En nøgleperson i Søpassagens miljøarbejde er den tidligere beboerformand Martin von Krauss, som har rødder i Canada. Allerede i 2006 fik han og resten af bestyrelsen udarbejdet en miljøredegørelse med tilhørende handlingsplan for Søpassagen i årene 2007-2009. Her var målet, at alle fællesarealer skulle være CO2-neutrale. Målet om CO2-neutralitet omfattede ikke de enkelte andelsboliger.

Martin von Krauss fik inspiration til arbejdet fra “Tools of Change – proven methods Promoting Health, Safety and environmental citizenship”.

Tools of Change opstiller følgende ni retningslinier for lokale miljøprojekter; her i Søpassagens oversættelse:

1. Identificer de faktorer, der motiverer folk til at handle.

2. Vis dem, hvordan de kan koble deres motivation til konkrete handlinger.

3. Vis dem, at de allerede er i gang med den forandring, de ønsker.

4. Anerkend de handlinger folk allerede er i gang med at gøre på området.

5. Hjælp folk med at opleve fysisk (ved at røre, dufte, se eller høre) dine pointer på området. Analyser også den indsamlede information fra dem og konkluder på den for dem.

6. Få personer, der ønsker at handle, til at give en skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse af det.

7. Mind folk om, at de skal handle, og giv meningsfuld feedback til dem.

8. Vis muligheder for, hvordan de kan tage yderligere skridt.

9. Vis hvordan de kan rekruttere andre og vis dem, hvordan de kan tage lederskabet på sig.

 

Initiativtagerne fik også inspiration fra:

WWF’s rapport ”Weathercocks and Signposts”, som handler om, at det er vigtigt at motivere deltagerne i miljøprojekter ved at appellere til deres positive selvopfattelse. Det sikrer en vedvarende frivillig indsats.

Tim Jacksons ”Prosperity without growth”, som handler om bæredygtig udvikling generelt.

 

Desuden har Søpassagen fået gode råd hos disse aktører:

  • Elsparefonden.dk – om energirenovering i lejligheder og andre måder at spare el og varme på.
  • Miljøpunkt Østerbro. Lokale initiativer på Østerbro.
  • Energitjenesten.dk – gratis information om energibesparelser og vedvarende energi.
  • Klimakbh.dk – om klimavenlig madlavning og CO2-besparelser i boliger.

Bortset fra dette har Søpassagen ikke fået ekstern inspiration, da den selv var den første danske boligforening, hvor beboerne gik i gang med større energirenoveringer nedefra. Dens erfaringer med regnvandsindsamling hører til de første, der er gjort i danske boligforeninger.

Du kan se miljøredegørelsen og handlingsplanen for 2007-2009 her.

 

Treforken

For at opnå de CO2-neutrale fællesarealer har foreningen brugt en fremgangsmåde, ”Model Søpassagen”, som den har præsenteret som en trefork med tre spidser: Mennesker, teknik og CO2-kvoter.

  • Mennesker er beboernes motivation, engagement, adfærdsændringer i dagligdagen og bevidsthed om, at de selv er med til at løse et større samfundsmæssigt problem.
  • Teknik er de tekniske forbedringer: Vedvarende energiteknologi, udskiftning af energi- og vandkrævende apparater, energirenovering og en lang række små lavpraktiske forbedringer.
  • Treforkens tredje spids, CO2-kvoter, har ikke længere nogen betydning for Søpassagens tilgang.

Det menneskelige aspekt af Søpassagens arbejde går ud på at inddrage beboerne, få dem til at føle et personligt ejerskab til projekterne og gøre miljøarbejdet til en naturlig del af det sociale fællesskab. Det har dels sikret den nødvendige opbakning og forankring til projekterne, dels øget den enkelte beboers bevidsthed om, at det betaler sig selv at gøre en indsats for at spare energi i dagligdagen.

Det tekniske aspekt består i at energirenovere bygningerne efter princippet om at plukke de lavthængende frugter først, dvs. starte med de initiativer, der giver de største gevinster i forhold til investeringerne. Både i form af mindsket CO2-udledning og økonomiske gevinster som følge af mindsket energiforbrug.

Hvad angår CO2-kvoterne, blev de købt og destrueret via Danmarks Naturfredningsforening i begyndelsen af foreningens miljøarbejde for at skabe ekstra intern opbakning og øget opmærksomhed udadtil. Kvoterne gjorde, at Søpassagen teknisk set blev ”CO2-neutral” på et tidligt tidspunkt, hvor beboernes egne initiativer endnu ikke var nok til at kunne kompensere for CO2-udledningen fra fællesarealerne.

Af tre årsager kommer beskrivelsen her ikke nærmere ind på kvotekøb:

1) Kvotekøb i Søpassagen er overflødiggjort i dag, da foreningen har fået installeret solceller. Disses elproduktion er større end forbruget på fællesarealerne, som derved er blevet CO2-neutrale for alvor. Beboerne behøver derfor ikke længere at bruge penge på at kompensere for deres fælles CO2-udledning andetsteds.

2) Effekten af kvotekøb er tvivlsom, bl.a. fordi finanskrisen har begrænset virksomhedernes CO2-udledning og derved ført til meget lave kvotepriser, da antallet af kvoter ikke er mindsket i takt med udledningen.

3) Hvis man regner destruktion af CO2-kvoter med som en ”ægte” CO2-reduktion, vil beboerne i en boligforening i princippet kunne lade være med at foretage sig mere, hvis blot de hvert år afsætter et mindre beløb til køb af kvoter.

Søpassagen sørger for køb af el til alle beboerne og har i en årrække valgt ”Klima El” fra Jysk Energi. Dette elprodukt er baseret på opkøb af certifikater fra danske vindmølleejere. Teknisk set kan Søpassagens køb udlægges som CO2-neutralitet på samme måde som de tidligere kvotekøb. I stort set alle tilfælde bliver danske vindmøller dog opstillet som følge af andre faktorer end udsigten til, at nogen bagefter køber vindenergi-certifikaterne. Det er derfor mere præcist at sige, at Søpassagen via ”Klima El” årligt donerer et beløb til forskellige vindmølleejere i Danmark – i dette tilfælde 10,94 øre pr. forbrugt kWh.

 

Rasmus S. Larsen, 1. august 2014.