2.1 Vores tilgang til feltet

Problemformuleringen besvares på baggrund af et eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” som vi har gennemført. De metoder og tilgange, som vi har haft til hensigt at undersøge i eksperimentet, har sit afsæt i en eksplorativ forundersøgelse af området for energibesparelser i eksisterende huse, som vi foretog på forrige semester.

2.1.1 Forundersøgelse

Via en analyse af den eksisterende regulering og praksis på området for energibesparelser i boliger identificerede vi i forundersøgelsen hvilke forhold, der har betydning for at udvikle og fremme energibesparende løsninger i eksisterende huse, som spiller sammen med en omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler. Kapitel 1 er en sammenfatning af denne undersøgelse, hvori vi identificerede tre problemstillinger som afgørende for, at potentialet for en energiomstilling af eksisterende boliger, på nuværende tidspunkt, ikke realiseres:

  1. Den eksisterende regulering fastholder områdets professionelle aktører i en praksis, der er fragmenteret og med fokus på at realisere omkostningseffektive eller rentable energibesparelser. Den overordnede omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler er ikke central i denne praksis, og de realiserede energibesparelser er dermed hverken tilstrækkelig ambitiøse eller i samspil med omstillingen af energisystemet. Vi peger derfor på behovet for en ændret praksis blandt områdets professionelle aktører.
  1. Boligejerne inddrages ikke aktivt i energispareindsatsen i boligerne, og tilgangen til dem er domineret af en opfattelse af disse som økonomisk rationelle individer. Hermed orienteres energispareindsatsen imod at overkomme barrierer, som tilsyneladende hindrer boligejerne i at realisere ellers rentable energibesparelser. En sådan anskuelse af boligejerne er mangelfuld og hæmmer muligheden for, at boligejerne kan involvere sig i energiomstillingen – og dermed tilføre vigtig viden og ressourcer. Vi peger derfor på behovet for at anskue boligejerne som sociale individer, hvor den mellemmenneskelige interaktion boligejerne imellem er af væsentlig betydning for udviklingen og gennemførelsen af lokale energiomstillingsprojekter.
  1. For at fremme lokale energiomstillingsprojekter er der både behov for udviklingen af en ny praksis blandt de professionelle aktører og for, at boligejerne involveres aktivt i processen. I tilrettelæggelsen og faciliteringen af lokale energiomstillingsprojekter er det derfor vigtigt at skabe rum for, at disse forskellige behov opfyldes og kobles.

2.1.2 Eksperiment ”Herringløse som Energilandsby”

Genstandsfeltet for denne undersøgelse er tilrettelæggelsen og udførelsen af eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”, som konkret har fundet sted i Roskilde Kommune (15) og landsbyen Herringløse i perioden 10. september 2010 til 6. april 2011. Med vores rolle som de primære tilrettelæggere af et specifikt eksperiment, der har været afgrænset af tid og sted, har det været muligt at afprøve helt nye metoder og tilgange til energispareindsatsen i eksisterende boliger.

Undervejs i eksperimentet har vi været åbne overfor, at processen i landsbyen har kunnet tage uventede drejninger, og vi har derfor løbende evalueret udfaldet heraf, og om nødvendigt, foretaget ændringer i planlægningen. Eksperimentets karakter har imidlertid en naturlig indbygget afgrænsning, da fokus har været på den udvikling, der har fundet sted lokalt i landsbyen Herringløse.

Eksperimentet i Herringløse udspringer af vores ønske om, at arbejde konkret og løsningsorienteret med de identificerede problemstillinger fra forundersøgelsen. Det konkrete initiativ i Herringløse kom i stand via et samarbejde med Roskilde Kommune, som havde besluttet at etablere en ”energilandsby” i kommunen i regi af Energiklyngecenter Sjælland (se kapitel 3 for uddybelse). I september 2010 kontaktede vi Thomas Niebuhr, klimamedarbejder i Roskilde Kommune, hvor vi forhørte os om muligheden for at arbejde håndgribeligt med vores tanker og idéer i et lokalområde i kommunen. Da Roskilde Kommune kun havde afsat få ressourcer til energilandsby-initiativet, indgik vi en aftale om, at vi ville være de primære udførende medarbejdere i projektet. Indhold, arbejdsmetode og slutprodukt ville afhænge af vores ønsker og muligheder, men det skulle afstemmes med Roskilde Kommune (Bilag 2.2 – Roskilde Kommunes formulerede formål og arbejdsdeling ved Herringløse initiativet).

Senere formulerede vi i samarbejde med Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland fem formål med initiativet i Herringløse:

Formål (Bilag 2.1 – formål med initiativet i Herringløse)

Fem overordnede hensigter med projektet:

  1. Bidrage til reduktion af energiforbrug og CO2-udledning fra husstandene i Herringløse.

Sigtet er at bidrage til reduktioner af energiforbrug og CO2-udledning fra husstandene i Herringløse ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv på boligerne, der tager hensyn til flere klima- og miljømæssige parametre.

  1. Skabe rammerne for udvikling af innovative samarbejder.

Der etableres rammer for læring mellem boligejerne, erhvervslivet, kommunen og forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle mere innovative og helhedsorienterede tilgange til reduktioner i energiforbrug og CO2-udledning fra husene i Herringløse.

  1. Bidrage til at fremme lokalt engagement.

Der igangsættes en proces, hvor beboerne i Herringløse organiseres og deres position styrkes i samarbejdet med de øvrige aktører, således at deres behov og ønsker bliver centrale i udviklingen af helhedsorienterede tilgange til reduktioner af energiforbrug og CO2-udledning fra deres huse.

  1. Bidrage til grøn vækst.

Gennem fokus på udviklingen af innovative samarbejder kan projektet være med til at modne et marked, der kan bidrage til vækst hos det lokale/nærliggende erhvervsliv.

  1. Metodeudvikling.

Projektet indgår i et overordnet tværkommunalt samarbejdsprojekt; Energiklyngen for landsbyer og åbne landområder. Klyngen arbejder med at etablere energilandsbyer med fokus på energirenoveringer og/eller VE-forsyning i Region Sjælland. Sigtet er at anvende bl.a. de metodiske erfaringer fra Herringløse i arbejdet med andre landsbyer og landområder i såvel Roskilde Kommune som i resten af regionen. Viden, erfaringer og metodeudvikling gøres offentlig tilgængelig på ”Energiklyngen for landsbyer og åbne landområders” kommunikationsplatform. (www.energilandsbyer.dk)

2.2 Fremgangsmåden i eksperimentet

I eksperimentet kan der skelnes mellem tilrettelæggelsen afprocessen og selve processen, som vi har faciliteret i landsbyen, og begge dele er genstand for vores undersøgelse. Tilrettelæggelse og faciliteringen af processen har under hele eksperimentet vekselvirket med hinanden, hvor tilrettelæggelsen er blevet modelleret i henhold til den konkrete udvikling i landsbyen. Omvendt har vi gennem tilrettelæggelsen og designet af processen forsøgt at fastholde et fokus på de centrale problemstillinger og de tilgange og metoden, som vi havde til hensigt at afprøve i eksperimentet.

2.2.1 Tilrettelæggelsen af processen

Tilrettelæggelsen af processen relaterer sig til, hvordan det konkret er muligt at arbejde løsningsorienteret med de to førstnævnte problemstillinger fra forundersøgelsen. Herudover har vi, jf. den tredje problemstilling, løbende forholdt os til Roskilde Kommunes og Energiklyngecenter Sjællands muligheder for at påtage sig rollen som tilrettelægger og facilitator af en energiomstilling af boligerne i Herringløse – den rolle som vi i høj grad har påtaget os.

I tilrettelæggelsen af processen i Herringløse har vi været målsøgende – frem for målsættende. Det betyder, at vi ikke på forhånd fastsatte et mål, der skulle nås med processen i Herringløse, men tilrettelagde, med udgangspunkt i de formulerede formål, processen således, at det var muligt at lade projektet bevæge sig i den retning, som deltagerne fandt relevant.

Vores systemtekniske perspektiv på energiforbruget i boligerne er afspejlet i den måde, hvorpå vi har planlagt processen i Herringløse og opsat rammerne for processen, samt i udvælgelsen af specifikke oplægsholdere til møderne. I materialet, som vi har udarbejdet til møderne, har vi endvidere været opmærksomme på at tilvejebringe information samt at formulere problemorienterede arbejdsspørgsmål, der havde til hensigt at fremme en systemteknisk tænkning hos deltagerne. Et stort fokus har således været på at skabe de rette forudsætninger for, at læring og nye forståelser vedr. energibesparelser i et systemteknisk perspektiv kunne finde sted. Herudover har vi ikke styret outputtet, men har derimod lagt vægt på at opsætte nogle rammer for procesforløbet, som var tilstrækkelig vidde til at give plads til beboernes kreative idéer, sådan at de selv har haft mulighed for at forme projektet. Samtidig har vi haft fokus på at rammerne skulle være snævre nok til at ”samle” beboerne omkring et fælles lokalt projekt.

2.2.2 Processen i Herringløse

Procesforløbet, som vi har faciliteret i Herringløse, var på i alt tre borgermøder; et opstartsmøde og to workshops, og fandt sted i perioden 11. januar 2011 til 3. marts 2011. Processen har især været orienteret omkring at motivere boligejerne til at engagere sig i omdannelsen af deres landsby til en energilandsby. Der har ikke på forhånd været en fast definition af, hvad en energilandsby er, og vi har dermed lagt op til at beboerne skulle være medskabere af projektet. Rammerne for energilandsbyprojektet, som vi havde opsat i samarbejde med Roskilde Kommune og energiklyngecentret, blev reduktioner af energiforbruget og CO2-udledningen relateret til husene i Herringløse. Hvilke konkrete tiltag og løsninger der blev valgt afhang af beboernes interesser, behov og grad af involvering.

Overfor deltagerne har vi fra starten af lagt op til, at initiativet ”Herringløse som Energilandsby” skulle bygge på et åbent og frivilligt samarbejde mellem beboerne i landsbyen, Roskilde Kommune og Energiklyngecentret, og at det skulle drives frem af et lokalt engagement og en koordineret lokal indsats (se bl.a. bilag 4.2 – Invitation til opstartsmøde). Da det lokale engagement har været afgørende for initiativets levedygtighed, har vi hele tiden haft fokus på at lytte til beboerne, således at vi har kunnet tilrettelægge processen efter deres konkrete behov og ønsker.

De forskellige dele af processen, henholdsvis opstartsmødet, workshop 1 og workshop 2, har haft forskellige formål i forløbet. Nedenfor beskrives kort formålet og den metodiske tilgang i de tre borgermøder.

Opstartsmødet (Se bilagsdel 4 – vedr. opstartsmødet, 11.2.2011)

Opstartsmødet havde til formål at engagere beboerne og give dem lyst til at deltage i arbejdet med at gøre landsbyen til en energilandsby, og det skulle samtidig give os et indtryk af beboernes interesser og behov, som et udgangspunkt for tilrettelæggelsen af de følgende to workshops. Konkret foregik det ved et oplæg af ildsjælen Søren Hermansen, fra den vedvarende energiø, Samsø. Dernæst skulle beboerne i en gruppeøvelse beskrive oplevede eller forestille problemstillinger ved eks. en energirenovering samt de emner, som de synes kunne være særlig interessante at tage op på workshop 1 (for yderligere uddybelse se bilag 4.10 – Narrativ fortælling om opstartsmødet). Endvidere udlovede vi gratis energigennemgange af to huse i Herringløse. Interesserede skulle udfylde et spørgeskema,  hvorefter de to huse ville blive udvalgt af Christian Oxenvad, Energitjenesten, der skulle gennemføre energigennemgangene. Spørgeskemaerne brugte vi efterfølgende til at skabe et overblik over boligejernes behov for udskiftning af varmeanlæg, for konkrete renoveringer og for viden (Bilag 4.5 – Spørgeskema uddelt på opstartsmøde).

Workshop 1 (Se bilagsdel 5 – vedr. Workshop 1, 6.2.2011)

Med udgangspunkt i vores foreløbige viden om boligejerne i Herringløse tilrettelagde vi herefter workshop 1. Denne havde til formål at udvikle landsbyens vision for ”Herringløse som Energilandsby’ og åbne op for de forhold, som var vigtige for beboerne i relation til en sådan energiomstilling. Samtidig var formålet også at konkretisere beboernes motivation, ønsker og behov ved en energiomstilling og med udgangspunkt i vores viden om deres situation og vidensbehov at give dem nogle teknisk faglige input. En metode, der er designet til bl.a. at fremme nytænkning og kreativitet blandt deltagerne og skabe et billede af en fælles fremtid, er fremtidsværkstedet som ”(…) enables people to get together to explore any issue, which concerns them, and to develop creative approaches, which please them. lt releases people’s resourcefulness and invites them to take part in creating the kind offuture they want” (Nielsen, 2006:101). Vi tilpassede metoden til formålet med workshoppen og valgte således ikke at inkludere en ”kritikfase” (for en uddybende beskrivelse af processen se bilag 5.5 – Forløbsbeskrivelse af workshop 1). Først gennemførte vi således en ”utopifase”, som vi omdøbte til en ”visionsfase” og samlede herefter op på beboernes ideer i en ”realiseringsfase” (Nielsen, 2006:103-104). Den indledende kritikfase blev erstattet af en bordvis navne- og præsentationsrunde, der havde til hensigt at skabe en tryk atmosfære i rummet. Mellem visionsfasen, hvor ”alt var muligt”, og realiseringsfasen, hvor der blev kigget på, hvordan drømmene og ønskerne kunne realiseres, placerede vi to faglige oplæg. Tanken var, at det skulle være med til at inspirere og styrke beboernes arbejde med at konkretisere deres ønsker og ideer i de etablerede temagrupper under ”realiseringsfasen”. Foruden oplægsholderne, deltog også en lektor fra Aalborg Universitet og personer fra afdelinger i Roskilde Kommune, som ressourcepersoner (16) for temagrupperne på workshop 1.

Workshop 2 (Se bilagsdel 6 – vedr. Workshop 2, 3.3.2011)

På baggrund af workshop 1 og arbejdsgruppernes svar på arbejdsspørgsmålene (Bilag 5.6 – Arbejdsspørgsmål til gruppearbejde; bilag 5.7 – Opsamling på gruppernes input på workshop 1) tilrettelagde vi herefter workshop 2. Formålet med workshoppen var, med baggrund i temagruppernes besvarelser at forsøge at give beboerne det materiale, de oplysninger samt de kontakter til fagpersoner mv. de havde behov for, for at kunne komme videre med deres idéer. Samtidig var et vigtigt formål også at få arbejdet i arbejdsgrupperne formaliseret med navngivne tovholdere og for derved at organisere arbejdet med ”Herringløse som Energilandsby”. Da vi efter workshop 2 skulle overdrage planlægningen og faciliteringen af processen til Roskilde Kommune, var det samtidig vigtigt, at den fremtidige arbejdsdeling mellem beboerne i landsbyen, Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland var helt klar, og at de gensidige forventninger var afstemt. Workshop 2 foregik derfor primært i arbejdsgrupperne, assisteret af forskellige ressourcepersoner, og sluttede af med en fælles opsamling, hvor der tillige blev etableret en styregruppe til at koordinere det fremtidige arbejde mellem arbejdsgrupperne.

Dokumentation af processen i Herringløse

Efter hver af de tre borgermøder i Herringløse har vi udarbejdet en narrativ fortælling, som beskriver mødernes formål, vores oplevelse af hvad der faktisk skete på møderne, og vores vurdering af hvordan beboerne i Herringløse opfattede møderne. Til at konstruere de narrative fortællinger har vi anvendt plancher og materiale udarbejdet sammen med deltagerne fra møderne, samt referater og noter, som en medarbejder fra Roskilde Kommunes lokal agenda 21 afdeling har taget under møderne. Derudover findes der i bilagsrapportens del 4, 5 og 6 beskrivelser af de gennemførte workshopforløb, drejebøger samt opsamlinger og referater fra grupperne sammenskrevet på baggrund af deres egne besvarelser, referater mv.

2.2.3 Vores rolle i eksperimentet

Som både tilrettelæggere og facilitatorer af processen i Herringløse har vi undervejs i hele forløbet forholdt os til betydningen af vores egen rolle i eksperimentet. Da vi har påtaget os en rolle, hvor vi har forsket sammen med og ikke i beboerne, har vi løbende haft refleksioner af etisk karakter, og det har været afgørende for os ikke at sætte flere processer i gang end Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland har kunnet følge op på, når vores rolle i projektet ophørte. Samtidig har det været vigtigt for os at holde fast i og være tro mod vores egne forskningsinteresser, og balancegangen mellem disse to hensyn har til tider været en udfordring. Set i tilbageblik mener vi dog, at vi har formået at tage tilstrækkelig hensyn til begge dele.

2.2.4 Etablering af udviklingsgruppe

Selvom udgangspunktet for eksperimentet og genstandsfeltet for vores analyser har været Herringløse landsby samt Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjællands muligheder for at initiere og facilitere en lokal energiomstilling, så blev det hurtigt tydeligt, at en lokal indsats ofte også kræver en indsats af andre aktører udenfor landsbyen. I samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland tog vi derfor initiativ til at opstarte en udviklingsgruppe (muligvis flere grupper), der skal være med til at løse nogle af de udfordringer, i relation til bl.a. energigennemgange og ældre og bevaringsværdige huse, som viste sig i løbet af processen i landsbyen. På nuværende tidspunkt består denne første udviklingsgruppe af bl.a. forskere og videncentre, og den faciliteres af Energiklyngecenter Sjælland.

2.2.5 Model over processen i Herringløse

2.3 Etablering af et teoretisk perspektiv for eksperimentet

Den teoretiske ramme for eksperimentet er sammensat af forskellige teoretiske perspektiver, der tilsammen skaber en alternativ forståelse for og tilgang til de tidligere identificerede problemstillinger (jf. afsnit 2.1.1). Det teoretiske perspektiv har været retningsanvisende for både opbygningen af eksperimentet, og for den løbende fortolkning og tilpasning vi har foretaget af eksperimentet.

2.3.1 Et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger

Selvom vi ikke kan henvise til en teori på det tekniske område, så er det vigtigt at understrege, at kritikken, som vi retter mod den eksisterende praksis blandt de professionelle aktører, samt den alternative tilgang vi opstiller, bygger på præmissen om, at Danmark skal omstille sit energisystem væk fra fossile brændsler. Den systemiske vinkel på energisystemet og energiforbruget er bærende i dette perspektiv, hvor fokus er på sammenhænge mellem de forskellige komponenter i et energisystem baseret på vedvarende energi og på den mest effektive udnyttelse af ressourcerne. Etableringen af en systemteknisk forståelse for energiforbruget i boliger kræver en ændret praksis blandt områdets professionelle aktører (17).

Vi peger på, at en sådan ændring forudsætter, at der sker læring blandt aktørerne, og anvender i denne sammenhæng artikler af bl.a. Philip Vergragt, professor, som beskæftiger sig med læring i bounded socio-technical experiments (18).

2.3.2 Boligejerne som en del af en lokale energiomstilling

For at omgå den begrænsede tilgang til boligejerne som økonomisk rationelle individer og udvide synet på boligejerne, læner vi os op af forskellige teorier og studier. Udvalgte dele af teorien Diffusion of Innovations af Everett Rogers anvender vi til at begribe boligejerne som sociale individer og dermed betydningen af relationelle forhold i en lokal energiomstilling af eksisterende boliger. Diffusionsteorien beskriver den betydning, som mellemmenneskelige relationer har for, at spredning af innovationer (19) kan finde sted. Teorien bygger på empiriske undersøgelser fra store dele af verden gennem 40 år, og den må således siges at være velfunderet. lmidlertid indeholder teorien mange generaliseringer, som lægger op til en positivistisk tankegang, der søger lovmæssigheder frem for at forstå det særegne i de enkelte tilfælde. Da vi i eksperimentet netop tager udgangspunkt i beboernes faktiske ytringer, og dermed forholder os til beboerne på deres egen præmisser, mener vi at have taget forbehold for teoriens generaliseringer.

Herudover anvender vi videnskabelige artikler af Margrethe Aune, Eva Heiskanen og Elisabeth Shove, som beskæftiger sig med betydningen af værdier, normer og konventioner for menneskers energirelaterede adfærd. Vi anvender både diffusionsteorien og artiklerne med erkendelsen om, at de sociale strukturer kan spille en væsentlig rolle for den sociale aktør, men ikke nødvendigvis determinerer aktøren.

2.3.3 Lokale energiomstillinger i et deltagerorienteret planlægningsperspektiv

Vi anlægger et kommunikativt planlægningsperspektiv på lokale omstillingsprocesser med fokus på at skabe rum for de fornuftsformer, som knytter sig til boligejernes livsverdensbaserede hverdagsviden. Til denne del anvender vi artikler af Bo Elling, professor samt Annika Agger, Ph.d., Adjunkt. Herudover anvender vi artikler af bl.a. John Thøgersen, professor, dr. merc., som beskæftiger sig med forbrugeradfærd samt bl.a. Philip Vergragt, professor, som beskæftiger sig med læring i bounded socio-technical experiments.

2.4 Projektets afgrænsning

2.4.1 Teoretisk afgrænsning

Der er flere teoriretninger, der beskæftiger sig med eksperimenter som udgangspunkt for analyser af teknologisk omstilling. Analyser af omstillingen af teknologiske regimer kan eks. beskæftige sig med innovative eksperimenter inden for alternative bæredygtige teknologinicher. Her undersøges det typisk, hvilke udfordringer disse eksperimenter møder indenfor det dominerende ubæredygtige teknologiske regime, og hvad man på den baggrund kan sige om udfordringer og muligheder for omstilling til andre og mere bæredygtige regimer (Smith, 2003:128).

Strategisk Niche Management er et eksempel på en teoriretning, hvor små-skala eksperimenter spiller en vigtig rolle i etableringen af socio-tekniske forandringer (Brown m.fl., 2003:292). Fokus er på, hvordan sociale processer genererer alternative nicher, og hvordan læring fra nicher spredes og skaber grobund for ændringer i teknologiske regimer (Smith, 2003:130). Eksperimenter indenfor Strategiske Niche Management handler dog først og fremmest om udvikling af teknologiske nicher, hvor lovende nye teknologier kan testes og udvikles, og i mindre grad om at skabe rum for social læring og udvikling af sociale løsninger (Brown m.fl., 2003:292-293). Da eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” i høj grad er fokuseret omkring de sociale processers betydning for en energiomstilling af boligerne, afgrænser vi os fra at beskæftige os nærmere med Strategisk Niche Management.

Bounded Socio-Technical Ekperiments (BSTE) er et koncept, der i langt større udstrækning sætter fokus på læring i små-skala eksperimenter (Brown m.fl., 2003:292-293). Eksperimentet, vi har gennemført i Herringløse, har flere lighedstræk tilfælles med BSTE, men det adskiller sig også herfra på visse punkter. Forskellene ligger bl.a. i, at man i et BSTE forsøger at introducere en ny teknologi eller service, hvor vi i Herringløse har haft fokus på at aktivere og udvikle ressourcerne og kompetencerne hos de forskellige aktører. BSTE bæres desuden frem af en koalition af forskellige aktører fra erhvervslivet, politikere, tekniske eksperter, aktører fra uddannelses- og vidensinstitutioner og NGO’ere m.fl., hvor eksperimentet i Herringløse har haft sit primære udgangspunkt i boligejerne og herefter er andre aktører på blevet koblet.

Herringløse eksperimentet har i lighed med BSTE fokus på afprøvning af innovative tilgange til at løse større samfundsmæssige problemer i relation til ubæredygtige teknologier og services, og eksperimentet er bundet i tid og sted. Samtidig kan Herringløse eksperimentet på samme måde som BSTE siges at være drevet af en vision om at forbedre bæredygtigheden i samfundet – en vision som dog ikke nødvendigvis behøver at være adopteret af alle deltagerne i eksperimentet (Brown m.fl., 2003:292). Vi har ladet os inspirere af erfaringerne ved etableringen af BSTE bl.a. i forhold til den læring, der genereres fra denne type af eksperimenter, men afgrænser os derudover yderligere fra at beskæftige os med området.

2.4.2 Metodisk afgrænsning

Reguleringen af området for energibesparelser i boliger er orienteret mod at fremme et marked for energibesparelseri boliger, hvor fokus er rettet mod realiseringen af enkeltstående omkostningseffektive tiltag. Reguleringen er dermed i høj grad med til at fastholde den eksisterende praksis blandt aktørerne på området og hæmmer dermed også mulighederne for at overskride den begrænsede og unuancerede økonomisk-teknisk forståelse af området og dets aktører (jf. kapitel 1). For bedst muligt at fremme en energiomstilling af boligerne er der derfor behov for reguleringsmæssige ændringer, som understøtter en sådan udvikling.

Nærværende projekt tager imidlertid udgangspunkt i et afgrænset eksperiment ”Herringløse som Energilandsby”, og den statslige regulering på området har således ikke været et fokuspunkt i denne undersøgelse.

2.5 Eksperimentets overførbarhed

Formålet med nærværende projekt har været at afprøve nye metoder og tilgange som alternativ til den eksisterende energispareindsats i eksisterende boliger og skabe konkrete erfaringer, som kan anvendes i lignende projekter fremover. Der er dog visse forhold omkring Herringløse og dens beboere, som ikke umiddelbart kan overføres til andre projekter.

2.5.1 Husenes sammensætning og beliggenhed

Landsbyen Herringløse er beliggende udenfor fjernvarmeområdet og består dels af ældre bevaringsværdige huse samt nyere huse, som primært opvarmes med oliefyr eller elvarme.

Forsyningsområde

I modsætning til mange fjernvarmeområder, hvor ressourcerne allerede anvendes effektivt, er der et stort CO2- besparelsespotentiale ved at realisere varmebesparelser i mange individuelle forsyningsområder. Samtidig betyder de høje olie- og elpriser, at det ofte også er privatøkonomiske fordelagtigt at realisere varmebesparelser i disse områder. I fjernvarmeområder udgør de faste omkostninger i gennemsnit 31 pct. af den samlede pris, og enkelte steder helt op til 71 pct., hvilket betyder, at der ofte ikke er mærkbare privatøkonomiske incitamenter til at gennemføre varmebesparelser (Tarifudvalget, 2009:38-40). Dette betyder, at energispareindsatsen i områder udenfor fjernvarmeforsyningen med fordel kan koncentreres omkring varmebesparelser, hvorimod et fokus på elbesparelser bør prioriteres i fjernvarmeområder. Varmebesparelser i naturgasområder har, næst efter den individuelle forsyning, den største værdi i en klimamæssig, ressourcemæssig og økonomisk betragtning. I planlægningen af lignende projekter er det derfor væsentligt at tage højde for, i hvilket forsyningsområde man operer, da incitamenterne og udbyttet ved henholdsvis varme- og elbesparelser vil variere i relation hertil.

Boligerne

I problemformuleringen anvendes betegnelsen ”private boliger” uden specifikation. I Herringløse er alle boliger dog enfamiliehuse, som i de fleste tilfælde er fritliggende, og nogle få er delvist sammenbyggede med andre enfamiliehuse. I modsætning til etageboliger er valg af varmekilde og klimaskærmsrenovering i enfamiliehuse således den enkelte boligejers valg og kræver således ikke, at der skabes konsensus blandt boligejerne i et indsatsområde. I boligejendomme, som f.eks. ejes af professionelle udlejere, kan der være andre væsentlige forhold som indvirker på en energiomstillingsproces, og som derfor er nødvendige at tage højde for.

2.5.2 Lokal opbakning

I Herringløse er der en god foreningskultur, og der er generel stor opbakning til lokale initierede tiltag, hvilket har været en væsentlig faktor for at udvælge netop denne landsby til eksperimentet. Disse forhold betragter vi som afgørende for, at landsbybeboerne har udvist så stort et engagement i projektet, og ikke mindst for at fremmødet på opstartsmødet talte over 80 deltagere. Der synes således at være mange ressourcer og en speciel landsbymentalitet til stede i Herringløse. I andre landsbyer kan situationen være markant anderledes, og det vil derfor være nødvendigt at belyse sådanne specifikke forhold, før et evt. indsatsområde udvælges.

2.6 Supplerende empirisk materiale

2.6.1 Interviews

Vi har interviewet følgende personer som led ieksperimentet:

Thomas Niebuhr, Roskilde Kommune

Thomas er ansat som klimamedarbejder i kommunens Lokal Agenda 21 afdeling. Han har været kommunens interne projektleder på initiativet i Herringløse og har således været overordnet ansvarlig for projektets indhold og udførelse. Han har ydermere været vores og borgernes kontaktperson på projektet.

Sara Edske Møller, Energiklyngecenter Sjælland

Sara er ansat som klyngekonsulent i Energiklyngecenter Sjælland, hvor hun primært arbejder med den borgerrelaterede del i etableringen af energilandsbyer i region Sjælland. Sara har været vores primære kontaktperson og samarbejdspartner i Energiklyngecenter Sjælland.

Anne Holl Hansen, Energiklyngecenter Sjælland

Anne er ansat som klyngekonsulent i Energiklyngecenter Sjælland, hvor hun primært arbejder med den erhvervsrelaterede del i etableringen af energilandsbyer i region Sjælland. Hun har indgået som samarbejdspartner i eksperimentet i Herringløse både i relation inddragelsen af erhvervslivet og i opstarten af udviklingsgruppen.

Derudover anvender vi interviewmateriale fra tidligere undersøgelser:

Rob Marsh, Statens Byggeforskningsinstitut

Rob er seniorforsker i SBl og specialiseret indenfor bl.a. energibesparelser i bygninger. Han har med sin visionære og helhedsorienteret betragtning af området bidraget til vores forståelse af hvilke forhold, der er væsentlige at indtænke i energispareindsatsen for eksisterende boliger.

Morten Westergaard, Middelfart kommune

Morten er ansat som klimachef i Middelfart Kommune og har været med til at igangsætte pilotprojektet vedr. ESCO for private i Middelfart Kommune (jf. kapitel 1). Pilotprojektet er initieret og faciliteret af kommunen, og projektets metoder og resultater er derfor interessante i relation til eksperimentet i Herringløse.

De to interviews med henholdsvis Sara Edske Møller, Energiklyngecenter Sjælland, og Thomas Niebuhr, Roskilde Kommune, har vi valgt at foretage som strukturerede interview. Det betyder, at interviewene i store træk har fulgt en interviewguide, som interviewpersonerne har modtaget på forhånd. Der har dog været plads til, at interviewpersonerne har kunnet uddybe relaterede emner under interviewet, og ligeledes til at interviewer har kunnet stille opklarende og uddybende spørgsmål. Denne tilgang er valgt, fordi de interviewede har været en del af projektgruppen for initiativet i Herringløse, og vi havde derfor på forhånd en meget klar idé om, hvad vi ville have dem til at tale om. Samtidig var det vigtigt for os, at vi fik de to interviewpersoners svar på mange af de samme spørgsmål, således at vi senere kunne sammenholde disse svar.

De øvrige interviews er alle gennemført som semistrukturerede interviews, dvs. at de har taget udgangspunkt i på forhånd formulerede spørgsmål, hvor der samtidig var plads til, at interviewet kunne bevæge sig i den retning interviewpersonen fokuserede på. Formålet med disse interviews har været at opnå større viden om de interviewedes arbejdsfelt, ekspertise eller oplevelser indenfor et særligt område, og derfor har en mere åben interviewstruktur været at foretrække.

2.6.2 Spørgeskema

Som led i afdækningen af boligejernes situation, vidensbehov mv. omdelte vi på opstartsmødet et spørgeskema (Bilag 4.5 Spørgeskema uddelt på opstartsmøde). Spørgeskemaet blev besvaret af i alt 49 husstande i Herringløse, og resultaterne herfra har vi anvendt til den videre tilrettelæggelse af processen i Herringløse. I spørgeskemaet angav boligejerne en del personlige oplysninger, og derfor er der alene blevet videregivet generelle nøgletal til bl.a. landsbybeboerne selv.

2.7 Begrebsafklaring

Energiomstilling: Er en proces, der foregår på flere niveauer. Teknisk skelner vi mellem omstillingen af det overordnede energisystem og omstillingen i det enkelte hus. Begge er indbyrdes forbundne og påvirker gensidigt hinanden. Det er i afsnit 4.1, at vi går i dybden med, hvad vi mere præcist forstår ved energiomstilling i de to systemer. Forskellen på en energiomstilling og energibesparelser/energieffektivisering er, at energiomstilling betyder en omstilling væk fra fossile brændsler. Dvs. omstilling fra et energisystem der i dag er afhængig af fossile brændsler til et energisystem, der ikke anvender fossile brændsler. Vejen dertil indebærer også store energibesparelser og energieffektiviseringer, men sigter mod et CO2-frit energisystem.

Facilitator: Vi anvender begrebet facilitator som en betegnelse for en aktør, der vejleder en gruppe igennem en proces, frem mod en retningsbestemt udvikling.

Professionelle aktører: Er en betegnelse for de aktører, der arbejder professionelt med områder relateret til energibesparelser i private boliger. Begrebet omfatter således både relevante aktører fra erhvervslivet samt aktører som eks. videncentre, forskere mv.

Ressourcepersoner: Er en betegnelse, vi har brugt gennem hele processen om personer med en særlig evt. teknisk viden omkring forhold relateret til en energiomstilling af boliger, der havde til formål at assistere beboerne i deres arbejde. Der har således deltaget både forskere, praktikere og kommunale planlæggere som ressourcepersoner i de to workshops i Herringløse.

2.8 Kapitelgennemgang

Kapitel 3, Eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”

I dette kapitel introduceres læseren for de kriterier, som ligger til grund for valget af en specifik kommune; Roskilde og en specifik landsby; Herringløse, hvor vi ville udføre eksperimentet med baggrund i den viden vi havde produceret på forrige semester. Hernæst gives der en indføring i, hvordan vores eksperiment blev koblet med Energiklyngecenter Sjællands og Roskilde Kommunes intentioner om etableringen af en ny energilandsby i Roskilde Kommune. Afslutningsvist følger en kort faktuel beskrivelse af Herringløse.

Kapitel 4, Teoretisk ramme for eksperimentet

I dette kapitel optegnes og sammenstykkes det teoretiske perspektiv, der ligger til grund for eksperimentet i Herringløse. Perspektivet udgør dermed også et teoretisk modsvar til de tre problemstillinger, som vi identificerede i forundersøgelsen til eksperimentet (jf. afsnit 2.1.1).

Kapitel 5, Aktivering og udvikling af boligejernes viden, ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

Her undersøges det, med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby’ hvordan boligejernes viden og ressourcer kan aktiveres, og deres kompetencer udvikles til en lokal energiomstilling. Kapitlet udgør samtidig en detaljeret procesbeskrivelse af forløbet, som vi har faciliteret i Herringløse.

Kapitel 6, Aktivering og udvikling af de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

I dette kapitel undersøges det, med udgangspunkt i et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger, samt borgerprocessen som er kørt i Herringløse hvilke krav en energiomstilling af boligerne i Herringløse stiller til områdets professionelle aktører. Endvidere kigger vi på hvordan de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer kan aktivering og udvikles, således at de bliver i stand til at håndtere disse krav.

Kapitel 7, Tilrettelæggelse og facilitering af lokale energiomstillinger

Med udgangspunkt i eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” diskuteres og vurderes det hvordan et ideelt procesforløb i en energiomstilling kan tilrettelægges og faciliteres. Endvidere ser vi nærmere på kommunens muligheder for at påtage sig rollen som tilrettelægger og facilitator af et sådan udviklingsforløb.

  1. Planlægningen har foregået i samarbejde med Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland. Fysisk har vi dog befundet os Størstedelen af tiden i København.
  1. Se begrebsafklaringen, afsnit 2.7
  1. Se begrebsafklaring afsnit 2.7.
  1. Se teoretisk afgrænsning afsnit 2.4.1.
  1. I Rogers terminologi er en innovation en teknologi eller idé, der opfattes som ny af en person eller gruppe. Innovationen kan således være ny, set i et tidsmæssigt perspektiv, eller den kan blot opfattes som ny i den forstand, at en person endnu ikke har udviklet en holdning til den, og derfor heller ikke har adopteret eller afvist innovationen (Rogers, 2003:12-13). Da en energiomstilling af private huse forudsætter nye og innovative tilgange og praksisser, kan den i denne henseende således betegnes som en innovation.