Det danske samfund står over en stor omstilling, der skal gøre os uafhængige af fossile brændsler, og sikre at vi fremover har et klimavenligt energisystem (1) med en høj grad af forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Regeringen har i sin energistrategi fra 2011 fastsat tidspunktet for at denne omstilling skal være gennemført til år 2050 (Regeringen, 2011:5). Et afgørende element i en omstilling væk fra fossile brændsler er markante energieffektiviseringer og energibesparelser, der skal sikre at de vedvarende energiressourcer udnyttes mere effektivt. Danmarks samlede energiforbrug forventes således at skulle reduceres med 25-50 pct. frem mod 2050 (Klimakommissionen, 2010:28; Regeringen, 2011:18).
1.1 Stort potentiale for energibesparelser i private boliger
Et af de områder hvor der er et stort potentiale for at reducere energiforbruget, er i de private boliger. I 2009 udgjorde husholdningernes energiforbrug 30,4 pct. af Danmarks endelige energiforbrug (2) (Energistatistik, 2009:32). Til sammenligning stod Handels- og serviceerhverv i samme periode for 13,2 pct. og produktionserhvervene for 21,5 pct. af det endelige energiforbrug (Energistatistik, 2009:32). De godt 2,5 millioner boliger, hvor af 70 pct. ejes af private, forbruger med andre ord en væsentlig del af Danmarks endelige energiforbrug (Danmarks statistik, 2011:10). Langt det største energibesparelsespotentiale findes i de eksisterende boliger, da kun 1 pct. af bygningsmassen udskiftes årligt (Regeringen, 2011:36). Størstedelen af den eksisterende bygningsmasse i Danmark er fra før 1979, hvor der endnu ikke var indført særlige krav til bygningers energibehov, og derfor forbruger disse bygninger ofte også langt mere energi end nyere bygninger (Regeringen, 2009:9). Statens byggeforskningsinstitut vurderer i en rapport fra 2009, at besparelsespotentialet i eksisterende bygninger er på 30-35 pct. afhængig af investeringsvilligheden (Wittchen, 2009:5-6). For parcelhuse er der, som det fremgår af grafen, et særlig stort potentiale for at reducere energiforbruget i huse bygget tidligere end 1961.
Graf: Energiforbrug og besparelsesmuligheder i gennemsnitligt parcelhus på 130 m2. (Energistyrelsen mfl. 2010).
Undersøgelser peger endvidere på, at der er klare økonomiske incitamenter tilstede, der burde få boligejerne til at indfri potentialet til fordel for dem selv og samfundet: ”Energiforbruget i de danske boliger kan reduceres til gavn for klimæt og forsyningssikkerheden samtidig med, at den enkelte boligejer opnår lavere energiudgifter, som mere end modsvarer investeringer til forbedringer i boligen” (Energistyrelsen m.fl., 2010:3).
1.2 En markedsorienteret indsats skal realisere potentialet
Reguleringen af energiforbruget i eksisterende boliger er domineret af en markedsorienteret tilgang med fokus på det, man betegner som omkostningseffektive energibesparelser (Regeringen, 2009:11). I regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra 2009 fremgår det, at energibesparelsespotentialet, som vurderes at blive indfriet ved en effektuering af strategiens initiativforslag, bygger på udregninger foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (Regeringen, 2009:14). I SBI’s udregninger opereres der med tre forskellige scenarier; nemlig et scenarie for økonomisk rentable energibesparelser, et for ekstreme foranstaltninger og et for de mest oplagte besparelser (Wittchen, 2009). I scenariet for rentable energibesparelser tages der udgangspunkt i investeringer i renoveringer, som forventes at kunne betale sig tilbage indenfor 15-25 år (Wittchen, 2009:19). For udregningerne betyder dette, at der udelukkende regnes med, at der realiseres enkeltstående energibesparende tiltag, der hvor de eksisterende foranstaltninger lever op til minimumskravene fra BR72, BR77 eller tidligere reglementer (Wittchen, 2009:19). Regeringens strategi er imidlertid langt mere kortsigtet og uambitiøs end som så. Af strategien fremgår det, at definitionen af ”økonomisk sunde investeringer” er investeringer, der forventes at kunne tilbagebetales indenfor en periode på 10-15 år. Regeringens strategi for energibesparelser i bygninger må således siges at stile efter en realisering af, hvad SBI betegner som ”oplagte besparelser” snarere end ”rentable energibesparelser”, og kan som sådan betragtes som en strategi, der alene søger at realisere de lavest hængende frugter.
De overordnede linjer for energispareindsatsen er udstukket i Energiaftalen fra 2008, og der er fra politisk side fastlagt en række virkemidler til at understøtte disse (3). De vigtigste virkemidler for reguleringen af energiforbruget i eksisterende boliger er bygningsreglementet (4), afgifter, energimærkningsordninger, tilskudsordninger, energiselskabernes energispareforpligtelser og videncentre/kampagner. Disse udgør tilsammen en kombination af prissignaler, information, synliggørelse, mindstekrav og påbud, hvormed man forsøger at fremme et marked for energibesparelser i bygninger (EA m.fl., 2010:24). Energiafgifter og tilskudsordninger anvendes eks. til at øge de økonomiske incitamenter hos energiforbrugerne/bygningsejerne, hvor energimærkning og kampagner bruges til at skabe ”fuld information” på markedet, således at forbrugerne kan træffe informerede og økonomisk rationelle valg, i forhold til de ting de køber eller investerer i. Omvendt søger man også at øge udbuddet af energibesparende løsninger ved kontinuerligt at stille flere krav til energiselskabernes spareforpligtelser (5).
Men på trods af en markedsorienteret indsats er der fortsat et stort urealiseret potentiale for energibesparelser i mange af de danske boliger (EA Energianalyse mfl., 2010:15), – og det til trods for at boligejerne generelt investerer mange penge i renoveringer og ombygninger (6).
Dette tyder på, at boligejerne ikke udelukkende agerer på baggrund af økonomiske incitamenter, men alligevel fastholdes der et ensidigt fokus på den markedsorienterede tilgang. Som konsekvens af det store urealiserede energi besparelsespotentiale rettes indsatsen således mod de barrierer, der tilsyneladende forhindrer boligejerne i at realisere ellers økonomisk fordelagtige energibesparelser. Implicit i den barriereorienteret tilgang ligger der dog fortsat en antagelse om, at den enkelte boligejer agerer ud fra et økonomisk besparelsesmotiv, og udgangspunktet er således fortsat markedsorienteret.
Barriererne, som man søger at overkomme vedr. ofte manglende viden, manglende interesse eller manglende løsninger (Jensen, 2004:5).
1.2.1 Nye samarbejder skal adressere barrierer hos boligejerne
I erkendelse af at ”business as usual” ikke har været i stand til at realisere det store energibesparelsespotentiale i eksisterende boliger, er der blandt de professionelle (7) aktører startet en udvikling, der går mod mere samarbejde på tværs af brancher. Blandt de forskellige brancher i erhvervslivet har traditionerne for samarbejde været meget begrænsede, og fremhæves af aktørerne (8) selv, som en af de væsentligste barrierer for at boligejerne gennemfører energibesparende tiltag (Energistyrelsen m.fl., 2010:6). Mere samarbejde skal, ifølge brancheforeninger, styrelser mv. derfor være med til at gøre det nemt og overskueligt for boligejerne at gennemføre projekterne, sikre troværdig information om muligheden for at gennemføre besparelser og give en vis sikkerhed for projektomkostninger og for den efterfølgende besparelse i energiomkostninger. Noget den enkelte professionelle aktør normalt ikke kan håndtere alene (Energistyrelsen m.fl., 2010:7,8).
Der findes på nuværende tidspunkt flere eksempler på, hvordan aktører på området er indgået i nye samarbejdskonstellationer, og som overordnet set kan inddeles i tre grupper: erhvervs-initierede samarbejder, offentlig-initierede samarbejder og borger-initierede samarbejder (Bilag 10.1 Eksempler på samarbejdskonstellationer). De erhvervs-initierede samarbejder, er markedsdrevne initiativer, der indgås mellem virksomheder, hvor de offentlig-initierede samarbejder mere har karakter af lokale forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på at skabe rammerne for først og fremmest en erhvervsmæssig vækst og udvikling i relation til energibesparelser i private boliger. Det er specielt de erhvervs-initierede samarbejder med energiselskaberne som centrale aktører, der synes at være dominerende, hvorimod der er færre eksempler på organiserede borger-initierede samarbejder, hvor borgerne igangsætter samarbejder, der involverer bl.a. det private erhvervsliv (Bilag 10.1 Eksempler på samarbejdskonstellationer). Energiselskabernes centrale placering i samarbejderne kan blandt andet forklares med de store energispareforpligtelser (9) som de er blevet pålagt, og med regeringens Energistrategi 2050 (10) ser det ud til at energiselskaberne kan gå hen og blive vigtige aktører i relation til energibesparelser i private boliger.
Nogle af de mere innovative erhvervs-initierede samarbejder, der er udviklet indenfor rammerne af den eksisterende regulering, er DONG Cleantech (11) og Energibolig.dk (12). Begge tilbyder totalløsninger eller pakkeløsninger, som indeholder energirådgivning, tilbud eller indhentning af tilbud på projektet, finansieringsmuligheder, og hos DONG Cleantech også udførelse af projektet. Energibolig.dk foretager screening af fejl og mangler under udførelsen af projektet, som en kvalitetssikring af deres samarbejdspartnere. Ved at tage højde for hele den proces boligejeren forventes at skulle igennem fra rådgivning over tilbudsgivning til finansiering og gennemførelse af energibesparende tiltag, forsøger man at imødekomme boligejernes behov og derigennem øge efterspørgslen efter energibesparende løsninger. Det betyder, at mange forskellige aktører fra energivejledere og installatører til pengeinstitutter er involverede i samarbejdet. Hos begge virksomheder er der ligeledes gjort meget for at sikre kvaliteten, dels af energigennemgangene og dels af installationen af de energibesparende løsninger ved at anvende certificerede samarbejdspartnere og kendte produktleverandører.
Blandt de offentlig-initierede samarbejder, er pilotprojektet i Middelfart nok et af de mest kendte. På baggrund af et ESCO-projekt i de kommunale bygninger blev kommunen inspireret til også at afprøve konceptet i private boliger (Bilag 7.8 – Interview med Morten Westergaard, Middelfart kommune). Kommunen tog derfor initiativ til udviklingen af et samarbejde mellem kommunen, det lokale forsyningsselskab, det lokale finansieringsinstitut, en lokal tømmervirksomhed og en installatørvirksomhed omkring gennemførelsen af energibesparelserne. Ved at rette henvendelse til boligejerne på én gang med et tilbud om en energigennemgang omfattende flere tekniske specialer samt finansiering var tanken, at det skulle gøre det nemmere for boligejeren dels at træffe beslutningen om at realisere energibesparelser og dels at gennemføre de reelle foranstaltninger (Energistyrelsen m.fl., 2010:13/Bilag 10.1 – Eksempler på samarbejdskonstellationer). Et andet formål med projektet var endvidere at opnå så meget læring som muligt for de involverede, samt at få mange kompetencer og kvalifikationer i spil (Bilag 7.8 Interview med Morten Westergaard, Middelfart Kommune/Bilag 10.1 Eksempler på samarbejdskonstellationer).
Et andet eksempel er etableringen af Energiklyngecenter Sjælland (13), hvor Lolland Kommune, Kalundborg Kommune, Roskilde Kommune og Region Sjælland er gået sammen om at etablere en regional samarbejdsplatform, der skal bidrage til realiseringen af CO2-reduktioner og grøn vækst i kommunerne bl.a. gennem et fokus på udvikling af nye samarbejder (14).
Energiklyngecenter Sjælland har som sit første projekt, i forbindelse med nedsættelsen af ”Klyngen for landsbyer og åbne landområder”, arbejdet på at etablere en ”energilandsby” i landsbyen Toksværd i samarbejde med Næstved Kommune. Projektet i Toksværd er stærkt inspireret af pilotprojektet i Middelfart, og målet med projektet er dels at udvikle et såkaldt onestop-shopping-koncept, der skal gøre det lettere og billigere for boligejerne at energirenovere, og dels at skabe vækst og udviklingsmuligheder for det lokale erhvervsliv (Bilag 1.1 – Invitation til første borgermøde i Toksværd/Bilag 10.1 – Eksempler på samarbejdskonstellationer).
Ovenstående er eksempler på en interessant udvikling, der har fundet sted de seneste år på området for energibesparelser i eksisterende boliger. Både centralt blandt aktører som Energistyrelsen og branche- og interesseorganisationer indenfor byggeri og energi, og mere decentralt blandt virksomheder og kommuner, er tanken om at fremme nye former for samarbejder på tværs af brancher blevet mere udbredt. Udviklingen er vigtig, fordi området for energibesparelser i boliger er meget fragmenteret med mange forskellige typer af aktører indenfor så forskellige brancher som byggeri, finansiering, forskning, uddannelse, energi mv., der alle kan bidrage med meget forskellige kompetencer. Kompetencer som er vigtige at få i spil for at realisere det store energibesparelsespotentiale i boligerne, udvikle byggebranchen og sætte gang i en lokal vækst. Erhvervslivet er i den forbindelse en vigtig drivkraft i udviklingen, fordi det kan være med til løbende at tilpasse udbuddet af løsninger og services til de behov, der er eller opstår. De nævnte initiativer indskriver sig dog alle i en snæver markedsorienteret tilgang, hvor fokus er på realiseringen af enkeltstående energibesparelser og de lavest hængende frugter. Med denne tilgang mister man det langsigtede perspektiv; nemlig det faktum at vi i Danmark står overfor en energiomstilling, der kræver grundlæggende ændringer af vores måde at producere og forbruge energi på.
1.3 En energiomstilling kræver en ny tilgang til boliger og boligejere
Danmark står overfor et radikalt skift væk fra fossile brændsler, og ud fra dette perspektiv er det langt fra tilstrækkeligt at fokusere på energibesparelser og energieffektiviseringer alene. Derimod betyder en energiomstilling en grundlæggende ændring af den måde vi producerer og forbruger energi på, og dermed også af den måde vi generelt opfatter energi på. Det stiller derfor også hel andre krav til det fremtidige energiforbrug i boligerne, og til boligernes samspil med det overordnede energisystem.
Set fra et systemteknisk perspektiv er det afgørende at den indsats der gennemføres i boligerne sker ud fra et langsigtet perspektiv på den overordnede omstilling væk fra fossile brændsler. Som regeringen selv sammenfatter det i sin Energistrategi 2050 fra i år, så er det nødvendigt at tage højde for, at ”Bygninger har en lang levetid – op til 100 år eller mere. Samtidig renoveres bygninger typisk kun med 30-40 års mellemrum – måske kun én gang før 2050. Det er derfor afgørende, at der vælges fremtidssikrede løsninger, både når der bygges nyt og når der renoveres, så det fulde besparelsespotentiale realiseres” (Regeringen, 2011:36). De beslutninger, der træffes i dag omkring indsatsen i boligerne, vil med andre ord få konsekvenser for vores energiforbrug langt ud i fremtiden. Ved alene at fokusere på de energibesparelser, der i dag anses som omkostningseffektive eller rentable, og lade markedet og det private erhvervsliv være den primære drivkraft i energiomstillingen, fastholder man en fragmenteret tilgang, der ikke er tilstrækkelige i et langsigtet energiomstillingsperspektiv. Det er derfor nødvendigt, at målsætningen om en omstilling væk fra fossile brændsler bliver central for de professionelle aktørers praksis.
Når fokus flyttes fra enkeltstående energibesparelser til en energiomstilling vil det samtidig betyde at langt flere professionelle aktører skal involveres, end det i øjeblikket er tilfældet i med de erhvervs-initierede samarbejder. Udviklingen mod mere samarbejde på tværs af brancher og fagskel synes at være helt afgørende for at realisere potentialet for en energiomstilling af de eksisterende boliger. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger formulerer behovet for samarbejde således: ”(…) mange aktører skal arbejde sammen i nye konstellationer for at skabe en innovativ tilgang. Det er væsentligt at gennemføre en koordineret indsats, hvor alle de væsentligste aktører inddrages, således at deres opbakning sikres, og at der er sammenhæng mellem de enkelte aktørers aktiviteter” (Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, 2009:54). Det er dog ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på at samstemme og koordinere de professionelle aktørers aktiviteter. Der skal tillige fokus på udviklingen af nye kompetencer til energiomstilling hos de forskellige professionelle aktører – kompetencer af både teknisk og social karakter. Samtidig er det helt afgørende at forholde sig helt anderledes til hvem der i realiteten er de ’væsentligste aktører’ at inddrage i en energiomstilling af eksisterende boliger.
På nuværende tidspunkt domineres energispareindsatsen i boliger af de professionelle aktører, og boligejerne inddrages forbløffende lidt taget i betragtning af at de er helt centrale aktører, når det kommer til spørgsmålet om, hvad og hvordan der skal ske en energiomstilling af boligerne. Den praksis er på ingen måde tilstrækkelig i lyset af en energiomstilling, og det er derfor mindst lige så afgørende, at forståelsen af boligejernes ressourcer og handlemuligheder ændres.
En egentlig omstilling og transformation af vores måde at producere og forbruge energi på kan ikke ske ved alene at ændre tekniske systemer og udvikle nye løsninger og produkter, men kræver derimod at alle dele af samfundet, herunder borgerne, inddrages. Den eksisterende praksis på området levner dog ikke rum for at borgernes eller boligejernes ressourcer og potentiale for at bidrage til en sådan energiomstilling aktiveres. Derimod betyder den barriereorienterede tilgang, der følger med den dominerende markedsorienterede regulering og praksis, at der anlægges et meget forenklet syn på boligejerne, som individuelle og økonomisk rationelle forbrugere. Herved tegnes der kun et meget begrænset billede af de mange forskelligartede bevæggrunde, boligejerne kan have for at involvere sig i en energiomstilling af deres boliger. Den brede og meget generelle indsats for at overkomme boligejernes tilsyneladende barrierer, giver heller ikke boligejerne en reel mulighed for at involvere sig i energiomstillingen af boligerne i deres lokalområde, og dermed føle ejerskab til den udvikling, som de er en del af. Der er derfor behov for at undersøge hvordan boligejerne kan indgå langt mere aktivt i energiomstillingen af deres boliger, både for at deres konkrete ønsker, behov mv. kan blive centrale og indarbejdes i de løsninger, der implementeres, men først og fremmest fordi de besidder ressourcer og viden, der er helt afgørende at få i spil hvis en energiomstilling skal realiseres. Hvis boligejerne i fællesskab involverer sig i energiomstillingen af deres boliger i et lokalområde, åbner det således op for et potentiale, som er langt større end et energibesparelsespotentiale. Individer træffer sjældent beslutninger i isolation, og de sociale relationer mellem beboerne i et lokalområde kan derfor have en stor betydning for den enkelte boligejers energirelaterede valg. Der vil bl.a. være mulighed for, at der kan ske vigtig læring boligejerne imellem, som kan indvirke markant på normerne og værdierne i lokalområdet – og dermed også på den energirelaterede adfærd, som i høj grad er en afspejling heraf.
Som det fremgår af ovenstående så er den eksisterende praksis med fokus på realiseringen af enkeltstående rentable energibesparelser, langt fra vidtgående nok i lyset af en langsigtet omstilling væk fra fossile brændsler. Der er derimod behov for en markant ændret forståelse af hvilken rolle boligerne spiller i det store omstillings perspektiv, og denne nye forståelse skal integreres i den praksis der udspiller sig på området. Samtidig er der brug for, at der etableres en forståelse af, at en sådan omstilling kun kan finde sted med boligejerne som aktive deltagere. Denne udvikling forudsætter at ressourcerne og kompetencerne hos områdets forskelligartede aktører, herunder boligejerne, aktiveres og udvikles. Der er imidlertid i høj grad brug for erfaringer med, hvordan en sådan udvikling i praksis kan finde sted, og nærværende projekts problemformulering lyder derfor:
1.4 Problemformulering
Hvordan aktiveres og udvikles viden, ressourcer og kompetencer hos boligejerne og de professionelle aktører til energiomstilling af eksisterende private boliger i et lokalområde?
1. Overgangen til et energisystem uden fossile brændsler forventes at reducere Danmarks drivhusgasudledning med ca. 75 pct. i forhold til 1990 niveauet, hvilket dog forsat er 5 pct. under EU’s målsætning for 2050, der skal begrænse den globale opvarmning til max. 2 grader (Klimakommissionen, 2010:12,13,33).
2. Endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne f.eks. til husholdninger der så anvender energien til eks. rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Energiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål (Energistatistik, 2009:55).
3. De vigtigste er at: bruttoenergiforbruget skal falde med i alt 4 pct. frem til 2020 i forhold til niveauet i 2006, energieffektiviteten skal forbedres, så de årlige besparelser øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 2006, energiselskabernes energispareforpligtelser øges fra 2010 frem fra 2,95 PJ til 5,4 PJ pr. år (Energiaftalen, 2008).
4. Selvom der i forbindelse med eks. bygningsreglementet fra 2010 er sket stramninger af energikravene til bygninger og installationer både ved større renovering dvs. over 25 pct. af en bygnings klimaskærm eller værdi og mindre renoveringer, samt ved løbende vedligeholdelse, så gælder energikravene i mange tilfælde alligevel kun, hvis hvert energibesparende tiltag i sig selv kan betragtes som rentabelt. (BR10 7.4.3. stk.1, og BR10 7.4.2 stk. 1 og BR10 vejledning 7.4.2 stk. 2-7).
5. Se eks. Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger (Regeringen, 2009) og Energistrategi 2050 (Regeringen, 2011), samt Aftale vedr. net- og distributionsselskaberne, 2009.
6. Danskerne brugte i 2006 ca. 90 mia. kr. pr. år til reparationer og vedligeholdelse af bygninger. Størstedelen er anvendt på boligerne, hvor 16 mia. alene er blevet brugt på nye køkkener (Energistyrelsen m.fl., 2010:4,6).
7. I det følgende betegner vi de aktører der arbejder professionelt med områder relateret energibesparelser i private boliger som professionelle aktører. Det kan derfor både omfatte relevant erhvervsliv og øvrige aktører som eks. videncentre, forskere mv. Vi foretager denne skelnen mellem boligejerne som aktører og de professionelle aktører, fordi husejerne først og fremmest indgår i energiomstillingen som privatpersoner, og derfor ikke kan anskues på samme måde som de professionelle.
8. Finansrådet, Håndværksrådet, Realkreditrådet, Dl Energibranchen, BOLIUS, Dansk Energi, DONG Energy, ATP, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Middelfart Sparekasse, TEKNIQ, Center for Energibesparelser (Energistyrelsen m.fl., 2010:8).
9. Se Aftale vedr, net- og distributionsselskaberne, 2009.
10. I Energistrategi 2050 foreslår regeringen tillige, at energiselskabernes spareforpligtelser målrettes boliger og erhverv, samt at deres energispareforpligtelser fordobles i 2013 (Regeringen, 2011:30,36).
11. DONG Energy: http://www.dongenergy.dk/privat/cleantech/hvadercleantech/Pages/cleantech2.aspx 13.4 2011.
12. Energibolig.dk: http://www.energibolig.dk/om-energiboligdk 13. 4 2011.
13. Der blev afholdt åbningskonference 15.03.2010.
14. Energiklyngecenter Sjælland: http://www.energiklyngecenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=47&itemid=27 13.04.2011.
