Kapitel 3. Eksperimentet “Herringløse som Energilandsby”

I dette kapitel vil vi redegøre for valg af case for vores eksperiment, og herunder de kriterier som vi havde, dels for det område vi skulle udføre eksperimentet i, dels for vores muligheder for at tilrettelægge eksperimentet. Hernæst vil vi beskrive opstarten af landsbyprojektet, vores vigtigste samarbejdspartnere og den aftalte rollefordeling. Endelig vil vi redegøre for valget af landsbyen Herringløse som case, og lave en kort case beskrivelse.

3.1 Kriterier for valg af case

Med udgangspunkt i de problemstillinger vi identificerede i forundersøgelsen jf. kap.2 afsnit 2.1.1, var det vores mål, som et led i specialet at arbejde konkret og løsningsorienteret med denne viden i et specifikt eksperiment. Vi opsatte på den baggrund flere kriterier, som skulle guide os i valget af en case for vores eksperiment:

1. Fokus på energibesparelser i private boliger. Da vores fokus var på en energiomstilling af private boliger var det afgørende, at vi kom til at indgå i et projekt, der havde til formål at arbejde med at reducere energiforbruget i private boliger, eller at kommunen havde interesse for at opstarte et sådan projekt.

2. Projekt i regi af kommunen. Det var væsentligt for os, at indgå i et samarbejde med en kommune omkring et sådan projekt, for at få et større indblik i dennes muligheder for at tilrettelægge og facilitere en lokal energiomstillingsproces.

3. Tidlig opstart med mulighed for at påvirke planlægning og tilrettelæggelse. For at vi netop kunne havde mulighed for at afprøve en alternativ tilgang til energibesparelser i boliger, var det vigtigt for os, at kommunen var åben og villig til at give os tilstrækkelig frie hænder til at afprøve vores idéer. Samtidig skulle vi indgå allerede i opstartsfasen af projektet, sådan at vi bedst muligt kunne forme eksperimentet.

4. Afgrænset lokalområde. Det var vigtigt for os, at eksperimentet kunne foregå i et afgrænset lokalområde, da vi gerne ville teste og drage nytte af den betydning, som de sociale relationer i et lokalområde kan spille for spredningen af nye idéer (uddybes i kap.4 afsnit 4.2.1).

5. Varieret boligmasse. Samtidig ville vi gerne arbejde med et lokalområde med varieret boligmasse, der også rummede ældre huse. Både i forhold til de tekniske udfordringer ved energirenovering af ældre huse og i forhold til at håndtere en meget varieret bygningsmasse er der vigtige erfaringer at hente, som f.eks. håndværkere og forskningsinstitutioner kan drage nytte af.

6. Individuelt forsyningsområde. Endelig ville vi gerne arbejde i et individuelt forsyningsområde, fordi det største potentiale for energibesparelser ser ud til at være i områder udenfor den kollektive varmeforsyning. Det skyldes at huse i disse områder ofte har oliefyr eller elvarme, og her vil det ud fra såvel et energibesparende som et privatøkonomisk perspektiv oftest være fordelagtigt at foretage generelle varmebesparelser samtidig med en udskiftning af det individuelle varmeanlæg til mere energieffektive typer (20).

Som tidligere beskrevet i afsnit 2.2, så omfatter vores case således både landsbyen og den proces vi har kørt der, og kommunens rolle i relation til tilrettelæggelsen af processen i landsbyen.

3.2 Landsbyprojektets opstart

Den 15. marts 2010 afholdt det nystartede Energiklyngecenter Sjælland åbningskonference på Risø, og det blev starten på et længere samarbejde mellem Energiklyngecentret, Roskilde Kommune og os. Energiklyngecentret er, som tidligere nævnt i kapitel 1, etableret af Lolland, Kalundborg og Roskilde kommuner i samarbejde med Region Sjælland, og dets formål er at bidrage til CO2-reduktioner, udvikling af grønne løsninger og grøn vækst hos kommunerne i regionen. Energiklyngecentret betegner sig selv som en regional platform for samarbejdemellem kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner omkring udviklingen af energi- og klimaløsninger. Målet er ”at skabe basis for nye forretningsmodeller for det lokale erhvervsliv samt understøtte et generelt kommunalt kompetenceløft og drive teknologisk og organisatorisk udvikling i en bæredygtig retning” (21). På åbningskonferencen var der flere forskellige tema-klynger i spil, men i tiden efter konferencen blev det ”klyngen for landsbyer og åbne landområder” som Energiklyngecentret valgte at fokusere på, fordi den vandt størst opbakning fra kommunerne, der gav udtryk for, at det var på det område de havde mest brug for hjælp (Bilag 7.4 – Interview med Sara Edske Møller, ECKS). ”Klyngen for landsbyer og åbne landområder” kom senere til at danne udgangspunkt for opstarten af flere ”energilandsbyer” i Region Sjælland.

Roskilde Kommune havde i udgangspunktet forestillet sig, at deres input til klyngesamarbejdet var relateret til byudvikling, men da man i energiklyngecenter-samarbejdet valgte at fokusere på landsbyer og landområder, så kommunen det som en mulighed for at en fokuseret indsats i kommunens landområder (Bilag 7.2 – Interview med Thomas, Roskilde Kommune). Roskilde Kommune havde, som led i oprettelsen af Energiklyngecentret afsat timer til energiklyngecenter-samarbejdet, men at opstarte et egentligt landsbyprojekt kom først på tale, da vi rettede henvendelse til kommunen i sensommeren 2010 og tilbød at lægge mange timer i projektet (Bilag 7.2 – Interview Thomas, Roskilde Kommune). Vi havde på forhånd et godt kendskab til såvel Roskilde Kommune, som Energiklyngecentret, og i starten af oktober 2010 holdt vi det første møde med begge parter, hvor det blev besluttet at gå videre med et landsbyprojekt i landsbyen Herringløse nord for Roskilde. Aftalen blev, at vi i samarbejde med Roskilde Kommune og Energiklyngecentret skulle stå for at planlægge og afholde et opstartsmøde samt to workshops i Herringløse. På daværende tidspunkt var rollefordelingen mellem Energiklyngecentret og Roskilde kommune ikke tydelig, men senere blev Roskilde kommunes rolle betegnet som projektholder og officiel afsender på projektet (Bilag 2.2 – Roskilde kommunes formulerede formål og arbejdsdeling ved Herringløse initiativet).

Energiklyngecenter Sjælland blev udadtil præsenteret som initiativtager og partner i projektet (Bilag 3.1 – Indledende dokument sendt til landsbyrådet).

3.3 Valg af landsbyen Herringløse

Figur: kort over byudviklingsplaner og status for byområder i Roskilde Kommune – lokalplan 2009.

Valget af Herringløse som Roskilde Kommunes første energilandsby, og genstandsfeltet for vores eksperiment, blev truffet i samarbejde med Roskilde kommune i september 2010. Kommunen havde indledende udvalgt fem mulige landområder (22), der alle levede op til kriterierne om 1) landsbyer eller landsområder beliggende i individuelle forsyningsområder, med umiddelbare store energibesparelsespotentialer i boligmassen og 2) tilstedeværelsen af lokale foreninger og organisationer, som kunne være betydningsfulde for at kunne teste og drage optimal nytte af de sociale relationer mellem landsbybeboerne i relation til i et lokalt energiomstillingsprojekt. Herringløse adskiller sig dog fra de andre områder/landsbyer på flere væsentlige punkter. Dels er den i modsætning til St. Valby og Vor Frue som ligger tæt på Ågerup (1350 indbyggere) og Roskilde by, naturligt geografisk afgrænset, hvilket giver optimale rammer for et eksperiment.

Dels adskiller Herringløse sig fra de andre områder/landsbyer ved at være en klassisk landsby med mange ældre bygninger (de fleste fra før 1930). Som en ekstra gevinst har Herringløse, som den eneste landsby i kommunen, ydermere et aktivt landsbyråd, der arbejder for byens synlighed og markerer sig lokalpolitisk.

Da Roskilde kommune tilmed havde indvilliget i at give os frie hænder til at afprøve og teste vores idéer i Herringløse, kunne vi konstatere, at samarbejdet med Roskilde kommune omkring opstarten af en ny energilandsby i Herringløse opfyldte alle vores tidligere opsatte kriterier for eksperimentet.

3.4 Herringløse – kort fortalt

Herringløse ligger i den nordøstlige del af Roskilde Kommune og har 418 indbyggere fordelt på godt 150 husstande (2010). Der findes ikke dagligvarebutikker, skole eller andre servicefunktioner i Herringløse bortset fra en børnehave. Landsbyen købte dog tilbage i 1985 den gamle skole af Gundsø kommune, som anvendes til forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Den gamle skole ligger ved siden af børnehaven. og området er derfor et kollektivt mødested i Herringløse.

Herringløse er en klassisk og meget velbevaret landsby, der i regionsplanen er udpeget som en særlig bevaringsværdig landsby (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:8):

Figur 2 Kort over bevaringsværdige huse og træer i Herringløse (Roskilde Kommune, lokalplan nr. 525).

”Den ældre landsbydannelses afgrænsning mod det åbne land er som helhed usædvanlig velbevaret. Landsbyens struktur samler sig omkring et centralt forteareal med to gadekær, og de oprindelige gårde udgør stadig landsbyens afgrænsning mod det åbne land” (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:7). Det betyder samtidig at: ”Kulturmiljøet i landsbyen er sårbart overfor nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med lokal byggeskik” (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:8). Lokalplanen for Herringløse har derfor til formål at sikre, at det gamle landsbymiljø bevares (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:6). Derfor stilles der detaljerede krav ved ændringer, der vedrører husene i landsbyen eller landsbyens samlede udtryk. Som det fremgår af kortet, er der ligeledes et stort antal bevaringsværdige bygninger i landsbyen (markeret med rødt), for hvilke der ifølge lokalplanen gælder helt særlige regler (Gældende lokal plan nr. 525 for Herringløse landsby:21,22).

Som det fremgår af tabel 1, så er langt størstedelen af boligerne i Herringløse fra før 1930, men alligevel med store variationer. Der er således et væsentligt antal boliger fra 60’erne og 70’erne, samt næsten helt nye boliger fra 1998 og frem.

Tabel 1: Herringløse – bygningers alder og anvendelse (data, Roskilde Kommune)

El, varme og vandforsyning

Figur 3 Kort over varmeforsyningen i Herringløse (Thomas Rønn, 2010)

Herringløse ligger uden for områder omfattet af kollektiv varmeforsyning og opvarmes, som det fremgår af figur 3, først og fremmest af individuelle oliefyr og el-opvarmning.

Dertil kommer otte jordvarmeanlæg,og enkelte anlæg baseret på træpiller og andre typer varmepumper (23).

Det er DONG-Energy varetager elforsyning til lokalplanområdet, og Herringløse vandværk leverer vand.

Borgerforeninger mv.

Herringløse har et landsbyråd, der er aktive bl.a. omkring busplaner. De beskriver deres formål således: ”Med Landsbyrådet bliver vi synlige over for omgivelserne. Vi vil samarbejde konstruktivt med bl.a. kommune og amt om løsning af opgaver, der er påtrængende og berettigede for os.” (24). Derudover har Herringløse forskellige andre foreninger og initiativer:

• Herringløse Tidende (25): Lokalavis med nyt fra især landsbyrådet.

• Herringløse Skole amba (26): Borgerne købte bygningen i 1985 af Gundsø kommune for en krone. Skolen benyttes af borgerne til mange fælles formål (Selskabslokaler, sport, aftenskole mv.) .

• Herringløse Vandværk (27): Et privat vandværk, hvor bestyrelsen tager sig af den daglige drift, tilslutninger og løbende vedligeholdelse samt opkrævning af alle afgifter i den forbindelse.

• NI-gruppen (28): Ni-gruppen består af 9 kvinder, der har sat sig for at skabe nogle rammer for hyggeligt samvær i lokalsamfundet (bI.a. afholder de et årligt loppemarked).

• Herringløse Idrætsforening (29): Foreningen har eksisteret siden 1944, og tilbyder forskellige aktiviteter for alle aldre. Der afholdes flere årlige arrangementer, som ikke kun foreningens medlemmer men alle sognets borgere kan deltage i.

• Herringløse-Hvedstrup portalen: En hjemmeside der fungerer som en samlende portal for de forskellige foreninger og initiativer. Adresse: www.hh-portalen.dk.

20. I Regeringens oplæg til Energistrategi 2050 anbefaler man boligejere at konvertere olie og naturgasfyr med en varmepumpe evt. suppleret med solvarme (Regeringen, 2011236).

21. Energiklyngecenter Sjælland: http://www.energiklyngecenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=47&itemid=27 14.4.2011.

22. St. Valby, Gundsølille, Vor Frue, Snoldelev og Herringløse.

23. Se evt. afsnit 6.1.1.

24. Herringløse-Hvedstrup portalen: http://www.hh-portalen.dk/forening_Landsbvraad/om_Landsbyraadet.htm 18.6.2011.

25. Herringløse-Hvedstrup portalen: http://www.hh-portalen.dk/tidende/Tidense%202010-05.pdf 18.6.2011.

26. Herringløse-Hvedstrup portalen: http://www.hh-portalen.dk/forening_amba/om_amba.htm 18.6.2011.

27. Herringløse-Hvedstrup portalen http://www.hh-portalen.dk/forening_Vandværk/Vandværket.htm 18.6.2011.

28. Herringløse-Hvedstrup portalen: http://www.hh-portalen.dk/initiativgrupper/Ni-gruppen.htm 18.6.2011.

29. Herringløse-Hvedstrup portalen: http://www.hh-portalen.dk/forening_HIF/om_Herringloese-Idrætsforening.htm 18.6.2011.