Der er, som skitseret i kapitel 1, et stort uudnyttet potentiale for energiomstilling af private boliger. Hovedårsagen til dette findes i den dominerende markedsorienterede tilgang, hvor fokus først og fremmest rettes mod realiseringen af enkeltstående ”lavt hængende frugter”. Samtidig medfører den  markedsorienterede tilgang et meget snævert syn på boligejerne, som individuelle og økonomisk rationelle forbrugere. Det betyder bl.a., at nye samarbejdskonstellationer mellem markedets professionelle aktører i stor udstrækning koncentrerer sig om at overkomme de barrierer, som tilsyneladende ligger til hinder for, at boligejerne vælger at gennemføre disse rentable besparelser (se evt. bilag 10.1 – eksempler på ny samarbejdskonstellationer). I det følgende vil vi med udgangspunkt i disse problemstillinger optegne og sammenstykke projektets teoretiske perspektiv.

lndledningsvis vil vi gå i dybden med, hvad en omstilling væk fra fossile brændsler betyder for lokale energiomstillinger af boliger og vise versa. Vi vil i den forbindelse vise, hvorfor den eksisterende praksis blandt de professionelle aktører ikke er tilstrækkelig og pege på, hvordan der kan ske en ændring af denne praksis. Hernæst vil vi kigge nærmere på, hvad det betyder for en energiomstillingsproces i boliger – og for boligejerne – når de anskues som sociale individer, der spiller en afgørende rolle i energiomstillingen. Afslutningsvis ser vi, ud fra et planlægningsperspektiv, nærmere på nogle af de afgørende elementer i en energiomstillingsproces.

4.1 Et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger

Energieffektiviseringer og energibesparelser i de eksisterende boliger udgør et centralt element i en omstilling væk fra fossile brændsler (Klimakommissionen, 2010:32; Regeringen, 2011:18; IDA, 2009:111), men for at en energispareindsats her skal kunne spille den rolle, som den tillægges, er det afgørende, at målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler bliver central for den måde, hvorpå man anskuer energiforbruget i boligerne.

Det betyder, at energiforbruget i eksisterende boliger i langt højere grad må betragtes i et systemteknisk perspektiv – dels i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og boligernes rolle i det overordnede energisystem, dels i forhold til hvilke tiltag der i den enkelte bolig kan give den mest effektive udnyttelse af energien og de største CO2-reduktioner. Man kan med andre ord tale om, at der er et ”stort system”, der relaterer sig til det overordnede energisystem og samfundets ressourceforbrug og et ”lille system”, som relaterer sig til ressourceforbruget i den enkelte bolig, og samspillet mellem forskellige tekniske komponenter og andre forhold der har betydning her. Ved at anlægge et systemteknisk perspektiv på energiforbruget flyttes fokus fra enkeltstående energibesparelser til en egentlig energiomstilling af boligerne væk fra fossile brændsler.

4.1.1 Centrale elementer i et energisystem der er uafhængigt af fossile brændsler

For at kunne gennemføre en energiomstilling af boliger, som er i overensstemmelse med omstillingen af det overordnede energisystem, er det nødvendigt først at skabe en forståelse for, hvilke centrale elementer vi kan forvente i det fremtidige energisystem. Der findes flere bud på, hvordan et fremtidigt energisystem uafhængigt af fossile brændsler kan se ud, hvilket dog afhænger af den måde, hvorpå man definerer ”uafhængighed”. Regeringens definition er eksempelvis væsentlig anderledes end Klimakommissionens. Hvor klimakommissionen definerer uafhængig som: ”Der anvendes/forbruges ikke fossil energi i Danmark, og indenlandsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis mindst svare til det danske elforbrug” (Klimakommissionen, 2010:18), så er uafhængighed i regeringens optik: ”(…) en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 pct. vedvarende energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CCS (CO2-fangst og -lagring).” (Regeringen, 2011:9).

Overordnet kan man skelne mellem fire spor, der tager udgangspunkt i henholdsvis et energisystem uden fossile brændsler og et energisystem, der betragtes som CO2-neutralt:

Figur 4 Udviklingsspor for energisystemet (Energinet.dk, 2010:5).

Figur 4 Udviklingsspor for energisystemet (Energinet.dk, 2010:5).

Et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler. I Vind-sporet er vindenergien den bærende energikilde, og den suppleres med biomasse i de mængder, som kan produceres i Danmark. I Biomasse-sporet importeres den nødvendige biomasse, og her er det først og fremmest biomassen sammen med en udbygning af vindenergien, der er den bærende energikilde (Energinet.dk, 2010:5).

Et fremtidigt energisystem der er CO2-neutralt. I CDM-sporet kommer 50 pct. af CO2-reduktionerne fra køb af CO2-kvoter og CDM-kreditter (30), den anden halvdel fra indenlandske reduktioner. Der anvendes fortsat naturgas, olie og kuI. I CCS-sporet bygger energisystemet på kraftværker med CCS-teknologi (31), der kører på både biomasse og kuI, samtidig med en udbygning af vindenergien (Energinet.dk, 2010:5-6).

Forskellen på de to typer af spor er med andre ord et energisystem uden fossile brændsler, der derfor må forventes at komme meget tæt på at være CO2-neutralt (32), og et energisystem der fortsat er afhængig af fossile brændsler, men som betegnes som CO2-neutralt. Både klimakommissionens anbefalinger og regeringens Energistrategi 2050 lægger sig tæt op ad vind-sporet med et fokus på omstilling til et energisystem, der i fremtiden i stor udstrækning baserer sig på eI fra havvindmøller. Den resterende energi skal komme fra biomasse samt andre vedvarende energiteknologier (Klimakommissionen, 2010:28; Regeringen, 2011:30).

Regeringen forbeholder sig dog ret til fortsat at være åbne overfor teknologier som CCS, der måske i fremtiden kan bruges sammen med kuI (Regeringen, 2011:22) (33).

Overordnet forventes følgende at være centrale elementer i energisystemet 2050:

  • Effektivt energiforbrug.
  • Øget udbredelse af fjernvarme og individuel opvarmning med vedvarende energi.
  • Vindkraft til elproduktion suppleret af andre VE-teknologier.
  • Effektiv udnyttelse af biomasse-(herunder biogas) til kraftvarme og dele af transportsektoren.
  • Elektrificeret energisystem.
  • Intelligent elforbrug og øget lagring og udveksling af energi med udlandet.

(Regeringen, 2011:30).

Der lægges således op til et egentligt skift af energisystemet fra et system domineret af fossile brændsler til et vedvarende energisystem, der pga. bl.a. den fluktuerende energiproduktion stiller andre krav til opbygningen af systemet. Det er derfor utrolig vigtigt, at det løbende vurderes, ikke blot hvilke konsekvenser en sådan omstilling vil få for boligerne i fremtiden, men også hvilke konkrete krav det stiller til en energiomstilling af de eksisterende boliger her og nu.

4.1.2. Boligerne som en del af et nyt energisystem

I en omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler er den samlede ressourceudnyttelse helt central, fordi en effektivisering af ressourcerne betyder, at der skal anvendes færre ressourcer til at producere samme mængde energi, og derved udledes der samtidig mindre CO2 pr. energienhed. Energiressourcer som eks. biomasse er ikke ubegrænsede, og derfor er det vigtigt, at de anvendes så effektivt så muligt, således at der ikke etableres en ny afhængighed, der vil kræve en stor import fra udlandet. Set fra et klima- og forsyningssikkerhedsperspektiv er energieffektivisering derfor et vigtigt element i en energiomstilling, og en effektiv udnyttelse af energien kan samtidig være med til at sikre en mere omkostningseffektiv omstilling af energisystemet (Regeringen, 2011:18).

Ved at udvide fokus fra slutforbruget (eller det endelige energiforbrug) i boligerne til det primære energiforbrug (34) og dermed til hele energikæden, får man et langt bedre billede af den reelle energimængde og den tilhørende CO2-udledning, der er forbundet med at forbruge en bestemt mængde energi i boligerne. Et fokus på hele energikæden kan samtidigt give et billede af hvilke indsatsområder, der er centrale for at effektivisere ressourceforbruget og reducere CO2-udledningen.

Figur 5: Den generelle energikæde: Egen model efter modeller af Tyge Kjær (Teksam fagområdekursus K3, 2010).

Figur 5: Den generelle energikæde: Egen model efter modeller af Tyge Kjær (Teksam fagområdekursus K3, 2010).

I forhold til selve energikilden er det helt afgørende, at fossile energiteknologier erstattes med vedvarende energi – både i kollektive og individuelle anlæg. Forskellen på blot at gennemføre generelle energibesparelser og så at gennemføre en reel energiomstilling ligger netop her. Der kan eksempelvis sagtens installeres nye oliefyr i boligerne, der er langt mere energieffektive end de nuværende, men det vil ikke bringe Danmark nærmere målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler.

Både i konverteringen og i slutforbruget er det vigtigt, at energien anvendes effektivt ved at gøre brug af de mest effektive teknologier, og hos slutbrugerne er det ligeledes centralt, at der spares på energien ved eksempelvis at isolere, minimere standbyforbrug ol. En energiomstilling af de eksisterende boliger er derfor ikke begrænset til eks. skift til elsparepærer og isolering af lofter. Udskiftning af energikilder og mere komplicerede forhold som energiadfærd er tillige centrale indsatsområder.

Nye krav til boligernes energiforbrug

Store mængder fluktuerende energi i energisystemet, primært i form af strøm fra havvindmøller, stiller helt andre krav til fleksibiliteten i energisystemet end i det nuværende system, hvor produktionen i stor udstrækning tilpasses forbruget. Der er derfor behov for, at energiforbruget i bl.a. boligerne i større udstrækning tilpasses de svingninger i produktionen, der nødvendigvis vil følge med at indføre store mængder vedvarende energi i energisystemet (Klimakommissionen, 2010:29; Det Økologiske råd, 2006). Det Økologiske råd sammenfatter behovet således: ”Den eksisterende bygningsmasse har således et stort behov for en intelligent, energirigtig renovering, som både sparer på el og varme, og samtidig gør bygningsmassens tilbageværende energiforbrug mere fleksibelt i forhold til funktion og prissignaler fra det samlede energisystem” (Det Økologiske Råd, 2006:5).

Behovet for mere fleksibilitet i boligernes energiforbrug handler både om fleksibiliteten mellem energiproduktion og energiforbrug og om fleksibiliteten mellem el og varme. Elektrificeringen af energisystemet er en måde at etablere en sådan fleksibilitet mellem el og varme, og meget tyder således også på, at eldrevne varmepumper kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden i forhold til at dække varmeforbruget i boliger udenfor fjernvarmeområderne (Regeringen, 2011:36; Rambøll mfl., 2010:3). Der har gennem længere tid været uklarhed omkring, hvilken rolle biomassen skulle spille i forhold til opvarmningen af specielt boliger udenfor fjernvarmeområderne, og regeringens udmelding om, at elektrificering af varmeforbruget kommer til at være et vigtigt element i det fremtidig energisystem (jf. overstående), bør derfor have stor betydning for udformningen af den nutidige energispareindsats i disse områder. For boliger udenfor den kollektive varmeforsyning, der ikke kan omfattes af fjernvarmen, må det derfor nødvendigvis tydeliggøres for boligejerne, at man fra statens side ønsker, at de først og fremmest skifter oliefyr o.l. ud med varmepumper.

Med et forventet forbud mod opsætning af nye oliefyr i 2017 (Regeringen, 2011:30) og to hårde vintre, hvor mange husejere med oliefyr har oplevet en eksplosiv stigning af varmeregningen (35), kan sådanne tiltag formentlig ikke gå hurtigt nok, da man ellers kan risikere, at alt for mange husejere går hen og investerer i eks. træpilleanlæg eller lignende biomassedrevne opvarmningsformer.

Selvom der er flere forhold omkring udformningen af det fremtidige energisystem, som ikke er helt tydelige, eks. hvordan et intelligent elnet kommer til at fungere, og hvilke konsekvenser det får for boligerne, så er det alligevel, på nuværende tidspunkt, muligt at pege på nogle forhold, som er vigtige at indarbejde i den nuværende energispareindsats. Det vigtigste er i den sammenhæng, at fokus flyttes fra enkeltfragmenter til den samlede ressourceudnyttelse og CO2-udledning, både i relation til den enkelte bolig og til hele energisystemet. Derudover er det nødvendigt, at der løbende er opmærksomhed omkring boligernes samspil med elementerne i det fremtidige energisystem, således at det kan indarbejdes i energiomstillingen af boligerne.

4.1.3 Helhedsvurdering af den enkelte bolig

På samme måde som det er vigtigt at anlægge et systemteknisk perspektiv på den samlede ressourceudnyttelse og boligernes rolle i det overordnede energisystem, er det vigtigt at betragte energiforbruget i den enkelte bolig ud fra en helhedsvurdering af, hvad der samlet set giver den mest effektive udnyttelse af energien og de største CO2-reduktioner. I en helhedsvurdering af den enkelte bolig kan der med fordel skelnes mellem klimaskærmen, opvarmningsformen/energikilden og elinstallationer, som de tre vigtigste tekniske komponenter. Inden for hver del er der potentiale for energibesparelser og/eller effektiviseringer samt CO2-reduktioner, men for at opnå det fulde reduktionspotentiale skal alle tre dele understøtte hinanden.

Ud fra et fokus på det samlede energiforbrug vil det eks. være mest fordelagtigt først at vurdere, hvorvidt energibehovet i boligen kan sænkes førend et gammelt oliefyr udskiftes med en varmepumpe. Dette er yderst aktuelt set i lyset af regeringens Energistrategi 2050, hvor man foreslår et stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra år 2017 sammen med markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme (Regeringen, 2011:36). Gennemføres der ikke generelle energibesparelser i form af eks. isolering i forbindelse med skiftet til varmepumper, så risikerer man, at de installerede varmepumper dimensioneres efter et alt for stort energiforbrug. Det vil øge det fremtidige forbrug af el, samtidig med at man risikerer at fjerne det økonomiske incitament til senere at gennemføre energibesparende tiltag af klimaskærmen. El- og varmebesparelser skal derfor altid vurderes under ét, sådan at man ikke uforvarende kommer til at øge eks. elforbruget, når der fokuseres på at reducere varmeforbruget (36) (Bilag 7.7 – Interview med Rob Marsh, SBl).

Det er dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på de rent tekniske komponenter i boligen. Beboerne påvirker i stort udstrækning energiforbruget gennem deres vaner og krav til komfort og æstetik, og samtidig kan ændringer i de tekniske komponenter også påvirke beboernes sundhed og velbefindende. Det er derfor vigtigt også at medtage parametre som indeklima, energiadfærd, æstetik og generelle miljøhensyn i en helhedsvurdering af den enkelte bolig.

Energiadfærd og indeklima

Indeklima og energiadfærd er centrale forhold, der kan have stor betydning for effekten af energibesparende tlltag. ”Energibesparende tiltag skal ses i et helhedsperspektiv, hvor el- og varmeforbrug minimeres i samspil med, og med hensyn til, indeklimatiske og komfortmæssige krav” (Hacker m.fI., 2008:16). Et skift til 3-lags ruder kan eksempelvis være et godt tiltag for at spare på varmen, men disse ruder giver samtidig 15-20 pct. mindre lys og vil typisk resultere i, at beboerne i boligen anvender mere strøm til belysning (Bilag 7.7 – Interview med Rob Marsh, SBl). Energiadfærden hos beboerne kan der med fordel også tages hensyn til i forbindelse med installationen af eksempelvis et nyt varmeanlæg, hvor det kan være relevant at oplære beboerne i anlæggets funktion og drift, således at det kommer til at fungerer optimalt. De energibesparende tiltags påvirkninger af indeklimæt i boligen er dog mindst lige så vigtig som energiadfærden i en energiomstilling af boligerne. Ofte fremføres forbedringer af indeklimæt, som eks. mindre fugt, kuldebroer, træk mv., som vigtige årsager til, at boligejerne skal gennemføre energirenoveringer af klimaskærmen (Energistyrelsen m.fI., 2010:4). Manglefuld eller fejlagtigt gennemførte energirenoveringer kan dog risikere at forværre husets energitllstand og indeklima, hvor problemet kan være specielt stort i relation til ældre huse (Velfærdsministeriet, 2008:18-19). Samtidig betyder den stigende årlige middeltemperatur (37) i Danmark, at det ikke er uvæsentligt i forbindelse med omfattende renoveringer, at vurdere størrelsen af varmebesparelserne i relation til effekten af overophedning, således at der ikke på længere sigt genereres et større elforbrug tll køling (Bilag 7.7 – Interview med Rob Marsh, SBl).

Miljøhensyn og sundhed

Kvaliteten af indeklimæt er på mange måder også tæt forbundet med et fokus på de miljømæssige parametre ved en energiomstilling af boligerne. Ved renovering kan eks. afgasning fra kemikalier indesluttet i PVC, fugemasser, spånplader mv. udgøre et reelt problem for indeklimæt i boligen og dermed for beboernes sundhed (Det økologiske råd, 2005:20). Et vigtigt fokus ved en energiomstilling af boligerne må derfor også være, at man i eks. en energirenovering af klimaskærmen så vidt muligt undgår miljø- og sundhedsskadelig stoffer bI.a. gennem valg af byggematerialer. På samme måde som med energiforbruget kan et fokus på den samlede ressourceudnyttelse og CO2-udledning være en fordelagtig måde at indarbejde et generelt hensyn til miljøet i arbejdet med boligerne. Dvs. ved eksempelvis at vælge materialer med en lang levetid og et lavt ressourceforbrug i drift og vedligeholdelse, undgå at anvende knappe ressourcer eller materialer som truer biodiversiteten eller medvirker til klimaforandringerne, og ved at vælge materialer som kan genanvendes, og hvor der kun anvendes en lille energimængde til produktion og transport (Det økologiske råd, 2005: 18-19).

Vandressourcerne skal i den forbindelse også medregnes, da vand mange steder, og specielt på Sjælland og omkring store fynske og jyske byer, er en knap ressource (Det økologiske råd, 2005:16).

Æstetik og bevaringsværdiger

Æstetikken og arkitekturen er tillige et væsentligt parameter at inddrage i en helhedsvurdering af den enkelte bolig. En energiomstillingen af boliger kan påvirke boligens visuelle udtryk, hvilket formentlig kan få nogle boligejere til at afstå fra at gennemføre denne, og samtidig kan der i specielt ældre boliger (38) være særlige hensyn, der skal tages. Både i større byer, landsbyer og landområder findes der ældre huse, som i nogle tilfælde kan være udpegede som bevaringsværdige i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan (39), og som der derfor gælder særlige regler for (40). I en lokalplan kan der foruden krav til det enkelte bevaringsværdige hus, også stilles krav til at et helt område, eks. en landsby, bevares på en særlig måde. Der kan således være restriktioner på hvordan og med hvilke materialer eks. en energirenovering af klimaskærmen må gennemføres (41). I forhold til eks. parcelhusområder, hvor bygningsmassen stort set er identisk, og hvor man har deltaljerede oplysninger om konstruktioner, materialer mv., så er udfordringen derfor helt anderledes i eks. landsbyområder med mange forskellige typer af huse, herunder bevaringsværdige. En energirenovering af sådanne huses klimaskærm stiller naturligvis store krav til håndværkernes viden og kunnen, sådan at der ikke sker bekostelige og muligvis uoprettelige skader på huset (Velfærdsministeriet, 2008:18-19).

4.1.4 Et systemteknisk perspektiv kræver udvikling af en ny praksis

Området for energibesparelser i boliger er, som nævnt i kapitel 1, præget af mange typer af professionelle aktører som eks. entreprenører, forskellige typer af håndværkere, installatører, arkitekter, rådgivere, pengeinstitutter, energiselskaber, uddannelsesinstitutioner og forskning, der enten arbejder direkte med realiseringen af energibesparelser i boligerne eller på anden måde påvirker energispareindsatsen. lnden for byggebranchen er aktørerne meget specialiserede, og der er en vis tradition for, at hver fagmand, dvs. tømrere, VVS’ere, elektrikere mv., kun beskæftiger sig med sit eget fagområde (EA m.fl., 2010:18). Samtidig er det også nogle af de faggrupper som i høj grad konkurrerer på pris, fordi kunderne typisk indhenter flere tilbud, end det eks. er tilfældet med pengeinstitutter og bygherre-rådgivere (EA m.fl., 2010:17). Disse aktører vil derfor gerne undgå at bruge tid på at udforme tilbud på energibesparende tiltag, som de ved af erfaring aldrig vil blive gennemført, og der er derfor en tendens til, at de retter deres fokus mod de energibesparende tiltag, som bedst kan betale sig (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2009:26-27).

Den omfattende specialisering og den meget begrænsede tradition for samarbejde mellem de professionelle aktører (jf. kapitel 1) betyder, at området er præget af en fragmentering af den viden og de kvalifikationer, der er afgørende at få i spil for at understøtte et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boligerne. Det betyder også, at den praksis, der er udviklet omkring energibesparelser i boliger, ikke kan siges at være funderet i et helhedsperspektiv på den enkelte bolig. Derimod er der en tendens til, næsten pr. automatik, at fokusere på varmebesparelser, når der arbejdes med energibesparelser (Hacker m.fl., 2008:7), hvorved man faktisk kan risikere at øge energiforbruget, frem for at sænke det: ”En af de ting som jeg synes har været meget problematisk er, at mange af de aktører som arbejder med energibesparelser, de har meget stort fokus på varmebesparelser, og de foreslår varmebesparelser som har et meget stort elforbrug” (Bilag 7.7 – lnterview med Rob Marsh, SBl). Samtidig betyder et stort fokus på varmebesparelser, at der kun arbejdes med at reducere dele af energiforbruget og CO2-udledningerne i boligerne: ”Jeg vil hævde, at det er derfor, at problemstillingen er langt mere kompleks end folk tror, for selvom man isolerer alle de her bygninger, så er det kun halvdelen af CO2-udledningerne man arbejder på at minimere” (Bilag 7.7 – lnterview med Rob Marsh, SBl). Set i et systemteknisk perspektiv, hvor fokus er på den samlede ressourceudnyttelse, og hvor der skal ske store energieffektiviseringer og energibesparelserne som et led i omstillingen af det samlede energisystem, er en sådan praksis derfor ikke tilstrækkelig.

Etablering af en ny forståelseshorisont

I udviklingen af en praksis, der anlægger et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boligerne, under hensyn til klima, miljø, indeklima og æstetik, er det derfor nødvendigt, at der blandt de professionelle aktører etableres en ny forståelse af de sammenhænge, som har betydning for en energiomstilling af boligerne, og som på mange måder bryder med den eksisterende tilgang til energiforbruget i boliger. Ofte vil der indenfor den eksisterende praksis være modstand mod forandring, så for at ændre denne, er det nødvendigt at arbejde med at ændre de professionelle aktørers fortolkningsrammer og måder at definere problemerne på. Man kan således tale om, at facilitering af higher order learning bliver central i omstillingsprocessen (Vergragt m.fI., 2010:12).

Generelt skelnes der i læringsteorierne (42) mellem lower order learning og higher order learning (Brown m.fI., 2003:297). Lower order learning er kendetegnet ved, at problemer defineres og søges løst ud fra eksisterende procedurer og tilgange, hvor higher order learning involverer forandring af normer, værdier, mål og operative procedurer, som styrer beslutningsprocesserne (Brown m.fl., 2003:297).

”Higher order learning manifests itself as changes in problem definitions and interpretive frames, the latter denoting mental models that help us identify the most salient features of situations, make sense of our observations, and ultimately lead to create problem definitions” (Vergragt m.fI., 2010:12).

De privatinitierede samarbejdskonstellationer mellem forskellige brancher har, som vi tidligere har set, et snævert fokus på realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser, som i nogle tilfælde udelukkende omfatter varmebespareIser (Bilag 10.1 – eksempler på nye samarbejdskonstellationer). Selvom flere af disse samarbejdskonstellationer involverer forskellige typer af aktører, så tyder meget på, at de alene faciliterer Iower order learning, idet samarbejderne ikke udvikler nye forståelser og tilgange til energibesparelser i private boliger, men bygger på allerede eksisterende forståelser af problemerne, og de tilgange og procedurer, der skal til for at løse dem (43). Derimod tyder undersøgelser på, at såkaldte Bounded Socio-technical Experiments (44), hvor mange aktører med forskellige kompetencer og forståelser af problemerne deltager, kan være med til at faciliterer higher order learning (Vergragt m.fl., 2010:12). ”Learning takes place when actors representing a range of interpretive frames, problem definitions and core competences engage in intense interactions around a technological innovation, an issue, a problem or an idea” (Vergragt m.fl., 2010:12).

For at fremme higher order learning, som et led i etableringen af en ny forståelseshorisont, er det derfor vigtigt, at mange forskelligartede aktører interagerer og samarbejder omkring målsætningen om en omstilling væk fra fossile brændsler, hvor der anlægges et mere systemteknisk perspektiv på energiomstillingen af boligerne (jf. afsnit 4.1.2 og afsnit 4.1.3). En sådan målsætning vil dermed fungere som et redskab til at udvikle en ny forståelse af problemerne relateret til en energiomstilling af boligerne, og hvad der skal til for at løse dem. I afsnit 6.4.2 vil vi se nærmere på, hvordan der konkret kan arbejdes med at etablere en ny forståelseshorisont hos de professionelle aktører som led i en energiomstilling af boligerne i Herringløse.

4.1.5 Opsamling

I ovenstående har vi vist, at boligernes energiforbrug spiller en vigtig rolle i en overordnet omstilling væk fra fossile brændsler, og at det derfor er vigtigt, at energispareindsatsen i boligerne anskues ud fra dette perspektiv. Konkret har vi argumenteret for at energiforbruget i boliger, derfor må anskues i et systemteknisk perspektiv, dels i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og CO2-udledning i det overordnede energisystem, dels i forhold til hvilken indsats der i den enkelte bolig kan give den mest effektive udnyttelse af energien og de største CO2-reduktioner under hensyn til bl.a. miljø, indeklima og æstetik. Herved flyttes fokus fra enkeltstående energibesparelser til en egentlig energiomstilling af boligerne væk fra fossile brændsler, som er i overensstemmelse med omstillingen af det samlede energisystem. Det  stiller således også krav til en ændring af den eksisterende praksis, der ikke er tilstrækkelig i et systemteknisk perspektiv. På nuværende tidspunkt er området for energibesparelser i boliger præget af en fragmentering af den viden og de kvalifikationer, der er afgørende at få i spil for at understøtte en systemteknisk tilgang til energiforbruget i boligerne. Det er derfor nødvendigt med et langt større samarbejde mellem forskellige typer af relevante aktører omkring en målsætning om en omstilling væk fra fossile brændsler, hvor der samtidig anlægges et systemteknisk perspektiv på energiomstillingen af boligerne.

4.2 Boligejerne som en del af en lokal energiomstilling

Den markedsorienterede tilgang til energibesparelser i private boliger betyder, at boligejerne i stor udstrækning anskues og adresseres som individuelle og økonomisk rationelle forbrugere. Som vi så i kap. 1, resulterer denne anskuelse i et fokus på de barrierer, der må forhindre boligejerne i at realisere ellers økonomisk fordelagtige energibesparelser, og den indskriver sig dermed i et teknisk-økonomisk paradigme for teknologisk forandring. Når boligejerne adresseres med udgangspunkt i en barriereorienteret forståelse af, hvorfor de ikke handler i overensstemmelse med det ønskede, så ses der samtidig bort fra boligejeren som et socialt individ, samt hvilken betydning det har for en energiomstillingsproces. I stedet skabes der en fejlagtig opfattelse af boligejerne som individer, der træffer beslutninger i isolation, og det begrænser udfoldelsen og udviklingen af boligejernes ressourcer og kompetencer til en energiomstilling.

I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan boligejernes sociale relationer kan indvirke på deres energirelateret adfærd samt på nogle af de mange muligheder der ligger i at betragte boligejerne som sociale individer.

4.2.1 Boligejerne som sociale individer

Når vi beskæftiger os med boligejerne som sociale individer, i relation til en energiomstilling af private boliger, beskæftiger vi os samtidig med den betydning, som interaktionen mellem boligejerne og andre individer har for denne proces. I teorien Diffusion of Innovations af Everett Rogers beskrives spredning af innovationer (45), som f.eks. kan være en energiomstilling i private huse, som en proces, hvor en innovation kommunikeres gennem bestemte kanaler over tid af medlemmerne af et socialt system (46) (Rogers, 2003:23-31,169). En kommunikationskanal skal i den sammenhæng forstås som en budbringer, der fører et budskab fra et individ videre til et andet, og der kan således både være tale om både massemedier eller mellemmenneskelig kommunikation (Rogers, 2003:18). Begge typer af kommunikation kan  tilvejebringe information og influere meninger og vurderinger vedr. innovationer. Massemedier kan være effektive budbringere, når der er behov for at skabe bevidsthed eller viden omkring en innovation, mens mellemmenneskelig kommunikation ofte er afgørende, når et individ begynder at danne en holdning til innovationen. Det skyldes, at de fleste individer vurderer en innovation ud fra kommunikation med andre individer (Rogers, 2003:18-19,21).

I spredningen af innovationer i det sociale system har nogle personer dog større betydning end andre. Det er de såkaldte opinionsledere, som er et centralt begreb i diffusionsteorien (Rogers, 2003:26). Disse må ikke forveksles med de fremtrædende individer, der i daglig tale benævnes opinionsledere (47). Derimod er en opinionsleder, i Rogers optik, en person i et socialt system, som har indflydelse på andre personers holdninger og handlinger i systemet vedrørende bestemte emner. En person kan anses som en opinionsleder, når andre personer i det sociale system bevidst eller ubevidst henter viden vedr. bestemte emner hos denne. Da en opinionsleder således ”skabes” af andre, kan man derfor sige, at de besidder et vist uformelt lederskab i det sociale system (Rogers, 2003:27). Opinionsledere er ofte en integreret del af det sociale system og er i stand til at formidle information og råd om innovationer videre til andre. Generelle kendetegn ved en opinionsleder er, at de er socialt tilgængelige, og at deres normer stemmer overens med normerne i det sociale system, som de er en del af. Ofte befinder de sig i centeret af det mellemmenneskelige netværk og påvirker derfor i høj grad kommunikationen i det sociale system (Rogers, 2003:27).

Det er dog langt fra ligetil for boligejerne at ændre deres energirelaterede adfærd. Når indførelsen af nye teknologier og praksisser i høj grad besluttes på baggrund af mellemmenneskelig interaktion i sociale systemer, betyder det, at disse beslutninger også vil være betinget af de dominerende normer og værdier, som er indlejrede i de sociale systemer (Heiskanen m.fl., 2009:1; Thøgersen, 2005:147-148). Samtidig læres og vedligeholdes adfærd gennem mellemmenneskelig interaktion (Thøgersen, 2005:148; Aune, 2007:5460).

I de rigere dele af verden opfylder forbrug, og herunder energiforbrug, ikke blot basale behov hos mennesker, men spiller en væsentlig rolle for personers identitetsskabelse og status i samfundet (Aune, 2007:5460; Thøgersen, 2005:148). Set i forhold til private boliger kan hjemmet f.eks. have til formål at kommunikere ”(…) a material and symbolic expression of the inhabitants, of their taste, priorities, relationships and qualifications to the surrounding world. ” (Aune, 2007:5461). Den energirelaterede adfærd er således ydermere tæt forbundet med personers livsstil, og hvad der opfattes som værende normal adfærd.

4.2.2 Boligejernes opfattelse af en lokal energiomstilling

Boligejernes opfattelse af en lokal energiomstilling har stor betydning for omfanget og hastigheden, hvormed innovationen spredes. I Diffusion of Innovations opridses forskellige faktorer, som har betydning for spredningen af en innovation (Rogers, 2003:15,229-246), og hvor specielt fire er relevante i en energiomstilling af eksisterende boliger:

  • Energiomstillingens relative fordele.
  • Energiomstillingens kompatibilitet med eksisterende værdier, tidligere erfaringer og nuværende behov.
  • Energiomstillingens kompleksitet.
  • Muligheden for at observere energiomstillingen eller elementerne i den, før en evt. adoption.

Boligejernes opfattelse af energiomstillingens relative fordele relaterer sig til alle de subjektive fordele, som boligejerne opfatter eller oplever ved energiomstillingen. lnnovationens ”objektive” fordele er i den sammenhæng uden betydning, da det udelukkende er de fordele, som den enkelte boligejer mener, der måtte være ved innovationen, der har betydning for spredningsprocessen. Disse fordele kan omhandle alt fra økonomi og komfort til social status, og jo flere fordele boligejeren oplever, jo hurtigere vil der ske en spredning af innovationen (Rogers, 2003:229). Endvidere har boligejernes opfattelse af, i hvor høj grad energiomstillingen er i overensstemmelse med deres eksisterende værdier og normerne i det sociale system, de indgår i, samt deres behov og erfaring, afgørende betydningen for spredningsprocessen. Opfatter boligejerne energiomstillingen som kompleks og svær at forstå, kan det hæmme spredningen af den. Omvendt kan det have en positiv effekt på spredningen af en energiomstilling, hvis den er synlig, således at boligejerne kan se resultaterne af den. Det ses eksempelvis ved at solvarmeanlæg ofte forekommer i klynger i lokalområder (Rogers, 2003:16).

4.2.3 En bolig er et hjem

For at forstå hvad der kan motivere boligejerne til at involvere sig i energiomstillingen af deres bolig, er det hjælpsomt at være opmærksom på hjemmets betydning for boligejerne. Ved at ændre fokus fra at der skal ske en energiomstilling i boligerne til, at der skal ske en energiomstilling i en række forskellige hjem i et lokalområde, som har til formål at opfylde lang række af boligejernes individuelle behov. Opfattelsen af hvad et hjem er, er dog langt fra entydig og kan variere mellem boligejere. Undersøgelser viser, at teknologiske og økonomiske forhold godt nok er væsentlige drivkræfter i det private energiforbrug, men at både æstetiske aspekter og ”skabelsen” af et hyggeligt hjem i de fleste tilfælde har større indflydelse (Aune, 2007:5459-5460). Netop mere hyggelige og præsentable hjem, samt øget komfort ser også ud til at være motiverne bag mange ombygninger og nyistandsættelser, ikke energibesparelser (Aune, 2007:5460). Dette understøttes af, at der generelt anvendes mange penge (48) på mere æstetisk prægede ombygninger, som eksempelvis ændringer af stilen på badeværelse og køkken (Aune, 2007:3460; Energistyrelsen m.fl., 2010:6). Spørger man professionelle aktører (49) med mange års erfaring med private boligejere, nævnes følgende begrundelser for, at boligejerne ønsker at renovere deres bolig: ”Komfort, nødvendighed, æstetik, reduktion af vedligeholdelse, selvrealisering, prestige. Husejernes vægtning formodes at være bæredygtighed og synlige forbedringer (show off) før besparelser – Det er ikke kroner, der betyder noget for husejerne” (EA m.fl., 2010:44). Selvom der kan være mange ”objektive” fordele ved at gennemføre en energiomstilling af de private boliger, så er det, som vi så i forrige afsnit, boligejernes oplevelser af de relative fordele ved denne, der i sidste ende er afgørende. Det kan, som vi har set her, omhandle mange forskellige faktorer, fordi boligen og det at ”skabe” et hjem, ikke alene er knyttet til boligens fysiske konstruktion, men også til det den symboliserer og de behov den dækker.

4.2.4 En lokal funderet energiomstillinger åbner op for nye muligheder

Når en energiomstillingsindsats er funderet i et lokalområde, hvor boligejerne har et vist niveau af interaktion med hinanden, kan de sociale relationer mellem boligejerne spille en stor rolle i energiomstillingsprocessen. En lokal funderet indsats kan f.eks. – i modsætning til individuelle energibesparende tiltag – være med til at fremme energiomstillingsprocessen, fordi boligejerne i højere grad vil opleve, at der sker markante forandringer, når indsatsen er fælles. Dette hænger sammen med, at en energiomstilling relaterer sig til nationale og globale ressource- og klimaproblematikker, og det derfor kan forekomme nytteløst for den enkelte boligejer, når indsatsen individualiseres. En følelse af magtesløshed kan opstå, hvilket kan resultere i manglende motivation hos den enkelte boligejer til at handle (Thøgersen, 2005:146). Når boligejerne i et lokalfællesskab involverer sig i energiomstillingen, er der større mulighed for, at de i stedet oplever, at deres indsats i fællesskab gør en reel forskel (Heiskanen m.fl., 2009:1-2; Thøgersen, 2005:159).

En anden mulighed er, at en lokal indsats kan være med til at udvikle nye værdier og normer for energirelateret adfærd i lokalsamfundet. Ved at sætte fokus på området, og dermed skabe bevidsthed omkring de mere eller mindre ubevidste vaner og rutiner, kan en energiomstillingsproces være med til at lægge grundstenene til en ændret energiadfærd blandt boligejerne. Eksempler på, hvordan det er lykkedes at ændre på normer, der vedrører energiforbrug i et lokalområde, er tydelige i mange af de forskellige Transition Towns (50), som vinder frem i store dele af verden. Her arbejder man eksempelvis med at etablere bilfri lokalområder og fællesskaber omkring generel bæredygtig levevis.

Når borgerne i et lokalsamfund engagerer og involverer sig bredt i en lokal energiomstilling, kan det dog ikke alene fremme omstillingsprocessen, men det kan samtidig have nogle positive effekter for lokalsamfundet som hele og for de deltagende borgere. Involveres de lokale håndværkere, kan det eksempelvis være med til at skabe lokal vækst i byggebranchen, og samtidig kan man forestille sig, at positiv opmærksomhed udefra kan være med til at tiltrække nye beboere til området. For boligejerne kan deltagelse i en lokal energiomstillingsproces være med til at forstærke deres sociale relationer til hinanden, hvilket i sig selv kan være motivation for at deltage (Thøgersen, 2005:160). Herudover kan de opnå vigtig viden, dels omkring hvordan de kan agere i lokalmiljøet og i forhold til det offentlige system (Jensen m.fl., 2007:39), dels omkring energiomstillingsemnet.

4.2.5 Opsamling

Boligejerne er, som det fremgår af ovenstående, sociale individer og den mellemmenneskelige interaktion har derfor stor betydning for deres holdningsdannelse og beslutninger vedr. en energiomstilling af boligerne. I en energiomstillingsproces af boliger, som er funderet i et lokalområde, vil de relationelle forbindelser boligejerne imellem, derfor givetvis have en stor betydningen for omstillingsprocessen. Samtidig kan et lokalt fokus være med til at give plads til andre aspekter af en energiomstilling end de rent tekniske, bl.a. ved at tage udgangspunkt i boligejernes konkrete behov – kollektive såvel som individuelle. Boligejernes behov i relation til en energiomstilling af deres boliger kan være meget varierende og omfatte forskellige faktorer, fordi boligen for dem ikke alene er en fysisk konstruktion, men et hjem der skal dække en lang række af behov. Det er således boligejernes oplevelse af de relative fordele ved en energiomstilling og ikke de ”objektive’ fordele, der er afgørende for om denne spredes i lokalsamfundet.

4.3 Lokale energiomstillinger i et deltagerorienteret planlægningsperspektiv

Som det fremgår af de to foregående afsnit, så stiller energiomstillingen af boliger krav til, at der etableres en helt ny systemteknisk forståelse for energiforbruget i boliger, samt at der sker markante praksisændringer blandt de relevante professionelle aktører i overensstemmelse med denne nye forståelse. Samtidig er energiomstillingers levedygtighed og kvalitet afhængig af boligejernes involvering, og det er derfor afgørende, at disse indgår som helt centrale aktører i omstillingen. Men en energiomstilling indebærer mere end en implementering af tekniske foranstaltninger i boligerne, som er i overensstemmelse med et systemteknisk perspektiv. Det indebærer også, at der sker forandringer på et socialt niveau blandt de, som forbruger energien, nemlig boligejerne. I dette afsnit vil vi ud fra et planlægningsperspektiv se nærmere på hvordan omstillingsprocessen kan fremmes og faciliteres.

4.3.1 Lokale energiomstillinger i et kommunikatin planlægningsperspektiv

Som vi har set, er der både behov for at udvikle en systemteknisk tilgang til energiforbruget i boligerne og for at inddrage boligejernes viden og ressourcer, som en central del af en energiomstilling af boligerne. Koblingen mellem disse forskelligartede behov kalder derfor på en initiator og facilitator, der kan etablere rum for, at disse hensyn kan mødes. Kommunikativ planlægning, som rummer flere typer af deltagerorienteret planlægning, er i den sammenhæng interessant, fordi den vægter flere af de elementer, som vi tidligere har påpeget som mangler ved den eksisterende anskuelse af boligejerne jf. kapitel 1 og afsnit 4.2. Derfor er det relevant at anskue lokale energiomstillinger ud fra et kommunikativt planlægningsteoretisk perspektiv.

Borgerinddragelse giver rum for ny viden

Helt centralt i den kommunikative planlægningsteori er inddragelse af borgerne, bl.a. fordi disse anses for at have ressourcer og lokal viden, der er vigtig at få i spil. Endvidere lægges der vægt på, at alle berørte og interesserede parter i en planlægningsproces skal have mulighed for at deltage i processen, og at alle har lige ret til at blive hørt. Med rødder tilbage til den tyske sociolog og socialfilosof Jürgen Habermas’ teori om kommunikativ handlen betyder dette, at der skal gives rum til andre fornuftsformer end blot den kognitivt-instrumentelle, som ofte er den dominerende (Elling, 2007:343-344). Den kognitivt-instrumentelle vidensform, der vægter en logisk rationel tilgang, kan i denne sammenhæng henføres til det systemtekniske perspektiv på energiforbruget i boliger. Her er målsætningen klar; at der finder en energiomstilling af private boliger sted, som er i overensstemmelse med en omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler. Målopnåelsen er afhængig af den kognitivt-instrumentelle fornuft i handlingen (Elling, 2007:344); nemlig den teknisk faglige ekspertise som de professionelle aktører skal besidde.

Habermas opererer imidlertid med to andre fornuftsformer: den moralsk-praktiske, som vedr. værdier og etik, samt den æstetisk-ekspressive, som vedr. følelsesmæssige erfaringer (Elling, 2007:343; Agger, 2007:36). Begge disse fornuftsformer knytter sig til – og er uadskillelige fra – boligejernes livsverdensbaserede hverdagsviden (jf. afsnit 4.2). Da boligejernes energirelaterede adfærd netop i høj grad er betinget af de normer og værdier, som er indlejrede i de sociale systemer, står det dermed også klart, at en energiomstilling af boligerne ikke kan finde sted uden, at boligejerne inddrages aktivt i processen.

Interaktion og læring

De tre nævnte fornuftsformer er forankret normativt, og er dermed i udgangspunktet etableret på grundlag af mellemmenneskelig interaktion (Elling, 2007:343). Det er derfor væsentligt, at der sker en bevidstliggørelse af disse, ofte ubevidste forhold, som den energirelaterede adfærd udspringer af, således at boligejerne får mulighed for at træffe bevidste etiske energirelaterede beslutninger og dermed i højere grad kan aktivere og udfolde deres personlige ressourcer i energiomstillingsprocessen. I afsnit 4.2, så vi, at adfærd ofte læres og vedligeholdes gennem mellemmenneskelig interaktion, og dermed bliver kvaliteten og indholdet af interaktionen mellem boligejerne i et lokalområde, som befinder sig i en omstillingsproces, interessant at se nærmere på. I et planlægningsperspektiv kan det med fordel indebære et forsøg på at identificere og inkludere eventuelle lokale opinionsledere i processen (jf. afsnit 4.2.1). Et eksempel på hvad det kan føre med sig, når lokale opinionsledere inddrages i en energiomstillingsproces ses på Samsø. På Energiklyngecenter Sjællands konference den 19. maj 2010 berettede leder af Samsø Energiakademi, Søren Hermansen herom. Efter at Iokale ildsjæle i 1997 havde formuleret en målsætning om, at Samsø skulle være 100 pct. CO2 neutral i år 2008, startede man derfor med at oplyse borgerne på øen om mulighederne for at omdanne Samsø’s energiforsyning til vedvarende energi. Der blev afholdt en række borgermøder for at opnå lokal opbakning til projektet, men ifølge Søren var det var først, da man identificerede den lokale smed som en nøgleperson (eller opinionsleder), og fik ham med i projektet, at energiomstillingsprocessen for alvor tog fart.

En bevidst inkludering af lokale opinionsledere er således en måde at fremme social læring mellem beboerne i et lokalområde, der er hensigtsmæssig set i forhold til en omstillingsproces. Læring er således i høj grad en social proces og en aktiv proces. ”Vi lærer, mens vi agerer med omverdenen fx i dialog med andre, og mens vi får erfaringer med et konkret stykke arbejde” (Agger m.fl., 2008:32). Som vi allerede har set, er netop opnåelsen af en ny viden og forståelse blandt de professionelle aktører essentiel for, at en energiomstilling kan finde sted, da det er en forudsætning for, at de kan ændre praksis i overensstemmelse med en energiomstilling (jf. afsnit 4.1). For boligejerne er læring bl.a. en forudsætning for at kunne gå i dialog og samarbejde med erhvervslivet. I et planlægningsperspektiv er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan der kan skabes nogle rammer for kollektive læreprocesser, og hvordan der kan skabes en motivation for læring (Agger m.fl., 2008: 32).

Motivation for deltagelse og læring

Der er flere elementer, som kan fremme motivationen hos boligejerne til at deltage i et kollektivt initiativ omkring energiomstilling af deres boliger. Et vigtigt punkt er at tage afsæt i deres konkrete behov, fordi boligejernes opfattelse af hvilke forhold, der er væsentlige i energiomstillingen er subjektive, og derfor ikke kan generaliseres (jf. afsnit 4.2). Samtidig kan et afsæt i boligejernes behov være med til at sikre, at disse ikke fortrænges til fordel for eks. erhvervslivets interesser og traditioner for praksis. Ved at målrette information mv. til boligejernes aktuelle situation og livsstil opleves deltagelse som mere relevant, og når der samtidig tages udgangspunkt i boligejernes situation, så giver det tillige en følelse af kontrol, hvilket også er fremmende for motivationen til at deltage (Thøgersen, 2005:168; Sepstrup, 2007:144-148). Da læring netop bygger videre på eksisterende viden og kunnen, kan et afsæt i boligejernes aktuelle situation samtidig være med til at fremme læringsprocessen, (Agger m.fl., 2008:32).

Som vi så i afsnit 4.2.3, er det typisk ikke energibesparelser, der ligger bag de mange ombygninger og istandsættelser, der gennemføres. For at øge boligejernes motivation til at deltage i en energiomstilling kan man derfor med fordel koble denne med andre forhold, der har en højere prioritet hos dem. Ved således at anskue og fremstille en lokal energiomstilling som andet end blot energi, eksempelvis som forbedringer af boligens markedsværdi eller som en måde at skabe øget samhørighed i lokalsamfundet, kan det være med til at motivere forskellige boligejere med forskellige værdier og dermed gøre en energiomstilling relevant for dem (Vergragt m.fl., 2010:9-10).

En bevidst inkludering af lokale opinionsledere er således en måde at fremme social læring mellem beboerne i et lokalområde, der er hensigtsmæssig set i forhold til en omstillingsproces. Læring er således i høj grad en social proces og en aktiv proces. ”Vi lærer, mens vi agerer med omverdenen fx i dialog med andre, og mens vi får erfaringer med et konkret stykke arbejde” (Agger m.fl., 2008:32). Som vi allerede har set, er netop opnåelsen af en ny viden og forståelse blandt de professionelle aktører essentiel for, at en energiomstilling kan finde sted, da det er en forudsætning for, at de kan ændre praksis i overensstemmelse med en energiomstilling (jf. afsnit 4.1). For boligejerne er læring bl.a. en forudsætning for at kunne gå i dialog og samarbejde med erhvervslivet. I et planlægningsperspektiv er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan der kan skabes nogle rammer for kollektive læreprocesser, og hvordan der kan skabes en motivation for læring (Agger m.fl., 2008: 32).

Motivation for deltagelse og læring

Der er flere elementer, som kan fremme motivationen hos boligejerne til at deltage i et kollektivt initiativ omkring energiomstilling af deres boliger. Et vigtigt punkt er at tage afsæt i deres konkrete behov, fordi boligejernes opfattelse af hvilke forhold, der er væsentlige i energiomstillingen er subjektive, og derfor ikke kan generaliseres (jf. afsnit 4.2). Samtidig kan et afsæt i boligejernes behov være med til at sikre, at disse ikke fortrænges til fordel for eks. erhvervslivets interesser og traditioner for praksis. Ved at målrette information mv. til boligejernes aktuelle situation og livsstil opleves deltagelse som mere relevant, og når der samtidig tages udgangspunkt i boligejernes situation, så giver det tillige en følelse af kontrol, hvilket også er fremmende for motivationen til at deltage (Thøgersen, 2005:168; Sepstrup, 2007:144-148). Da læring netop bygger videre på eksisterende viden og kunnen, kan et afsæt i boligejernes aktuelle situation samtidig være med til at fremme læringsprocessen, (Agger m.fl., 2008:32).

Som vi så i afsnit 4.2.3, er det typisk ikke energibesparelser, der ligger bag de mange ombygninger og istandsættelser, der gennemføres. For at øge boligejernes motivation til at deltage i en energiomstilling kan man derfor med fordel koble denne med andre forhold, der har en højere prioritet hos dem. Ved således at anskue og fremstille en lokal energiomstilling som andet end blot energi, eksempelvis som forbedringer af boligens markedsværdi eller som en måde at skabe øget samhørighed i lokalsamfundet, kan det være med til at motivere forskellige boligejere med forskellige værdier og dermed gøre en energiomstilling relevant for dem (Vergragt m.fl., 2010:9-10).

Herudover peger undersøgelser endvidere på, at viden er vigtig for lysten til at involvere sig i miljømæssige emner. Usikkerhed omkring emnet, herunder manglende viden omkring problemets karakter og mulige løsninger, hæmmer således lysten til involvering, hvorimod oplevelsen af at kunne håndtere problemstillingen fremmer lysten til at involvere sig (Thøgersen; 2005:152,168). Hvis boligejerne skal have mulighed for at involvere sig i en energiomstilling af deres egne boliger, er det derfor vigtigt, at de får en forståelse af de overordnede sammenhænge, og at der på samme måde som hos de professionelle aktører jf. afsnit 4.1.4 arbejdes med at facilitere higher order learning som led i at etablere en ny forståelseshorisont hos disse.

Som vi tidligere har set, kan en proces, hvor forskellige aktører arbejder sammen omkring et fælles mål eller problem være med til at fremme higher order learning (jf. afsnit 4.1). I den forbindelse peger forskere på, at bl.a. en fælles vision og forpligtigelser overfor gruppen har været nøgleelementer i grupper, hvor der er opstået higher order learning (Brown m.fl., 2003:297). Det at etablere en fælles vision for arbejdet kan derfor være en metode til at igangsætte higher order learning (Brown m.fl., 2003:298). Etableringen af en sådan vision kan samtidig være med til at give plads til andre fornuftformer end den kognitivt-instrumentelle.

Hvis lokale energiomstillinger skal formes ud fra henholdsvis et teknisk, etisk og æstetisk udgangspunkt, hvor de professionelle aktører og boligejerne lærer ved at indgå aktivt i processen, peger vi derfor på behovet for, at én aktør eller et samspil mellem flere aktører, som kan tilrettelægge og facilitere denne udvikling.

4.4 Delkonklusion

I dette kapitel har vi optegnet det teoretiske perspektiv, som ligger til grund for eksperimentet i Herringløse. Indledningsvist har vi vist, hvordan boligernes energiforbrug spiller en vigtig rolle i en overordnet omstilling væk fra fossile brændsler og derfor nødvendigvis må anskues i et systemteknisk perspektiv. Dette indebærer, at boligernes energiforbrug anskues dels i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og CO2-udledning i det overordnede energisystem og boligernes rolle her, dels i forhold til hvilken indsats der i den enkelte bolig kan give den mest effektive udnyttelse af energien og de største CO2-reduktioner under hensyn til bl.a. miljø, indeklima og æstetik. En sådan tilgang kræver, at der sker ændringer af den eksisterende praksis blandt områdets professionelle aktører. En sådan praksisændring indebærer et langt større samarbejde mellem forskellige typer af relevante aktører omkring en målsætning om en omstilling væk fra fossile brændsler, hvor der samtidig anlægges et systemteknisk perspektiv på energiomstillingen af boligerne.

En energiomstilling af boliger kan dog kun finde sted, hvis boligejerne inddrages aktivt i processen. De er med andre ord en del afomstillingen. I den sammenhæng er det vigtigt, at de betragtes som sociale individer, hvor den mellemmenneskelige interaktion boligejerne imellem har stor betydning for en energiomstillingsproces i et lokalområde. Når boligejerne inddrages i processen, kan de, via de ressourcer og den viden som de tilfører, være med til at bære en udvikling frem, som er langt mere omfattende, end det ville have været muligt uden deres opbakning og deltagelse. Hvis boligejerne skal have mulighed for og lyst til at involvere sig i en energiomstilling af deres egne boliger, er det derfor nødvendigt, at der som led i omstillingsprocessen etableres nogle rammer for kollektive læreprocesser, hvor der sættes fokus på boligejerne motivation til at deltage og lære.

På nuværende tidspunkt dominerer den kognitivt-instrumentelle fornuft tilgangen til boligerne, så for at give plads til de fornuftsformer, som knytter sig til boligejernes livsverdensbaserede hverdagsviden, er det nødvendigt, at der etableres et rum, hvor de kan mødes. Vi peger derfor på behovet for en eller flere aktører, som kan initiere og facilitere en proces, hvor der kan etableres et sådan rum.

  1. CDM-kreditter (Clean Development Mechanism-kreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande uden en reduktionsforpligtelse i Kyotoprotokollen – typisk u-lande. (Renewable Energy Institute: http://www.cleandevelopmentmechanism.net/ 21.06.2011).
  1. CCS (Carbon Capture Storage) er en proces, hvor CO2 skllIes fra store industrielle og energirelaterede kilder som f.eks. kraftværker og lagres adskilt fra atmosfæren. CCS er dermed en metode tilat mindske CO2 udledningen ved anvendelsen af fossile brændsler (Nordisk folkecenter: http://www.foIkecenter.net/dk/dokumentation/co2Iagring/ 21.06.2011).
  1. Dette vil bl.a. afhænge af, hvor stor udstrækning, man importerer biomassen. Forventning er dog, at en omstilling væk fra fossile brændsler (inkl. transport) kan reducere Danmarks samlede drivhusgasudledning med ca. 75 pct. i forhold tll 1990 niveau (Klimakommissionen, 2010:12,13, 33).
  1. Da anvendelse af CCS kræver, at der fastholdes en vis central kraftværkskapacitet baseret på fossile brændsler, er teknologien i direkte modstrid med målsætningen om at skabe et energisystem uafhængig af fossile brændsler.Hertil kommer, at processen med at opfange og komprimere CO2 bruger mellem 10 og 40 pct. mere energi end en produktion uden anvendelse af CCS, hvilket reducerer værkernes effektivitet markant (IPPC, 2005:27). I dette projekt lægger vi os derfor op ad klimakommissionens definition af ”uafhængighed”, dvs. at målet er, at der ikke anvendes eller forbruges fossil energi i Danmark.
  1. Det primære energiforbrug definerer vi som den energi, der er brugt på at producere, distribuere og anvende en given mængde energi. Det vil sige at man i modsætning til slutforbruget, som kun omfatter den mængde energi, der forbruges direkte i boligerne, også medtager den energi, der er brugt til at producere, konvertere og distribuere den forbrugte energimængde.
  1. Tekniq: http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Pressemeddelelser/2011/Det-blev-en-hard-vinter-for-oliefyrsejerne.aspx 15.5.2011.
  1. Gennem de senere år har der været tendens til at bruge varmebesparende teknologi i bygninger til at sænke varmebehovet, men flere af disse har samtidig et stort elforbrug (Hacker m.fl., 2008:15).
  1. Klimascenarier viser, at den årlige middeltemperatur i Danmark forventes at stige mellem 0,7-4,6 grader celsius i 2100 i forhold til 1990. Temperaturstigningen vil stort set være den samme sommer og vinter, hvilket kan betyde et mindre behov for varme om vinteren og et større behov for køling om sommeren.

    DMI: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/ændringer_i_danmark.htm 18.6.2011.

  1. Vi anvender Velfærdsministeriets definition af ældre bygninger: Huse, der er opført før 1960erne, og som der knytter sig særlige udfordringer til (Velfærdsministeriet, 2008:13).
  1. Staten tager sig af de fredede bygninger, hvorimod de bevaringsværdige huse hører under kommunernes planlægning, og samtidig er ejernes ansvar. De udpeges typisk i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan (Velfærdsministeriet, 2008:8). Ud af en bygningsmasse på ca. en million bygninger opført før 1940 er 9000 fredede og ca. 300.000 bevaringsværdige hertil kommer dem fra efter 1940. Man regner med at der ca. er 375.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark (Velfærdsministeriet, 2008:8).
  1. Ifølge ”Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger”, LBK nr. 1088 af 29/08/2007 §18 er det ikke tilladt at rive en bevaringsværdig bygning ned, før kommunalbestyrelsen har vurderet om den vil nedlægge forbud. Yderligere krav til de bevaringsværdige bygninger fastlægges i kommuneplanen eller lokalplanen.
  1. Det ses eks. af lokalplan nr.525 for Herringløse.
  1. Teorier og empiriske studier omkring social læring er interessant at bringe ind i dette perspektiv, da de bl.a. beskæftiger sig med interaktion mellem aktører og kollektiv problemdefinition og identifikation af løsninger (Brown m.fI., 2003:297).
  1. Et eksempel er DONG Cleantech, der alene fokuserer på varmebespareIser relateret til isolering, energibesparende vinduer samt solvarme og varmepumpeanlæg. Der samarbejdes med pengeinstitutter omkring finansiering og med leverandører omkring levering af de nævnte teknologier. DONG Cleantech koordinerer samarbejdet, der skal gøre det lettere for boligejeren, men selve tilgangen og forståelsen af energiforbruget i boligerne er uændret (se bilag 10.1 – Eksempler på nye samarbejdskonstellationer).
  1. Se afsnit 2.4.1 for en beskrivelse af Bounded Socio-technical Experiments, samt hvor eksperimentet i Herringløse placerer sig i forhold til denne type eksperimenter.
  1. I Rogers terminologi er en innovation en teknologi eller idé, der opfattes som ny af en person eller gruppe. Innovationen kan således være ny, set i et tidsmæssigt perspektiv, eller den kan blot opfattes som ny i den forstand, at en person endnu ikke har udviklet en holdning til den, og derfor heller ikke har adopteret eller afvist innovationen (Rogers, 2003:12-13). Da en energiomstilling af private huse forudsætter nye og innovative tilgange og praksisser, kan den i denne henseende således betegnes som en innovation.
  1. Et socialt system defineres her som en gruppe af indbyrdes relaterede individer, som er optaget af en fælles problemløsning med henblik på at opnå et fælles mål.
  1. Som eksempelvis fremtrædende politikere eller andre personer, som har en evne til at påvirke mediernes dagsorden.
  1. Det skønnes, at der i Danmark i 2006 blev brugt ca. 16 mia. kr. til nye køkkener (Energistyrelsen m.fl., 2010:6).
  1. Energitjenesten, Teknologisk institut, NRGi Rådgivning, Lokal Energi, Ea Energianalyse, Realkredit Danmark, Merkur Andelskasse, Planetariet samt Marianne Sommer, journalist og forfatter (EA m.fl., 2010:44).
  1. Se bilag 10.1 – Eksempler på samarbejdskonstellationer