsen af en så stor indledende interesse for initiativet.

Mediedækning

Den relativt store pressebevågenhed, der har været op til opstartsmødet, har formentlig også bidraget til at skabe en indledende interesse for initiativet. Udover at det af artiklerne fremgik, at der både var lokalpolitisk opbakning såvel som opbakning fra landsbyrådet til initiativet, så har pressen været med til at sætte Herringløse på det kommunale landkort. En relativ stor presseomtale vedr. en relativ lille landsby som Herringløse kan således have gjort nogle beboere nysgerrige efter at høre mere om initiativet. Som vi så i afsnit 4.2, så kan massemedier spille en vigtig rolle i den indledende fase af en innovationsspredningsproces, hvor modtagerne først og fremmest mangler information og viden omkring det nye, og vi antager derfor, at medieomtalen har spillet en væsentlig rolle i opstartsfasen af initiativet i Herringløse.

En interessant oplægsholder

Et tiltag, som vi er overbeviste om, har spillet et meget væsentlig rolle for det store fremmøde, var oplægget af Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi. Søren var muligvis ikke kendt af de fleste beboerne i Herringløse før opstartsmødet, men beskrivelserne af ham i invitationen, på de opsatte posters og på opslaget på hh-portalen.dk gav et billede af ham som en meget inspirerende mand, der bestemt ville være værd at høre på. Eftersom vi havde gjort det klart, at deltagelse på opstartsmødet var uforpligtende, kunne oplægget ved Søren, om ikke andet, ses som gratis underholdning for beboerne i Herringløse.

En anden ”gratis” fordel ved at deltage, var muligheden for at få en gratis energigennemgang af sit hus, foretaget af Energitjenesten. Det er svært at sige, hvilken effekt dette tiltag havde, men langt de fleste af de fremmødte var interesserede i, at blive en af de to udvalgte.

Årsagen til den store indledende interesse for initiativet i Herringløse skal formentlig findes i en kombination af de mange tiltag, vi har iværksat. Hertil skal det siges, at selve landsbyen og de menneskelige ressourcer der findes her, formentlig har været af afgørende betydning. Således fortalte nogle lokale beboere os senere, at der som regel altid er stor lokal opbakning til initiativer i Herringløse. Vi har da også, næsten udelukkende, oplevet positiv respons og stor hjælpsomhed fra landsbyens side. En væsentlig faktor for succesen må derfor siges også at ligge i selve valget af Herringløse.

5.3 Motivation – en forudsætning for involvering

Uden beboernes deltagelse og engagement ville initiativet ikke kunne leve og udvikle sig, og derfor har vi undervejs i hele forløbet i Herringløse været meget opmærksomme på at motivere og inspirere beboerne til at involvere sig. Da motivation altid vil være baseret på individets oplevelse, har vi derfor hele tiden gjort en indsats for at forstå, hvilke forhold der var vigtige for boligejerne i Herringløse, sådan at vi har kunnet skræddersy og tilpasse processen til deres konkrete interesser og behov.

Et af de primære formål med opstartsmødet var således at motivere og inspirere deltagerne til at involvere sig i initiativet samt at få en forståelse for, hvilke forhold som havde betydning for dem i relation til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra deres huse. Sidstnævnte var væsentlig for at kunne tilrettelægge den videre proces, så den ville opleves som vedkommende og relevant for deltagerne.

5.3.1 Vidde rammer giver rum for boligejernes interesser og ønsker

Inden opstartsmødet havde vi haft flere samtaler med kommunen og Energiklyngecenter Sjælland omkring rammerne for initiativet i Herringløse. Vores tekniske indgangsvinkel var, som skitseret i afsnit 4.1 et mere systemteknisk og helhedsorienteret fokus på energiforbruget i boligerne som led i en egentlig energiomstilling væk fra fossile brændsler. Det var derfor centralt for os at flytte fokus fra enkeltstående energibesparelser til et samlet fokus på reduktion af energiforbruget og CO2-udledningen fra husene i Herringløse under hensyn til parametre som bl.a. miljø og indeklima. Dette fokus skulle dog alene skitsere rammerne for initiativet, da det samtidig var afgørende for os, at initiativet var tilstrækkelig åbent, således at beboerne kunne være medskabere af projektet.

I Toksværd havde Energiklyngecentret valgt at sætte nogle meget snævre rammer for energilandsby-initiativet, og de havde i den forbindelse meldt ud, at de ville bidrage med hjælp og vejledning i det omfang arbejdet omhandlede energirenovering af husene i landsbyen. Samtidig havde de på forhånd defineret målet med indsatsen i Toksværd: ”Målet er at gøre det lettere og billigere at energirenovere samtidig med, at der skabes vækst og udviklingsmuligheder i det lokale erhvervsliv” (Bilag 1.1 – invitation til borgerne i Toksværd). Roskilde Kommune udviste flere gange et ønske om, at vi satte lignende rammer op for initiativet i Herringløse, men vi var meget uenige i denne tilgang. På baggrund af, især Roskilde Kommunes bekymringer om, hvorvidt initiativet i Herringløse ville blive for ”bredt” eller ”stort” for kommunen at håndtere efterfølgende, besluttede vi indledningsvist i dialog med kommunen og Energiklyngecentret, at initiativet i Herringløse skulle være centreret omkring ”husene”. Det vil sige, at rammen i første omgang blev defineret ud fra energiforbrug og CO2-udledningerne fra husene i Herringløse og inkluderede dermed også kun individuelle varmeforsyningskilder. Den beslutning havde vi flere betænkeligheder ved. Dels gav den ikke mulighed for, at beboerne i Herringløse kunne diskutere kollektive varmeforsyningsanlæg, selv hvis det viste sig at være det mest energieffektive, dels synes vi, der var store problemer ved evt. at være nødt til at frasortere ideer fra beboerne under henvisning til, at det lå uden for initiativets ramme. Denne beslutning blev udfordret yderligere af Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi. Han havde svært ved at forstå, hvorfor man skulle lukke af for løsninger, som kunne være fordelagtige, hvis beboerne udviste interesse herfor.

Beslutningen var derfor ganske kompleks. På den ene side havde vi Roskilde Kommune, som var bekymrede for, om de kunne håndtere initiativet, når vi forlod det, og på den anden side ønskede vi at køre en åben borgerproces om ”Herringløse som Energilandsby”, hvor borgernes engagement skulle være drivkraften i initiativet. Hvis vi tillod diskussionen også at brede sig til kollektive anlæg, kunne vi risikere, at initiativet måske ville drukne i manglende fokus, men omvendt kunne vi også risikere at slå et spirende engagement ihjel ved ikke at rumme de emner, som beboerne fandt interessante.

Trods kommunens bekymringer valgte vi derfor at holde fast i vores beslutning om, at rammerne for initiativet skulle være reduktioner af energiforbruget og CO2-udledningen relateret til husene i Herringløse. Hvilke konkrete tiltag – kollektive som individuelle – der ville blive iværksat inden for disse rammer, skulle herefter være op til beboerne.

5.3.2 En ildsjæl tænder op under det lokale engagement

Til et seminar den 19. maj 2010, afholdt af Energiklyngecenter Sjælland, havde vi hørt et oplæg ved Søren Hermansen, hvor vi selv var blevet inspireret af den gode historie om Samsø, og havde noteret os, at Søren er en formidabel formidler. Vi var derfor ikke i tvivl om, at vi ville benytte os af ham på opstartsmødet i Herringløse. Vi valgte, med opbakning fra Energiklyngecentret, at give ham frie rammer til at gøre det, som han gør bedst, nemlig, at inspirere sine tilhørere på en varm og humoristisk måde. Da opstartsmødet i høj grad havde til formål at inspirere beboerne til at tage aktiv del i udformningen af deres energilandsby, havde vi på forhånd aftalt med ham, at han skulle lægge vægt på mulighederne i det lokale engagement og hans erfaringer hermed fra energiomstillingen af Samsø. Oplægget, som vi på forhånd havde annonceret under overskriften ”Et lokalt engagement kan gøre hele forskellen – praktiske erfaringer fra Danmarks vedvarende energi ø” (Bilag 4.1 – Invitation til opstartsmøde), gik nok endnu bredere ud, end vi havde forestillet os ved at omhandle alle typer tiltag — lige fra opsætning af vindmøller til fælles varmeforsyning. De fremmødte på opstartsmødet morede sig højlydt under oplægget, og da vi sidst på aftenen bad deltagerne om at arbejde sammen i mindre grupper omkring to spørgsmål, blev det klart, at Søren havde inspireret dem og formentlig også løftet ambitionsniveauet. På besvarelsen af det ene af de spørgsmål de blev stillet: Hvilke emner, synes I, kunne være specielt interessante at tage op på workshoppen den 6. Februar?, var der f.eks. en del, som var blevet meget begejstrede for at undersøge mulighederne for opsætning af vindmøller i Herringløse – et emne som Søren havde talt varmt om. Andre emner der blev omtalt var f.eks. fælles, individuel varmeforsyning og energirenovering i nyere og ældre/bevaringsværdige huse og indsigt i hvilke krav, som lokalplanen stiller til f.eks. etablering af fælles forsyning og til de bevaringsværdige huse (Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet).

5.3.3 Beboernes interesser og oplevede eller forestillede barrierer

Det andet spørgsmål, som deltagerne blev bedt om at besvare gruppevis, var: Hvilke problemstillinger har I oplevet, eller kan I forestille jer at opleve i forbindelse med eks. en energirenovering eller udskiftning af jeres varmeanlæg? Svarene på dette spørgsmål gav os et dybere indblik i hvilke oplevede eller forestillede barrierer, som var væsentlige for beboerne i Herringløse i relation til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra deres huse. Faktorer som økonomi, mangel på kendskab til dygtige håndværkere og mangel på viden omkring energibesparende løsninger blev bl.a. nævnt (Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet).

Til opstartsmødet havde vi endvidere udarbejdet et spørgeskema, som vi opfordrede alle deltagerne til at udfylde (Bilag 4.5 – Spørgeskema uddelt på opstartsmøde). På baggrund af besvarelserne var det muligt for os at danne et overblik over beboernes interesse for at gennemføre energibesparende tiltag, herunder forestående energimæssige forbedringer og boligejernes vidensbehov i relation hertil. Ud af det samlede antal besvarelser på 49 husstande angav eks. 29 husstande eller 59 pct., at de manglede information om energirenovering, og 23 husstande eller 47 pct. svarede, at de manglede information om, hvilke varmeanlæg der kunne erstatte deres nuværende. Dette indblik i beboernes interesser, vidensbehov og oplevede eller forestillede barrierer for realisering af energibesparelser anvendte vi som udgangspunkt for planlægningen af den videre proces i Herringløse.

5.4 Etablering af en kollektiv vision for ”Herringløse som Energilandsby”

På opstartsmødet forsøgte vi at inspirere beboerne og få dem til at reflektere over, hvad en energilandsby kunne være for Herringløse, og hvad der i den forbindelse var vigtigt for dem. Denne tråd tog vi op igen på workshop 1, hvor formålet bl.a. var, at beboerne i fællesskab skulle arbejde med at indkredse, hvordan Energilandsbyen Herringløse skal se ud, og hvilke tiltag der skal sættes i værk (Bilag 5.1 – invitation til workshop 1). Til denne proces gjorde vi brug af en tilpasset version af et fremtidsværksted (se evt. afsnit 2.2.2 for uddybelse), hvor vi indledte med det, vi kaldte ”visionsfasen”. Her bad vi de fremmødte om at forestille sig, at tiden nu var blevet skruet 10 år frem i tiden, således at vi nu befandt os i Herringløse i år 2021. Vi opfordrede dem til at forestille sig, at virkeligheden var blevet sat ude af drift, og at ALT derfor var muligt (Bilag 5.1 – invitation til workshop 1). Etableringen af den fælles vision for ”Herringløse som Energilandsby” havde flere formål. Ved at lade beboerne selv formulere deres visioner for landsbyen blev der givet plads til forskellige forståelser af, hvad der udgjorde en energilandsby og dermed til forskellige fornuftformer. Samtidig var tanken, at muligheden for selv at forme initiativet kunne skabe et fundament for en lokal forankring af initiativet og en følelse af ejerskab blandt beboerne. Derudover kunne etableringen af en fælles vision, som vi tidligere har set i afsnit 4.3.1, være en konkret metode til at igangsætte higher order learning hos deltagerne.

5.4.1 Rum til alle fornuftsformer aktiverer flere ressourcer

Ved at give plads til at beboerne selv kunne formulere deres visioner, fremkom der mange forskellige vinkler på en energilandsby, og beboerne var generelt langt mere ambitiøse, end rammerne for initiativet lagde op til. I løbet af ”visionsfasen” blev der således både nævnt, at Herringløse skulle være CO2-neutral og selvforsynende, at der skulle etableres fælles vindmøller omkring landsbyen, og at man kunne være forsøgssted for intelligente elmålere. Det, at ville være en CO2-neutral og selvforsynende landsby, synes i den forbindelse at udspringe af en etisk fornuftform vedr. etiske og moralske overvejelser omkring klima og miljø. Både under opstartsmødet og på workshop 2 er der lignende eksempler på overvejelser, der udspringer af etiske eller æstetiske fornuftformer. Her lægges der bl.a. vægt på, at en energirenovering skal være ”god og smuk” (Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne på workshop 2), isoleringsmaterialerne skal være ”miljørigtige” (Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet), og energilandsbyindsatsen skal være, ”noget man kan se” (Bilag 6.9 – Narrativbeskrivelse fra workshop 2). Under visionsfasen på workshop 1 fokuserede beboerne samtidig meget på kollektive løsninger, både omkring produktion af el og varme som eks. fælles solcelleanlæg og fælles varmeforsyning, og i forhold til fælles udbud og indkøb samt etableringen af en fælles erfaringsdatabase og lokalt videncenter (Bilag 5.7 – Opsamling på gruppernes input fra workshop 1). Dette mener vi i høj grad, kan tilskrives vægtningen af initiativet som et kollektivt projekt, og det kan derfor overvejes i hvor stor udstrækning, disse overvejelser ville have fundet sted, hvis initiativet havde været orienteret alene mod den enkelte boligejer og dennes bolig. Samtidig var der under workshop 2 overvejelser omkring det kollektive, som havde en ikke-målorienteret karakter: ”(…) resultatet skal være smukt og i overensstemmelse med lokalplanens krav og fællesskabets forventninger.” (Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne på workshop 2). Under opstartsmødet blev det tillige fremhævet, at ”det er vigtigt at være enige om, hvad der skal ske med Energilandsby Herringløse” og ”det er vigtigt med sammenhold i Herringløse” (Bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet). Disse og de ovenstående overvejelser ville ikke være kommet frem, hvis initiativet alene havde givet plads til den kognitiv-instrumentelle fornuft. Det, at de gør, betyder, at der tilføres både lokal viden og ressourcer til initiativet i Herringløse. Som vi så i afsnit 4.3, er energi ikke et tema, der nødvendigvis interesserer boligejerne. Ved at fokusere på etableringen af en vision for selve landsbyen blev der i processen åbnet op for flere forskellige måder at betragte en lokal energiomstilling på, som dermed også kunne være med til at motivere flere mennesker til at involvere sig. Det kunne således også være omkring forhold, der ikke i sig selv er målorienteret eks. en lokal energiomstilling som en måde at styrke sammenholdet i landsbyen.

5.4.2 Rum til selv at forme giver mulighed for at tage ejerskab

Foruden at give plads til andre fornuftformer end den kognitiv-instrumentelle var tanken, at beboerne gennem det tilpassede fremtidsværksted skulle gøre initiativet til deres eget ved netop at give det den form og arbejde med de tiltag, som de fandt interessant. Selvom det er svært at vurdere i hvor stort et omfang, deltagerne har fået ejerskab til initiativet, så er der alligevel visse forhold, der peger på, at det forholder sig sådan. Det vigtigste må være initiativets evne til at overleve, efter at vi har sluppet processen. I forbindelse med afslutningen af workshop 2 blev der på beboernes eget initiativ nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for de tre arbejdsgrupper samt Sara fra Energiklyngecenter Sjælland og Thomas fra Roskilde kommune (Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne på workshop 2). På nuværende tidspunkt (dvs. ultimo juni 2011) har styregruppen afholdt to møder og udarbejdet et spørgeskema, der er omdelt til alle husstande i landsbyen. Samtidig har landsbyrådet taget initiativ til at ansøge Roskilde Kommune om penge til afholdelse af en energidag i landsbyen – penge som de har fået bevilliget (Bilag 9.2 – Mail fra formanden for landsbyrådet i Herringløse til styregruppen). Netop ejerskabet til initiativet er noget, som Energiklyngecenter Sjælland også har fremhævet som en fordel ved den proces, vi har kørt i Herringløse: ”Fordelen ligger i ejerskabet, tror jeg. Jeg tror, at de har væsentlig mere ejerskab i Herringløse end de har i Toksværd (…) Fordi at det er deres projektide fra grunden af” (Bilag 7.4 – Sara E. Møller, EKCS).

Beboernes måde at involvere sig på viser endvidere, at der er opstået et ejerskab til ideen om fællesskabet som udgangspunkt for en lokal energiomstilling. Det er eksempelvis meget interessant, hvordan nogle enkeltindivider har påtaget sig at motivere og involvere hele landsbyen i energilandsbyprojektet. Energirenoveringsgruppen arbejder således både på at etablere et lokalt videncenter og på at få gratis energigennemgange til alle husstande i landsbyen som en motivationsfaktor for disse. De arbejder dermed ikke kun for deres egen individuelle interesser som boligejere, men for at energilandsby-initiativet skal være et fælles landsbyprojekt.

5.4.3 Visioner og kollektive læreprocesser

Facilitering af higher order learning er, som vi tidligere har set i afsnit 4.1 og 4.3, central i udviklingen af en ny forståelse af problemerne relateret til boligernes energiforbrug i en omstilling væk fra fossile brændsler. Hvis beboerne i Herringløse skulle kunne engagere sig i en energiomstilling af deres boliger, var det derfor også nødvendigt at skabe de rette rammer for at de kunne få en overordnet forståelse af de systemtekniske sammenhænge, som har betydning for denne omstilling. Når forskellige aktører arbejder sammen om at løse et fælles problem, kan det, som vi tidligere har set, være med til at facilitere higher order learning, og etableringen af en kollektiv vision for arbejdet kan i den forbindelse være en konkret metode til at i gangsætte en sådan læreproces.

Workshop 1 havde vi konstrueret således, at der mellem den indledende ”visionsfase” og ”realiseringsfasen”, hvor deltagerne skulle kigge på, hvordan de kunne realisere deres ideer, var placeret to faglige oplæg fra henholdsvis Energitjenesten og Center for bygningsbevaring.

Tanken var, at det skulle være med til at inspirere og styrke beboernes arbejde med at konkretisere deres ønsker og ideer i de etablerede temagrupper under ”realiseringsfasen”. Som vi tidligere har set, så opleves information mv., der tager udgangspunkt i deltagernes aktuelle situation og livsstil, som mere relevant og er tillige med til at give en følelse af kontrol. Derfor tog planlægningen og tilrettelæggelsen af de faglige oplæg mv. også udgangspunkt i den viden, vi havde fået om deltagernes situation, interesser og vidensbehov under opstartsmødet – både direkte og indirekte i form af spørgeskemaet (bilag 4.9 – Emner fra opstartsmødet; bilag 5.9 – Sammenfatning af spørgeskema resultater). Under forberedelserne af workshop 1 havde vi holdt møde med oplægsholderne, hvor vi havde lagt meget vægt på, at tilhørerne skulle have en forståelse af de grundlæggende energimæssige problemstillinger, og at de energigennemgange som Energitjenesten skulle udføre, omfattede hele husets energiforbrug og ikke bare varmebesparelser. Foruden oplægsholderne, deltog også en lektor Aalborg Universitet og personer fra flere afdelinger i Roskilde Kommune, som ressourcepersoner (54) for temagrupperne. De havde til formål at bevæge sig mellem grupperne og sparre med beboerne omkring fagtekniske spørgsmål. Endelig havde vi sørget for, at der på workshoppen fandtes forskelligt energifagligt, men relativt let tilgængeligt materiale om bl.a. energirenovering af bevaringsværdige huse og individuelle varmeanlæg.

På Workshop 1 havde vi således forsøgt at etablere rammerne for, at der kunne finde kollektive læreprocesser sted både mellem boligejerne og også mellem boligejere og ressourcepersoner /oplægsholdere. Samtidig havde vi fokuseret på at tage udgangspunkt i deltagernes situation, således at de var motiverede for at lære. Specielt synes det at have været en vigtig læreproces for deltagerne, da de bevægede sig fra visionsfasen over i realiseringsfasen, hvor de skulle konkretisere deres ideer i fællesskab og i dialog med ressourcepersonerne kigge på mulighederne for at realisere deres drømme og ønsker. Da tiden til realiseringsfasen endte med at være meget knap på workshop 1 (se evt. bilag 5.8 – Narrativ beskrivelse fra workshop 1), var dette tydeligst at observere på workshop 2.

Et eksempel er Elforsyningsgruppen, der på workshop 2 havde en meget livlig diskussion om, ikke bare forskellige typer af vindmølle-løsninger, men også om, hvad der var vigtigst for dem i forhold til de forskellige løsninger. Der blev således brugt en del tid på at diskutere vigtigheden af at være selvforsynende og det at kunne ”se sin energilandsby” i modsætning til store effektive møller, der kan producere strøm til mange flere husstande evt. som andele af havvindmøller. En person fra kommunen deltog i gruppen og havde i dagens anledning udarbejdet et kort, der viste, hvor det ville være lovligt at opsætte vindmøller omkring Herringløse. Sammen med de informationer vi havde givet gruppen omkring, hvad der bl.a. kunne betale sig i forhold til størrelser på vindmøller (Bilag 6.5.2 Specielt om vindmøller – information til elforsyningsgruppen), begyndte de således at skelne mellem forskellige scenarier for Herringløse – fra husstandsvindmøller over egen eller egne vindmøller til vindmølleanparter (Bilag 6.9 – Narrativbeskrivelse fra workshop 2). På workshop 2 diskuterede Energirenoveringsgruppen bl.a., hvor meget fællesskabet reelt betød i Herringløse i forhold til en ide om at lave en energisparekonkurrence internt i landsbyen. For at få svar på deres spørgsmål hentede de vores kontakt fra landsbyrådet (og lokal opinionsleder) ind i gruppen, da de mente, at han måtte have ”fingeren på pulsen i Herringløse”. Han svarede dem, at han mente, at det var ”tordenskjolds soldater”, som bar projekterne frem i landsbyen, og efter lidt snak blev konklusionen, at gode ideer kun bliver virkeliggjort, hvis der er nogen, der tager ansvar for det. Herefter virkede det som om, at gruppen havde erkendt, at deres ideer kun ville blive til virkelighed, hvis de selv tog ansvar for at fuldføre dem, og de uddelegerede herefter arbejdsopgaverne internt i gruppen. Der synes således at have fundet værdifulde læreprocesser sted under workshop 1 og workshop 2 både mellem beboerne, men også mellem beboerne og de tilstedeværende ressourcepersoner. Flere giver udtryk for, at de har fået meget ud af oplæggene (Bilag 5.8 – Narrativ beskrivelse fra workshop 1).

Higher order learning involverer, som nævnt i afsnit 4.1, forandringer af normer, værdier, mål og de operative procedurer, som styrer beslutningsprocesserne. Hvorvidt der kan siges at have fundet higher order learning sted under processen i Herringløse, kan således være svært at påvise, fordi vi ikke kender deltagernes udgangspunkt. I forhold til at etablere en ny forståelseshorisont hos deltagerne omkring de systemtekniske udfordringer og løsninger relateret til energiforbruget i boligerne så kan outputtet fra processen tolkes som, at det ikke er lykkedes at bære dette perspektiv tilstrækkeligt frem. Det kan man eks. tolke på baggrund af beboernes store fokus på både el- og varmeproducerende teknologier og deres meget mindre fokus på bl.a. nødvendigheden af at kigge på besparelser som en central del heraf. Men da processen var bygget op, netop, med henblik på at facilitere higher order learning, og der tillige har deltaget mange forskellige mennesker fra landsbyen, er det dog samtidig sandsynligt, at der haft fundet higher order learning sted i forhold til deltagernes energirelaterede normer og værdier.

5.5 En styrkelse af boligejernes position

Energiområdet er, som vi har set i kap.1 og 4.1 domineret af de professionelle aktører, og boligejerne inddrages i meget begrænset omfang i udformningen af løsninger til deres boliger. Samtidig betyder det snævre fokus på boligejerne som økonomisk rationelle forbrugere og de generaliserede vurderinger af deres behov, at der ikke gives plads til, at de kan indgå aktivt i energiomstillingen af deres boliger. Et væsentlig fokusområde, for den proces vi har kørt i Herringløse, har således været at arbejde med at styrke boligejernes position som aktive medspillere, der ikke som i dag domineres af erhvervslivets interesser og traditioner for praksis. For således at undgå at erhvervsliv og eksperter styret af den kognitiv-instrumentelle fornuft skulle fortrænge andre fornuftsformer, har vi i Herringløse valgt at inddrage boligejerne først i processen. Det var vores tanke, at vi, ved at lade dem arbejde med at formulere en vision for landsbyen og sætte ord på de forhold, som var vigtige for dem i en energiomstilling af deres landsby, ville styrke dem i mødet med de professionelle aktører. Læring og udvikling af nye kompetencer hos boligejerne synes i den sammenhæng at være helt central, da det kan være med til at styrke boligejerne i dialogen og samarbejdet med eks. erhvervslivet, og gøre dem i stand til at stille krav med udgangspunkt i deres specifikke behov.

5.5.1 Udvikling af kompetencer til lokal energiomstilling

Hvis boligejerne skal indgå langt mere aktivt i en energiomstilling af deres boliger, er det vigtigt at de er i stand til både at gå i dialog og forhandle med bl.a. erhvervslivet. Det betyder med andre ord at de skal have en vis indsigt i hvad der er meningsfuldt i en energisammenhæng, og hvad der er teknisk og økonomisk muligt. Det betyder langt fra at boligejerne skal være tekniske eksperter, men at de skal klædes på til at samarbejde med de professionelle aktører.

I Herringløse viste processen, at boligejerne bestemt er interesserede i dette, og de efterspurgte løbende mere viden om tekniske og økonomiske forhold. I opbygningen af processen har vi, som tidligere nævnt, forsøgt at tage udgangspunkt i deres nuværende situation og vidensbehov, og de to faglige oplæg på workshop 1 blev tillige tilpasset herefter. Samtidig udleverede vi på workshop 1 arbejdsspørgsmål til grupperne, som både skulle gøre dem og os mere klare på, hvad der skulle til for, at de kunne komme videre bl.a. gennem mere viden (Bilag 5.6 – Arbejdsspørgsmål til gruppearbejde). I planlægningen af workshop 2 gjorde vi således meget ud af at vurdere de enkelte gruppers behov, og vi udarbejdede materiale til de enkelte grupper med udgangspunkt i deres besvarelser fra workshop 1 (Bilag 6.5.1 – Arbejdspapir til Elforsyningsgruppen; bilag 6.6.1 – Arbejdspapir til Energirenoveringsgruppen; bilag 6.7.1 – Arbejdspapir til Varmeforsyningsgruppen). Samtidig lagde vi et stort arbejde i at finde ressourcepersoner med et dybdegående kendskab til gruppernes område, der kunne assistere dem på workshop 2. Det lykkedes dog desværre ikke, og vi valgte derfor at sammenfatte den viden, vi havde fået fra vores telefonsamtaler med tekniske eksperter i noget særligt målrettet materiale om vindmøller til Elforsyningsgruppen og om kollektive varmeanlæg til Varmeforsyningsgruppen (Bilag 6.5.2 Specielt om vindmøller – information til elforsyningsgruppen; bilag 6.7.2 Information om kollektive varmeanlæg til Varmeforsyningsgruppen). I hvilket omfang, beboerne har tilegnet sig en teknisk viden, er svært at sige, men vores løbende fokus på dette gennem hele processen og deres eget engagement i grupperne tyder på, at deres kendskab til energiområdet er blevet væsentligt større.

Samtidig tyder meget på, at processen i Herringløse har gjort beboerne mere bevidste omkring de forhold, der er vigtige for dem i en lokal energiomstilling, og dermed har de forbedret deres evne til at formulere disse forhold overfor erhvervsliv og eksperter. Et eksempel på dette så vi på et seminar for byggebranchen, som blev afholdt i samarbejde mellem Roskilde kommune og forskningsgruppen KIBS fra Roskilde Universitet 28.4.2011. Her deltog medlemmer af energirenoveringsgruppen på vegne af Herringløse og formulerede sig ganske overbevisende i en diskussion med eksperter og erhvervsliv. De fremhævede bl.a., at de arbejder på at få gratis energigennemgange til alle husstande i landsbyen, både som en slags motivationsfaktor og for at de kan etablere et datagrundlag, som de bl.a. kan bruge til at måle deres indsats og vurdere grundlaget for fælles indkøb (Energirenoveringsgruppen, seminar for byggesektoren i Roskilde, 28.4.2011). Boligejernes tekniske indsigt og evne til at formulere deres krav, ønsker, behov mv. kan således være med til at styrke deres position i et samarbejde med de professionelle aktører, og i Herringløse ser boligejerne i høj grad ud til at være de retningsgivende i energiomstillingen af boligerne. Processen i Herringløse har dog vist, at der i et sådan forløb ikke alene udvikles individuelle kompetencer hos boligejerne, men i høj grad også udvikles kollektive kompetencer til at handle.

5.6 Opbygning af lokal handlekompetence

Hvis landsbyen som fællesskab skal kunne fungere som afsæt for en lokal energiomstilling, så kræver det et vist niveau af interaktion mellem beboerne. Jf. afsnit 4.2.3 udgjorde den sociale interaktion og organisering af landsbyens beboere derfor et væsentligt parameter i valget af Herringløse, som udgangspunkt for eksperimentet. Den ganske omfattende organisering af landsbyen i både formelle og uformelle netværk (jf. afsnit 4.2.1) gjorde det muligt at kommunikere initiativet ud gennem forskellige kanaler og tillige forankre det i landsbyrådet, som kom til at fungere som en lokal partner i projektet. Ved at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering har initiativet således fået en tydelig lokal forankring, som formentlig havde været svær at etablere, hvis der ikke på forhånd eksisterede netværk mellem landsbyens beboere.

Som vi tidligere har set i afsnit 4.2, så kan betegnelsen socialt system defineres som en gruppe af indbyrdes relaterede individer, som er optaget af en fælles problemløsning med henblik på at opnå et fælles mål (Rogers, 200323). Selvom der ikke på forhånd eksisterede et socialt system omkring energiomstilling af boligerne i Herringløse, så tyder meget på, at det kan etableres i et procesforløb, hvor der udvikles en fælles vision for denne omstilling. I processen i Herringløse så vi således, beboere diskutere indholdet af ”Herringløse som Energilandsby”, hvoraf flere gav udtryk for, at de ikke kendte hinanden på forhånd. På workshop 2 lagde vi samtidig stor vægt på at få beboerne organiseret i tre formelle arbejdsgrupper med to tovholdere i hver (Bilag 6.4 – Skema til organisering af grupperne; bilag 6.9 – Narrativ beskrivelse fra vvorkshop 2). Det betyder, at der nu er beboere i Herringløse, der interagerer i både arbejdsgrupper og styregruppe omkring udformningen af deres energilandsby. Noget de med stor sandsynlighed ikke ville have gjort, hvis vi ikke havde initieret processen.

I etableringen af et nyt socialt system omkring energiomstillingen af boligerne i landsbyen har beboerne selv taget initiativ til at anvende den eksisterende organisering og udbygge den som et led i opbygningen af en lokal handlekompetence på området. Helt centralt i dette står Energirenoveringsgruppens ide om at etablere et lokalt videncenter. Det Ønsker de at etablere ved at gøre brug af den nuværende hh-portalen.dk, som er en samleportal på nettet for foreninger, initiativer mv. i Herringløse og Hvedstrup. Sidens indhold har gruppen meget detaljeret redegjort for i deres referat fra workshop 2:

Uddrag af Energirenoveringsgruppens referat på workshop 2 …

Gruppen mødes i nær fremtid for at udarbejde indholdet til en side i Herringløseportalen og energilandsby.dk. Siden forventes at indeholde:

Information om og tilmeldingsmulighed til (eventuelt gratis energigennemgang af de enkelte ejendomme

Ressourceoversigt over personer og firmær, der står til beboernes rådighed indenfor de forskellige indsatsområder ved energirenovering

Demonstrationssteder og -ejendomme

Faktiske tal og normtal for energiforbrug og driftsammenligninger

Links til nyttige adresser

Information fra energirenoveringsgruppen og den fælles projektgruppe

Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne på workshop 2)

Et sådan videncenter kan både virke samlende på initiativet ”Herringløse som Energilandsby”, og fremme lokal videndeling. Ved at få både privatpersoner og virksomheder i lokalsamfundet til at byde ind med hvad deres kompetencer er i relation til en energirenovering, kan det samtidig være med til at give lokalsamfundet et overblik over, hvilke kompetencer der er til stede lokalt, og hvilke der mangler. Det er i den forbindelse utrolig interessant at se, hvordan de ikke blot fokuserer på eks. håndværkernes kompetencer, men også husker på deres egne kompetencer som privatpersoner. Gennem forslaget ”vil du se mit anlæg”, forsøger de eks. at involvere alle relevante kompetencer og erfaringer i landsbyen og etablere en videndeling omkring teknologierne (Bilag 6.10 – Opsamling og referater fra grupperne på workshop 2; bilag 5.7 – Opsamling på gruppernes input på workshop 1). Dette er også interessant, iforhold til det vi tidligere har set omkring spredning af innovationer jf. afsnit 4.2. Dels gør en sådan ordning det muligt for potentielle adoptere at se det anlæg de potentielt vil investerer i, og dels kan det også gøre beslutningen mindre kompleks, fordi de ser det i brug hos en anden i landsbyen, som samtidig kan fortælle om det på en helt anden måde, end en producent kan.

En sådan lokal videndeling er et vigtigt element i opbygningen af en lokal handlekompetence. Beboerne trækker ganske enkelt på hinandens viden og spørger hinanden til råds, hvilket kan anskues som en udvikling af deres kompetencer til at handle i relation til en energiomstilling af deres boliger. Samtidig tyder meget på, at det også vil gøre dem bedre rustet til at møde erhvervsliv og eksperter.

5.7 Delkonklusion

I dette kapitel har vi med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” undersøgt, hvordan boligejernes ressourcer kan aktiveres og deres kompetencer udvikles til en lokal energiomstilling. For at boligejernes ressourcer kan aktiveres, er det helt centralt, at der i omstillingsprocessen etableres rum for de forhold, der er vigtige for dem, og at der tillige er rum for, at de kan være med til at forme energiomstillingen af deres lokalområde. I Herringløse forsøgte vi at etablere et sådan rum ved ikke alene at gøre energiomstillingen til et spørgsmål om installering af energibesparende tiltag i den enkeltes bolig, men ved at fokusere på den lokale energiomstilling som et fælles projekt, der skulle udvikles i fællesskab. I processen omkring etableringen af en fælles vision for landsbyen, som startede allerede under opstartsmødet med Søren Hermansens inspirerende oplæg, var det således muligt at give plads til andre fornuftsformer end alene den kognitivt-instrumentelle, bl.a. fordi der ikke på forhånd var defineret et mål med indsatsen. Dermed blev der også aktiveret flere ressourcer til energiomstillingen, hvilket bl.a. sås af de ambitiøse forestillinger om Herringløse som CO2-neutral og selvforsynende landsby. Overvejelser der synes at udspringe af en etisk fornuftsform vedr. klima- og miljømæssige forhold.

Ved at fokuserer på energiomstillingen af boligerne som et fælles Iandsbyprojekt, har det samtidigt været muligt for os at undersøge betydningen af den mellemmenneskelige interaktion i en lokal energiomstillingsproces. I Herringløse har det således vist sig muligt allerede tidligt at identificere i hvert fald én opinionsleder. Specielt vores repræsentant fra Iandsbyrådet kan betegnes som en sådan, og det er vores vurdering, at denne har haft en væsentlig betydning, både i spredningen af kendskabet til initiativet og i forhold til den lokale meningsdannelse i relation hertil. Dertil har vi allerede i planlægningen af processen fået flere lokale ambassadører for initiativet, som har været medvirkende til, at flere mennesker mødte op til opstartsmødet. Den omfattende eksisterende organisering af landsbyen er i den forbindelse vigtig, fordi det har gjort det muligt at kommunikere initiativet ud gennem forskellige kanaler, og tillige forankre det i det lokale landsbyråd. Ved at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering har initiativet således fået en tydelig lokal forankring, som sandsynligvis havde været svær at etablere, hvis der ikke på forhånd eksisterede netværk mellem landsbyens beboere.

For at aktiverer boligejernes ressourcer er det samtidig vigtigt at styrke deres position som aktive medspillere, der ikke domineres af bl.a. erhvervslivets interesser og traditioner for praksis. I Herringløse har vi vist at dette med fordel, kan gøres ved at inddrage boligejerne først i processen. Herved er det muligt at styrke læring og udvikling af nye kompetencer hos boligejerne, både i relation til en teknisk indsigt i de overordnede sammenhænge ved en energiomstilling, men også ved at styrke deres evne til at formulere deres krav, ønsker og behov mv. i en dialog og et samarbejde med erhvervsliv og eksperter. Forløbet i Herringløse har dog også vist, at der i en sådan en proces ikke alene udvikles individuelle kompetencer hos boligejerne, men i høj grad også udvikles kollektive kompetencer til at handle.

På baggrund af processen er der således blevet etableret et nyt socialt system omkring energiomstillingen af boligerne i landsbyen, hvor beboerne selv har taget initiativ til at anvende den eksisterende organisering og udbygge den som et led i opbygningen af en lokal handlekompetence. Centralt heri står beboernes idé om at opbygge et lokalt videncenter, hvorigennem de vil udnytte hinandens viden. Herved udvikler lokalsamfundet i Herringløse sin kollektive kompetence til at handle i relation til en lokal energiomstilling.

Helt afgørende for at boligejernes ressourcer og kompetencer aktiveres og udvikles til en lokal energiomstilling er, at de er motiverede og føler ejerskab til initiativet. Processen i Herringløse har vist, at motivation bedst skabes ved både indledningsvis og løbende at tage udgangspunkt i boligejernes situation og møde dem, der hvor de er. Ejerskab til initiativet opstår, når der gives rum for, at boligejerne selv kan være med til at forme energiomstillingen. I Herringløse er der opstået et ejerskab til energiomstillingen af boligerne som et fælles landsbyprojekt, der bl.a. viser sig ved, at enkeltindivider har påtaget sig at motivere og involvere hele landsbyen i energilandsbyprojektet. De arbejder dermed ikke kun for deres egen individuelle interesser som boligejere, men for at energilandsby-initiativet skal være et fælles landsbyprojekt.